Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at|http : //books . google . com/|
Google
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
C (C CC<t
c <( <<-« i
c <c c« c
^<^é' «■
((Il « ' t
CC CC c c
( «iC«: -^ (C CC
( «:C'C • <tcc
t «K.ir« • CC« <
( «r<v... . ir-i
i <■< if - '
(fl Tf, (,
U 'C Cf
c ( (. <(
c Ct«
Ct • G (C
c- c.f
c" .^
c c
i €
^^*
. «
C^-C cl
: tif
(I c i<r
Te <iii
<? <i
éjct' << C'
. . c <«^c
%%^ ,% <;:
c c CCC
c c <c c
tg'
tC^ <?
* ' ^r*"
Cl < <rc «
t C^ Cl
f 5 5"
(i ■ (
^ i CCC f
<l
cfCff
' ' ■ ^ C
t: C
tC^Cf
^ (-
f (( ^
■Ik
^^
cr<ro •
Cff cv
t<c o.
CCC
CC (
CC C
'CC c
l V < ^ c
C .■.•^/
c ( ( t^- c :'
C<i«(.
i- 'I«
- ■ «:
• ■ QC
1 (- c«:
CCC c <H' c" i ,
«-< cc--c>
c
c
<" ,
i ( C '
3 s
C« .c
t_'
■«
r . . <-
f '. i
■^'^
<«r <
c
! F
«
'(CC
'" c
c<c V
i
IC«
r c /
( c
( (
■ '• c
■<< (
'1 <:
,
c f
< . c
i-'
' c
■Cc
:< C'
0(.
; <
c c
•C" C(
re
; SSp--; cc«,u<
(C
■f C
co!
>l^SC'
CC f « ,
CC
■ t c
■<■<:.>
1 < c "
CC
ICC
« Ci
i«C
li
( f f
f-C
c«c
c
i ' r
<
cit<r
c
C
ctt
•f
L
c
' cV V • (
iK'
r
Jf ^
tf- ( ( 1
' ' ' * '
t Lr_ (,
< 1
<
de
:f
NYERE
HISTORISKE STUDIER
AF
FREDERIK SCHIERN.
ANDEN DEEL.
-»s*)«'
EJØBENHAVN.
FOltLAGT AF J. H. SGHUBOTHES BOGHANDEL.
THIELES BOGTRYKKERI.
1879.
BrcTe fra Prag.
(1867.)
I.
Ver er faa Riger, der i større Grad end Bøhmen have
koncentreret deres Historie i deres Hovedstad, og Prag er
selv en Niobe, en i Steen skreven Hisjorie. Prag var det
bøhmiske Folks Hjerte, og der gives her ingen Plet, uden at
den jo er bleven Vidne til nogen Deel af al den Smerte, som
Skjæbnen beskikkede dette Folk. Læg dertil Beliggenheden,
og det vil forstaaes, hvorledes man sjeldent har fundet Ord
biore nok til at udtrykke sin Beundring. Af Alexander Hum-
lioldt er Prag blevet kaldet »Verdens tredie Stadt, og »der
^ives«', hedder det et Sted hos Goethe, der er den bedste
Dommer over alt Saadant, »ingen Stad, der i sin ydre Frem-
iræden viser sig mere storartet eller indgydende større Ærefrygt
«Qd Bøhmernes Hovedstad. Om saa mange andre Hoved-
stæder gjælder det, at det kun er i Fugleperspektivet eller i
det Fjerne, at der maler sig Nydelse om deres Liv, medens
Herligheden forsvinder ved nærmere Belysning. I Prag træder
os derimod Erindringens Farveglands allevegne frisk imøde,
og Fortiden har Nutidens Fylde til Folie. NaarWien fortrins-
\iis har Karakteren af Velvære, Berlin har et nyt, fyrsteligt
Idseende, i Coln og Nurnberg gamle Tiders Tilstande afspeile
1
2 Breve fra Prag.
sig, naar i Frankfurt, i den vide Paladscyclus om den gamle
Bykjerne, Krosusrigdom bryster sig, og den gamle Hansas
Stæder røbe den handelsdriftige Aand, saa er Prag det kon-
gelige, det kongelige ved Alderdom, Bygning og Natur i
Forening«.
Dengang Goethe tilegnede sig det Indtryk, som hine Ord
udtale, har han formodentlig staaet oppe paa Hradschin. Hrad-
schin (Hradiany) er Bøhmens Kapitolium, der ligger paa den
venstre, amphithcatralsk sig hævende, saa kaldte »lille Side«
(måla stranaj af Moldau. Flere Stier bleve efterhaanden
skabte for fra Floden at føre op ad Bjergskraaningen , der-
iblandt en af Wallenstein anlagt Klippesti langsmed Elven
Brusca, der formodentlig fordum gav Prag sit Navn. Thi den
gamle Elv dannede her engang Vandfald, forinden den ud-
mundede i Moldau, og af det bekjendte Sted, hvor den by-
zantinske Keiser, Konstantin den Purpurfødte, opregner de
Navne, hvormed Dnieperllodens Vandfald bleve betegnede i
Skandinavernes og Slavernes Sprog, og oversætter disse Navne
paa Græsk, seer man allerede, at e! Vandfald i det Oldslaviske
. hed prag '). Er man naaet op paa Hradschin, throner først
paa Toppen Bøhmens gamle, minderige Kongeborg, som Kong
Carl I — Tydskernes Keiser Carl IV — , der var opdragen
ved Hoffet i Paris, lod opføre efter Louvres Mønster'^), og
hvor nu den i Aaret 1849 resignerende, i Prag populære
M Peliel, Ueber den Ursprung und Namen der Stadt Prag, i Neuere Ab-
handlungen der k. B5hmiseheo GeselUchaft der Wlsseoscharten. Z^eyler
Band. (Prag. 1795. 4o.), H, S. 112. Schafarick. Siawische Alterthumer.
II. 147-148.
>) Domum regium construiit admirabilem , nunquani prius tn hoc regno
talem vlsam, ad inttar domut regis Franciæ. Franclsci Chronicou
Pragenae Lib. Hl, c. 1, i Scriptores Rerum Bohemicarum. Pragæ. 1783
-1829. 11, 181.
Breve fra Prag. 3
Jieiser Ferdinand den Første eller iden Godmodige« har sin
Bolig. Ved Siden af Slottet staaer den omtrent samtidige, i
gothisk Stiil opførte, prægtige Domkirke, hvis Bygning blev
begyndt af Mathias fra Arras, en af Carl indkaldt Fransk-
mand, og derefter fuldført af en Bygmester af polsk Slægt,
Peter Parler*), som Kongen havde truffet i Byen Gmund i
Schvaben. I Domkirken ligge tretten af det uafhængige Riges
gaffile Konger, deriblandt vor Dargmars Fader, Kong Pfemysl
Olaiarl, hvis Grav staaer paa den høire Side bag ved Høi-
a/(rer, og paa hvis Monument man ikke heller efter hans Død
iiar undladt at anføre, hvad han selv altid i levende Live an-
fører i sine Diplomer, hvorledes han nemlig, ligesom hans
Børn og de andre Medlemmer af hans Slægt, fører tvende
Navne. Kongen hviler, udhugget i hvidt Marmor, i Legems-
størrelse oven paa Kisten, men dette gamle Gravmonument
er et af dem, der have lidt under Syvaarskrigen , da Preus-
serne i Aaret 1757 beleirede Prag og fortrinsviis havde valgt
Domkirkens Taarne til Maalet for Tusinder af Bomber, der
mange Gange satte Domen i Brand. Paa Hradschin staaer
fremdeles det erkebiskoppelige Palads, nu beboet af Kardinal-
Crkebiskop, Fyrst Frederik Schwarzenberg. Lige over for det
erkebiskoppelige Palads staaer det Schwarzenbcrgske Familie-
palads, og nedenunder slutter sig nu, lige indtil det skov-
Usdt skraanende Petrinerbjerg, Palads til Palads, da næsten
sile Bøhmens som oftest fraværende Magnater endnu have
deres gamle Familiepaladser paa denne øde, »lille Side« af
l'rag. Men over de terrasseformig byggede Paladser, over
*) lUe Peter Arier. At Navnet urigtigen pleler at angives saaledes, blev
allerede i Aaret 1847 oplyst af Ferdinand Mlkowec. Jvnfr. Deutsches
Knnstblatt. Rediglert von Friedrich Eggers. Sechsler Jabrgang (Berlin.
1854.). S. 381-382.
4 Breve fra Prag.
Moldauflodens maleriske Øer, over Kong Carls, ogsaa af Peter
Parler opførte »gamle Bro« (starf) most), der med sine mas-
sive Porttaarne, sit med Helgenbilleder besatte Steenbrystværn
og især med sin navnkundige Støtte af den hellige Nepomiik
er en virkelig national Helligdom, og over Keiser Frants's
nye, høie Hængebro, der neppe berører Trætoppene paa den
neden for liggende 0, drages Øict til den egentlige Stad, der
hæver sig paa den anden Side, til Bøhmens alvorlige, næsten
strenge Hovedstad med sin orientalske Mængde af Taarne fra
de Kirker, der nu ere romersk-katholské, men løfte hussitiske
Kilespidser og krigeriske Stormhuer mod Himlen. Bøhmens
fjerne, blaae Bjerge, der omgive den Dalkjedel, hvori Prag er
bygget, fuldende det majestætiske Indtryk, hvormed Erindrin-
gen sammensmelter om, hvad denne Stad har maattet gjen-
nemgaae som Hovedberøringspunktet for den tusindaarige
Kamp mellem den angribende, tydske Folkestamme og den
sig forsvarende slaviske.
Hvad er i Bøhmen endnu bøhmisk? og hvorledes er især
i Prag Forholdet mellem det bøhmiske og det tydske Element?
Det er Spørgsmaal, hvorom man kun paa Stedet selv kommer
til levende Klarhed. Man kan i Norden, om endog vanskelig
nok, skaffe sig Safarik's (udtalt Schafarzik's) ethnographiske
Kaart over den slaviske Folkestamme, der oplyser bedre om
Forholdene i deres Heelhed end Hautlers eller Schmalfusz's
tydske Sprogkaart over Bøhmen ^) , man kan ogsaa der skalTe
sig nok af Tydskernes overdrivende og forfalskende Tal-
angivelser over Forholdet mellem den bøhmiske og den tydske
^ Nu kan ogsaa henvises tU Kiepen, Volker- und Sprachen-Karte von
Oesterreicti und den (Jnter-Donau-Låndern (Berlin. 1867.), og tU
Ficker, Die Volkerståmme der osterreichisch - ungarisctien Monarchie,
ihre Gebiele» Grånzen und Inseln. Mil 4 Karlen. Wien. 1809.
Breve fra Prag. 5
Bi^rolkDing, mon om hvorledes det Techiske (udtalt: Tsche-
diiskei endnu i Virkeligheden lever her, og om hvorvidt det
»'odou gjemmer Livskraft for Fremtiden, kommer man kun til
indsigt i Bøhmen. Livet i Bøhmen er en Palimpsest ; skraber
man de paasatte Bogstaver bort, finder man en heelt anden
Skrift Saaledes har man jo paa Middelalderens Pergamenter
^^irabet Munkenes Litanier, for bag ved dem at opdage
dcQ klassiske Verdens Skatte ; saaledes borttager man fra
Klostrenes eller Kirkernes Vægge de moderne Overmalinger
(or at see gamle Freskobilleder lyse imøde. Den Reisende,
'ler aldrig havde hørt Tale om, at der gives et Cechernes
Folk, maatte dog under Aarets senegalske Hede, i hvilken
Rptniog han endog førtes paa Bøhmens Jernveie, snart op-
dai:f, at han her var blandt en fremmed Folkestamme, naar
han paa Stationerne hørte de cechiske Børn udraabe deres
»frisch Wass^n, de eneste tydske Ord, de kjende, accen-
tuerende den sidste Stavelse paa den eiendommelige Maade,
der er saa gjennemgaaende karakteristisk for det cechiske
Sprog. Endog i Prag falder det for Tydskeren selv — eller
for Ncmec, som han kaldes af den slaviske Befolkning — som
oftest vanskeligt nok at forstaae Cechernes Forsøg paa at
»vare ham i det tydske Sprog, for ikke at tale om, at man
ber opfinder nogle lige saa besynderlige tydske Ord som i
Slesvig. Ikke sjeldne ere saaledes saadanne Oversættelser af
techiske Konstruktioner, som »das Kind spielt sichi, i Stedet
for »das Kind spielt« ; man udelader ogsaa tidt Pronomen og
siger: iWie meinen« i Stedet for »Wie meinenSie«, og naar
man passerer de Qernere Kvarterer, kan man see bøhmiske
liandleude eller Fabrikanter, der dog upaatvivielig selv ikke
holde sig deres Tydsk lidet til Gode, uden paa deres Huse,
ved Siden af eller under den tilsvarende (Cechiske Indskrift,
6 Breve fra Prag.
betegne sig selv som •Essig-Erzeuger« elier »Handscluih-
Erzeuger«.
At to Sprog, om endog i et uendelig forskjelligt numerisk
Forhold, mødes inden for Prag, falder ved den første Ankomst
strax i Øinene, idet Gader og Torve føre tvende Navne. Man
læser paa Hjørnerne »Konigsgasse« og neåen under Krdlovskd
V
ulice, • Korngasse« og derunder ZHnd uHce, »Wassergass«M.
og neden for Vodickova ulke, og saaledes fremdeles. At i
Bøhmens Hovedstad det tydske Navn altid staaer over det
bøhmiske, ligesom Tilfældet er paa Landet med de Steds-
navne, hvormed Pæle, malede med de keiserlige Farver, her
vise Veien, kunde maaskee. allerede være tilstrækkeligt til at
vække nogen Betænkelighed hos den, hvem Erfaring har lært
at være mistænksom, hvor der er Spørgsmaal om tydsk
Upartiskhed. At i alt Fald en saadan Betænkelighed ingen-
lunde er ugrundet, viser sig snart. De ofTentlige Opslag fra
Autoriteterne ere allevegne alene affattede paa Tydsk, saa vidt
jeg har bemærket kun med Undtagelse af Indbydelserne fra
Direktionerne for de mange, paa Grund af den herskende
Pengemangel stiftede konkurrerende Lotterier, for det keiserlig-
kongelige, det høifyrstelig windisch-gråtzske , det høifyrstelig
palfyske, det høifyrstelig esterhazyske , det høigrevelig wald-
steinske, thi alle disse Direktioner nedlade sig dog til ikke
blot at anmelde sig paa Tydsk, men ogsaa paaCechisk. Prag
har fremdeles to Theatre, det saakaldte »slændiske« Theater
i Staden selv, der blev oprettet i Aaret 1798, og »Arena«, el
uden for liggende Sommertheater; til begge have Bøhmens
Stænder havt den Ære at udrede Midlerne, og begge staae
endnu under Kontrol af et »Udskudt af den siden Aaret 184S
hidtil aldrig sammenkaldte Landdag; men begge Theatre ere
tydske, kun med den indskrænkning, at paa det »stændiske«
Breve fra Prag. 7
Theater opføres Søndag Eftermiddag, førend det tydske Skue-
i^pii begynder om Aftenen, for propfuldt Huus bøhmiske
Stykker — for det næste Theateraar er dette nu ophævet — ,•
tj^ al Sommertbeatret ligeledes om Tirsdag og Søndag —
nylig er den sidste Dag borttagen — har været Bøhmerne
overladt. Under den nationale GJenoplivelse , der ogsaa i
Mmtn gjorde sig gjældende indtil og i Aaret 1848, har
man samlet og sikkret sig store Summer for at faae et ude-
iutkeode cechisk Theater, men den østrigske Regjering, der
lierede havde nok af Nationaltheatret i Pest, som Magyarerne
h\å\i[ have frelst, har bestandig vidst at lægge dette Fore-
tagende Vanskeligheder i Veien, og dog bestod efter den
si(]<il(» Folketælling indbyggerne i Frager Kredsen kun af 8,527
Tydskere ved Siden af 467,419 Slaver og 11,760 Israeliter,
h\oraf der paa Prag selv falder omtrent 8,000 Tydskere ved
Siden af 108,000 Slaver og 8,000 Israeliter'). Naar saa mange
tydske Angivelser ere himmelskrigende afvigende, naar til
Exempel en tydsk Statistiker] endnu var vanvittig nok til at til-
lægge Prag 66,046 Tydskere og 36,687 Slaver 2), da hidrører
y
delte væsenligen alene derfra, at ikke blot alle Cecher, der
forstaae det tydske Sprog, men endog enhver, der blot veed
at sige et Par Ord paa Tydsk, gjerne blive opregnede blandt
•
Tydskerne. Men disse have imidlertid, som sagt, ikke desto
mindre Forrangen i den ovennævnte Denseende, og saaledes
fremhersker Tydskheden overhoved allevegne. Gaaer man
ind i Caféerne i Prag, træffer man en Mængde tydske
Blade elier Tidsskrifter, medens man gjerne forgjæves spørger
'i JvDfr. RbH Winaricky*8 Angivelser i •Bohemia^. 30te Aarg. 1857.
S. 240.
') Sehoabel, Tafchi zur Statistik von Bohmen. Prag. 1847.
8 Breve fra Prag.
efter cechiske. Man linder disse kun samlede i den fra Aarct
1848 bekjendte, i Almindelighed saakaldte »slaviske« Café
(Kavårna Braithut), der ligger paa den af de bøhmiske
Stænder opførte, med en Rytterstatue af den insipide Keiser
Frants I forsynede Quai, tæt ved den gamle Bro. Og Sam-
lingen er meget lille. Efter at det i Kuttenberg tidh'gere ud-
givne Blad Slovan (o: Slaveren) paa Grund af sin nationale
Retning lige saa lidet har kunnet holde sig lige over for den
østrigske Regjering, som de nu ophørte Pragerblade Narodnl
Noviny (o: Nationaltidenden) og Nårodni Pokrok (o: National-
fremskridtet), udkommer der i hele Bøhmen intet politisk
Blad i Modersmaalet uden for Hovedstaden, og i denne kun
et eneste, Prazské Noviny (Pragertidenden). De andre
éechiske Blade eller Ugeskrifter ere Posel z Prahy (o: Prag<T-
budet), et Underholdningsblad lor Folket, Lutnir (o: Den
Fredkjære), et æsthetisk Ugeskrift, udgivet af Ferdinand Mi-
kowec, Ziva (o: Livsgudinden) , et naturhistorisk, redigeret af
Professor Purkync (udtalt: Purkynie), og ikola a Zwot (;>:
Skolen og Livet), et pædagogisk med en skjult national Ten-
V
dents, udgivet af Pater Rezåc. Foruden disse cechiske Or-
ganer udkommer endnu i Wien, under Regjeringens egne
Auspicier, Slovenske Noviny (o: Den slaviske Tidende), som
dog ikke er beregnet paa de halvtredsindstyvetusinde Bøhmere,
der som Handlende, Embedsmænd eller Tjenestefolk leve i
Wien, men har den, som det synes, nu aldeles overflødige
Opgave at overflyve og beherske den cechiske Presse i
dens Hjem.
Jeg kan ikke berøre den politiske Presse i Østrig, uden
dog at tilføie et Par Ord om, hvor saare slet den er. Saa
flad og fad omtrent som muligt, søger den tillige sin Lige i
Servilitet. Uafladeligen vedblev man at opvarte med monotone
Breve fra Prag. 9
senik Udgydelser om Keiserens Reise i Ungarn, medens man
Intet erfarede om, hvad der virkelig kunde have Interesse,
mefl som kun forblev Gjenstand for Samtale, saasom om de
Aodragender, hvorved den magyariske Adel paa Keiserens
første Reise forlangte Absolutismens Ophør og de politiske
Rettigheders Gjengivelse, Andragender, der skulle have været
den kirkelige Grund til, at Reiseren af sin unge Datter^
s«r]^eri§e Dødsfald tog Anledning til saa skyndsomt at ile
ti%e til Wien. Det gjælder som absolut Regel, al Regje-
ringens Venner ogsaa maae være Pressens Venner, Regjerin-
gens Fjender Pressens Fjender. Alle de østrigske Blade ere
paafaidende uvenlige imod Rusland, imod hvilket de have
megen Frihed til at yttre deres Vrede; til samme Tid bringe
de daglig ledende Artikler om Holsteens Martyrium , hvori
den hensynsløse tydske Uretfærdighed imod Alt, hvad dansk
er, ikkun overgaaes af den tydske Ignorants om »Schleswig-
Bolsteins« virkelige Forhold, og man kan ikke tage eet af
disse Blade i Haanden uden at flnde de hadefuldeste Udfald
imod de nationale Bestræbelser i Sardinien og Donaufyrsten-
døromerne. Naar et Overfald har tildraget sig i Sardinien,
omtales dette som en Sag af den største politiske Betydning,
som et umiskjendeligt Vidnesbyrd om, at der i Sardinien kun
hersker Anarki, medens man faa Linier efter i samme Blad
uden den mindste Antydning af nogen lignende Forklaring
kan læse om frygtelige Røverier og Mord i Ungarn, for ikke
at tale om de blodige Slagsmaal mellem tydske og italienske
Arbeidere paa Jernveiene, der høre til Dagens Orden. Skjønt
Tydskheden endnu ikke har fordøiet Bøhmen og først uyligen
har sat Tænderne fast i Ungarn, græder Pressen dog Krokodil-
taarer ved Tanken om, at en Forening af Moldau og Valak-
kiet sandsynligviis vilde berøve Fremtiden Adgang til engang
10 Breve fra Prag.
ogsaa at kunne fortydske saa gode Provindser, saa at det
Tummnske B{?id Sæculu (o: Sæcidum, AwrhundTeåei), et Uovcd-
organ for det unionistiske Parti, i Sandhed ikke har Uret,
naar det nylig overlod det til Verden at dømme, om det var
Valakkerne eller de tydske Journalister, der herved viste sig
som Barbarer. De fleste af de tydske Blade i Bøhmen, lige-
som i Wien og Pest, redigeres iøvrigt af Jøder, thi ogsaa
(len bøhmiske Jøde er gjerne en Propagandist for Tydskheden.
De jødiske Redaktører optræde lige saa ivrig for den ger-
manske Nationalitets Forsvar ved Rhingrændsen , som de erc
hensynsløse lige over for de paa de tydske Østgrændser
trykkede Nationaliteter. Dette gjælder til Exempel om den
nuværende Cicr af den i Wien udkommende »Ostdeutsche
Post«, Hr. Ignaz Kuranda, som jeg allerede i Aaret 1843
lærte at kjende i Brussel ; han optraadte allerede dengang i
de af ham herfra redigerede »Grenzboten«, ligesom senere i
et særeget Skrift, lige saa ubetinget mod det franske Sprogs
Udbredelse i Elsas og Flandern, som han senere har bestræbt
sig for at forfægte Nødvendigheden af Tydskhedens Frem-
trængen imod Østen, en Bestræbelse, der under de eiendom-
mclige Forhold, som den sidste Krig fremkaldte, endog
skaffede denne tidligere saa anti- franske Redaktør et af
Æreslegionens Kors. Naar man ta^er tilbørligt Hensyn tii
de elendige Forhold, hvorunder de østrigske Blade skrives,
naar man veed, at de, ligesom alle Boghandlernes Forlags-
skrifter, maae sendes til et Gjennemsyn, og at de, naar de
tre Gange ere blevne veiede og fundne for lette, uden nogen
mellemkommende Dom, eo ipso maae ophøre, kan man nu
vistnok holde en saadan politisk Presse Meget til Gode, men
enhver fribaaren Sjæl vil dog ikke let andet end finde saa
Meget, der ikke er nødvendigt, aldeles utaaleligt, saaledes til
Breve fra Prag. H
fiempel den Egoisme, hvormed man ikke lader det beroe
ved at hykle Medfølelse for, at Jassy, hvis en Union af Donau-
fyrstendømmerne nogensinde blev en Virkelighed, vilde komme
til at staae tilbage for Bukurest, men ligefrem gjentager, at
detaldeles ikke kan komme i Betragtning, om Vaiakkiet og
Moldau nok saa meget selv maatte ønske at forenes, da en
s^^adan Forening nødvendigviis maatte blive høist ubehagelig
for Østrig og hele dets Indflydelse. I Anledning af Preussens
DeeJtagelse i den bekjendte Protest mod Undertrykkelsen af
Valgfriheden i Moldau, ophørte man derfor længe ikke med
at gjentage , hvorledes de preussiske Blade jo selv saa tidt
have forfægtet, at Tydskhedens Interesse ikke kunde taalc,
at der i Europa ved Siden af det tydske Forbund ogsaa gaves
Tilladelse til at danne et skandinavisk, og el af Begjeringens
Organer, »Die osterreichische Zeitung«, læste i samme An-
ledning Preussen Texten med disse Ord: »Det er ikke vigli-
gere for det tydske Folk, at Holsteen ikke bliver løst fra del
tydske Forbund og sammensmeltet i en fuldstændig ynion
med Danmark, end at Unionen af Donaufyrstendømmerne ikke
kommer i Stand. Dersom det østrigske Kabinet havde støttet
Br. von Scheele i Kjøbenhavn, dersom det havde opretholdt
det danske Heelstatsparti, dersom det havde virket for Ind-
førelsen af det danske Sprog i Holsteen og Slesvig, dersom
det af Frygt for, at Preussens Kraft kunde styrkes ved Hol-
steens Bevarelse for Tydskland, heller havde priisgivet samme
til de Danske, saa vilde dets Handlemaade ikke have været
€t Haar mere upopulær, smaalig, selvsyg, fordømmelses-
værdigere, strafværdigere end det preussiske Kabinets Forbin-
delse med Fyrst Gortschakoffs Politik.« Selv regner Østrigs
tydske Presse sig hele sin Holdning til megen Ære, og »Die
ostdeutsche Post« bemærkede saaledes i Anledning af Bladenes
12 Breve fra Prag.
Frygt for Indførelsen af det nye »Zeitungsstempcl« : aMen
Pressen har ogsaa i de høiere Rredse alvorlige og velmenende
Ordførere, der med Statsmandens Ølne bedømme dens posi-
tive Værd for Staten, og som vide at vurdere de Fortjenester
og de uopveielige Fordele, som den østrigske Journalisme
kan opvise ved Gjennemførelsen af den store Eenhedsidee og
ved de nationale Interessers Forsvar lige over for hele Ud-
landet.« Det er overhoved en Misforstaaelse , naar flere
Danske, jeg troer tildeels forvirrede ved uklare Traditioner
om Østrigs Forhold i Åaret 1813 — da Metternich mod-
arbeidede Norges Adskillelse fra Danmark og endnu den 23
December, i Freiburg, forgjæves gjorde Forestillinger herom
hos den paa Finland fast holdende Keiser Alexander — , endnu
antage, at kun Preussen er national tydsk, og at der gives
en østrigsk Stat, som er ophøiet over det nationale Princip.
Efter Aaret 1848 beiler Østrig bestandig med Preussen til
Opinionen i Tydskland, flere af de østrigske Ministre saae
gjerne selve den tydske Eeisertitel staae op igjen, og det er
jo overhoved netop, fordi man i Berlin og Wien følger en
tydsk national Politik, at man ikke har kunnet lide, at man
ogsaa i Kjøbeiihavn vilde være national.
II.
Tydskhedens Usurpationer i den cechiske Stad Prag fal-
de, som sagt, den Fremmede strax i Øinene den første Dag,
han gaaer igjennem Gaderne eller gjæster noget af de offent-
lige Forsamlingssteder. Men i Særdeleshed bliver den natio-
nale Undertrykkelse dog ret iøinefaldende , naar man tager
Hensyn til den oftentlige Underviisnings Tilstand, der her,
som allevegne, stedse er og bliver den bedste Maalestok for,
Breve fra Prag. 13
horledes det forhoider sig med Folkelivet. Den nationale
Ligeberettigelse, hvorom Bøhmerne i og efter Aaret 1848
i»rede saa glade Porhaabninger, og som man en Tid lang
YirJLelig gjorde Skridt til at forberede, har forlængst opløst
>lg som en skjøn Drøm. Det cecliiske Sprog havde i Aarel
1848 boldt sit Indtog ved Universitetet, og et stort Antal af
Tiiberere flokkede sig under den første Glæde i de cechiske
Professorers Høresale. Det ældste af Gymnasierne i Prag.
e( tidligere Josuiterkollegium, var ogsaa dengang blevet om-
dannet til et Mønstergymnasium og under Styrelse af Klicpera,
deo cechiske dramatiske Muses Nestor, stillet paa en aldeles
cecbisk Fod. I de «aakaldte »flauptschulen«, der svare til
vore Borgerskoler, skulde Modersmaalet ligeledes fra nu af
ikke blot være tolereret, men blev foreskrevet som Under-
viisningssproget. Men da Regjeringen faa Aar efter opgav
enhver Tanke om den nationale Ligeberettigelse, og da i alle
Kredse af Samfundet Mænd af notorisk national Retning bleve
meget ildesete Personer, saa at endog i Aaret 1853 af et
saadant Hensyn alle Medlemmerne af den bøhmiske Over-
landret, og deriblandt den forrige Rigsdagspræsident Dr. Anton
Strobach, der ogsaa tilhørte det nationale Parti, pludselig og
paa een Gang bleve afsatte fra deres Embede, da kom del
ogsaa til et aabent Brud med disse nationale Koncessioner.
Østrigs Frelse skulde fra nu af i en poteutseret Grad søges
i dets Germanisering, og Germaniseringen igjen fornemlig
§jennemføres i Skolen. Da det cechiske Element syntes at
have slaaet altfor faste Rødder ved Borgerskolerne, mod-
arbeidede man fra oven af dets Konsolidering ved at forflytte
de duelige Lærere og paaberaabte sig senere Manglen af saa-
danne som Grund til at forlade den betraadte Vei. Det
cechiske Gymnasium i Prag blev atter gjort lige saa tydsk
14 Breve fra Prag.
som de øvrige, og Rlicpera resignerede under disse Forhold
frivillig. Bøhmens eneste Universitet er igjen tydsk, ligesom
nu ogsaa siden Aaret 1848 det polske Universitet i Krakau
og det magyariske Universitet i Pest ere blevne aldeles tydske
Universiteter, med tydske Forelæsninger og for største Delen
tydskfødte Professorer; kun Universiteterne i Padua og Pavia
have holdt Stand, de ere endnu italienske. Kun een af Pro-
fessorerne ved Universitetet i Prag, Professoren i Kunslhisto-
rien, Erasmus Vocel, der i Danmark vil være Flere bekjendt
ved de Oversættelser, hvorved han i de senere Aar har for-
plantet adskillige historiske Afhandlinger fra det danske til
det cechiske Sprog, blev det een Gang for alte indrømmet, at
han maatte holde den ene af Aarets tvende Forelæsninger i
Modersmaalet ; undtagelsesviis har dette ogsaa været benyttet
ved nogle private Forelæsninger af Venceslav Tomek, der
siden Aaret 1850 er »Professor der kaiserlich-kdniglich Oster-
reichischen Geschichte«, men som er Cecher af Fødsel og,
skjønt Forsigtigheden selv, heller ikke fornegter sin Oprin-
delse i det i Aaret 1856 udgivne første Bind af Staden Prags
Historie'), og ligeledes af en af de yngste Professorer, Martin
Uattaia, der er Slovak af Fødsel ligesom Safai^ik og ved den-
nes Yndest og Anbefaling nu beklæder Professoratet i de
slaviske Sprog. I Gymnasierne er Underviisningssproget over
hele Bøhmen tydsk, alene med Undtagelse af Religionstimerne,
hvori Modersmaalet skal have sin Ret; at Religionsunderviis-
ningen kun, naar den meddeles deri, kan vinde Indgang hos
Ungdommen, har i Bøhmen især Pater Franz Uezåc, en Ynd-
ling af Kardinal-Erkebiskoppen, Fyrst Frederik Schwarzenberg,
*) Geschichte der Sladl Prag. 1. Band. Aus dem Uohmischen uberselzt
Tom Verfasser. Prag. 1856.
Breve fra Prag. 15
Tidst at gjøre gjældende med en Kraft og Styrke, der vel
ogsaa har sin skjulte, nationale Bevæggrund. Tydsk har da
ogsaa nu indtil for kort Tid siden alene været Cnderviisnings-
sproget i alle Bøhmens »Hauptschulen- ; først ved et nyt
iMinisterialerlass« af 9 December 1854 blev det dog bestemt,
at Underviisningssproget vel i de høiere Klasser af disse
•Hauptschulen« skulde vedblive at være tydsk, men at det
derimod i de nederste herefter skulde rette sig pfler, hvad
åtT far Modersmaal for Børnenes Fleertal. For denne Gave
- der, paa Grund af Forholdet i de høiere Klasser, dog ikke
ian forhindre, at bøhmiske Disciple i Reglen endnu maae
forblive længere i disse Skoler end tydske Børn, forinden de
arbeide sig igjennem til at indtræde i et Gymnasium — takke
^ecberne den nuværende Underviisningsminister, Grev Leo
Thun, der er født i Bøhmen af en tydsk Slægt, men som i
sin Ungdom lod sig lære Cechisk af Ilanka, der førend Aaret
1848 offentlig udtalte sig for Cechernes Ligeberettigelse i
Behmen, men senere i kun alt for mange Henseender fandt
det nødvendigt at slutte sig til Reaktionen. Snarest tilkommer
% Takken en personlig Yndling af Ministeren og Svigersøn
ai^^afarik, Joseph Jirecek, en yngre Embedsmand i Ministeriet,
der besidder ualmindelige baade lingvistiske og historiske
Kundskaber og udmærker sig ved en frisk Kjækhed og en
glad Tro, som det nu er yderst sjeldent at træffe blandt
^echerne. Denne beskedne Indrømmelse blev imidlertid ogsaa
roeget ilde optaget af de tydske Autoriteter — der ere mere
afhængige af Indenrigsministeriet — , paa de fleste Steder have
<Je sørget for, at Lærerne ere blevne den ligefrem overhørige*),
M Herom kan du Jevnføres: Press-Prozess dee Dr. Julius Greger, Re-
dakteufft der »Narodni LUty«. Im flfonate Juni 1862. Prag.
S. 174-206.
16 Breve fra Prag.
Og at dette ei heller er forblevet Ministeriet ubekjendt,
kimde man nyligen see af et olTenUiggjort Cirkulære, hvori
Ministeriet yttrer sin Forundring over, at de under dets
Auspicier udgivne, og til Skolernes Brug foreskrevne cechiske
Lærebøger have fundet saa liden Afsætning. Hvor forsigtig
Cecherne overhoved, under Østrigs mægtige Germanisering,
nu i Almindelighed maae udtale sig, veed jeg ikke her bedre
at beskrive end ved at tilføie en offentlig fremført Yttring af
en af Forkæmperne for det cechiske Underviisningssprog :
»Vi anerkjende det tydske Sprog som den østrigske Stats
faktiske Sprog, som det indbyrdes Baand mellem de østrigske
Nationaliteter i alle høiere Livsregioner , i Staten, i Viden-
skaben, i Runsten, i Handel og Vandel,« en Yttring, som dog
ikke var tilstrækkelig til strax at skatfe hans Forsvar for
C'echisk som Underviisningssprog Plads i et af Bøhmens
tydske Blade, hvad der kun efter længere Tids Forløb og
ikke uden mange store Vanskeligheder blev opnaael. Endnu
bør jeg ikke forbigaae, at der dog gives een eneste Skole
i Bøhmen, hvori Underviisningssproget i de høiere Klas-
ser ikke er udelukkende tydsk, men deelt, nemlig den i
Aaret 1849* oprettede bøhmiske Overrealskole i Prag, hvor
Halvdelen af Fagene, navnlig alle Naturvidenskaberne, i de
høiere Klasser foredrages i det cechiske Sprog. At den har
undgaaet den fuldstændige Germanisering, skylder den vistnok
nærmest sin »Direktor« siden Aaret 1853, den ogsaa som
pædagogisk Forfiitter bekjendte Skolemand Joseph Wenzig, der
har faaet et Navn som en Mægler mellem Tydskere og Slaver,
men ellers hidtil aldeles ikke har kunnet vinde indgang for
•
den Ordning af Skolevæsenet, som han, støttende sig paa s»n
Erfaring, ansecr for den ene rigtige, at nemlig llnderviisnings-
BreTe fra Prag. X7
sproget i hele Bøhmen skulde være tydsk for de Skolebesøgende
af tydsk , cechisk for dem af slavisk Tungemaal , og at der
paa den ene Side — hvad Tydskerne fin^e utaaleligt — i nogle
TiiDer skulde være tvungen Underviisning i Cechisk som paa
deo anden naturligviis fremdeles i Tydsk ^). For Almue-
siolerne eller de saakaldte »Trivialschulen« gjælder nu den
Bamme Regel som for de lavere Klasser i »Hauptschulen«,
at Underviisningssproget skal rette sig efter Børnenes Fieer-
tals Modersmaal, men Rezåc har netop under mit Ophold med
uigjendrivelige Talstørrelser i Haanden indlysende godtgjort,
at skjønt den tydske Befolkning i Prag selv forholdt sig til
den cechiske som 8,000 til 114,000, er dog i Hovedstaden
ogsaa af Almueskolerne endnu Halvdelen tydske. Retssproget
følger naturligviis med Underviisningssproget, saa at det er
Tydsk ikke blot ved den øverste Instants i Wien , men ogsaa
ved de lavere i Bøhmen, dog saaledes, at man, hvis en af
Parterne angiver sig som bøhmisk, tilstiller ham Dommen i
verificeret cechisk Oversættelse.
Det ligger nær for en Dansk, naar han daglig i den
østrigske Presse læser de uretfærdigste Angreb paa den danske
Regjering og det danske Folk, at spørge tydske Bekjendte
om, hvorledes det dog gaaer til, at Tydskeren har Tid til at
pioe sig saa møisommeligen for at opdage Skjæven i en
Andens Øie, medens han forbliver blind for Bjelkerne i sit
eget. Jeg skylder Sandheden at tilstaae , at jeg dog kjender
*) Jf ofr. Joseph Wenzig, Sachunterricht und Sprachubung, eln Vorschlag
la elner andern BetrelboDg der deutscheo Sprache. Leitomlsehl. 1860.
Ueber die Scholen Oaterreichs mit Hioblick auf die Gruodideeo der
ErzlehuDg mit nuUonalem CharalLter. Leitomiachl. 1860 Die Durch-
ffihruog der Gleichberechtlgung beider Landeasprachen io den Schulen
Bdhmena. Leitomiachl. 1862.
2
18 Breve fra Prag.
enkelte Tydskere, der ere tilbøielige til at skamme sig over
den raa Egoisme, som saa gjerne brutalt vil germanisere
Millioner, tilintetgjøre en daadrig Histories Blade og under-
trykke Rj«rlighed til Fædreland, nationale Traditioner og
Modersmaal. Men disse ere dog kun som Oaser i Ørkenen.
I det Hele vender man aabenbart efter Ruslands Ydmygelse
ved den sidste Krig med uformindsket Lyst tilbage til den
gamle Yndlingsdrøm fra Tiden førend 1848, hvorefter hele
Landet mellem det sorte Hav og Nordsøen i Tidens Løb
•
endelig skal germaniseres. De fleste Tydskere i Østrig, hos
hvem jeg har truffet den mindste Portrolighed, ere temmelig
enige i at antage, at Italien vil bevare sin Nationalitet og
rimeligviis tidlig eller sildig vise de tydske Herrer tilbage
over Alperne ; derimod antager man det for aldeles overveiende
sandsynligt, at Aaret 1849 har været et Finis Hungariæ, og
hvad recherne angaaer, da hedder det nu om dem, ikke
mindre end om Polakkerne, med fuldkommen Bestemthed, at
»mit ihnen ist es aus«. Ikke heller beklages dette; thi
Tydskerne spotte ikke blot over Cecherens Raahed, men hos
dem har han derhos, ligesom Polakken, kun Ord for at være
falsk og lumsk. Naar man vil gjøre gjældende, at, under
Forudsætning af Sigtelsens Sandhed, maatte dog den lang-
varige fremmede Undertrykkelse her baade kunne afgive For-
klaring og Undskyldning, hører man af Tydskeme i Østrig
ikke mindre end i Preussen den modsatte Mening, idet de
nemlig omvendt paastaae, at fordi Slaverne vare og ere slette,
derfor ere de blevne undertrykkede og undertrykkes de frem-
deles. »Spielt er nichtGeige, macht er Krawala« er en tydsk
Talemaade, der, ved Siden af at indrømme Cechernes af Alle an-
erkjendte musikalske Anlæg, gaaer ud paa at sigte dem for Til-
bøieligbed til Tyveri; ligeledes har jeg ogsaa oftere hørt den
Breve fra Prag. 19
Talemaade: »Br ist mehr Cech, als Mbnschi, naar Tydskerne
beklagede sig over, at Cecher formeentlig forsætligen lode, som
om de ikke forstode Tydsk, eller over, at éechiske Familier ei
Tilde aabne dem Adgang til sig. Efter Tydskernes Forsik-
knoger bar Bøhmen alene »deutscher Fleiss«, »deutsche
ATbdtsamkeit«, adeutsche Treue«, »deutsche Sittet at takke
for %m Kultur, eller, som jeg ogsaa bar stødt paa denne
SeMoigudelse , »Alles, was aus Bdhmen beilsam erv&chst,
ist deotsch«. Over denne den tydske Stammes medfødte
Slofthed og over dens Foragt for Slavernes Sprog klagede
allerede den ældste af Bøhmens Krønikeskrivere, den i Aaret
1125 som Dekan ved Kirken i Prag afdøde Gosmas ^), og endnu
er efter den herskende Theori en Slaver et Væsen , der først
Yed Tydskeren maa dannes til at blive et rigtigt Menneske.
For en saadan Theori maatte derfor vistnok den Opdagelse,
som i Aaret 1817 blev gjort af den oldbøhmlske Litteraturs
fortrinligste Skatte, af det saa kaldte Kdniginhofer Haandskrift
(Rvkopis Krålodvarshjj) , der blev Aindet i Kirken i den lille
By Koniginhof (Krdlové Dviir), og af Fragmentet om Libussas
I>om (Saud Libmin}^ der blev fundet paa Slottet Grun-
berg (Sklend Hora), nødvendigviis blive mindre velkommen.
Disse 'Digterværker, Mindesmærker fra det slaviske Folks pri-
mitive Kultur, vidnede altfor afgjørende mod det hele System,
hvorefter Bøhmeren altid kun skulde være voxet fra Barbariet
<^ed, at han havde gaaet i Skole hos Tydskeren. Ved de
Oferskrifter, der staae i Spidsen for de enkelte Afsnit af
Kdniginhofer Haandskriftet , viste dette sig desuden som en
^) PerpeDdit enim (Bracialaua) iDoatam Teutonlcia superbiam et quod
iemper tumldo faato babeant despectal Sla?os et eonim IlDguam.
Cosmø Chron. Boemorum Lib. 1, boa Pertz, Monumenta Germaniæ
hUtoriea. Sciiptorum Tomus IX, p. 62.
2*
20 BreT« fra Prag.
ringe tilbagebleven Rest af en engang omfangsrig Samling af
deels historiske, deels sagnftilde Digtninger, der fordum i
frodig Fylde maae være fremblomstrede hos det cechiske Folk.
Derfor finder man ogsaa i den nyere Tid, under den stigende
nationale Spænding mellem de to Folkestammer, — skjønt
den tidligere Diskussion om hine Oldskrifters Ægthed kunde
synes at maatte være afsluttet ved den af Safafik og
Palacky (udt. Palazky) udgivne Undersøgelse ft'a Aaret 1840 M
— hos Tydskeme en karakteristisk Tilbøielighed til helst at
ville betragte hine Digte som litterære Bedragerier, som uægte
Varer; man kan endog træffe en saadan Tilbøielighed hos
Saadanne, hos hvem ellers Interessen for, hvad der foregaaer
paa Børsen, pleier at udelukke alle litterære Interesser. Denne
paa den tydske Side umiskjendelige Lyst til at vrage hine
slaviske Oldtidskvad som uægte er jo heller ikke noget ene-
staaende Phænomen; den minder i Oere Henseender paafaldende
om den Maade, hvorpaa bekjendte tydske Forfattere i Slut-
ningen af det forrige og i Begyndelsen af det nærværende
Aarhundrede, ved Hjælp af Hypotheser og Magtsprog, bestrede
Eddadigtenes Ægthed, vilde, at hele Asalæren skulde være en
Opdigtelse, vel ikke fra Nutiden, men fra den sildigere Middel-
alder, en Efterligning af angelsaxiske Digte hos Nordboerne,
hvilke sidste skildredes som den næst efter Slaverne oprin-
delig raaeste europæiske Stamme, som kun lidet mindre raa
end Irokeserne. Siden har man, som bekjendt, i denne Ret-
ning betraadt en anden Vei : den tidligere som uægte forkastede
nordiske Mythologi blev omdøbt til den tydske Mythologi, men
>) Die åUesteii Deiikmåler der bohmiøcbeD Sprachf, krUlsch bfleuchtet
von P. J. Safafik und Fr. Palackf. Prag. 1840.
Brave fra Prag. 21
D0j?(»n lignende lldyel tilstedes ei ved Sunrgsmaalel om de
oldbøbmiske Sprogmindesmærkers Anerkjendeise ^).
1 det Hele taget staae Tydskernes Domme om Cecherne
for mig kun som eensidige og ubillige Vidnesbyrd af et altid
Qendtligsindet Folk, og jeg troer i denne Henseende ikke at
bestikkes ved at have nydt Godt af den Forekommenhed,
biortil alene den Omstændighed, at man er en Dansk, er en
Åobefaking hos alle Bøhmens ■ Vlastensky eller Patrioter.
Om den dannede Cecher, der ogsaa følger med og veed at
beDjtte den tydske Litteratur, maa det vel endog siges, at den
SjDskreds, som han overskuer, gaaer videre end Tydskerens;
medens Tydskemes Sprog finder sin Grændse ved B6hmer-
wald og de kun paa anden eller tredie Haand øse deres
fjendskab til Litteraturen og Livet i Østen af Europa, ud-
breder der sig for den dannede Cechers Øie firit og uden
Indskrænkning en Horizont, der fra Rhinen naaer vidt ud
over Oral. Ogsaa har efter mine Indtryk Cechernos Karakteer
i Almindelighed noget ualmindelig mildt, næsten barnligt,
der virker velgjørende og især hos Kvinderne kontrasterer
aoderlig med den ranke Holdning, den kjække Gang, de
dunkle, store Øine, de mørke Øienbryn og brune Ansigter.
Baade oaar de tale og synge, hviler der over dem en vistnok
efterhaanden paatvungen, af Tidernes Modgang medført Me-
iiokoli; i deres Stemme klinger, ogsaa hvor de kun sige
'i Til de BloueUer, hvorfor de tydske Angribere af Eddadigtenes Ægthed
forhen udsatte sig, svare ogsaa de stundom iLomislLe Feiltagelser» der
ere blevne paaviste 1 de nyeste tydslLe Angreb paa Ægtheden af de
behmiske Oldtidskvad. P. E. Muller, Ueber die Aechtheit der Asalehre.
Uebersetst von L. G. Sander. Kopenhagen. 1817. — Die Echtheit der
Koniginhofer Handschrift Kritiseh naehgewlesen von Jos. und Herm.
Jlrecek Prag. 1862. Wocel, Vortrag Aber die Eehtheit der Koniginhofer
Haodsehrift. Prag. 1863 Tomek, Die Grdnberger Handschrift. Zeu^nisse
aos der bohm. MuseumseiischrKt verdeutscht von J. Maly. Prag. 1859.
22 Breye fra Prag.
aldeles ligegyldige Ting, ligegom en skjult Sukken, en Med-
følelse for al denne Verdens Elendigbed og Sorg. Den
Haardhed, hvorfor det vellydende Cechiske er udskreget blandt
Tydskeme, forsvinder i Bøbmernes Mund og bliver kun stø-
dende hos Tydskeren, der mangler Tungens Bøielighed for
Halvselvlydene i de slaviske Sprog. I Modsætning til de
tydske Earakteristiker af Cecheme klage disse over den
germanske •Umættelighed«*, og eenstemmig kan man høre
dem paastaae, at hvor der er Tale om at faae offentlig Til-
ladelse til i Bøhmen at aabne en stor Forretning efter det i
Østrig endnu gjældende Koncessionssystem, gives denne endog
lettere til Tydskere, der ere fødte uden for Keiserstaten, til
Hannoveranere , Sachsere eller Bairere end til Cecher, og
ligeledes, at de tydske Fabrikeiere altid foretrække tydske
Arbeidere for éechiske, med mindre disse ogsaa tale Tydsk.
I Særdeleshed kunne de dog ikke finde sig i, at medens
Bøhmen aarligen maa yde Hoveddelen af de uhyre Summer, der
flyde i den fælleds Kasse, udreder man af denne ved Siden
af de mange Millioner, hvormed man overalt understøtter
Tydskernes Litteratur, Kultur og Sprog, kun et saa ynkelig
ubetydeligt Bidrag til Cechemes. Men skjønt jeg ikke heller
bør fordølge, at jeg ogsaa leilighedsviis har hørt citere det
gamle éechiske Ordsprog, som siger, at »da vil Tydskeren
lære at forsone sig med Cecheren, naar Slangen lærer at varme
sig paa Isen«, har jeg dog fundet, at der i det Hele taget
gjennem de svage Cecheres Omtale af deres Herrer og Under-
trykkere gaaer en Mildhed, hvortil man kun sporer Lidet
under disses stolte Fordømmelser af den éechiske Karakteer.
Skulde der skiftes efter Skriftens Ord, kunde der neppe tvivles
om, til hvem Bøhmen nærmest maatte falde. »Salige ere de
Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden*.
Breve fra Prag. 23
III.
Ved Siden af Sproget eller, som man stundom kan høre det
betegnet, »det tydske Kit« er der, som bekjendt, især tre
HoTedmidler , hvoraf den østrigske Regjering altid gjerne be-
tjente sig for at sammenholde dens ofte ved tilfældige Anled-
mnger, ikke sjeldent ved Vold, næsten aldrig efter deres frie
Viffie til hverandre lænkede Nationer. Disse Hovedmidler
vareAnoeen, Kirken og uafladelige nCircettses*. Hvad Armeen
aogaaer, følger man endnu bestandig det gamle asiatiske
Priocip, hvorefter de Værnepligtige bortføres fra deres Fædre-
land og sendes som Vogtere til et dem fremmed eller fjendt-
ligt Land. Saaledes ligge til Exempel nu i Prag to magyariske
Regimenter og eet italiensk. Hidtil er man imidlertid dog
vedbleven at udtage Rekruterne til de forskjellige Regimenter
fra samlede Distrikter, hvorimod man efter Aaret 1848 langt
mere end forhen søger at give Regimenterne Officerer, der
allerede ved deres Fødsel staae dem fjerne i national Hen-
ånde, og i denne Forstand hører man nu stundom i Østrig,
at iwir haben jetzt kein einziges reines Regiment«. Ved de
ilalienske og magyariske Regimenter ere næsten alle Officerer
Tydskere, i Overeensstemmelse med et Princip, som man i
den senere Tid ogsaa har søgt efter en større Maalestok at
Seonemføre i den civile £mbedsstand, saa at til Exempel nu,
medens saa mangfoldige i Bøhmen fødte Embedsmænd ere
afisatte udenfor Bøhmen, Statholderen i Bøhmen, Friherre
Carl Mecséry de Tsoor, er enMagyar, Vicestatholderen, Grev
Anton Forgåch, ligeledes en Magyar, og saaledes fremdeles.
Idelige Omflyttelser høre ogsaa til Regjeringsmaximerne , og
dette gjælder navnlig om de Qorten Gensdarmeregimenter, som
Indenrigsministeren, den nu til Friherre ophøiede Dr. Alexander
24 Breve fra Prag.
Bach, fik oprettet, og paa hvis Poster man nu støder alle-
vegpe i Monarkiet, fra de første Skridt ind i Bøhmen og
indtil de tyrkiske Grændser , ved den mindste Station paa
Jemveiene eller ved det ubetydeligste Landingssted ved Donaa.
Keiseren, den unge Frants Joseph I., er selv afgjort Militær.
Hans Ydre bliver, som man kunde forestille sig, gjeme for-
skjønnet paa de mange Afbildninger af ham, der ideiigen
udgives; han har ikke lidet af Habsburgernes eiendommelige
Physiogngmi, navnlig den tykke Underlæbe, der fortrinsviis
udmærker dem, og som man allerede kan finde i Belgien paa
Malerierne af Stammoderen, Carl den Dristiges Datter, Maria
af Burgund. I sproglig Henseende skal han just ikke være
den sande Mithridates, hvortil man engang forsøgte at om-
skabe ham, idet han af de ti Sprog i den østrigske Keiserstat
ved Siden af det tydske Sprog fuldkomment alene skal være
Herre over det italienske, som Habsburgerne lige siden Leo-
pold 11. *s Dage i Toskana stedse ere blevne vante til at lære.
Som Politiker har man tillagt Frants Joseph Afhængighed af
hans begavede Moder, Erkehertuginde Sophie, og af hans tidli-
gere Lærer, Eminencen, Kardinal - Erkebiskoppen i Wien
Joseph Rauscher, der drev Konkordatet igjennem, og som
Militær skal han især have stor Tillid til den første General-
adjutant, Feltmarschallieutenant , Grev Carl Grunne. Der
tillægges Keiseren Forkjærlighed for smukke Uniformer, han
gjælder anerkjendt ogsaa for en dygtig Exerceermester og
for at være saa god en Rytter som den bedste Kavalleri-
ofBceer i Armeen. Det militære Væsen er den unge Keisers
Øiesteen, han er bestandig omgiven af Militære, og hidtil
have disse Omstændigheder ogsaa længe afgivet en Hoved-
hindring mod enhver Reduktion af Armeen ligesom mod
Sløiftaingen af Murene omkring Wien, skjønl Trangen til
Brere fra Prag. 25
ffotedstadens Udvidelse forlængst blev øiensynlig, og skjønt
man, uden national Forskjel, fra alle Sider har været enig i
at ansee den overdrevne Størrelse af Armeen som en Hoved-
kilde til Finantsernes slette Tilstand.
Det andet Hovedmiddel, hvoraf den østrigske Regjering
hidtil med Held bar vidst at benytte sig for at holde saa
mange Nationer sammenføiede, er den herskende katholske
Kirke, en Støtte, der i Wien udtrykkelig paaberaabes som
Midio paa et af de gamle Mindesmærker paa Pladsen »am
Bofi, hvor man læser den Indskrift: In uniane salm, in
fide unio, og hvis Magt for to Aar siden blev saa meget
advidet ved Regjeringens Konkordat med Pavestolen eller
den Overeenskomst, der paa Pave Pius lX.*s og Keiser
Frants Josepbs Vegne den 18de August 1855 i Wien blev
sluttet mellem Kardinal Michael Viala Prela og Erkebiskop
Rauftcher. Over Konkordatet klage Cecherne og Tydskerne
i Forening, og der klages baade fra katholsk og fra prote-
stantisk Side. Katholsk har Landet nu i et Par Aarhundreder
været, og Bøhmen har endnu 79 Munkeklostre og 34 Nonne-
klostre, men hos den katholske Geistlighed i Bøhmen viste
der sig dog i den nyere Tid større Fromhed og en mildere
Tolerantse end i de fleste andre katholske Lande, og den
er, navnlig den lavere, ved sin Deeltagelse i de nyere natio-
nale Bestræbelser bleven populær som i Polen eller Irland,
i den sidste Tid vil man hist og her have seet Symptomer
paa en Reaktion; man kan saaledes ogsaa i Bøhmen, men
her vistnok kun mundtlig, høre de samme Klager som i Bel-
gien over en Paatrængenhed, hvormed den katholske Skrifte-
stol misbruges som et Middel til at udpine, hvad der ei
vedkommer Trediemand. Protestanterne udgjøre endnu kun
et aldeles forsvindende Mindretal i Landet, Dannelsen af deres
26 Brave fra Prag.
Menigheder hidrører først f^a det saalialdte Tolerantseedikt
eller Tolerantsepatent, hvorved Keiser Joseph IL i Aaret 1781
tillod Protestanterne at boe og . bygge i de keiserlige Lande
og under visse indskrænkende Betingelser her at holde deres
Gudstjeneste. Det viste sig dengang til Keiserens og Geist-
lighedens Forbauselse, at der efter den lange Tid, som var
forløben efter den katholske Modreformation under Trediveaars-
krigen, dog endnu i Bøhmen, navnlig i de Egne, hvor der
ikke havde været et tilstrækkeligt Antal af katholske Geistlige,
havde holdt sig Rester af Hussiteme, i Særdeleshed af de
saakaldte bøhmiske Brødre, der langt ind i det syttende Aar-
hundrede hemmeligt havde holdt deres Guds^eneste, hvor det
kun var muligt, undertiden selv i de sneeklædte Skove. Efter
den keiserlige Forordning af Aaret 1781 skulde alle disse
Evangeliske enten bekjende sig til den augsburgske eller til
den reformeerte Konfession, og hver af disse Konfessioner
erholdt nu i Bøhmen en Superintendent til Forstander, men
endnu udgjøre Lutheranerne kun sexten Menigheder med
omtrent 16,000 Medlemmer, de Reformeerte 48 Menigheder
med omtrent 60,000. De éechiske Protestanter ere gjennem-
gaaende Bønder, kun af de tydsk*bøhmiske tilhøre nogle
enkelte de andre Stænder, men om alle Menighederne gjælder
det, at de ere meget fattige, saa at nogle af dem i fuld
Maade, for ikke at opløses og gaae til Grunde, have trængt
til en Understøttelse, der ogsaa er bleven dem til Deel af
Gustav - Adolph - Foreningen , til hvis Stiftelse netop Nøden
i en af hine Menigheder gav den første Tanke. Med Aaret
1848 syntes der at skulle begynde en bedre Tid for Pro->
testanteme i Bøhmen, deres Geistlige kunde fra nu af
kalde sig »Præstert, og i Stedet for de tidligere »Bedehuse«
fik de da først Retten til at opføre virkelige Kirker med
Breve fra Vng. 27
hame og Klokker, men nu findes hos dem, endnu mere
eod hos Kathoiikerne , Misfornøielse med »Konkordatluflen«.
Det var altid Tilfældet, at man ved de blandede Ægteskaber
maatte forpligte sig til at opdrage Børnene i den katholske
Tro; nu maa den protestantiske Part tillige forpligte sig til
ikke at søge at faae Ægtefællen til at skifte Konfession, me-
dens det derimod er bekjendt, at man omvendt altid under-
baanden paalægger den katholske Part som en Pligt at gjøre
Ooreodelsens Forsøg. Den protestantiske Tro bliver betragtet
som en Hovedhindring for dem, der ville betræde eller komme
frem paa Embedsbanen, efter Konkordatet taaler man allerede
Qu ikke længer protestantiske Lærere udenfor Universiteterne.
Skjønt denne Rigorøsitet foreløbig ikke skal strække sig til
disse, har imidlertid ogsaa de religiøse Forholds Tryk alle-
rede nu været en medvirkende Grund til, at endog flere af
de fra Tydskland til Prag komne Professorer, som Gurtius,
Schleicher og Andre, snart foretrak at vende tilbage til
andre tydske Universiteter. I andre Henseender har Prote-
stanteroes Naboforhold til Kathoiikerne i Bøhmen ingenlunde
Prsg af nogen skarp Isolation; paafaldende er det endog,
hvorledes flere af de for Kathoiikerne i Bøhmen og tildeels
i de andre østrigske Lande eiendommelige Skikke netop her
qoes efter en større Maalestok at være blevne tilegnede af
de smaa protestantiske Menigheder. Ved en protestantisk
Liigbegængelse i Prag bæres et stort Kors foran Kisten, og
P^ begge Sider bæres en Mængde brændende Lys; Prote-
staotens Liigkiste følges ikke mindre end den Katholskes af
eo Række Vogne, hvori man ikke blot saaledes som hos os
seer Mænd, men ogsaa Kvinder og Børn, der følge med lige
tU Graven; paa den protestantiske Kirkegaard seer man lige-
som paa de katholske ikke blot simple Kors over Gravene,
2R BreTe fra Prag.
saaledes som Tilfældet er paa vore Eirkegaarde, men paa et-
hvert af der mangfoldige Kors hænger her ogsaa don Kors-
fæstedes Billede; Jeg veed ikke heller, om ikke den bøhmiske
Hilsen: »Lovet være den Herre Jesus Ghristusi (PochvaUn
hud pan Jesus Christus), der møder En, saasnart man blot
Qerner sig faa Skridt ud i Bjergene, her ikke stundom jyder
lige saa vel fra protestantiske som fra katholske Læber.
Som en tredie gammel Hovedstøtte for den østrigske
Regjering har man nævnt de uafladelige •Itidi circenses^^ men
det er, hvad Hegel kaldte »die List der Vernunft« eller det
Dialektiske, at Konkordatet nu næsten synes at skulle volde
Strid mellem de forskjelligartede »instrumenta regni* i Østrig.
Bøhmen har saaledes altid udmærket sig ved et stort Antal
af nationale Dandse^), og af cechisk Oprindelse er ogsaa
Polka, der, formeentlig paa Grund af det i Dandsen herskende
Halvskridt, har sit Navn af det éechiske Ord Polka, der be-
tyder Halvdeel; først i Aaret 1839 blev Dandsen fra Prag
bragt til Wien og i Aaret 1840 til Paris, og til det over-
ordentlige Bifald, som baade Musiken og Dandsen her fandt,
svarer dens Popularitet i Hjemmet. Nyligen har imidlertid
Biskoppen af Leitmeritz, der betragtes som en Hovedrepræ-
sentant for den kirkelige Reaktion mod Tidsaanden, forbudt
Polkaen for sit Dioces, og ogsaa paa flere andre Steder i
Østrig optræder i den senere Tid de katholske Hierarchers
Iver imod den upaatvivleligen noget overdrevne Forlysteises-
hang paa en Maade, der kjendeligen bringer Regjeringen i
Forlegenhed, og som endog allerede nu lader Mange imødesee
et kommende Brud mellem de Allierede.
I) Waldau, BdhmiBche Nationaltånie. CulturBtudie.- Prag. 1859. 1 — U. Bd.
Waldau, GeBchichte éea bohroiBcheo NaUoDaltaozes. Cultonitudie.
Prag. 1861.
Brtre fra Prag. 29
Endnu staaer den ved Konkordatet bekræftede Alliance
dog ved Magt, og derfor har man ogsaa for en Deel villet
tiQægge den høiere Geistligheds Indflydelse de nyeste med
flensyn til Jøderne fastsatte Bestemmelser. Denne i de øst-
rigske som i de fleste slaviske Lande overhoved saa talrige,
i paafaldende Grad firugtbare orientalske Befolkning danner i
Bflhmen i det Hele en Overgang fra den galiciske Schakker-
jøde tfl Jøderne i Tydskland , der optræde paa Børsen , og
ba?de, siden dens oprindelig tyranniske Germanisering især
begyndte under Maria Theresia og Keiser Joseph, alierede i
AdskUligt frivillig opgivet nogle af sine hebraiske Eiendom-
meligheder, inden den blev aldeles emanciperet ved Forfat-
ningen af 4de Marts 1849. Men efter dennes Ophævelse kom
den fra den fuldstændigste Besiddelse af alle borgerlige og
politiske Rettigheder først i en provisorisk Tilstand og der-
efter væsentlig tilbage til Forholdene førend 1848; en For-
ordning af Aaret 1853 gav »en Fortegnelse over Fornavne
med Udelukkelse .af ethvert andet Fornavn •, der foreskreves
Jøderne som Regulativ ved Navngivelse af deres Børn, og
omtrent samtidig blev det dem igjen forbudt at have Grund-
eiendomme uden for de dem fra ældre Tid indrømmede, sær-
egne Kvarterers eller Kredses Omraade, dog saaledes, at de,
^om allerede havde kjøbt saadanne Eiendomme, fremdeles
knnde beholde dem. I Prag boer den hebraiske Befolkning
<ierfor endnu, ligesom i Konstantinopel og de fleste orientalske
Steder, for en stor Deel afsides for sig selv, den beboer
D«8ten udelukkende den saakaldte »Judenstadt«, et Kvarteer,
der maatte kunne afgive Læger Stof til de alvorligste sanitære
Betragtninger, men som iøvrigt ikke frembyder nogen større
Mærkelighed, end at der virkeligen her endnu gives Jøder,
som troe, at denne deres Koloni er kommen til Prag Uge fra
90 BreTe fra Prag.
Jerusalem. Vist er det kun, at den jødiske Menighed ved
Moldaufloden er meget gammel, og navnlig ældre end de
første Tydskeres Ankomst til Prag, saa at allerede den anden
Biskop i Prag, den hellige Adalbert (983—997), her løskjøbte
Fanger af Jøderne, som i Middelalderens Begyndelse især
dreve Menneskehandelen med Krigsfangne. Da en Deel af
Korsfarerne i Aaret 1096 tog Veien gjennem Bøhmen, bleve
de Jøder, som de her traf paa, af dem nødte til at lade sig
døbe, og da Jøderne paa Grund af denne Tvangsdaab to Aar
efter allerede havde bortsendt en Deel af deres Rigdomme
til Polen og selv stode i Færd med at udvandre, lod Fyrst
Bretislav IL, underrettet om deres Foretagende, dem nu ved
sine egne Krigere udplyndre »fra Top til Taa«. Hos den
ældste af Bøhmens Krønikeskrivere fortælles det, at Fyrsten ved
denne Leiiighed havde ladet deres Forstandere sige, at de
ingenlunde havde medbragt Rigdomme fra Jerusalem, dengang
Keiser Vespasian lod dem bortføre derfra, men som de vare
komne magre til Bøhmen, var det ogsaa billigt, at de forlode
det magre ^), og det er faldet mig ind, om maaskee ikke en
nærmere Undersøgelse kunde vise, at hele det omtalte Sagn
stammer fra en Mistydning af disse Ord. Det eneste histo-
riske Argument, som Jøderne i Prag have anført til Støtte
for deres Paastand, og som man finder gjentaget hos de ældre
Forfattere, hos Gelasius Dobner i Anmærkningerne til flajeks
Annaler, hos Jaroslav Schaller og hos Joseph Schiffner, er
dette, at ifølge en Gravsteen paa den gamle jødiske Kirke-
gaard skulde Sara, Aroniten Josephs Datter, angives at være
død i det 366de Aar af Verdens femte Aartusmde, hvilket
M Cosms ChroD. Boemoram Lib. IH. hos Pertz, MoDumeiita Germani«
blstorlCB. Serlptoram Tomns IX, p. 105.
Bre^e fri Prtg. 81
Tilde svare tii Åaret 606 af den kristne Tidsregning. Men i
den seneste Tid have dog lærde Rabbinere, der have beskjæf-
tiget sig med mere kritisk at læse de herværende Gravskrifter,
seW anerkjendt, at ingen af disse er ældre end fra det tret-
tende Aarhundrede. Mærkeligt er det, at man i de nyere,
der i Tiden faldt sammen med det bøhmiske Folks nationale
Ikvikunation i det femtende og sextende Aarhundrede, finder
en stor Deel ægte slaviske Navne, som Cech, Slava, Nezamysl,
Libusa, ved Siden af de mange tydske Dyrenavne, som Adler,
Bår, Hahn, Hirsch, Ldwe, Wolf, hvilke Jøderne i Middel-
alderen saa villigen optoge ^). De sidstnævnte blive paa Grav-
stederne ogsaa hieroglyphisk betegnede ved Figurer; saaledes
seer man til Exempel en Løve udhugget paa Gravstenen over
den i Aaret 1609 afdøde Astronom og Astrolog, Rabbien
Jehuda L5we, Ben Bezalel.
Den nævnte Rabbi stod i stor Yndest hos Tycho Brahe,
der anbefalede ham til Keiser Rudolph II.'s Opmærksomhed,
og denne Forbindelse maa lede til at tilføie et Par Ord om
den berømte, i Fædrelandet kun altfor sildigen retfærdig paa-
skjønnede Landsmand. Hans Støv hviler endnu i Teynkirken,
den gamle Hussiterkirke, der endnu ved hans Død var »utra-
qnistiskt, og nogle Aar efter Tycho Brahes Død, da ogsaa hans
Hustru havde fundet sit Hvilested her, lod hans Familie over
Graven opreise et dog kun lidet tiltalende Monument af rødt
Mannor, hvori hans Billede findes udhugget i ftild Rustning,
og oven for hvilket en Tavle med latinsk Indskrift angiver
de vigtigste Træk af hans Liv, medens man ogsaa her aller-
sverst læser hans Yndlingsord: ^Esse potius quam videri*.
') Koppelmann LIeben, Gal-éd. Grabeloschrlfteo des Prager israelHischen
alten Friadbofs, mit blograpblsclien Notiien heraosgcgebeD. Prag 1850.
82 Brøre fri Prag.
Da Tycho de Hofmann paa sin Udenlandsreise i Aaret 1743
i Prag overværede Maria Theresias Kroning som Dronning af
Bøhmen, tog han en Tegning af Gravmindet, som han hjem-
kommen offentliggjorde^). Indskriften, som han ligeledes
allerede har meddeelt, har nyligen en af den éechiske Litte-
raturs Forfattere, Ferdinand Mikowec, igjen ladet aftrykke
i en lille, af ham udgiven Levnetsbeskrivelse af Tycho Brahe,
der ellers for danske Læsere ikke meddeler synderligt Nyt-).
Nogle faa Mile uden for Prag ligger endnu ved Bredden af
Iser (éechisk Jizera), der senere løber ud i Elben (éechisk
Labe) paa Toppen af et Bjerg, med fri Udsigt til alle Sider,
Slottet Benåtky — det cechiske Navn for Venedig — , som
Rudolph IL, der havde kjøbt det af Grev Dohna, indrømmede
Astronomiens berømte Heros, og hvoraf han havde villet
skabe ham et nyt Uranienborg. Da Tycho Brahe efter et kort
Ophold paa Benåtky igjen vendte tilbage til Prag, havde ban
her indtil sin Død sin Bolig i det Buus, der havde tilhørt
hans afdøde Yen Prokantsleren Jacob Gurtius, men som hans
keiserlige Velynder nu ogsaa for hans Skyld afkjøbt^ Enken.
Det Gurtius*ske Buus stod paa Bradschin tæt ved Slottet, paa
det Sted, hvor nu det éeminske (tscherningske) Palais har sin
Plads; tæt ved staaer endnu det Kapucinerkloster, over hvis
Munke Tycho Brahe ifølge en Notits i et Baandskrift, som
opbevares i det pragske Præmonstratenserkloster Strahov, skal
have beklaget sig for Rudolph II., idet han foregav, at deres
idelige Ringning med Klosterklokkerne forstyrrede ham i hans
>) Portralts Hlstoriqaes des Hommef lUustreB de Danoemark. 1746. 4^.
VI. 27.
*) Tycho Brahe, ZiwotopisD j nåstin od Ferdlnanda B. Mikowee. W Praae.
1847. Noget Mere jder: Tjfcho Brahe and J. Kepler in Prag. Bine
Stadie von Dr. Joaef von Haan«. Prag. 1872.
BreTe fra Prag. 33
ObservatioDer om Natten, hvorfor Bøhmens Konge ogsaa be-
jlede Hankene at forrette deres Chorsang i Aftentimerne,
forend SQerneme begyndte at vise sig paa Himlen. Nu ringe
Klokkerne atter, som om der aldrig havde levet nogen Tycho
Brahe. Ved hans Død kjøbte Rudolph II hans Samling af
astronomiske Instrumenter, men efter Slaget paa det hvide
Bjerge der ødelagde saa meget Andet i Bøhmen , bleve ogsaa
disse for den allerstørste Deel adsplittede og tilintetgjorte.
Oe we først tilfaldne Jesuiterne ved Prags Universitet, der
iode den store Globus føre til Neisse i Schlesien , hvor den
t)eraredes i JesuiterkoUegiet , indtil Byen i Aaret 1632 blev
indtagen med Storm af den danske Prinds Ulrik, Kong Chri-
stian IV*8 Søn, der under Trediveaarskrigen var gaaet i
sachsisk Tjeneste; han lod da Globen føre til Danmark, hvor
den opstilledes paa Rundetaarn, indtil den store Ildebrand
i Aaret 1728 ødelagde den tillige med saa mange andre Skatte.
Hvad der i Prag endnu var blevet levnet af Tycho Brahes
Instrumenter, er for kort Tid siden ved en næsten ubegribelig
Forsømmelighed eller Uvidenhed af Professor Joseph Boehm,
der er -Direktør der Prager k. k. Sternwarte« , ved offentlig
Auktion blevet solgt for en Spotpriis som noget gammelt,
værdiløst Metalskrammei , ubrugeligt Jern og Messing. Saa-
ledes solgtes et af Messing forfærdiget Planetolabium (Jovi-
U)ium), hvorpaa Tycho Brahes Navn og Aarstallet 1599 findes
indgraverede, et andet tychonisk Planetolabium (Mercurilabium),
Medes af Messing, og Tychos af Messing forfærdigede Sol-
ohr, hvorpaa findes indgraveret Valgsproget 9 Non haberi sed
«8e», Aarstallet »X D. 1578 ^^ og Ordene »Insula Hveen*.
Disse Tychos originale Instrumenter tilfaldt ved Auktionen en
ung Tydsker, Nicolaus Lehmann, der skal have tilbudt dem
li) den danske Regjering; men senere er nok den østrigske
3
34 Breve fra Prag.
Regjering kommen under Veir med, hvorledes Br. Joseph
Boehm havde forløbet sig, og forsøger nu at faae Salget til
at gaae tilbage. I den Oversigt over Astronomiens Historie,
hvormed Mådier ledsagede sin populære Astronomi, siger
han i Anledning af Huets bekjendte Fortælling om sit Besøg
paa Hveen, hvor han allerede et halvt Aarhundrede efter Tycho
Brahes Død neppe fandt Ruiner af Uranienborg: »Lader os
trøste os med, at noget Saadant i det nittende Aarhundrede
ei engang i den Qerneste Afkrog af Europa mere vilde høre
til Mulighederne« ^). Det vil vare længere, inden vi med
denne Sikkerhed bør see tilbage paa Fortiden.
IV.
Hvad der hidtil holdt Cecherne oppe under deres lang-
varige nationale Undertrykkelse, var ikke mindst den Omstæn-
dighed, at Bøhmens tidligere Historie afgav et Forbillede for en
høist mærkelig, tilsidst aldeles seirrig gjennemført Reaktion mod
den overmægtige Tydskhed. Herved sigter jeg dog ikke til
Bøhmens Oldtid, skjønt Landet, førend Cecherne fra Nord-
siden af Karpatheme koloniserede denne Europas Bjergfiirkant
og i alt Fald med sig amalgamerede den ældre Befolknings
Rester, i den markomanniske Periode havde været gjæstet af
Folk af den germanske Stamme. Ligesom vi i Norden til-
strækkelig vide, hvorledes de tydske Oldgranskere i Meklen-
burg og Pommern, uden at anføre et eneste historisk Vidnes-
byrd, i den nyere Tid saa gjerne hylde den Sætning, at
1) Mådier, Populåre AstiDDomie. Vierte, vollig u m c ear heltete Aoflagc.
Berlin. 1849. S. 607. Hasner har nylig bemærket: •Ich sah erst
juDgst ein Tychonisches Jovilabiiim, Original, im Besilze cines Privaten
In Prag.« r}ctio liraho und J. Keppler in Prag. S. 11.
Breve fra Prag. 35
UNler Vendemes Udbredelse lige indtil ind i Vagrien skulde
åo^ enkelte Rester af ældre Germaner være forblevne tilbage
midt imellem dem, saaledes er det ikke ubekjendt, hvorledes
niao i de senere Aar lige saa gjerne har villet statuere det
Samme med Hensyn til det efter frankfurtske Akter som tydsk
Laod gjældende Bøhmen. Da jeg bad Safarik om at yttre
»negen Mening herom, svarede han ved at spørge, hvor-
ledes man, under nogen Forudsætning af et saadant Forhold,
sluiJde kunne forklare sig, at den slaviske Folkestamme ud-
l^redfe sig saa langt ud over de Bøhmen i Nord og Vest
<MDgivende Bjerge, og vistnok har denne Indvending sin store
Vægt, skjønt de keltiske Bjergfolks Stilling i Iberien eller
senere Baskernes paa Pyrenæerne synes ikke at udelukke
enhver Mulighed af, at noget Tilsvarende kunde have fundet
Sted, vistnok ikke i Bøhmen selv, men maaskee paa de
Bøhmen omgivende Bjerge. Men, hvorom Alting er, man
har Tra tydsk Side aldrig kunnet fremføre et eneste historisk
Mdnesbyrd for denne moderne Yndlingstheori , hvis Mangel
paa historiske Argumenter Palacky i Aaret 1846 ypperlig har
persifleret i en Afhandling i det éechiske Museums Tidsskrift.
'Først og fremmest«, siger han, »maae vi spørge vore Mod-
standere, om Tydskerne da ogsaa siden umindelige Tider have
boet overalt, hvor der nu gives Tydskere? Hvor uforskam-
ntede hine Fanatikere ogsaa ere, mener jeg dog, at endog de
^iMe betænke sig paa at paastaae for Verdens Øine, at til
Exempel Teplitz (Teplice), Leitmeritz (LUomence) , Bilin
(Bilina), Leipa (Lipa), Aussig (Austi) o. s. v. oprindelig
>are lydske Byer, at Premysl, Vladikaen af Stadiz, har været
^n Tydsker af Fødsel, at Vladislav, Knesen af Saaz, har her-
sket over lutter Tydskere og saaledes fremdeles. Følgelig staaer,
selv efier vore Modslandoros Indrømmelse, den Sætning fa^t,
3*
36 Breve fra Prag.
at Tydskerne ikke ere »ureingeboreo« overalt, hvor de nu
boe, men oprindelig kun vare tilstede i ringe Antal og først
i Tidernes Løb udbredte sig mere og mere. Vi spørge altsaa
videre: Hvor ere overhoved de Ur- og Stamboiiger, hvori de
Tydske skulle have udholdt alle Tidernes Storme, og hvorfra
de derpaa udbredte sig i Landet? Skal maaskee det éechiske
Ordsprog: •Overalt gives der Mennesker, i KommotauTydskerc«,
tjene os til Svar? Vore Modstandere paastaae, at saadanne
Boliger vare de Bøhmen omgivende Bjerge. Men et saadant
almindeligt, ubestemt, paa Maa og Faa afgivet Svar tilfreds-
stiller os ikke, .thi vi ønske at vide, om det var alle Bjerg-
egnene, hele Bohmerwald (Sumava) fra Passau (Pdsov) til
Eger (Cheb), hele Erzgebirge (Krusné hory) fra Eger til
Tetschen (Decin), fremdeles Lausitzergebirge , Riesengebirge
heelt og holdent, eller om det kun var nogle faa og smaa
Dele af dem? Og i saa Fald, hvilke vare da disse Dele?
Uerpaa maae de svare os bestemt og med Navn opgive de
enkelte Distrikter og Stæder, førend vi fornuftigviis kunne
indlade os i en Strid med dem. Men indtil det skeer, ville
vi her anføre, ikke som en Mening, men som et begrundet
historisk Vidnesbyrd, at hele denne nytydske Theori beroer
paa pur Tant, og at det lader sig fuldstændig og grundig
godtgjøre, at i det Mindste i det syvende, ottende, niende,
tiende og elfte Aarhundrede havde ikke en eneste Tydsker,
uden i det Høieste som Gjæst, sit Ophold i Bøhmen, hvor-
imod alle nu i Bøhmen boende Tydskere ere sildigere Ind-
vandrere og Kolonister i dette Land.«
De første tydske Indvandrere i Cechernes Land vare
Geistlige eller Munke og især Haandværkere eller Kjøbmænd,
som fik Privilegier af de bøhmiske Fyrster og i Byerne ved deres
Laug og Gilder kom til at spille en Rolle, der har Lighed
Brete fra Prag. 37
fliid Tydskernes Rolle i Middelalderen i Nordens og navnlig
i SeDdeijyllands Kjøbstæder. I de nye Kjøbstæder søgte
ogsaa Bøhmens Fyrster en Modvægt mod Adelen, og da
KoDg Vratislav I allerede gav Tydskerne Ret til at nedsætte
si^ i den pragske Forstad PoHé (udt. Porschitsch, d. e. ved
Floden) og her tilstod dem mange Friheder, havde de Frem-
mede fra nu af en legal Tilværelse i selve Hovedstaden. Den
bøhmiske Adel viste dem fra sin Side en tiisvarende Gunst.
SkjBQt den vistnok ikke dermed opgav sin cechiske Nationa-
litet, viser dens Forkjærlighed for Tydskheden sig tidlig i de
uiange tydske Navne, som den tillagde sine af tydske Byg-
mestre omdannede Borge; Adelen saa gjerne, at der ogsaa
paa Landet paa enkelte Steder, og uden at de gjordes af-
hængige af de slaviske Zupaner eller Kredsforstandere, grunde-
des 8roaa tydske Kolonier, omtrent svarende til hine tydske
Kolonier paa den jydske Hede, for hvis Nationalitet man hos
os viste saa megen Omsorg. Det gjælder i Bøhmen saavel
om den tydske som om den cechiske Landsby, at Husene
indtil den nyeste Tid som oftest ere byggede af Træ, hvad
der strax giver den Reisende, der kommer fra Nordtydskland,
i'l Indtryk af her at komme til en ny Verden , men kun der,
hvor man træffer Landsbyer, hvor Husene tæt sammentrængte
^n]ppere sig om en fri, rund Plads, den saakaldte »Ring«
'^chisk rynk)j hvor det ene Huns læner sig til det andet og
de stereotype to Vinduer i Bondestuen see ud paa Pladsen,
der er det slaviske Anlægs Karaktere udpræget; hvor Lands-
byerne derimod bestaae af Avisgaarde, der ligge adspredte
til bøire og venstre, som oftest langs med en rindende
Ra^k, hvor man vandrer fra den ene Landsby til den anden
Ilden at ane, at man allerede har forladt den ene og
hefinder sig i den anden, saaledes som Tilfældet er paa
38 Breve fra Prag.
Aflækningerne af de bøhmiske Grændsebjerge , der har om-
vendt Tydskeren fæstet sin Fod paa den Maade, som allerede
Tacitus fremhævede som betegnende for det germanske Væ-*
sen'). Under Bøhmens ældre Fyrster, der ogsaa for største
Delen havde hentet deres Gemalinder fra Tydskland, vare
saaledes de Fremmede allerede blevne begunstigede paa for-
skjellige Maader, og den fra Tydskheden truende Fare tiltog
endnu mere i Bøhmen, da den gamle slaviske Fyrstestamme
uddøde. Kong Venceslav III dræbtes i Aaret 1306 af en
Tydsker, som efter de samtidige Kilders Paastand var bleven
leiet til Snigmordet af tydske Fyrster, og med ham uddøde
den mandlige Linie af Premyslidernes gamle Stamme, der fra
Aaret 722 til 1306, altsaa i 584 Aar, havde givet Bøhmen en
Række af tredive Fyrster. Paa Grund af kognatiske Slægt-
skabsforhold til de uddøde Piemyslider kaaredes nu gjentagne
Gange en tydsk Fyrste til Konge. Men disse Fyrster talte
Tydsk, de medførte Skarer af tydske Adelsmænd, som de
fremdroge paa Slavernes Bekostning, og et længere Tidsrum
hengaaer, inden Tydskeme tilsidst selv paa een Gang for-
dærvede Alt for sig. Tingenes Retning havde været en saa-
dan , at Krønikeskriveren Peter af Zittau , Abbed i Kdnigssahl
(bøhmisk Zbraslav), der døde i Aaret 1339, i sin Chronica
Aulæ Regiæ melder, at det tydske Sprog ikke blot ved UofTet,
men næsten i alle Rigets Stæder blev talt mere end det bøh-
miske «). Dette Vidnesbyrd kunde let forøges med flere, men
her maa det være nok at minde om Universitetets Indflydelse.
^) Colaot discreU ae diverai, ut fona, ut campus, ut nemna placult Tae.
Germ. c. 16.
') Nam in omnibua clvltaUbna fere regni et coram rege comnioDl<^r es
U8U8 llQguæ UieatODicffi, quam bobemicæ. Chronica Aulæ Regid °®
Dobner, MoonmeDU hlatorica Boemlæ. Pragæ. 1764. 4^. V, 469
Breve fra Prag. 39
Det slaviske Land havde i Aaret 1848 havt den Ære efter
Paris's Mønster at grunde et Universitet i Prag, førend endnu
noget saadant fandtes hos den tydske Folkestamrae , men
l'iiivereitetet kunde snart i flere Henseender mere kaldes en
tvdsk end en bøhmisk Stiftelse. Dertil bidrog ikke blot de
i Bøhmen selv fødte Tydskere, men især den Omstændighed,
a\ Studenter snart strømmede til den nye Høiskole fra frem-
mede Lande — i det philosophiske Fakultets Matrikel, der
^aaer fra Aaret 1367 til Aaret 1583, og i det juridiske Fa-
tuJtets, der gaaer fra 1372 til 1418, finder man ogsaa mange
Danske, Svenske og Nordmænd anførte i det fjortende Aar-
iiQodrede — og da i aldeles overveiende Antal fra Tydskland.
Ncsten alle Rektorer vare Tydskere, og fra Aaret 1366 indtil
1400 vare af 66 Dekaner 1 det philosophiske Fakultet 54
Tydskere og kun 12 nationale Bøhmere. Der fandtes dengang
i Prag omtrent 200 docerende Doktorer og Magistre, 500
BaccaJaurei og 11,000 Studerende fra nære og Qerne Egne
— de allerfleste fra Tydskland M.
Da indtræder Omslaget. Bøhmen havde aldrig været
heelt blottet for Patrioter, der lede eller harmedes ved den
(ie Fremniede forundte Overvægt. I det elfte Aarhundrede
havde det endog i de faa Aar, hvori Hertug Spytihnév II re-
gerede, undtagelsesviis havt en Fyrste, der havde budt alle
Tydskerne at rømme Bøhmen i Løbet af tre Dage^). Under
^ ulykkelige Interregnum efter Kong Premysl Otakar IFs
f'ald, da Sønnen Venceslav endnu kun var et Barn, da Riget
h Tomek, Gescblchte der Prager Universilåt. Prag. 1819. S. d&
*) Nam qnotqnot IdvcdU sunt de gente Teutonica, aive dlvcs sive pauper
sive peregrinns, omnes aimul in tribus diebus jassit elimiDari de terra
Boemls. Coaiuæ Chron. Boemoruui Lib. II, boa Pertx, Monumenta Ger-
maois Hiatorica. Scriptorum Tomus IX. p. 76.
40 Breve fra Prag.
efter Delinggovereenskomsten i Kolin blev sønderlemmet mel-
lem de tydske Seirherrer, og da Markgrev Otto åen Lange
af Brandenburg, skjønt han titulerede sig »Formynder« i
Bøhmen, ved sine og sine tydske Krigsskarers grusomme
Voldsomheder bragte Folket til Fortvivlelse, blev den gamle
bøhmiske Kirkesang til, hvori nogle af Versene sukke:
Hellige Venzel,
Cecherlandets Fyrst«,
Om din Hjælp bede yl,
Om din HedyDk med os.
Jag Du bort de Tydske,
De tydske Fremmede,
Hold borte fra os
Alt, hvad ondt erM-
Denne Sang blev en Folkesang fra Aarhundrede til Aar-
hundrede, og i Domkirken oppe paa Hradschin, hvor den
hellige Venzels Gravmæle indtager et særeget Kapel, kan
man endnu hver, Søndag høre den synges, dog nu med Ude-
ladelse af de tvende karakteriserende Linier, som ovenfor
findes fremhævede. Efter at Bøhmen havde begyndt at faae
tydske Konger, skrev Ridder Dalimil Mezyficky ved Overgangen
fra det trettende til det fjortende Aarhundrede enRiimkrønike^),
der aander et lige saa glødende Had til Tydskeme, og
hvori aUe de Ulykker og Rystelser, der havde truffet Bøhmen,
udledes af, at man havde tilladt Fremmede og Fjender at
*) Svatf Våcslave
Vojvodo ceské semé,
Pomoczy ivé zådamy,
Smyluy sye nadnåmy.
V^ien Némce
Glsosemce,
Utfei smutoé
Otved vse slé.
>) Mellem Aareoe 1282 og 1314. Palacky, WurdlguDg der alten bobmi-
schen Geschichtschreiber. Prag. 1830. S. 98—119.
Breve fra Prag. 41
nåde med over det gamle Riges, Anliggender. Med Kong
Carl I, Valdemar Atterdags Samtidige og Ven, faaer Bøhmen
endelig den første af de nye Herskere, der er Cccher med
Ut og Sjæl. Under denne i høieste Grad populære Konge,
paa hvis skjønne Bygninger man allevegne i Prag støder endnu
hyppigere end i Kjøbenhavn paa Christian IV's, der, da Prags
Befolkning tiltog saa stærkt, udvidede den gamle By (Stare
mésto; Altstadt) ved uden om den i en vid Kreds at grund-
i«?ge den nye (Nove tnhsto, Neustadt), og under hvis for
Bøhmen velsignelsesrige Regjering en overordentlig Velstand
begyndte at udbrede sig i Landet, seer man allerede tydeligen
den nationale Reaktion arbeide sig fremad og komme til
liræfter, og det er i denne Henseende endnu karakteristisk,
at medens den tydske Historieskrivning — efter Keiser Maxi-
milian Ts Exempel, der allerede nævnte ham som tBøhmens
Fader, det hellige romerske Riges Erkestiffader« — kun har
havt saa liden Gunst for Carl som Hersker i Tydskland, hæves
han derimod af Cecherne til Skyerne. Født i Prag i Aaret
1316 var han som Barn i sit syvende Aar for at opdrages
bleven sendt til det franske Hof, til Kong Carl den Smukke,
der var gift med hans Faders Søster, og som fik ham meget
kjær; da ban efter elleve Aars Ophold i Udlandet vendte til-
bage til Bøhmen, smertede det ham, at han havde glemt det
bøhmiske Sprog, men han foresatte sig da, som han selv
fortæller i sin læseværdige Autobiographi , at indhente det
Forsømte og lærte snart at tale og skrive Cechisk saa godt
som Nogen ^). Han ophjalp de bøhmiske Folkeskoler til et
*) Idloma quoqae Boemlcum ex toto oblivioni tradideramua , quod post
redidleimns ita, ut loqueremur et iiitelllgeremar, ut alter Boemua. Vita
Caroli IV, Imperatoria ab ipso conscflpta. f Geschichtsquellen Deutach-
laoda, heraaagegeben 'voo J. F. vod boehmer. StottgarL 1843— 1868. 1*^7.
42 Hre^t fra Prag.
Standpupkt, som dengang var ukjendt i Europa, og betænkte
8ig ikke, i et af sin Regjerings sidste Aar, paa at lade en
Forordning udgaae, hvorefter de tydskej Borgere, der boede
sammen med Bøhmere, ogsaa skulde lade deres Børn lære
Bøhmisk, en Forordning, der dog dengang, paa Grund af
Kommunernes daværende store Autonomi, ikke let kunde
gjøres gjældende. Sin Yndest for Tidens Bestræbelse efter
at overføre Kirkesproget i Bøhmen til Modersmaalet og for
en Union med den orientalske Kirke viste han ved den Maade,
hvorpaa han i Prag grundede Benediktinerklostret Emaus.
Ligesom Brødrene Cyrillus og IMethodius, de berømte Slaver-
apostle fra Thessalonich i Macedonien, dengang de først ind-
førte Kristendommen blandt Vestslaverne, havde bragt disse
Gudstjenesten i det slaviske Sprog, saaledes indkaldtes af Carl
Munke fra Kroatien til det nye Kloster under den Betingelse,
at de atter skulde holde Kirketjenesten i Landets Sprog ^) ;
først den østrigske Ferdinand udjog senere Benediktinerne og
indsatte i deres Sted latinsk bedende Jesuiter i Emaus. Under
Kong Carl fremtræder ogsaa allerede som den egentlige Grund-
lægger af den nationale Literatur den fromme Ridder Thomas
af ^titny. Herre til Zasmuk og Choténic, der paatog sig at
gjøre den lærde Verdens Skatte tilgængelige for de ulærde
Læsere, og som derfor i sine Skrifter, som han alle affattede
i det bøhmiske Sprog, tildeels maatte skabe dette fra ny af
for de pbilosophiske Æmner, som han behandlede. Hans
Skrift »om de almindelige kristelige Ting« er fra Aaret 1373.
•For Gud«, siger han, »harCecheren lige saa stort Værd som
M Ved lodvielsen under Paaskeq 1 Aaret 1372 Icstes Evangeliet om Jesu
AabeobareUe for de to Disciple, der gik til Emaus; derfra Klostrets
Navo.
Breve fra Prag. 43
Latioeren«. »Den hellige Paulus skrev Hebraisk til Hebræerae,
Grssk til Grækerne, til Enhver i det ham forstaaelige Sprog,
hvorfor skulde jeg da skye at skrive til mine Landsmænd i
det cechiske Sprog« ^). Under Kong Carls Søn , Kong Ven-
ceslav IV, der blev, hvad Tydskerne have kaldet en »Stock-
bohme«, og hvis Regjering blev dem endnu mindre tilpas
end Faderens, seer man i Prag den nationale Opposition stedse
foreges mod de Misbrug, der havde deres Grund i det tydske
Bjarislokraties Overvægt. En af Kongens Yndlinger stiftede,
<fa ogsaa Stadens Kirker vare blevne Tydskerne til Deel, alle-
rede i Aaret 1391 det saakaldte Bethlehemskapei, hvor Hus
senere optraadte, for Prædikener i IVlodersmaalet'), og den
oationale Følelse var nu ogsaa bleven saaledes styrket og den
nationale Dannelse saaledes voxet, at man tillige almindeli-
;^en opbragtes over, at Techerne endnu ved Rigets Universitet
skulde staae aldeles tilbage for Udlændingerne. »Ved det
pragske Universitet«, saaledes forklarede Magister Hieronymus
fra Prag senere paa Konciliet iConstanz, »var Fleertallet Tydskere,
<ier erholdt de kirkelige Præbender, medens Bøhmerne Intet
itavde, saa at, naar en Bøhmer havde opnaaet Graden og ikke
havde Andet at leve af, var han nødt til at drage til Lands-
byerne og Kjøbstæderne og bestyre disses Skoler for saaledes
at friste Livet.« Det kom nu ofte paa forskjellige Steder
baade i og udenfor Prag til blodige Stridigheder mellem de
lodfødte og Fremmede. I Anledning af en saadan Strid paa
Frugttorvet i Prag i Aaret 1406, hvor Adskillige af begge
*) Weoslg, Studien ul^er RiUer Thomas vod Sutny. Ein Bellrag sur
eoTopåiscben Gultargeschicble. Lelpslg. 1856
h BygDlngen ble? ifølge et keiserligt Hofdekret nedrevet 1 Aaret 1786;
den dertil førende* Dominikanergade har i Aaret 1870 faaet Navnet
•Husgadeu«.
44 Breye fra Prag.
Partier dræbtes og Flere saaredes, lode Tydskerne sig forlyde
med, at de vare i Stand til at fordrive alle Bøhmerne fra Prag,
men da Prag tre Aar efter virkelig blev Vidne til en formelig
Udvandring, var det dog ikke Bøhmerne, der kom til at vige
lladsen. Det blev tvertimod ret iøinefaldende , hvorledes det
var "den bøhmiske Nationalitet, der havde vundet i indre Styrke.
Kong Venceslav IV var en Fyrste med store aandelige
og sædelige Mangler; som et lille Barn var han bleven Konge,
og som et luneftildt, forvænt, opfarende Barn regjerede han
ogsaa i sin høiere Alder; men han følte dog for Bøhmen, og
lige indtil sin Død bevarede han hos den største Deel af sine
Undersaatter en ubestridelig Popularitet. Anderledes var der-
imod Forholdet i Tydskland. Ligesom sin Fader skulde
han ogsaa være Tydsklands Overhoved eller, som man den-
gang sagde, »romersk Konge«, men Tydskerne, der kaldte
ham »der faule Wenzel«, kunde ikke udholde ham. Oprørerne
ved Rhinen afsatte ham i Aaret 1400 og kerede i hans Sted
Ruprect af Phalz. Derved nærmedes Venceslav til Cechernc,
og Nærmelsen forøgedes, da han under det pavelige Schisma
vilde forblive neutral mellem begge Paverne, Gregor XII i
Rom og Benedikt XIII i Avignon, og søgte at bevæge Uni-
versitetet til det Samme ; thi ved dette viste alene den bøhmiske
Nation sig villig til at tiltræde Neutraliteten. Af denne Stil-
ling benyttede sig Magister Jan IIus og hans Venner. I et
ældre tydsk Skrift for Ungdommen kunde man læse: »Freue
Dich, deutscher JCingling, denn aucb Huss var ein Deutscher«^);
') Kobl Ulstaaer naivt, hvor han taler om Hus: >lch hatte ihn, bevor
Ich nach Bohmeo kam, immer ohne weiteres fur eioen ehriicheD
Deutachen genommen. Erst in Bohmen gieng mir daruber ein Licbt
auf.« Hundert Tage auf Reiaen in den dsterreiehiacben Staateo.
Dreaden und Leipzig. 1842. I, 110.
Breve (n Prag. 45
men i Virkeligheden var han alt Andet end en Tydsker, han
rar endnu mindre en Tydsker end Copernicus, som Tyd skerne
ogsaa have pleiet at tage til Indtægt, Hus var en éechisk
htriot, en ægte Slaver. Hans Fødested var Flækken Husinec
vedPlavnitz, ved den baierske Grændse, i Nærheden af Thomas
af Stitoys Hjemstavn, og han var allerede i Aaret 1401 bleven
vaigi til Dekanus af det pragske Universitets philosophiske Fa-
kultet og i Aaret 1402 første Gang bleven iført Rektor-
vsrdighedens Insignier. I Forening med addre indflydelses-
rige Mænd af sit Parti vidste han gjennem Kongens Omgivelser
at bevæge denne til en saadan Forandring af Universitetet, at
fra na af den bøhmiske Nations Overvægt blev sikkret. Kongen
lod sig efter at være bleven gjort opmærksom paa, at de
Fremmedes Overvægt ikke beroede paa noget lovligt Statut,
men kun paa Sædvane, og stod i ligefrem Strid med, hvad
der fandt Sted ved Universitetets Mønster, Hølskolen i Paris,
efter nogen Vaklen overtale, og den 18de Januar 1409 ud-
kom det kongelige Dekret om Omordningen af Stemmegivnin-
gen ved Universitetet i Prag. Trods Kongens Befaling nægtede
dog Tydskerne at adlyde, ja de tilfredsstilledes ikke engang,
da Kongen og hans Raader, for at stifte Forlig, viste sig
tilbeielige til at tage det skjæbnesvangre Dekret tilbage og
ti) at gaae saa vidt i Koncessioner, at en Bøhmer kun hver
(j^g skulde vexle med en Tydsker i de offentlige Embeder,
- og navnlig Rektoratet og Dekanaterne det ene Halvaar
tilfalde en Bøhmer og det andel en Tydsker. Da under denne
Bevægelse Universitetsaaret var udløbet, og et nyt Rektorvalg
skulde gaae for sig, vægrede den afgaaende Rektor, den tydske
Magister Henning Baltenhagen, sig ved at lade Valget fore-
tage, ligesom han undslog sig for at udlevere sit Embedes
Insignier. Det blev da tilsidst nødvendigt at anvende Magt,
46 Breve fra Prag.
Og soDi kongelig Komaiissarias mødte en Ven af Hus, Bøh-
mens Overlandskriver Hr. Nicolaus Lobkovic paa Universitetet,
hvor han endelig bragte Baltenhagen til at udlevere Rektor-
seglet, Matriklerne og Nøglerne til Bibliotheket og Kassen.
Da var det, at de tydske Professorer og Studenter, der skrift-
ligen havde forpligtet sig indbyrdes til ikke at taale, at den
hidtilværende Afstemningsmaade blev forandret, og erklæret
den for æreløs, der indvilligede heri, til Fods, til Hest og
til Vogns skareviis udvandrede fra Prag. Paa en eneste Dag
talte man over to tusinde Afreisende; det hele Antal af de
Bortdragende angives forskjelligt, med størst Sandsynlighed til
fem Tusinde^). Fra de tydske Borgeres Side, der ved denne
Udvandring mistede en stor Deel af deres Næring, gjorde man
især Hus bittre Bebreidelser i denne Anledning, men Bøh-
merne glædede sig over, at man nu ikke længer behøvede at
lade sig beherske af de Fremmede, det blev endog bestemt,
at herefter skulde enhver Student ved sin Indskrivning sværge
del bøhmiske Rige Troskab. Hus blev i Aaret 1409 anden
Gang valgt til Universitetets Rektor, og saafremt man tør troe
en af de edelige Vidneforklaringer, der senere bleve afgivne
mod ham paa Konciliet i Gonstanz, skal i en af de Prædikener,
som han dengang holdt i Betlehemskapellet i Prag, disse Ord
have forekommet: »Lader os prise Gud, den Almægtige, fordi
vi have udelukket Tydskerne og have seiret« ^).
^) Tomek, Gescbichte der Prager (Joiversllåt. S. 69.
') Weoceslaufl de Wodierad, publicus notarius, inter cetera sub jura-
mento deponit, primo quod audivit ex ore Magistri Hus lo serinone ad
populum prædicantis et dlcentis: Pueril laudetur deus oroDipoteits, ^uta
TeuUmicot exdusimus et babemus propositum, pro quo insUUmus, et 8umu.<
victores. Petri de Mladenowicz Historie de fatis et actis Magistri Jo-
hauDis Huss Constanciæ, hos Hofler, Gescbicbtscbreiber der Hussiti-
scben Bewegung in Uoiinnri. Wien 185:J I, 201 Hus har ikke
1
Brave fra Prag. 47
Ligesom Hue med Liv og Sjæl havde knyttet sig til den
nationale Bevægelse, som han allerede fra sit Livs Begyndelse
havde foreftindet i sit Fædreland, saaledes havde han ogsaa
i theologisk Henseende tilegnet sig de kort før hans Fødsel
farsi af Englænderen John Wicleff imod Pavemagten opstillede
Grundsætninger. Forbindelserne mellem Bøhmen og England
xare efter den bøhmiske Prindsesse Annas Formæling (1381)
med Kongen af England , Richard II , blevne hyppigere , og
Wicieflismen havde allerede førend Hus's Optræden fundet
5(7rk Anklang blandt forskjellige af den pragske Høiskoles
Lærere, især dog kun hos dem af disse, der vare Cecher,
saa at den nationale Bevægelse snart kunde smelte sammen
med den kirkelige. Hus var ikke den Første, der forlangte
Nadverens Meddelelse i begge Skikkelser — denne Fordring
opstilledes først af en af hans videre gaaende Tilhængere,
Jacobellus fra Mies, medens Hus allerede var i Fængslet i
Constanz, hvorfra han imidlertid skrev en Traktat til Forsvar
for denne Fordring og saaledes bidrog Sit til herefter at gjere
Kalken til Skjelnemærke mellem Hussiter og Katholiker — ,
men ligesom en af Hus's saakaldte . Forløbere , Præsten ved
St. Galli Kirke i Prag, Konrad Waldhauser, allerede tidligere
bavde paastaaet, at Munkene vare blevne deres Forbilleder
saa ulige, at dersom de hellige Stiftere af deres Regler nu
igen vilde vise sig blandt dem, da vilde deres Disciple ikke
modsagt den aoførie AngWelse af Venzeslav af Vodierad, meo hans egne
Yttrioger 1 Cooatanz aogaaende Tydskeroe lyde bos Mladenovici dog
kan saaledes: •Dlxl et dico, quod Boeml in Regno Boemiæ secundum
iegea, ymo aecundnin legem Dei et secondum Instlnctum oaturalem,
deberent esse prlml in officio in Regni Boemiæ, sicut et Pranclgenæ
in Regno Franclæ, Theutonici in suis terris«. — •Christus sclt, quod
plus dillgo bonum Theutonicum, quam malom Boemum, etiam si sit
frater mens eermanus«. (Hofler. 1, 187, 195).
48 Brtve fra Prag.
blot ikke kjendes ved dem, men endog stene dem, saaledes
havde ogsaa Hus selv som Præst begyndt med at revse
Tidens Sæder i Almindelighed. Med Kathedret paa Universi-
tetet havde han siden Aaret 1402 forenet Prædikestolen i det
nylig opførte Bethlehemskapel , kaldet hertil af dettes Stifter
og Patron, den kongelige Raad Johan af Milheim, og i denne
Kirke havde han Dag for Dag seet sin Menighed voxe, seet
de fornemste Herrer og Riddere samle sig som Tilhørere,
naar de under de hyppige Landdage opholdt sig i Prag.
Heller ikke skaanede Hus i sine Prædikener, hvoraf et større
Tal er blevet os bevaret, sin Tids Geistlighed, der, følende,
hvorledes den sank i Mængdens Øine, for en stor Deel blev
hans dødelige Fjende. »Mærker £der«, sagde Hus, »hvad
der staaer anført i Skriften om Pharisæerne: nAlt det, som
de sige Eder, at I skulle holde, holder og gjører det; men
gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men
gjøre det ikke.« Det Samme gjælder om denne Tids Geist-
lige, hvis Liv ei formaaer at opvise Lovens Gjerninger.«
Hus's Optræden var overhoved i Begyndelsen mere af cd
disciplinær end af en dogmatisk Karakteer. Men idet han
allerede opstillede den skjæbnesvangre Sætning, at den apo-
stolske Stols Befalinger ingen Kraft havde, naar de strede
imod den hellige Skrift, paastod han dog ikke blot, at Paven
ikke havde Ret til at sælge Aflad for Synd, eller at den
kristne Kirke ogsaa ret vel kunde bestaae uden Pave og Kar-
dinaler, men han søgte overhoved saaledes at føre hele
Kirkens Organisme tilbage til Skriften, at alle de sildigere
Udviklinger og Institutioner frakjendtes enhver Gyldigbed.
Aandens Skarphed og Klarhed, den Lethed, hvormed Hus
vidste at udvikle Kjærnen af ethvert Spørgsmaal for AUes
Øine, hans store Belæsthed i den hellige Skrift, den Fasthed
Breye fra Prag. 49
0^ hensynsløse Kjækhed, hvormed han gjorde sine Lsre-
sstBinger gjsldende, havde tidlig givet denne blege, fine og
«kjøiuie Personlighed en Overvægt over hans ligesindede Kol-
legaer og Samtidige. Dertil kom Karakterens mægtige Alvor,
et fromt Sind, en Livsvandel, hvorpaa selv de bittreste Fjender
ikke kande finde Noget at udsætte, og saa den glødende Iver
for Forbedring af de kirkelige Tilstande. Moaskee blev dog
Hus fn Slutning til Slutning dreven noget for vidt under
åen Enkeltes Kamp mod den bestaaende Autoritet; maaskee
orersaa han ikke fuldkomment alle Konsekventserne for Sam-
fuodet; maaskee har hans største Landsmand i Nutiden, Pa-
lacky, ikke Uret, naar han i sin klassiske Historie ved Siden
af sin Ophøielse af Hus dog ikke blot tillægger ham for
meget Hensyn til Popularitet, men tillige troer allerede tidlig
i hans Karakteer at skimte den Ærgjerrigbed, der betragter
Martyrkronen som det høieste Maal for et Menneskeliv^).
Jeg drister mig paa dette Sted ikke til derom at yttre nogen
Mening. Derimod skal det her ikke forbigaaes, hvorledes
Hus gav sit slaviske Folk en bøhmisk Bibeloversættels^ , gUer
rettere en Revision af en bøhmisk, fra det fjortende Aar-
bundrede stammende Bibeloversættelse, hvori han, der var
en stor Purist, med megen Iver rensede Sproget for de Ger-
maoismer, der havde indsneget sig i det Cechiske, opfyldt,
^m han var, af den Overbeviisning, at Sammenblandingen af
Sprogene hang sammen med Halvhed og Karakteerløshed baade
i Tænkemaade og Sindelag. 1 Bibeloversættelsen og i alle
sine Skrifter opstillede han den Retskrivning, der, udmær-
kende sig ved Simpelhed, Bestemthedf og Konsekvents, endnu
er den gjældende og først i den nyeste Tid har ladet enkelte
^) Pahcky. Geschichte von Bdhmen. Prag. 1836-1867. 111, 1, 215
i
^ breve fra t^g.
Forandringer synes nødvendige M- Og saaledes trængte, skjønt
ikke uden stadig Modstand fra Pavemagten, hvis Buller havde
fordømt Wicleffs paany opstillede Læresætninger, eller fra
Erkebiskoppen i Prag, der under Klokkeklang fra alle Byens
Kirker havde ladet alle overkommelige Skrifter af Wicleff brænde,
trods de kirkelige Banstraaler den hussitiske Reformation efter-
haanden igjennem i alle Retninger; den fandt Indgang hos
Kvinderne, endog en Deel af Geistligheden knyttede sig til
den, og Hus var allerede den meest populære Mand i Bøhmen,
da han modtog Indbydelsen til Konciliet i Gonstanz og, led-
saget af bøhmiske Magnater og sikkret, som man meente, ved
et ham tilsagt Leidebrev af Tydsklands Overhoved eller «den
romerske Konge«, modig begav sig derhen.
Enhver veed, hvorledes det store Koncilium i Gonstanz,
hvis tusinde Prælater og to tusinde Doktorer skulde skaffe
Kristenheden een Pave i Stedet for dem, der stredes om den
apostoliske Stol, og tillige atter forsøge paa at forene Orien-
tens og Occidentens Kirker, med fortrinlig Iver valgte at be-
skjæftige sig med de bøhmiske Religionsanliggender; hvor
tragisk Modsætningen strax lagde sig for Dagen mellem Hus,
der gjerne vilde lade sig belære, hvis man kunde overbevise
ham, og Kirkeforsamlingen, der vel villig indrømmede Feil
og Synd hos Kirkens enkelte Medlemmer, men dog troede
paa Ghristi og den hellige Aands Nærværelse i, hvad den al-
mindelige Forsamling meente og vilde, og som lige over for
Mængdens Uvidenhed og Daarlighed kun saa en Afgrund
aabne sig ved den af Hus forfægtede Ret for den Enkelte;
hvorledes Hus blev fængslet og, trofast indtil det Sidste,
') Maglstri JoanniB Hua Orthographia bohemiea. Edidit A. A. Sembert'
VlDdlboQS. Ib57.
BreTé fra Prag. 51
saaledes, som han havde levet: han kunde ikke, som
baos Ord lede, tilbagekalde, tda han maatte frygte derved at
Mive sin Samvittighed utro, at staae fur Gud som en Løgner
og at forarge sine Tilhørere«, men »for den Sandhed, som
ban bavde erkjendt, lært og prædiket i Livet, vilde han dee
en glad Død.« Det turde derimod være Flere ubekjendt,
\\>orte<les Østrigs katholske Historieskrivning endnu udtaler
&ig om den bøhmiske Reformator. Constantin Hdfler fordøm-
mer i sin Samling af Kildeskrifterne ikke blot ubetinget den
M flassitisme som »et modbydeligt Phænomen«^), men ud-
b/er ogsaa som sit Haab, at det er lykkedes ham »at gjere
CDde paa Udpyntningen af den historiske Dukke, som man
behager at kalde Hus«; dennes Mangel paa præstelig Lydig-
bed og Inddragen af Mængden i de store Spørgsmaal maa
tfler ham kun betegnes som en Hovmodigs, en Afsindigs
%miDg. Joseph Helfert slutter en Biographi af Hus med
^isse Ord om OiTret: tNu blev Tegnet givet. Brændestablen
stod øieblikkelig i lys Lue, Flammer og Røg kvalte Stemmen
paa den Psalmer syngende og mod Himlen skuende Martyr
for Løgn og Ulydighed« ^). Det er betegnende for Forholdene,
&t Hdfler, en tidligere Amanuensis af Gorres og Forfatter til
"Die deutscben Påbste«, netop fra Munchen er bleven ind-
' Er itt durch und darch eloe widrlge historiscbe Erscheinung. — Das
Weien des HassiUsmus bestøDd in der Aufwiegelung der cohen Mas-
Mn. Hdfler, Geschichtschreiber der bussiUschen Beweguiig in Bobmen.
III. 203 204. At Hdfler har en gjennemgaaende Tilbviciigbed Ul at
Dcdssuc og nedværdige det bøhniisli-slavislie Element og til at ophøie
ug forherlige det bøhmisk-tydske , og at han derved har givet sig en
Msngde Blottelser, er blevet paavllst i et eget Skrift: b'm Geschicbte
(les Hnssllentbums und Prof. Constantin Hofler. Kritlsche Studien von
Dr. Pram Palacky Zweite Auflacre Prag. 1868
') Helfert, Hus und Ulerooymus. Studie. Prag. 1853. S. 332
4*
52 Bre^t fra Prag.
kaldt til at overtage det historiske Professorat ved Bøhmens
Universitet, og at Belfert, en ung bøhmisk Tydsker, indtil
Aaret 1848 Professor ved Universitetet i Krakau, efter at have
været Medlem af den østrigske Rigsdag, senere er bleven
Understatssekretær i Ministeriet for Kultus og ofifentlig Undcr-
viisning og Aaret efter hiint Skrifts Udgivelse blev ophøiet i
Friherre-Standen eller blev »Baron«.
Da Efterretningerne om Hus's Mishandling og Mord kom
til Bøhmen, blev Sagen strax blandt Cecherne almindelig op-
fattet som en væsentlig Følge af Tydskemes gamle National-
had, af deres nedarvede Uvillie og Foragt for Alt, hvad der
stammede fra Bøhmen. Hus betragtedes ikke blot som en
religiøs, men ogsaa som en national Martyr, og Ingen vil
kunne paastaae, at denne Opfattelse var uden al Grund. Lige
fra Begyndelsen af Hus's reformerende Virksomhed havde
det ogsaa i theoiogisk Henseende været Tilfældet, at medens
den allerstørste Deel af den bøhmiske Nation, ikke blot ved
Universitetet, men ogsaa i Stæderne og paa Landet, var for
ham og hans Venner, havde han derimod for sine nye Lære-
sætninger kun fundet faa Tilhængere blandt Tydskerne. Skjønl
vistnok den bøhmiske Folkeaand i sine Dybder altid udmær-
kede sig ved Phantasi, ved religiøs Opløftelse af en noget mørk
Farve og ved inderlig Følelse, var Grunded til Modsætningen
dog neppe, som Jordan gjerne mener, at Tydskerne dengang
i Almindelighed vare mindre dannede og mindre modtagelige for
de kirkelig reformatoriske Ideer end Cecherne, men nærmest
vistnok kun denne, at den hele Bevægelse i Bøhmen ikke
blot rørte sig paa det kirkelige Omraade, men ogsaa havde
den antitydske Retning. Da de tydske Professorer og Stu-
denter havde foretaget deres store Udvandring fra Prag, og
Tydskheden i Bøhmen erhoMt det første mægtige Stød, gjen-
Breve fra Prng. 53
Aéinbrødes ogsaa den Uoveddæmning, der hidtil havde modsat
>ig den religiøse Bevægelse. Men endnu forblev dog i flere
Åar det tydske Element i Overvægt i Stæderne, hvor de fleste
af Raadhusene endnu vare besatte med Tydskere, og Byretterne
havde tydske Dommere, der oftest kun ved Hjælp af Tolke
fontode Landets Sprog, — omtrent som det nu igjen gjæl-
<kT om flere Retter i Bøhmen. Saaledes havde Tydskerne
allerede efter Hierarkiets første Bansættelser og Interdikter
mod flussitismen kunnet finde Leiligheder nok til at vise
dfns Ugunst ogsaa mod Hus s Stræben i kirkelig Retning,
/orJDden han drog til Constanz. Kommunalbestyrelsen i
Prag havde til Exempel allerede i Aaret 1412 ladet nogle
unge Bøhmere, Tilhængere af Hus, der i tre forskjellige Kirker
Imde afbrudt de Prædikanter, som opmuntrede til at kjøbe
AOad, tage til Fange og i al Hurtighed henrette. En gammel
kreoikeskriver (Continuator Benesii), der selv som Øienvidne
var tilstede, bemærker udtrykkelig ikke blot, at Soldaterne,
af hvilke Bøhmerne førtes til Raadhuset, vare Tydskere, men
at ogsaa Raadsherrerne vare Tydskere ^). For disse havde
hele denne Fremgangsmaade nu vistnok ikke anden Følge,
end at Kongen derefter ved en Forordning af 21de Oktober 1413
lod gig bevæge til ogsaa at ydmyge Tydskheden paa Raad-
buset, idet han fastsatte, at i Fremtiden skulde hver Nation
til de atten Raadsherrepladser foreslaae ham fem og tyve
Kandidater, hvoraf han da vilde vælge ni Raader, men det
tydske Element beholdt dog endnu nogen Tid en faktisk Over-
lægt af Magt, hvoraf man ikke undlod at gjøre Brug. Da
KonciUet optraadte Qendtlig mod Hus, vare ogsaa flere af
de tydske, i Aaret 1409 fra Prag udvandrede Professorer ilede
S Scriptore« Rerum Uobeoiicaruiii. 111, 17.
54 Breve fra Prag.
til Constanz, og i BøhmeD tilskrev man deres VidneforklariD-
ger en betydelig Indflydelse paa Processen mod deres person-
lige Fjende. Allerede ved den første Efterretning om Huss
Fængsling havde derimod Dronning Sophie, KongVenzels stille
og andægtige Gemalinde, der havde havt Hus til Skriftefader,
og som holdt sig overtydet om hans Uskyldighed, taget aaben-
bart Parti for ham, hv(5r lidet hun end ellers pleiede a(
blande sig i de offentlige Anliggender. Ved hendes Side op-
traadte andre ligesindede Kvinder, tildeels af den høieste Adel
i Bøhmen , til Fordeel for Hus , saasom Elisabeth af Kravaf.
Enke efter Henrik af Rosenberg, Anna af Frlmburg, den
kongelige Overmøntmester Peter Zmrzlik af Svojsin's Ge-
malinde, som skal have havt megen Indflydelse paa Koni;
Venzel, Anna af Mochov, Moderen til den unge Herre af
Austf, og flere andre, hvoriblandt en ogsaa forfattede et af
de bøhmiske Forsvarsskrifter for hans Lære, der nævnes som
det mærkværdigste; hendes Navn findes ikke angivet, men
denne samme Pragerinde skal endog, som man nu bar op-
levet det Samme med Kvinder i Amerika, senere oflentlig
have prædiket i en Kirke M- De bøhmiske Stænder , som et
Par Maaneder efter Hus's Henrettelse samledes til en talrig
besøgt Landdag i Prag, gjorde ogsaa høitidelig Indsigelse, og
de bøhmiske Magnater lode i denne Anledning Konciliet en
Protest tilstille, der blev udfærdiget i otte Exemplarer, hvor-
under der hang 452 Segl, og som var saaledes affattet, at
man en Tid lang i Gonstanz ogsaa tænkte paa at indstævne
alle disse Riddere og Herrer for Kirkeforsamlingen. »Af reen.
af Gud befalet Kjærligbed til Næsten«, saaledes hedder det i
M DobrovBky. Geteblehte der bohmischen Sprache uod ålteren Litteratur.
Prag. 1818. S. 19a
Breve fra Pi ag. 55
Begyndelsen af dette Trudselsbrev, »have vi, ærværdige Fædre,
sendt Eder flere Breve om vor elskede Præst og Lærer, Ma-
gister Johannes Hus, hvilke ogsaa ere blevne forelæste i
Eders Forsamling. Men I have, som vi høre, ladet disse
Breve kaste i Ilden og fordømt den ærværdige Magister, uden
at han var bleven overbeviist om nogen Vildfarelse, blot efter
oodgUbsfulde Angivelser af hans og vore Fjender og For-
rsdere, og ombragt ham, Alt til vor, til Kongeriget Bøhmens
og Abrkgrevskabet Mæhrens evige Krænkelse og Skjændselt^).
/ hele Landet talte man kun om, hvorledes Hus, da Dommen
/orkyndtes ham, og han holdt den Tale, hvormed han tog
Afsked fra dette Liv, medens han gjentog, hvorledes han fri-
villig var kommen til Konciliet, i Tillid til sin Uskyldighed og
til det ham givne Tilsagn om fWt Leide, havde fæstet sine
Øine saaledes paa den romerske Konge, at denne, der nu
selv havde tilskyndet Kirkens Fædre til at fordømme Hus,
var bleven blodrød i Kinderne. Allevegne i Bøhmen cirku-
lerede det Brev, hvori Hus fra sit Fængsel, faa Øieblik
førend den marterfulde Død, sendte sine Landsmænd sit Levvel
og bad dem om at vedblive paa den betraadte Vei. Man
glemte ikke at fremhæve, hvorledes man i Constanz, da Hus
fertes til Retterstedet, af Frygt for et Befrielsesforsøg fra de
derværende Bøhmeres Side, havde ladet ham være omringet
if et Tusind Bevæbnede, eller hvorledes man heller ikke havde
DQdladt at kaste Asken fra Baalet i den forbistrømmende Rhin,
at den her kunde opløses som Floden selv i Havet, af Frygt
for, at den ellers som en Relikvie kunde være bragt til Bøh-
men. Yderligere næredes igjen Forbittrelsen, da Konciliet i
Constanz ogsaa havde ladet Disciplen dele Lærerens Skjæbne,
*} PålaeU, iaesehiehte vod BobraeD Ul, 1, 374— S76.
56 Breve fra Prag.
da Magister Hieronymus fra Prag, der ved Efterretningan om
Hu8*s Fængsling havde villet ile denne til Hjælp, ogsaa var
bleven gjort til Fange, dømt og brændt. Paa Eirkeforsamlin-
gens Dekreter, hvorefter Universitetet foreløbig skulde suspen-
deres, alle dets Forelæsninger indtil videre ophøre, de af det
meddeelte Grader ingen Gyldighed have, alle Tilhængere af
Hus Qernes fra Kirkerne , og alle hussitiske Skrifter tilintet-
gjøres, svarede Universitetet kun med et Vidnesbyrd om, hvor
reen og pletfri Hus^s Vandel havde været, og for det éechiske
Folk blev han nu efterhaanden stedse mere næsten GJenstand
for en Art af Kultus ; han blev betegnet som en hellig Joban-
nes, et Udtog af det bøhmiske Øienvidne Peter af Mlade-
novics tro Beretning om hans Død i Gonstanz blev som et
»Evangelium de passione sancti martyris Johannis Hus« paa
hans Henrettelses Aarsdag forelæst ved Messen, og saa længe
dyrkedes han som en national Martyr, at, som man har an-
taget, Jesuiteme mere end to Aarhundreder efter, da Landets
gamle Erindringer allevegne med Vold vare blevne trængte
tilbage og indhyllede i Dunkelhed, endnu fandt det hensigts-
mæssigt i Stedet for det blegnede Sagn om Jan Hus at ind-
skyde Legenden om den hellige Johannes Nepomuk, til hvis
Billedstøtte paa ^den gamle Bro« man nu paa denne Helgens
Fest, den 16de Mai, valfarter fra hele Bøhmen '). Men medens
M Mikowec, Briefe des Johan Hus lu KoDstanz. Uebersetzt und mit
Anmerkungen verseben. Leipiig. 1849. S. 49. Abel, der senere optog
og udviklede denne Mening, har som et Sidestykke henvitst til den
Maade, hvorpaa Slavernes hedenske Gud Svantevit blev til Sanctus
Vitus, den hellige Vitus, til hvem ogsaa den paa Hradschin 1 Aaret
9S4 grundede Kirke blev indviet, og efter hvem Domkirken endnu kaldes.
(Die Legende vom heillgen Johan von Nepomuk. Elne geschichtUche
Abhandluna ans dem Nachlass von Dr. Otto Abel. Berlin. 185&. S. 7.)-
Imod bele denne Anskuelse udtaler H&fler sig i: Gesehlchtschrelber der
Hussitiscbeu Bewegung io Bdhmen. 1, p. XLV-XLIX.
Breve fra Prag. 57
IjsreeD af det éechiske Folk snart var beredt til at optage
deo Bandske, som Kirkeforsamlingen havde kastet, viste der-
imod de i Bøhmen levende Tydskere, med faa Undtagelser^
gig som dennes villige Redskaber. De ønskede gjeme at
lokke alle de hussitiske Skoler, efter at dét idelig kom til
Rivninger mellem den tydske og den bøhmiske Skoleungdom,
•hionf hiin sang latinske Sange, efter hvad der var Skik ved
TvdsUmes Gudstjeneste, denne bøhmiske efter WiclefBternes
Bnifi, og den nationale Rivning mellem begge Nationaliteter
tiltog derfor bestandig i Heftighed, indtil Stormen, som Kong
Veozel for sildig frugtesløst havde forsøgt at besværge, endelig
udbrød faa Dage førend hans Død. I de samme Dage, da der
paa Taborbjerget i den største Orden holdtes en Folkeforsamling
af 42,000 Cecher, der fra alle Sider rykkede processionsviis
frem under talrige Faner, med det hellige Sakrament foran
^^i og ber svore at blive trofast ved den af Hus prædi-
kede Lære, vare Raadsherreme i Prag endnu uforsigtige nok
Ul at optræde imod en politisk Demonstration i Hovedstaden.
Eo stor bussitisk Procession, der med Sakramentet foran sig
her passerede Raadhuset, blev uden for dette standset af
Raadets Tjenere, og fra Taget skal man tillige have ladet
Stene nedkaste paa Mængden, i hvilken en bussitisk Præst
bUndt Andre blev truflen. Da bryder et Oprør løs, væbnede
Hobe ile til fra alle Sider, og i Spidsen for dem sætter sig
den snart vidt og bredt navnkundige, dengang eenøiede og
tilsidst blinde Ridder Jan Zizka af Trocnov — der tidligere
havde gjort Tjeneste ved Kongens Hof og allerede i Aarel
1410 med andre bøhmiske Frivillige væsentligen bidraget til
Polakkernes Seir over de tydske Riddere i Slaget ved Tannen-
berg — som nu herefter blev et personiflceret Udtryk for den
bøhmiske Folkebevidsthed. Folkeskarerne stormede Raadhuset
58 Breve fra Prag.
Og kastede Borgermesteren, Bydommeren, tre Raadsherrer og
sex Raadstjenere ud af Vinduerne. Landsunderkæmmereren,
Johan afLazan, der ilede til med tre hundrede Ryttere, vendte
om igjen ved Synet af den umaadelige Folkemængde, medens
Seirherrerne hurtig indsatte flre Personer til Førere og under
Dødsstraf kaldte alle Borgerne til Vaaben. Dermed begyndte
Hussiterkrigen. Med de katholske Domherrer, Munke og
Præster flygtede jogsaa de tydske Borgere og Kjøbmænd fra
Prag, med dem fulgte ogsaa, hvad der endnu var blevet til-
bage af fremmede tydske Studerende , og den Bygning , som
Tydskerne i Løbet af fem Aarhundreder havde opført for Tydsk-
heden i Bøhmen, blev nu aldeles kastet over Ende.
Som Jødernes Kamp under Makkabæerne ikke blot havde
været en Religionskrig, men ogsaa en Nationalkrig, saaledet^
gjælder det Samme om Cechernes Kamp under deres hussi-
tiske Anførere. Under den snart indtrædende indre Tvedragt
i Bøhmen mellem de saakaldte Calixtinere og Taboriter, der
ikke adskiltes alene ved Afvigelser i de religiøse Meninger,
men ogsaa ved den gjensidige Antipathi mellem aristokratisk
og demokratisk Sindelag, stode dog Partierne i samme Mod-
sætning til Tydskerne ; Bøhmens haardnakkede Krig mod
Tydskland var en Nationalkrig fuldt saa vel som den sam-
tidige, langvarige Kamp mellem Englænderne og Fransk-
mændene, der gjorde Jeanne d'Arc's Navn udødeligt, eller som
den Strid om Slesvig mellem Nordtydskland paa den ene Side
og Danmark, Sverrig og Norge paa den anden, der gjorde,
at ingen skandinaviske Korsfarere optraadtc mod Bøhmen,
endskjønt Pave Martin V i Aaret 1427 udtrykkelig opfordrede
Kong Erik til Bistand. Hvad man i vore Dage har betegnet
som •Panslavisme«, fremtræder allerede under Hussiterkrigen i
politiske Bestræbelser for at forene Bøhmen og Polen til eet
Breve fra Prag. 59
Statsforbund; omvendt fattes det ikke paa Vidnesbyrd om,
liforiedes de tydske Korsfarere dengang udtrykkelig havde
forbundet sig til at udrydde det slaviske Sprog i Bøhmen og
efter dettes Erobring havde i Sinde at udstykke det i en Mængde
smaa selvstændige Fyrstendømmer og Grevskaber og ikke læn-
ger M tillade det at være elier at kaldes noget Kongerige i).
M«n det forholdsviis saa lille Land fandt dog vidunderlige
Bjrlpemidler i sit eget Skjød, og Jan Zizka og senere Præsten
iVotop Holy eller »den Skaldede«, ogsaa kaldet Prokop »den
Store •, dreve i Ordets egentligste Forstand atter og atter med
^f frygtelige hussitiske Vaaben Tydskerne skareviis tilbage
over de bøhmiske Bjerge. I den Førstnævnte, i hiin vidunder-
lige, aldrig overvundne Zizka, der ikke blot udrustede sine
Krigere til Forsvar for den nye Kirke, meh ogsaa, som det
af ham forfattede Krigsreglement bevidner, for den cechiske
Nation, havde denne især fundet en født Hærfører, hvis over-
legne Krigskunst vidste at gjøre Bøhmens nye, med Skyts
besatte Vognborge til ypperlige Støtter for hans med Køller
og jembeslagne Pleile rustede, under Psalmesang til Slagene
gaaende Hære. Efter at Hussiterne i syv Aar i Træk havde
tiibageslaaet alle de gjentagne Angreb paa deres Land, kom
<ie til den Erkjendelse, at endog den seirrigeste Defensivkrig
ikke vilde føre dem til deres Maal, Fred med Naboerne, og
i Aaret 1427 lode de da Krigen antage en ny Karakteer, idet
^ nu begyndte systematisk at hjemsøge Fjenderne i disses
egne Strækninger. Det var under disse ødelæggende Tnvasio-
oer, der førte Hussiternes uovervindelige Faner vidt omkring,
M Herom miDdcs den holieDioIlernske Fyrste Albrecht Acbllles endnu af
deo t)d8ke Retslærde Georg af Heimburg I et Brev af 26de Auguel
1469, 1 Das kaiserllcbe Buch des Markcrafen Albrecht AchiUes. Heraus-
gegeben von Dr. GoosUDtin Hofler. Bayreuth. 1850 S. 215—217.
60 BreTe fra Prag.
at man ogsaa fandt Evne til at understøtte Polakkernes for-
nyede Kamp mod de tydske Riddere med saa stor en Kraft,
at en af de hussitiske Hære i Aaret 1433 endog kunde trænge
frem lige til Danzig og Oliva, hvor man da ved Mundingen
af Weicbseifloden feirede usædvanlige Festligheder til Tegn
paa, at kun Havet havde sat en uoverstigelig Skranke for de
seirrige Bøhmere ; to hundrede Krigere bleve ved denne Leilig-
hed slagne til Riddere, og Mange øste Søvand i Flasker for
at medbringe det som en Erindring til Bøhmen. Tilsidst vilde
ikke længer Nogen i det af Rædsel slagne Tydskland melde
sig til Dndertrykkelseskrigen , og Bøhmen feirede en national
Triumph uden Lige, da det efter saa mange Aars Forløb med
modtaget Leide sendte sine første Underhandlere, femten Ud-
valgte af den verdslige og geistlige Stand, ledsagede af et
stort Følge, til det en Overeenskomst endelig tilbydende Baseler-
Koncil. Allevegne fra strømmede man paa deres Reise gjen-
nem Tydskland sammen for at see deres Vogne med de hus- /
sitiske Tegn og Mærker ; ved deres Indtog i Stæderne stirrede
Kvinder og Børn fra Vinduer og Tage paa de fremmede
Dragter, de frygtelige Ansigter og vilde Øine; i Særdeleshed
pegede man paa Præsten Prokop den Store, der, skjønt ban
kunde sige om sig selv, at hans Hænder aldrig vare blevne
plettede med Blod, dog havde vundet saa store Feltslag, for-
jaget saa talrige Hære, indtaget saa mange Byer og beredet
Tusinder og atter Tusinder Undergang. At Seiren havde været
paa den éechiske Nations Side, fandt ogsaa sit Vidnesbyrd i
den Maade, hvorpaa Kampen senere i Aaret 1436 endelig
bliver endt. Den i Troessager høieste Autoritet i den ka-
tholske Verden, det økumeniske Koncil i Constanz, havde
erklæret Hussiterne for Kjættere og lyst dem i Ban; efter
sexten Aars grusom Blodsudgydelse erklærede den samroe
^
BreTc fra Prag. 61
hmi\e Autoritet, dot økumeniske Koncil i Basel, disse af-
skyelige Hussiter for ^gode Kristne*, for virkelige »Sønner af
den hellige Moder, Kirken*. Ved de saakaldte Kompactater
maatte Baseler -Konciliet af Bøhmens Fordringer indrømme
Nadverens Nydelse i begge Skikkelser eller, som man sagde,
^lui utraque*' paa alle Steder, hvor den var bleven gjældende,
og den fuldstændige kirkelige Brug af det nationale Sprog,
Erobringer, der nu bevaredes i Bøhmen i to Aarhuudreder
lige indtil Slaget paa det hvide Bjerg. Hussiterkrigen havde
benriet, at det tydske Element aldeles uddøde i flere Byer,
ti/ Eiempel i Kuttenberg, Pilsen, Beraun, hvor det tidligere
havde kunnet holde det cechiske Element Stangen, og ogsaa
om bele den paafølgende Periode lige indtil Aaret 1620 gjæl-
der det, atTydskheden nu atter næsten var aldeles fortrængt,
flvad der blev tilbage bevarede imidlertid ogsaa fremdeles
den religiøse Modsætning, for saa vidt Tydskerne i Bøhmen
nærmest vedbleve at staae paa Katholikernes Side, medens
den aldeles afgjørende Majoritet af Cecherne kun bestod af
•Dtraquister*. Bøhmen fik atter slaviskfødte Konger i Georg
Boczek af Podébrad (udt. Podiebrad), hvis Arm viste sig saa stærk,
som hans Hoved var klart og hans Hjerte ædelt, i Vladislav H og
i Ludvig I ; ligesom næsten hele Borgerstanden nu var bleven
bøhmisk, var ogsaa Adelens Nationalfølelse bleven gjenoplivet,
issr derved, at Ridderstanden eller den lavere Adel var kom-
men til forøget Magt og Betydning; og endnu kalde Cecherne
<len Periode, der strækker sig fra Hus indtil Nederlaget paa
det hvide Bjerg, for deres Sprogs Guldalder.
Det er til denne Periode, til den vidunderlige Reaktion
mod Tydskheden, der atter gjorde Bøhmen bøhmisk, efter at
det allerede næsten var blevet halvt tydsk, at Cecherne hidtil
saae tilbage, naar de nærede Haab om bedre Tider efter deres
62 BreT6 fra Prag.
nuværende nationale Undertrykkelse. Tidsrummet fra Aaret
1409 til Aaret 1620 er Cechernes Stoltbed; de ere fortrolige
med dets mindste Detail, men man træffer almindelig den
Mening herskende hos dem, at hele den store hussitiske Be-
vægelse ikke i Udlandet har faaet den Plads i den almindelige
Historie, som den fortjener. De ere gjerne villige til at lade
den nyere Historie begynde med Reformationen, men de be-
tragte det som en Eensidighed at ville skrive Tydsklands
Historie i Reformationstiden med fuldstændig Omgaaen af
Reformationens hussitiske Periode >). For dem er den tydske
Keformationsbistorie ikke den hele Reformationsbistorie, men
kun en Deel af Reformationens Historie, der uden den anden
eller slaviske Deel ikke vil kunne værdiges fuldstændig. Be-
tænker man, hvorledes Luther, da hans Reformation begyndte
i Sachsen, i det nærliggende Bøhmens utraquistiske N'ational-
kirke allerede kunde see saa væsentlige kirkelige Reformer
gjennemførte og anerkjendte i hundrede Aar — medens Hus
i Begyndelsen af det femtende Aarbundrede ikke havde« nogen
Forgænger,' hvis Ideer seirrig vare trængte igjennem — , syaes
Sandheden indlysende. 1 Tydskland havde det vistnok, me-
dens de mange Korstog foretoges mod Hussiterne og endou
lang Tid derefter, kun været Undtagelser, naar nogle faa
Præster eller Geistli'ge paa enkelte Steder havde taget Parti
for Hus og Hieronymus og fordømt disses grusomme Hen-
') Saaledes bar ogaaa Palackf nu bemærket: »Wenn Ranke die deutscbe
Reformation scbilderte, obne der vorbergegaogenen bdhmlscheo aoch
nur xu gedenlLen, bo halte ieb dafur, dasa setn sooat rolt Recbt ge-
priesener PragmaUsmua dennoch nlcbt alle die Momente nmfaast und
in Krwågnng gexogen hat, welche Im Verlauf der deutschen Reformatioo
wirlLsam waren*. Ole Geachichte dea Hussitenthuma. S. 160.
Breve tn, Prag. g3
rvtteise, der nu skulde blive deres egen Lod^), og Luthers
sidre Landsmand, den bekjendte Digter og Historiker Konrad
' eltes, der kun døde ni Aar førend Luther opslog sine Theses
i Wittenberg, spotter endnu over den Vægt, som Bøhmerne
lagde paa Kalkeu som paa et Nationalsymbol, og tolker
m Foragt for de bøhmiske Geistlige , fordi disse prædikede
\ deres Hjemstavns Sprog. Men det ligger nær at tænke
Mg Lvttier selv i modsat Retning paavirket af Bøhmens
Exempel. Om hans Theses skrev Dr. Eck allerede 1518, at
•de gmagte af Bøhmen«, og allerede Aaret efter seer man
I121D knytte Forbindelser med Utraquisterne i dette Land.
l>eii Forskjel lader sig vel ikke oversee, at Hus især havde
betonet Nødvendigheden af de gode Gjerninger og endnu
ikke havde opfattet Re tfærdiggj øreisens Væsen saa dybt som
Reformatorerne i det sextende Aarhundrede, der grundede
(ieo paa Troen alene, men efter at Hus saa tidlig var bleven
>taDdset i sin reformatoriske Virken, var dog ogsaa i Bøhmen
fttrst ved Taboriterne og siden især ved de saakaldte »bøhmiske
Brødre« det protestantiske Lærebegreb i det Hele taget alle-
rede blevet udviklet længe førend Luthers og Galvins Dage.
^om Clrik Hutten senere ikke kjendte noget høiere Ideal end
^izka, Munkenes frygtelige Fjende, saaledes har Luther selv
i sin Kommentar til Jesaias engang udtalt sig saaledes: »Det
Af den aoferte Grund bræodes Prssten Ulrich Grunsleder fra Vohen-
itraass 1420 i Resensburg, ligeledes sammesteds i Aaret 1422 Præsien
Heinrich Ratgebe fra GoUia, i samme Aar i Magdeburg Magister Jacob
Bremer fra Verden og endnu i Aaret 1466 Præsten Grove Johannes
Marqaard \ Meldorf. Hofler, Geschichtschreiber der Hussltlseheo Be-
wegung. U, 420—427. 456—457. Bolten, Dltmarsische Geschichte.
Flensbaig und Lelpilg. 1784. IH, 116.
54 Breve fra Prag.
Evangelium, som vi have, det have, som jeg mener, Hus
og Hieronymus tilkjøbt os med deres Blod«. Setv om man
aldeles vilde bortsee fra Tydskland, lader det sig heller ikko
om Hussitismen, skjønt denne endou savnede saadanne gun-
stige Betingelser, som Bogtrykkerkunsten senere ydede, med
Foie paastaae, at den aldeles skulde fattes en universalhistorisk
Side eller den saakaldte verdenshistoriske Betydning. Saa-
ledes kan man henvise til et mærkeligt Vidnesbyrd af den
franske Geistligbed, som paa en Forsamling i Bourges i Aaret
1431 blandt Andet omtaler, hvorledes Beboerne af en vis
bjergegn i Dauphiné — vistnok Valdensere — ikke blot havde
sluttet sig til Bøhmernes Kjætterier, men endog udskrevet og
hævet en Skat, der som Understøttelse var bleven sendt til
Bøhmen M* Ligeledes har man et Brev fra Pave Martin V til deo
gamle danske Biskop i Slesvig, Johan Skondelev, der tillige-
med den unge Biskop i Ribe, Peter Lykke, selv havde over-
været Konciliet i Gonstanz, hvorved Paven allerede den 19de
Juni 1421 af Frygt for, at ogsaa Danmark, Norge og Sverrig
skulde smittes af det hussitiske Ejætteri, overdrager ham at
udnævne en Franciskanermunk fra ^t Kloster i Odense, Niels
Johansen (Nicolaus Johannis), til Kjættermester for hele det
skandinaviske Norden ^). Mange af Polens Stormænd lagde
ikke Skjul paa deres Forkjæriighed for Hussitismen'), og
M EUam in Oelpblnatu est quædam porUo Inter niontes ioclasa, qus
erroribus adhæreos prædicUs Bohemorum jam tributum imposail, le-
vavit et misit eisdem Bohemis. Maosi, Sacroruin ConciHorain nova et
amplissima CoUecUo. FlorenUæ. 1757-98. fol. XXIX, 402.
*) Annales MiDorum seu HIstorla trium ordinum a S. Francisco fDStllu-
torum. Aactore A. R. P. Luca Waddingo Hlberno. Romæ. 1731 — i5.
X, 47-48.
') Krasioøki, Hialolre rellgieuae des penples Slaves. Paris. 1853. p.65— 67,
:2-74. 114-115.
BreTO fra Prag. q5
medens den vandt Indgang hos Cechernes slaviske Nabofolk,
bragte enkelte af Bøhmens Sønner Vidnesbyrd om den endnu
langt videre , baade til Vest og Øst. I Skotland blev i Aaret
1432 Bøhmeren Paul Eravaf, der var kommen derhen som
Læge, brændt for at have villet udbrede den af Hus og
Hif^ronymus prædikede Lære^), og hos de byzantinske Grækere
kunde man i Aaret 1452, medens Tyrkerne allerede stode
uden for Konstantinopel, her i Sophiekirken see en hussitisk
Bøluner optræde, som, endnu opirret ved Mindet om Baalene,
iivorpaa den katholske Geistlighed havde bragt hans Lands-
fflsod, indstændig tilskyndede de orthodoxe Grækere til at '
vedblive med deres Afsky for enhver Tanke om den kirkelige
Inion med Vestlandenes Katholiker. der dog alene kunde
aabnet Mulighed for en virksommere Hjælp for den falde-
færdige Stad 2). At Hussitismen i forskjellige Retninger har
havt en universal-historisk fietydning, vil af det her Anførte
allerede være indlysende, og med deres Iver for at faae dette
ret anerkjendt staae Nutidens Cecher i Virkeligheden ikke
iieller alene. Det hørte saaledes til Louis Biancas Yndlings-
DieQinger, at det beroede paa en tydsk Eensidighed, naar
oian begyndte den nyere Historie med Luthers Tid i Stedet
for med Hus's, og selv om man ellers gjerne undgaaer at
' •MiSBua fult ab hereUeis PrageDsibos de Bohemla ad Inflcied6um
regnum Scoticum«, hedder det i Beretoingen i Johannis de Fordun
ScoUchroDicon cum supplemeotis et coDtinuatione Walteri Boweri, in-
salæ SaocU Columbæ Abbatia. Edinburghl. 1752. fol. II, 495—498.
Eteone skotske Krønikes samUdige Karakteristik af de forskJeUige hus-
sitiske Sekter bar nndgaaet cechiske Granskeres Opmærksombed.
') (JberUni Posculi ConstanUnopoleos Lib. 1, v. 498—558 hos Eliisen,
Anaiekten der mittel- and neagriechlschen Litteratur. Leipaig. 1855—
1862. III, 36—38. H?ad Bøhmeren under stort TiUøb af Munke og
Lægfolk udtalte mod Paven og den romersk-katbolske Kirke, blev af
eo vis PraneulUus fortolket •Grajornm sermone«.
5
66 BreT6 fra Prag.
citere denne Forfatter, tør man dog i denne Henseende hen-
vise til, hvorledes han har indledet sit Værk om den franske
Revolutions Historie.
V.
Naar man fra Pest tiltræder den lange Fart til det sorte
HiEiv og er naaet til Donaus Sumpstrækninger, seer man i
det Fjerne Harsåny^s og Villåny's maleriske Bjergstrøg hæve
sig over den store Slette i Skikkelse af en mægtig, af Naturen
• selv afrundet Kæmpehøi. Og denne Høide har ogsaa en
gammel Heltegravs fietydning; for tvende Riger betegner den
et skjæbnesvangert Vendepunkt. Da Kong Ludvig af fiøhmen
her ved Mohåcz endte sit unge Liv, barnløs segnende for
Tyrkerne, opnaaede Erkehertug Ferdinand af Østrig at arve
hans Herredømme baade i Bøhmen og i Ungarn. Fra Aaret
1526 begynder det østrigske Hertugdømme at spille den Roile
lige over for Kongeriget Bøhmen og Kongeriget Ungarn, som
Hertugdømmet Holsteen i Norden saa gjerne vilde overtaget
lige over for Kongeriget Danmark. Ligesom et stort Parti i
Ungarn længe opstillede Johannes Zåpolya som Modkonge
mod Habsburgeren, saaledes fandtes der dog ogsaa dengang
i Bøhmen Mange, som hellere i en indfødt, slavisk Adels-
mand havde villet søge en ny Georg Podebrad. Man haabede at
kunne finde en saadan i Overborggreven Zdenék Leo af Rozmilål,
og det fædrelandske Museum i Prag opbevarer endnu en mærkelig,
haandskreven Indberetning til Ferdinand fra de tydske Under-
handlere, som han, for at opnaae Kronen, havde sendt med
Fuldmagt til Prag, hvori disse udvikle, hvilke Betænkeligheder
mange Bøhmere nærede imod hans Valg, og som viser, med
hvilken sjelden Klarhed dog enkelte skarpe Øine have propheleret
Brete fra Prag. 67
offl hele det gamle Kongeriges Fremtid. Det var sande
Eassaodraanelser.
Da den bøhmiske Krones Omraade ved Valget af Ferdi-
DaDd kom ind under det habsburgske Huus*s Herredømme,
blev der eAer Udseendet vel ikke rokket ved Landets tidligere
Forfatning; Bøhmen havde ogsaa efter dette Tidspunkt frem-
deles sine egne Embedsmænd, sine egne Landdage, sine eien-
dommelige politiske Forhold, det viste sig endnu som et fra
Logam og del gamle østrigske Hertugdømme forskjelligt poUtisk
Samfund. Ikke desto mindre maatte dog alene Fælledsskabet
med Hensyn til Monarkens Person medbringe nye Forhold
mellem hine tre politiske Samfund, saa at de efterhaanden
stede mere voxede sammen til et Hele. Den fælleds Lands-
herre medførte ikke blot let Fælledsskab i Henseende til den
Qdealandske Politik, men da Forholdene i Bøhmen ligesom i
alle Fyrstehusets øvrige Lande vare af den Beskaffenhed, at
Monarken i visse Ting var afhængig af de repræsentative
Forsamlingers Beslutninger, i andre derimod kunde raade
aldeles efter eget Tykke, saa smeltede den Deel af Regjerings-
mpdigheden, der stod uden for Landdagenes Medvirkning, i
alle Landene sammen til een Magt, som Monarken ogsaa,
saa vidt det syntes ham nødigt, i dem alle kunde bruge i
een og samme Retning, støttet heri af de Personer ved hans
Hof, som hans Tillid i saadanne Anliggender pleiede at raad-
sparge. Paa denne Maade blev suart det saakaldte Geheime-
raad, Hofkrigsraadet og Hofkammeret til østrigske Regjerings-
organer. Det er mærkeligt, hvor lidet de Samtidige i Almin-
delighed fik Syn for den i denne Centralisation liggende Fare,
thi det var dog ikke uden dens Bistand, at Ferdinand I
allerede vidste at forøge Kronens Magt i Bøhmen, hvor den
under Kong Venceslav og Hussiterkrigene især var bleven
5*
68 Breve fra Prag.
svækket til Fordeel for den lavere Adel eller Ridderstanden
og Stæderne. I kirkelig Henseende vilde Østrigeren ligeledes
helst have tilbageført hele Bøhmen til Eenbed med den ka-
tholske Kirke. Efter at Reformationen var begyndt i Tydsk-
land og Schweiz, kunde man ikke blot i de af Bøhmens
Grændseegne, hvor Befolkningen endnu var tydsk, og hvor
der tidligere af Nationalhad var blevet ivret allermeest mod
det bøhmiske Kjætteri, nu see Beboerne med aabne Arme
modtage de Prædikanter af den nye Lære , der kom Ul dem
fra Tydskland, men i hele Bøhmen viste der sig overhoved
ogsaa hos de cechiske Utraquister en stor Tilbøielighed til at
nærme sig eller gaae op i Lutheranismen eller Calvinismen.
Rong Ferdinand gjorde derimod gjældende, at der i Konge-
riget Bøhmen efter de Baseler Kompactater kun gaves to be-
rettigede religiøse Troesbekjendelser, nemlig de gamle Katho-
likers og Utraquistemes. I Bøhmen, hvor man ogsaa efter
ham fandt sig i efterhaanden at antage Maximilian 1, Rudolph II,
Mathias I og Ferdinand II som bøhmiske Konger, forbleve
Stænderne dog endnu indtil Trediveaarskrigens Begyndelse
i Besiddelse af en Myndighed, der lignede Parlamentets Magt
i England. I hele den Periode, der strækker sig fra Aaret
1526 og indtil Begyndelsen af Trediveaarskrigen, og som man
med et moderne politisk Udtryk dog nærmest kunde betegne
som Personalunionens, havde Bøhmen ikke blot i det Væsent-
ligste bevaret sin offentlige Ret, men skaffede denne endog en
ny og høitidelig Sanktion ved det Kong Rudolph II aftrodsede,
den Ilte Juli i Aaret 1609 udstedte, efter det vedhængte
særegne Segl saakaldte »Majestætsbrev«. Ved dette opnaaedes
baade en Anerkjendelse af de politiske Rettigheder, som man
havde forfægtet, og tillige af den saakaldte tbøhmiske Kon-
fession«, der nu traadte i Stedet for Utraquismen med dennes
Breve fra Prag. g9
bevarede, nu afskaffede større Arv af katholske Cere-
monier. Der tilstodes nu alle Protestanterne Het til at maatte
udnævne særskilte^ saakalte Defensorer, der i Forening skulde
vaage over deres Rettigheder og have Myndighed til i vigtige
Tflfclde at sammenkalde Repræsentanter for Landets forskjel-
lige Kredse til en fælleds Raadslagning. Majestætsbrevet
bjemiede ogsaa den Grundsætning, som saa gjennemgaaeode
fandtes i Middelalderens Konstitutioner og ogsaa ligefrem
odtaites i flere af de danske Kongers Haandfæstninger, at
oeolig Forfatningen kun skulde betragtes som en simpel
Kontrakt, hvis Misligholdelse af den ene Part skulde kunne
Txre Qok til at frigjøre den anden. Sammenlignet med den
Interesse, som den uafladelige Strid om de politiske og kirke-
lige Spørgsmaal lægger for Dagen, viser i den her omtalte
Periode Nationalfølelsen sig vel mindre fremtrædende, men
om at den dog endnu ikke var uddød, minder til Exempel
en Landdagsbeslutning under Kong Maximilian II, hvori Stæn-
derne bade ham — den mest tolerante af Habsburgerne, der
havde havt Mathæus Beneskovsky til Lærer i det éechiske
Sprog — om at søge at erhverve sig selv eller en af sine
Sønner den polske Krone, for at saaledes Polen og Bøhmen
•til Hæder og Udbredelse for det slaviske Sprog og den
sla?iske Nationalitet« kunde faae fælleds Konge, og fremfor
<^le andre en Lov, der blev dreven igjennem af den bøhmiske
Unddag i Aaret 1615. Imod de Love, hvorved Besiddelsen
af Godser i Bøhmen tidligere var formeent Fremmede, havde,
under Bøhmqns store Hengivenhed for Protestantismen, mange
protestantiske Herrer fra Tydskland og især fra Sachsen, der
vare blevne gimstig modtagne i Bøhmen, fundet Leilighed til
at kjøbe sig Eiendomme i de Grændseegne, hvor der fra de
ældre Tider fandtes tydsk Befolknmg i Landsbyer og Stæder.
70 Breve fra Prag.
Det kunde ikke være anderledes, end at dette maatte styrke
den tydske Nationalitet, og man var bleven opmærksom paa
den Fare, som herved kunde medføres. Den tilsigtede Land-
dagsbeslutning vil da ogsaa mere end nogetsomhelst andet
Vidnesbyrd kunne aabne Øinene for, hvor skjæv den Opfat-
telse er, som i det tre Aar efter endelig indtræffende Brud
blot har troet at see en fornyet Kamp mellem Reformationen
og Katholicismen. Lovbestemmelserne, som en Fyrste, der
ikke blot var Konge af Bøhmen, men ogsaa Erkehertug af
Østrig og det tydske Riges Overhoved, fandt sig nødsaget til
at bekræfte, løde ordret saaledes:
»Fra denne Landdagsbeslutnings Tid skal herefter og til
evige Tider ingen Odlænding, der ikke er det bøhmiske Sprog
mægtig, og som ikke veed at udtrykke sig tilstrækkeligen deri
for Retterne, blive antagen som Indbygger paa Landet eller
som Borger i nogen Kjøbstad.«
•En Udlænding, der, efter at have lært det bøhmiske
Sprog, endelig har opnaaet Borgerret i en eller anden Stad,
skal dog ligesom hans Børn ikke destomindre ikke kunne
opnaae noget offentligt Embede. Først hans Børnebørn skulle
betragtes som indfødte Bøhmere og blive deelagUge i de For-
rettigheder, der tilkomme Landets Børn.«
»Fremdeles skal i de Kirker og Skoler, hvor der for ti
Aar siden er prædiket og lært i det bøhmiske Sprog, denne
priselige Brug fortsættes, men hvor der nu paa noget saadant
Sted maatte findes en tydsk Præst eller Skolemester, dep skal
efter hans Død ansættes en bøhmisk Præst eller. Skolemester.
Herfra blive de nyligen oprettede Kirker og Skoler at undtage.
Hvo der paa noget saadant Sted maatte driste sig til at prædike
og lære i det tydske Sprog, han skal udrede en Bøde af femten
Schock bøhmisk.!
Breve fn Prag. 71
■Efterdi man har bragt i Erfaring, at nogle Personer
baade af høiere og lavere Stand ved deres Sammenkomster
ikke tale det bøhmiske, men det fremmede Sprog indbyrdes,
hvilket antyder en Foragt for deres eget Modersmaal og
bliver en Skjændsel for den hele Nation, saa skulle disse Per-
soner, naar de kunne tale det bøhmiske Sprog og dog ved-
blive i deres Forehavende, i Løbet af et halvt Aar rømme
landet , men saa længe betragtes som Forstyrrere af Ålmeen-
vellet og ikke faae Deel i nogen af de Forrettigheder og Fri-
beder, som tilkomme de øvrige Indbyggere af Bøhmen.«
•Fremdeles, efter at nogle Indbyggere i Staden Prag
fflellem sig indbyrdes have oprettet et Samfund, som de kalde
det tydske, men da man i dette Kongerige til alle Tider ikke
veed om noget andet Samfund end om det bøhmiske Sam-
fund, saa skulle alle de, der vedkjende sig det ommeldte
tydske Selskab eller Samfund, og som fordriste sig tU at frem-
ture i deres Forehavende, belægges og tugt'es med den oven
for bestemte Straf« M*
Under Kong Mathias og især efter at den erkekatholske
af Jesuiteme opdragne Kong Ferdinand II havde faaet Haand
med i Bøhmens Styrelse, blev Striden mellem Bøhmens
Regjering og Bøhmens Folk stedse heftigere. Paa den
ene Side søgte man at bortfortolke Majestætsbrevets politiske
og religiøse Friheder, paa den anden fandt Defensorerne sig
tilsidst befalede til at sammenkalde den protestantiske Repræ-
sentation for Bøhmen til et Møde i Prag for at klage over Re-
Sjeringens Foranstaltninger. Dette blev yderst unaadig op-
taget, og med truende Udsigt til eftertrykkelig Straf for Defen-
sorerne, om de fremturede, paabødes Opløsningen af den
*) Peliel, Qeschichte der BohmeD. Vlerte Auflage. Prag 1817. 11, 681
72 Breve fra Prag.
indkaldte Forsamling i den Besked , som det, under Regentens
Fraværelse i Wien, blev overdraget de bøhmiske Statholdere
at meddele. Kun tre af disse vare Protestanter, de syv vare
Katholiker, og over de meest forhadte af dem besluttede de
protestantiske Ledere sig til at tage Hævn. Den 23de Mai
1618 var den for Bøhmen ulykkelige Dag, da Førerne, selv
bevæbnede og ledsagede af bevæbnede Følgesvende , i denne
Anledning gik op til Kongeborgen paa Hradschin , hvor man i
den Deel af Slottet, der hidrører fra det Qortende Aarhundrede,
endnu seer den gamle Landdagsstue i samme Tilstand som
paa hiin mærkværdige Maimorgen. Man har oftere paastaaet,
at Voldsomhederne, hvormed Ordstriden endte, kun vare en
øieblikkelig Overilelses Værk, men især af den nyere Tids
Oplysninger er det fremgaaet, at den Gjerning, der nu ud-
førtes, allerede i Forveien var bleven aftalt og besluttet af
flere af Deeltagerne i Toget, og først og fremmest som Hoved-
anfører af den vistnok begavede og krigsvante, men hævn-
gjerrige og overmodige Grev Henrik Mathias Thurn, der paa
Fædrenesiden ikke var af nogen éechisk Slægt, men dog var
født i Bøhmen, hvor hans Fader, en tydsk Adelsmand, der
skal have tilhørt en Green af den mailandske Familie delia
Torre, havde erhvervet sig flere Godser og var bleven gift.
Af de ti Statholdere i Bøhmen vare de sex fraværende eller
syge; Diepold af Lobkovic og Adam af Sternberg lod man
gaae som uskyldige i Skrivelsen fra Wien ; de to ivrige Katho-
liker Jaroslav af Martinic og Vilhelm af Slavata bleve derimod
som bøhmiske Mænd, der tidligere havde modsat sig Majestæts-
brevet og nu havde fortolket det i unational Aand, efter
Venzel af Raupova's Opmuntring, »paa gammel éechisk Viis«
(po staruéesku) styrtede ud af et af Vinduerne i det Værelse,
hvor deres Billeder nu hænge, og efter dem Sekretæren
Br«ve fra Prag. 73
Philip Fabricius. Skjønt Faldet fandt Sted fra en Høide af
28 Alen, frelste de alle Livet ved et Under; i Sankt Loretto-
kapeilet paa Hradschin seer man de Guld- og Sølvklenodier,
der senere af de Frelste skjænkedes som Votiver. Da Martinic,
med Kappen om Skulderen og Kaarden ved Siden, var bleven
styrtet ud paa Hovedet, havde man endnu under Faldet
børt ham raabe Navnene Jesus ^ Maria; Ulrich Kinsky yttrede
spottende: »Vi ville dog see, om hans Maria hjælper ham«,
men da han saa, bøiende sig ud ad Vinduet, af Martinics
Bersgelser saa, at denne neppe var bleven beskadiget, ud-
brød han i høieste Forundring: »Ved Gud, hans Maria har
bjolpet ham«. Mangfoldige Skud sendtes nu fra Vinduerne i
Slottet efter de Frelste, men den samme Haand, der hidtil
havde opholdt deres Liv, beskyttede dem fremdeles. De to
af dem lykkedes det hurtig at undkomme fra Prag ; Fabricius,
der senere blev adlet under Navnet von Hohenfall, naaede
Wien, Martinic undslap til Mfinchen. Slavatas Redning blev
vanskeligere , da han dog havde stødt Hovedet paa en Vindues-
kant og iike selv kunde reise sig, saa at troe Tjenere Qg
modige Venner havde maattet bære ham til Diepold Lobkovic's
nærliggende Huus. I Spidsen for en Trop af sine Tilhængere,
under Vaabenlarm, kom Thurn ogsaa fremstormende herhen,
men Poiixena Lobkovic, Statholderens Gemalinde, vidste ved sin
behjertede Optræden at beskytte hans Fælle, maaskee ved at
fremstille Slavata's Tilstand som en Døendes eller maaskee ogsaa,
fordi dét Vidunderlige ved hans foregaaende Frelse nu havde vakt
andre Indtryk. Hvor stor Forbittrelsen mod ham havde været,
sees bedst deraf, at han ved Optrinet i Landdagsstuen havde
seet sin kjødelige Broder og sex Fættere lige over for sig i
Modstandemies Række. Da Stemningen mod ham snart efter
var bleven roligere, fik han Tilladelse til at tage Ophold i
74 Breve fra Prag.
Teplitz, hvilket han benyttede til at undslippe til Sachsen.
Senere blev han af sin Fyrste udnævnt til Greve af Chlum og
Eoschumberg og var indtil sin Død i Aaret 1652 Kantsier for
Kongeriget Bøhmen. Han var ogsaa en af sin Tids kundskabs-
rigeste Statsmænd, og man har af ham i Haandskrift ti Bind
Memoirer om næsten alle europæiske Landes Historie i hans
Tidsalder*).
Bruddet var indtraadt. Den katholske Reaktion, der saa
længe havde maattet see sine Bestræbelser strande i Bøhmen,
og Alt, hvad der hadede den cechiske Nationalitet, jublede
over det beklagelsesværdige Faktum , at man i Prag var gaaet
for vidt. Selv om der fra østrigsk Side for Alvor havde
kunnet være nogen Udsigt til Forsoning, turde dog Thurn og
de andre videst gaaende Ledere ei længer vige tilbage. De
bøhmiske Stænder traadte sammen, gave i Overeensstemmelse
med Majestætsbrevet deres Fuldmagt til de saakaldte Direk-
torers provisoriske Regjering, bød Jesuiterne , der i Aaret 1555
af Loyola ogsaa vare blevne sendte til Prag, at drage ud af
Landet, proklamerede den 19de August 1619 Ferdinands Af-
sættelse som Konge i Bøhmen og valgte derpaa i hans Sted
Kurfyrst Frederik af Phalz , der i Bøhmen blev Kong Frederik I.
Vi finde et nyt Vidnesbyrd om Bevægelsens politiske Karakteer
deri, at man ikke blot søgte at vinde Forbundsfæller i Ma-
gyareme og Fyrsten af Siebenbtirgen , Gabriel Bethlen (Bethlen
Gåbor), men endog ikke tog i Betænkning at knytte sig til
den tyrkiske Sultan Osman U , som i denne Anledning skikkede
en Gesandt til Bøhmen. Skjønt Ferdinand, da han efter sin
^) Med et Afgnit af Optegnelserne, der handler om de ungarske Anlig-
gender, har Joseph Jirecek begyndt Udgivelsen af disse Memoirer : Viléma
Hrabéte Slavaty, Déje Krålovslvf (Jherského la paoovåni Ferdinanda I.
Ve Vfdni. 1857.
Breye fn Prag. 75
Fætters Død havde begiyet sig til det tydske Keiservalg i
Frankfurt, kun var ledsaget af nogle enkelte bøhmiske Magnater,
blev han imidlertid her Ikke blot antagen til Keiser, men,
trods Protest af de bøhmiske Stænders Delegerede, af de
Oeste tydske Fyrster baade af dynastiske og nationale Hensyn
fremdeles betragtet som Bøhmens Konge ^). Langt umis-*
^iendeligere viser sig dog Rivningen i national Henseende
<iemd, at netop dette Tidspunkt af de bøhmiske Patrioter
blev valgt til at udgive Dalimil Mezyncky's gamle Krønike,
der, som ommeldt, aander et saa glødende Had mod Tydskerne.
%tignok forsikkrer Udgiveren, Paul Gessin, i Fortalen, som
Wev nedskreven efter Frederik af Phalz's Valg, at han var
langt fra ved denne Krønikes Trykning at ville træde Nogen
for nær, men enhver dengang levende Bøhmer maatte dog
blive Tydskerne ugunstig ved Læsningen af en Krønike, hvis
Forfatter allerede i Aaret 1312 havde villet havt deres Sprog
forviist fra Landet. Bogen blev trykt i Aaret 1620 og er dedi-
ceret til Koryphæerne i det dengang herskende Parti, men da
Bladet i det følgende Aar vendte sig, lod det østrigske Re-
gimente , medens Paul Gessin gik i Landflygtighed , alle over-
i^ommelige Exemplarer af Oplaget opbrænde; kun sex undgik
<ien almindelige Ødelæggelse, hvorefter Prochåzka først i
Aaret 1786 kunde foranstalte den nyere Udgave*).
Slaget paa »det hvide Bjerg« afgjorde i Aaret 1620 Bøhmens
Skjæbne. Al den fremmede Hjælp, hvorpaa Opstandens Op-
havsmænd havde gjort Regning, var udebleven; for den store
M Blahar haUe es Immer eineD GesichtspuDkt der allgemelDen deutschen
Politik auBgemaeht den Anspruch der Bohmen auf freies Wahlrecht
Dieht sur GeltoDg kommen lassen. Ranke, Genesis des preussischen
Staau. S. 195.
') Palacky, Wordigang der alten b6hmischen Gesehichtsehreiber. S. 106.
76 Breve fra Prag.
Mængde var det ikke klart, hvorom Kampen gjaldt, og mod
halvtredsindstyve tusinde Fjender havde Bøhmen denne Gang
kun opstillet en Hærstyrke af tyve tusinde Mand. Hos Be-
falingsmændene fandtes ikke Zizkas energiske Aand. Frederik af
Phalz, som Bøhmerne havde givet den fra Kong Ferdinand
tagne Krone, havde næsten lige saa meget som denne saaret
Nationalfølelsen ved de uduelige tydske Anførere , som han
drog ind med sig, og som fik Overhefaiingen over de bøh-
miske Krigsfolk. Det var overhoved et Misgreb, at man paa
Grund af hans Slægtskab med Kongen af England og med
Kongen af Danmark og Norge havde foretrukket Frederik;
Christian IV, der som saa mange andre Fyrster oprindelig
ogsaa selv havde havt sine Stemmer blandt Stænderne, vilde
i alt Fald ikke den 20de November, saaledes som Vinterkongen,
have holdt Gjæstebud for den engelske Gesandt og for Damer
i Kongeborgen paa Hradschin, medens man kæmpede om Kronen
paa det hvide Bjerg. Vil man overskue Valpladsen , maa man
kun ikke skye den Møie fra Prag at stige op paa det ved
Siden af Staden liggende Vysehrad (d. e. den høie Borg).
Hviler man først der oppe, seer man paa den anden Side af
den evig brusende Moldau Bild Hara eller det hvide Bjerg
tydelig udbrede sig; nedenfor paa den høire Haand ligger
den tungsindige Kongestad , der den Dag i Dag drømmer oni
sin gamle Uafhængighed, og med hvis Nationalitet Seirherren
endnu tumler saa hensynsløst; bag ved sig har man et af de
nye Forter, hvormed Østrig efter Begivenhederne i Aaret 1848
ikke mindre har omgivet Bøhmens end de andre undertvungne
Landes Hovedstæder; lige til Venstre, paa den yderste Skraa-
ning, betegne nogle Ruiner Stedet, hvor Libusas sagnrige
Borg fordum stod, Udgangspunktet for Bøhmens mythiske
BrøT« fra Prag. 77
Historie. Stedet er vistnok vel skikket til at nære Betragtr
oioger ofer de menneskelige Tings Forgængelighed.
VI.
Vi vende tilbage til Prag. Efter Slaget paa det hvide Bjerg
tiatde Staden aabnet sine Porte for Seirherrerne. Men skjønt
det ikke var uden hiin Tids Krigsfolks sædvanlige Uordner og
Mishandlinger, at Østrigerens Hærskarer holdt deres Indtog,
foregøglede man dog, ligesom ved Albas Indtog i Brussel,
^<tt2edes nu i Prag i nogen Tid Udsigter til Tilgivelse, og
%Dge vare de, som herved lode sig skuffe* Men- snart
føftedes Masken , og paa een og samme Aften arresteredes de
odmerkede Mænd af alle Stænder, der havde været den bøh-
miske Nations Prydelser og Støtter. Blandt dem vare alle de
af Defensorerne og Direktorerne, som man havde kunnet faae
i sin Magt Man bragte dem i Forvaring til forskjellige
Fængsler i Prag, og en afskyelig Proces begyndte, hvori den
spanske Inquisition fuldbyrdedes med tydske Juristers Grun-
<lighed. Tidens religiøse Aand gav dog gjeme Offrene Styrke
tii at taale Skjæbnen, ikke som om den umiddelbart sendtes
fra Himlen, ikke som om de selv ei havde Noget at tilgive
<le hovmodige og tyranniske Fjender, der nu forfulgte, men
i^ie Trængsler henførte de dog til Guds Haand. For de yngre
^chiske Historiedyrkere er det blevet en Yndlingsopgave at
beskjæftige sig med disse »de sidste Bøhmeres« Biographier og
^t opspore enhver Yttring, der er bleven bevaret fra deres
Martyrium. Den fire og halvfjerdssindstyveaarige VeuEel Bu-
dovec af Budova, flerre til Munchengråz, Hradisté og Zasadka,
den egentlige Ophavsmand til det bøhmiske •Majestætsbrevv,
der i sin Ungdom havde bereist hele Europa, i Danmark og-*
saa gjæstende Frederik irs Hof, der havde været tvende bøh-
78 Breve fra Prag.
miske Kongers Raad og i flere Aar deeltaget i en diplomatisk
Legation til Konstantinopel — man har en éechisk Bog af
ham under Titel af tAnti-Alkoran« — en Mand af store
Aandsevner og endnu af den ubøielige Karakteer, som havde
betegnet det femtende og sextende Aarhundredes Bøhmere,
svarede, da man i Fængslet vilde raade ham til at anraabe
Kong Ferdinand om Naade: »Jeg vil hellere døe end see mit
Fædreland døe«. En anden af Adelsmændene , Joachim Schlick,
Herre til Pasov og Elibogen , der havde været Bøhmens Over-
dommer under Kong Frederiks korte Regjering, — og hvis
nulevende Ætling, Feltmarschallieutenant, Grev Schlick lader
den store Henretteisesscene forevige ved et Freskomaleri i
Salen i sit Palads i Prag — , sagde under Forhørene i
samme Aand: »Sønderskjærer kun mit Hjerte, I skulle dog
ikke finde Andet deri end Kjærtighed til Fædrelandet og Iver
for dets Religion«. Med Undtagelse af Tidens religiøse Aand
minde overhoved disse Amindelsesord om de berømte Ind-
skrifter i Girondisternes FængseP). Medens Solen stod op
den 21de Juni 1621, bade de Fangne, for hvem Hustruers,
Børns og Slægtninges fortvivlede Forbønner havde været
frugtesløse, med stor Bevægelse til Gud, at Han maatte give
*) De Ord, der Ullægges en af DereDsoreroe og Dlrektoreriie , Henrik
Ota af Los, Herre tU Komarov, der ogsaa var bleven demt til al par-
teres, gjengWes saaledes: »Mittant tameo partern mei Romain, aiiani
{Mirtem in Hispaniam, aliam item lo Turciam, aliam trans mare,
quocunque lubescit. Credo ego Senratorem meum tamen has cod-
gregaturum etc.« HUtorla persecutionum Ecclesiæ Bohemics. 1648
p. 248^ De Verslinier, som Marqulen af Montrose senere med en
Diamant skrev paa Vinduet 1 sit Fængsel i Edinburgh Natten førend
sin Henrettelse den 21de Mal 1650, vare aabenbart kun en Varlatiun
af disse Ord. Montrose havde besegt Prag i Aaret 1648. Malcolin
Laing, HIstory of Scotlaod. London. 1809. III, 545. Marc Napier,
Montrose and the Covenanters. London. 1838. II, 514, 545-546.
Brefe fra Png. 79
el Tegn paa, at den Sag, for hvilken de havde kæmpet, og
hvorfor de nu vare beredte til at gaae i Døden, dog havde
været den gode Sag. Da vidnede en Stemme i deres Indre
for Bøhmens Ret og den religiøse Frihed, idet en. herlig
Regnbue viste sig, som Fangerne fra Fængselsvindueme
skuede med Begeistring, som syntes hele Folket mærkelig,
og 8om endog gjorde Indtryk paa nogle af deres Bødler. Da
Regnbuen svandt, lød det Kanonskud, der gav Signal til
Henrettelsen. Paa den nu saakaldte »store Ringt, ved det
li^t over for Teynkirken liggende Raadhus , som i sin nye Om-
bygning i de sidste Aar dog endnu har bevaret det gamle
Taam, Portalet og den gamle Raadstue, havde man opført
en stor, med sort Fløiel overtrukket Forhøining, i lige Linie
med Vinduerne, saa at man fra Raadhuset kunde gaae ud
paa Skafottet. Paa dette havde Bøhmens nye »Gubemator«,
Fyrst Carl af Lichtenstein , en østrigsk Haynau i det syttende
Aarhundrede, der som kongelig Kommissær forenede den
høieste Civil- og Militærmagt i sin Haand, under en Baldakin
taget Plads tillige med de andre Dommere. Syv og tyve
Domfældte , hvoraf kun tre vare tydskfødte , de øvrige Cecher,
havde man samlet paa Raadhuset, hvorfra disse Fanger,
(ler havde klædt sig som til en Høitid, een efter een,
førtes ud til Skarpretteren paa Forhøiningen. Alle de Hen-
rettedes Navne findes tilsammen indgravne i det Bøddel-
sværd, der endnu opbevares i »det fædrelandske Museum«,
eller — thi ogsaa hiint populære Navn er nyligt blevet pro-
skriberet ved en østrigsk Befaling — i »Kongeriget Bøhmens
Museum«^). »Lever vel, I kjære Brødre, Gud give Eder sin
') Da ogsaa »det fædrclandske Museum« som en i elge af Foreolugéloveii
af Aaret 1852 maatte Indsende sine Statuter til KonflrmaUon, kom
der 1 Aaret 1854 tiUige med denne en Fordring om Navnets Forandring«
Nebesk^, Geschichte des Museums des Kdnigsreiches Bohman. Prag.
1868. S. 186.
80 Bre? e fra Prag.
hellige Aands Trøst«; »Bliver ved det, som I hidtil have be-
kjendt med Hjerte, Mund og Haand«; »Denne Times Smerte
vil snart forgaae, men Glæden varer evig«; saaledes lyde de
Udgaaendes sidste Hilsener. De , der maatte blive tilbage for
endnu nogle Øieblikke at vente paa deres egen Død, svare:
»Gud velsigne din Udgang og lede os andre lykkelig fra
denne Jammerdal til det himmelske Fædreland«; »Maatte vor
Herre Jesus sende Dig sine himmelske Engle imøde«; »lil
foran. Broder, til Faderhuset, vi følge Dig«. Det første af
Slagtoffrene, der bestege Skafottet med rolig Fatning, var
Joachim Schlick; foruden ham og Budovec skal af de andre
her særskilt nævnes Christopher Harant, Herre til Polzic
og Bezdruzic, Kammerpræsident under Kong Frederiks Re-
gimente, og vidt bekjendt ved sit bøhmiske Værk over sine
Reiser i Syrien , Ægypten og Arabien ; Dionys Cernin af Chu-
denic, der var af den katholske Konfession ; den sex og flirsinds-
tyveaarige Overlandskriver Caspar Kaplif af Sulevic; den halv-
fjerdsindstyveaarige Vilhelm Konecchlumsky, Herre til Spitic;
de to Borgermestre Jan Schultys fra Kuttenberg og Maximilian
Hoståiek fra Saaz, endelig Rektor MagniQcus ved Universitetet,
Dr. Jan Jessensky (Johannes Jessenius), der efter at have dispu-
teret i Padua og i Wittenberg at have holdt Forelæsninger,
hvis Tilhørere Høresalene ikke kunde rumme, blev Anatomiens
Skaber i Prag, hvor han ogsaa hos Kongerne Rudolph H og
Mathias I havde gjort Tjeneste som Livlæge og i sin Tid
havde holdt Liigtalen over Tycho Brahe, hans fortrolige Ven,
som Døden havde forskaanet for at opleve disse Rædselsscener^).
Jessensky havde under Kampen paataget sig en Gesandtskabs-
') De YUa et morte Ulustris et generosi Tiri, Domiiil Tychonis Brahel Oratio
fuoebris JohanDii iessenii a JessoD. Pragæ. 1601., aftrykt i GaBseodis
Skrift: Tychonia Brahel Vita. Pariaiis. 1654. i*", p. 259-272.
Breve fra Prag. 81
reise til Ungarn, for ogsaa at søge at bringe dette Land i
Faaben mod Østrig, og var derfor egentlig dømt til at blive
levende radbrækket, men »af Naade« var Straffen bleven for-
mildet dertil, at ban, naar Tungen var udskaaren, skulde bals-
hugges og Legemet først derefter sønderlemmes. I Døds-
timen bar ban maaskee erindret den Onxtio contra tyrannos,
ban som Yngling i sin Tid bavde boldt ved Universitetet i
Padia; tbi fra Skafottet, bvortil ban var bleven ført med bag-
bmHhe Hænder, vedblev ban at tale imod Kong Ferdinand til
den fra Torvets Huse tilskuende Mængde, indtU de tydske
r^ragoners Trommer overdøvede hans Stemme, Skarpretteren
osrmede sig og med en Tang udtrak Tungeø til det skrækkelige
Snit. Stammende en Bøn — den Ulykkelige kunde ikke læn-
ger tale — sank Offret paa Knæ for at modtage det Hug,
der Qu var blevet en Naade. Det var overboved efter Seir-
herremes Tanke især Hjertet og Tungen, Hovedet og Haanden,
der havde syndet; Hjertet blev udrevet af Kroppen, og Tungen
blev særskilt spiddet; Hovederne og Hænderne bleve opstukne
l»a Galleriet over Porten til den gamle Bro mellem Kong
Ouri Ts og Kong Venceslav IV's Steenbilleder, bvor de forbleve
op&tiilede i ti Aar. Da efter Kong Gustav Adolpbs Seir
ved Leipzig de svenske Vaabens Fremgang tillod den flygtede
Thum en kort Tid at gjensee Bøbmen, maatte Haarene vel
reise sig, da ban ved sit Indtog i Prag, i Ledtog med Venzel
af Raupova, saaledes gjenkjendte Hovederne af de Venner,
med bvem de, fulde af stolte Forbaabninger, fordum vare op-
traadte for den nationale Fribed. Tburn brast i Graad og
bød, at man skulde jorde Levningerne. Byskriveren Nicolaus
Diviå, der ved Frederik af Phalz*8 Ankomst til Prag i Befolk-
Bingens Navn bavde holdt en Lykønskningstale ti! den nye
6
g2 Breve fra Prag.
Konge, i Aaret 1620 var bleven dømt til i en Time at staae
i Gabestokken med gjennemnaglet Tunge og derefter for-
viist, men som nu benyttede disse Øieblikke til at gjensee
Prag, indhyllede forsigtigen ethvert af Hovederne, tilføiede
Paategninger om, hvem de tilhørte, og lagde dem saa alle
tilsammen i en sort Fløiels Kasse, som derpaa i høitidclig
Procession og under stærkt Tilløb af Befolkningen bragtes til
Teynkirken. Her holdt de to utraquistiske Præster, Jan Ro-
sacius og Samuel Martini, der havde tilbragt Natten førend
Henrettelsen med de Domfældte, og som nu atter kunde gjæste
Prag, Amindelsestaler, hvori de priste de Afdøde som Mar-
tyrer for Fædrelandet. Derefter bleve Kirkedørene lukkede for
alle Uvedkommende, og Levningerne, for at undgaae fornyet
Hævn, skjulte og hemmelig tilmurede. Men ved en Reparation
af et af Kapellerne under Maria Theresias Regjering stødte
man dog paa Kassen, og den katholske Præst betænkte sig
ikke paa at udkaste Benene et Sted paa Kirkegaarden , der
senere, ligesom alle de andre Kirkegaarde inden i Byerne,
under Joseph U's Regjering blev aldeles sløifet.
Blodbadet i Prag var kun Forbilledet for andre lignende
Henrettelser overalt i Bøhmen. Det blev snart aabenbart,
hvorledes man vilde behandle Riget som en erobret Provinds.
De Steen- eller Metalkalke, der paa saa mange Steder vare
anbragte baade over Kirker og Taarne, og som her ikke blot vare
et kirkeligt Symbol, men ogsaa mindede om Bøhmens nationale
Seir, nedreves allevegne. Statuen af Georg Podébrad, Bøhmens
største nationale Konge, der stod midt paa den gamle Bro over
Moldau — hvor man senere satte den hellige Nepomuks —,
blev styrtet i Floden, og fra Teynkirken, hvor han var bleven
kronet, borttog man ikke blot den store gyldne Kalk, men
Breve fra Prag. 83
oesaa Kongens Standbillede, der her med sit løftede Sværd
5ptes at ville forsvare den, for i Stedet for det at sætte
Mariebilledet. Det gjælder her som paa mange Punkter i
Prag, at selv om Menneskene tie, skulle Stenene tale. Da
de kejserlige Tropper kom til Cåslau, hvor Zizka havde fundet
m Grav og hans Stridskølle hang paa en Pille i Kirken, blev
CiraTmindet ødelagt; hans Kølle tog den keiserlige Feltherre
til sig, og Zizkas Liig blev henslængt paa Rakkerpladsen.
Og i Aaret 1623 maatte Hovedrepræsentanten for en af de
fitt bdhmiske Slægter, der for en Deel havde staaet paa den
»strigske Side, Overborggreven i Prag, Adam Waldstein, Al-
brecht Waldsteins Fætter, bringe Majestætsbrevet og alle de
bøhmiske Stænders ældre Privilegier til Wien, hvor Kong
Ferdinand tog dem i Haanden og lod sine Øine i nogle Mi-
nutter hvile paa Seglene og Underskrifterne, forinden han
adbrød: »Dette er altsaa de Klude, der have voldt mine For-
gængere saa meget Bryderi«. Dermed kastede han alle de
gamle Pergamentsbreve i Ilden. Men Adam af Waldstein
sukkede dybt. Saaledes fortæller den nu sjeldne, historiske
Fremstilling af den bøhmiske Kirkes Forfølgelse, som i Hol-
land blev forfattet af de bøhmiske Brødres sidste Biskop,
Amos Komensky (Comenius), i Forening med andre éechiske
Landflygtige *).
Thi medens enkelte partielle Opstande i Bøhmen mis-
lykkedes, var der tilsidst ikke blevet noget Valg tilbage mellem
at opgive den sidste Rest af Selvstændighed eller at forlade
Landet. Den planmæssige Udryddelse af Protestantismen, der
var begyndt med som oprørske Personer at udvise alle de
ikke-katholske Præster fra hele Riget, havde senere udtalt sig
^) Hlstoria persecQUonum Ecclesiæ Bohemics. p. 294.
6*
34 Breve fra Png.
i Forbud mod enhver evangelisk Gudstjeneste i Husene og
fremkaldt Bestemmelser som disse, at Ingen, som ikke vilde
forene sig med Majestæten i dennes Troesbekjendelse, kunde
blive Magistratsperson eller Raadmand eller faae Adgang til
at drive nogen Næring eller Haandværk, at de katholske
Præster, nu de eneste i Landet, ved Begravelser paa ingen
Maade skulde følge dem til noget Hvilested, der. ikke vare
døde i den katholske Tro, at intet Testament var gyldigt, der
ikke var gjort af nogen Katholik. Universitetet i Prag, som
først var blevet lukket af Seirherreme, blev derpaa overgivet
til de tilbagekaldte Jesuiter, der havde været udviste under
Frederik af Phalz*s kortvarige Regjering; dem blev det ogsaa
overdraget at føre Tilsyn med alle Bogtrykkerierne i Rigel,
medens det under Straf blev forbudt alle Familier, adelige
eller borgerlige, at holde Huuslærere, der ikke vare af den
katholske Tro. Yed Siden af Udryddelsen af ethvert Slags
Kjætteri var ogsaa Tilintetgj øreisen af den politiske Frihed nu
bleven Maalet, og Foreningen af begge Formaal viser sig
karakteristisk i den af Bestemmelserne fra Aaret 1624, som
fastsatte Dødsstraf for »Enhver, der fordrister sig til at frem-
komme med Blasphemier mod Gud, den hellige Jomfru,
Helgenerne eUer mod det glorværdige Habsburgske Hutis^.
Den saakaldte »Kontrareformationskommission« havde ledet
Reaktionen i kirkelig Henseende, en anden tydsk Kom-
mission havde samtidig udarbeidet den saakaldte iivemeuerte
Landesordnung«, hvorefter de nu magtesløse Stænder kun
skulde kunne give Raad om visse Sager, men hele den af-
gjørende Myndighed blev forbeholdt Statens Centralmagt, der,
tidligere for svag, nu blev overmægtig. Den 10de Mai 1627
oktroyerede Ferdinand denne nye Forfatning som bindende
Breve fra Prag. 85
Lov'), og kort Tid derefter kom i det samme Aar, den
31te Juli, Ignatius Loyolas Dødsdag, det sidste, afgjørende
ReiigioDspatent, der erklærede, at Kongen — som efter sin
egen Tilstaaelse • heller vilde have et ødelagt end et fordømt
Kongerige« — ikke længer vilde taale nogen ikke - katholsk
lodersaat i Bøhmen, men at enhver saadan der skulde sælge
sit Gods og inden sex Maaneder udvandre.
En almindelig Rædsel gjorde sig gjældende, og Alt, hvad
der kun endnu paa nogen Maade kunde, drog da ud af Landet.
De polske og magyariske Emigrationer i vore Dage ere at
^ie for Intet mod den bøhmiske Udvandring i det syttende
Aarhundrede; man opregnede under den 158 adelige Slægter
og i det Hele 36,000 FamUier, der fandt sig nødte til at
forhde deres Hjemstavn; ved Siden af alle de Trængsler, som
<]e følgende Krigsaar medførte , bidrog den væsenligst til , at
over to Trediedele af den bøhmiske Befolkning forsvandt;
Bøhmeo, der ved Tredlveaarskrigens Begyndelse talte tre Mil-
lioner Indbyggere, havde ikke fuldt otte hundrede Tusinder
ved dens Slutning. Udvandrerne gik til Meissen og Branden-
l)Qrg, til Schweiz og Holland, nogle ogsaa til Siebenburgen, til
Daamark eller Sverrig. Man har af Veit Jaksch, forhen Præst
ved Galluskirken i Prag, et i Aaret 1643 trykt Skrift, hvori
han priser Christian IV for den Maade, hvorpaa han deels
bavde optaget bøhmiske Landflygtige i Danmark, deels gjen-
nem Sjællands Biskop, Jesper Brochmann, andetsteds lod dem
Uistille Hjælp. Til Sverrig kom blandt Andre Jan Raik, som
<ler blev en anseet medicinsk Lærer og Forfatter, og Georg
Uolyk, der som Barn var bleven borttaget fra sine evangeliske
*) TomaD, Sehicksale des bohmUcheD StaaUreehts in den Jahren 1620
bU 1627. Prag. 1870. S. 81.
gg Breve fra Prag.
Forældre og opdragen af Jesuiterne, men senere fandt Leilighed
til at flygte bort fra Bøhmen og som Landflygtig udgav
Skriftet: »Bøhmerlandets blodige Taarer«, der udkom paa
Latin, Tydsk og Svensk i). Ogsaa Amos Komensky kom to
Gange, i Aarene 1642 og 1646, i Besøg tilSverrig, hvor han
som pædagogisk Reformator havde et stort Navn hos Axel
Oxenstjerna, Johan Skytte og Louis de Geer, og hvor man
en Tid lang paatænkte ved hans Hjælp at omdanne Skole^
væsenet^). Ligesom Grev Thurn, efter at have tjent Kong
Christian IV under dennes Krig med de Keiserlige, gik i
Gustav Adolphs Tjeneste 3), blev en stor Mængde andre bøhmiske
Adelsmænd svenske OfBcerer, hele Kompagnier af Sverrigs
Tropper bestode blot af Bøhmere, og nogle af disse Flygtninge
fulgte endnu med Hans Christopher Konigsmark, da denne i
Aaret 1648 ved Hjælp af en af den keiserlige Tjeneste af-
skediget OfBceer, en tidligere Reformeert, Ernst Ottovalsky,
der fra Prag var ilet til ham i Eger og havde angivet enAab-
ning i Bymuren, saa sig i Stand til ved Overrumpling at be-
mægtige sig Hradschin med »den lille Side« af Staden og saaledes
a( ende Trediveaarskrigen paa det samme Sted, hvor den var
begyndt. Men nu havde dog Reaktionen og Germaniseringen
allerede havt saa stor Fremgang, at paa den anden Side af
Moldau de keiserlige Feltherrer, Rudolph Colloredo og Don
Ignatio Conti, der kun havde en ringe Troppestyrke under
sig, kunde see sig mægtigen støttet af en Deel af Prags Be-
0 Pelzel, Geschlchte der Bohmen. Il, 755—760.
') Palacky, Ueber I. A. Comeoius and seiue Werke, i Monatschnft der
Gesellschaft des vaterlåDdischeD Museums in Bobmen. Drilter Jahr-
gang. (Prag. 1829.) September. S. 255—268. Oclober. S. 330 -Sid.
S) Han døde i Reval den 28de Januar 1640 og blev her begravet i dom-
kirken. Loenbom, Anecdoler om namnkunniga och mårkvårdiga svenska
Mån. Stockholm. 1770-1775 III, 14-44.
BreTe fra Prag. 87
folkning. Jesuiterne, der vel vidste, at Stadens Overgivelse
nlde medføre deres Fordrivelse, grebe selv til Vaaben og saae
deres £xempei fulgt af de fleste andre Klostergeistlige ; Stu-
denterne, der af Jesuiterne vare ledede i en ny Aand, væb-
nedp sig ligeledes til Værn mod Fjenderne, og med de andre
Klasser af Befolkningen bleve Jøderne ogsaa dengang opbudte
Hl Forsvaret af Staden. Det var forgjæves, at Carl Gustav,
der med nye svenske Tropper havde sluttet sig til Kdnigs-
ouik, gjentagne Gange lod Staden storme; Stormen havde
\^t større Held end Stormen paa Kjøbenhavn elleve Aar
^oere, og den egentlige Stad stod endnu uindtaget, da Efter-
relningen om Freden kom '). Til de Udmærkelser, hvormed
Keiser Ferdinand belønnede Forsvarerne, hører den store
Fane, der endnu sees hængende i den ældste af Prags Syna-
goger, og til en evig Amindelse om Befrielsen opreiste Kei-
sereo i Aaret 1650 paa den »store Ring« foran Raadhuset
den Mariesøile, hvor man nu i over to hundrede Aar i Som-
meraftenerne har kunnet høre det samme monotone, katholske
Kvad. Jeg har ingen Aften passeret Pladsen, uden ved Søilen
at træffe en Forsanger og knælende Kvinder, hvis Psalme
myntes mig at ligne den nyere grundtvigske Kirkesang.
VII. •
Forinden jeg omtaler den storartede Germanisering, hvortil
Behmen overhoved hjemfaldt under Trediveaarskrigen, og
I Zatocil V. Loweubruk , Tagebucti der Belageruug Prags durcli die
Schwedeo Im J. 1648. Aus dem Id bohmlscher Sprache verfassten
Original iD Auszug gebracht von Johan Ritter von Ritteraberg, I Mo-
nauchrift der Geselischaft des vaterlåndisctien Museuma in Botimeo.
Ersler Jahrgang (Prag. 1827.). April. S. 24—42, Juni. S. 19—40.
88 BreTe fra Prag.
hvorledes denne senere er bleven fortsat, eller den Mængde
nye tydske Kolonister, som i Stedet for de éechiske Ud-
vandrede af det tydske Regimente bleve bragte ind i Landet,
og hvoraf kun de færreste, der gik dybest ind i Landet, igjen
éechiseredes , vil jeg endnu tilføie et Par Ord om den mest
fremragende af de bøhmiske Adelsmænd, der i Aaret 1618
toge Parti for Kongen imod Fædrelandet — den senere saa
navnkundige Hertug af Friedland. Han hed egentlig og skrev
sig selv Albrecht Waldstein, og naar vi dog nu engang ukorrekt
ere blevne vante til at kalde ham Walienstein, stammer dette
vistnok først derfra, at Konsonanterne i Midten af Navnet (Idst)
faldt den éechiske Tunge vanskelige, idet det cechiske Sprog
kun taaler Sammenhobning af Konsonanter i Begyndelsen af
Stavelserne, ikke i Enden af dem; derfor bleve Waldsteinerne
i Bøhmen selv stedse nævnte som påni z WcUsteifia, ikke
2 Waldhteina, hvad man vilde have anseet for affekteert, og
derved kom igjen det ved Friedlænderen populært blevne Navn
til hos Tydskeme at gaae over til Walienstein. Paa hans Føde-
sted, Godset Hermanic ved Elben, der tilhørte hans Forældre,
og hvor han indtil disses tidlige Død tilbragte sine første
Aar, var Modersmaalet éechisk, og ^echisk var ogsaa det
Sprog, som hans Søskende talte, men som han under sin
Lykkestjernes glimrende* Stigen overhoved viste sig som en
Foragter af alt patriotisk Væsen, var dette navnlig ogsaa Til-
fældet i Henseende til det nationale Sprog, for hvilket han oftere
udtalte Ringeagt i). Han er kun lidet yndet af Nutidens
<) Saaledes skriver han deo 3die Auguet 1625 Ul Gerhard Taxis, hans
Høvedsmand i Hertugdømmet Friedland : »Auch musst Ihr lu detKao-
zelei einen deutschen Sekretair haben, dleweil Ich nicht wlll, dass bel
der Kanzelel was bohmUch soUte tractirt werdem. Schottky, Ueber
Walleastelns Privatleben. Muucheu. 1832. S. 71.
BreTe fn Prag. 89
Techer, der i det Hele kun have skjænket ham ringe Op-
msrksomhed. Derimod er der ingen Tydsker, der betræder
Bradschin, uden at han tillige besøger det Slot, som Walienstein
i Åaret 1623 paa »den lille Side« af Prag lod opføre paa
tyre nedrevne Borgerhuses Grund, som han senere vedblev
at udsmykke, efter at han havde gjæstet det af ham saakaldte
»sølvrige Jylland«, og som endnu tilhører hans Slægt. Her,
ligesom paa Slottet i Jiéin, Hovedstaden i det for ham
oyoprettede Hertugdømme Friedland, levede Walienstein med
den kongelige Pragt, som han først ved sit rige Giftermaal,
seoere ved Kjøbet af saa mange konfiskerede Godser var ble-
ven sat i Stand til at udfolde. Omkring Paladset gik altid
hans Livvagt, prægtige Drabanter med deres Hellebarder, for
at forhindre enhver Larm — thi Helten havde fra sine storm-
fulde Ungdomsaar arvet nervøse Lidelser, der fulgte ham
indtil hans Død, han, der saa godt som Nogen kunde taale
Kanonernes Torden og Døendes Skrig, kunde saa lidet ud-
holde Støi, at endog Generalerne og Obersterne, der kom ind
til ham, ombandt deres Sporer med Silketøi, for at ikke
Ojulenes Klingren skulde saare hans Øren. I Paladset selv
kunde man træffe sex bøhmiske Adelsmænd af Herrestanden og
sex af Ridderstanden, der gjorde Tjeneste ved hans Hof, for
ei at tale om et halvt hundrede Pager, der ogsaa tilhørte adelige
Slægter, og som hos ham tænkte bedst at grunde deres Lykke.
I sine Stalde lod han Krybberne gjøre af Marmor, og drog
han ud af Prag, skete det kun med en heel Række af sex-
spændte Vogne, med et talrigt Rytterfølge paa de prægtigste
Heste. Paladset Waldstein har dog med Undtagelse af den
aabne Halle til Havesiden i arkitektonisk Henseende ikke
samme Værd som andre Paladser i Prag, det er af de Kunst-
nere og Haandværkere , som Hertugen af Friedland lod for-
QQ BreTe fra Prag.
skrive allevegne fra, blevet opført skyndsoint, saa rask, som
han selv søgte at bestige Trinene til en Throne. Et Billede
af ham hænger her, udført i Aaret 1629, men det ligner ikke
van Dycks Maleri af ham fra Aaret 1624, der findes i det
Lichtensteinske Galleri i Wien, eller andre gamle Malerier;
om at opfatte hans Træk synes Malerne at have været lige
saa uenige, som Historikerne have været det i Henseende til hans
politiske Planer, hvorom de Schillerske Ord endnu gjælde:
• Von der Parteien Gunst und Hass verwirrt,
Schwankt sein Charakterbild in derGeschichte.«
I Oratoriet, hvorfra Wallenstein hørte Messen i Huuskapellet,
ligge endnu de samme Tæpper, hvorpaa Friedlænderen engang
har knælet ; udstoppet viser man endnu i et eget Værelse den
Hest, som han red i Slaget ved Lutzen, og i den for nogle
Aar siden restaurerede Pragtsal seer man ham endnu selv
paa Loftet afbildet som romersk Triumphator med et Fiirspand
af Heste og hans uundværlige Stjerne over Panden. Større
Interesse har for Danske, især i vore Dage, da der atter maa
kæmpes mod den Herskesyge, som hos Tydskerne er uadskil-
lelig fra Tankerne om »die deutsche Flotte«, et stort Fresko-
maleri, som man seer i Mnisek, fire Mile fra Prag, paa
Frontespicen af en herskabelig Bygning, der under Tredive-
aarskrigen opførtes af en Ven og Tilhænger af Wallenstein,
Friherre Engelfluss. Det er et Minde om den Kamp afTydsk-
land imod Danmark, der i Christian IV's Tid afgav en saa
mærkelig Parallek til en af Krigene i vore Dage, en Erindring om,
hvorledes Wallenstein dengang som en »General des oceani-
schen und baltischen Meeres« stilledes i Spidsen for Tydsk-
luuds »Armada zu Meer«. Thi man seer her Friedlænderen
fremstillet som Havgud; han sidder paa en Triumphvogn og
Breve fra Prag. 91
hoider i den høire Haand en heel Flaade af Skibe og i den
venstre en Trefork, medens Tritoner trække Vognen gjennero
de stormfuldt bevægede Bølger. Maleriet er endnu den Dag
i Dag godt vedligeholdt.
Da det anden Gang kom til et Brud mellem Wallenstein
og det jesuitiske Parti , som han tidligere havde begunstiget
saa meget, men over hvis Anmasselser og Overgreb han
senere beklagede sig, gave baade Richelieu og Oienstjerna
\m hemmelig Lofter om Understøttelse , naar han vilde lade
^ selv udraabe til Konge i Bøhmen. Tanken, hvorom
znao snart hviskede i Borgsalene 1 Wien, er maaskee nær-
mest udgaaet fra de bøhmiske Emigranter eller saakaldte
•Exolanter«, hvoraf flere kjendes som ivrige Mellemmænd ved
disse Underhandlinger; de forbandt dermed Uaabet om at
vende tilbage fra Landflygtigheden, om at gjenvinde de tabte
Eiendomme og at see Fædrelandet gjenopnaae dets tidligere
Frihed. Men ogsaa i Landet selv fandtes der endnu Mis-
fomøiede, der nærede lignende Tanker, og dette maa navnlig
antages om den rige Familie Tr^ka (udtalt Terzka), der ved
sine Forbindelser med Wallenstein nu kom ti! at berede sig
Undergang. Den gamle Grev Johan Rudolph Trdka — Faderen
til Adam Erdmann Tréka, Wallensteins Svoger — havde ogsaa
været blandt det store Fleertal, der i Aarene 1618—1620
havde taget Parti mod Østrig, og skjønt han senere var
bleven pardoneret og gaaet over til Katholicismen, var han dog
med sin Gemalinde, der indtil sin Død i Aaret 1633 havde
^"^tor Indflydelse hos ham, lige saa lidt bleven den nye Religion
som det tyranniske Fyrstehuus virkelig hengiven. Efter hvad
der senere blev anbragt for Retten, skal han oftere, naar han
paa et af sine Godser standsede foran et Billede af Wallenstein,
være kommen med Udtryk om, at dette Hoved en Dag skulde
92 Breve fn Prag.
bære Bøhmens Krone. En Angivelse var endog gaaet ud paa,
at han under et Besøg, som han havde modtaget paa Slottet
Zleb, havde udtalt, at Opstanderis Time var nær, havde drukket
paa »Kong Albrecht af Bøhmens« Sundhed og mødt den
Besøgendes Indvending, at Wallenstein jo var svagelig og
sønneløs, med den Bemærkning, at man kunde søge hans
Efterfølger i Polens Kongehuus. Dette var, hvad der var
skeet i Georg PodSbrads Dage, og til dennes lysende Bane
har man vel heller ikke undladt at henvise, naar man til-
skyndede Wallenstein til atter at hæve det endnu kun for saa
faa Aar siden undertvungne Fødeland til et uafhængigt Rige,
til igjen at lade Verden see en bøhmisk Adelsmand bære
Kongekronen. Da han faldt i de samme Øieblikke, hvori han
var i Færd med at betræde en ny Yei, bleve Rædselsscenerne
i Eger igjen fulgte af Fængslinger og Henrettelser, og nye
Formuekonflskationer sluttede sig ogsaa nu til dem, der tidli-
gere havde fundet Sted. Dette gjaldt navnlig om de fleste af
de Godser, som Wallenstein i sin Tid, efter deres Inddragelse,
for Millioner havde tilkjøbt sig af den keiserlige Fiskus, og
for ikke lang Tid siden er ved en besynderlig Dom af Over-
hofkassationsretten i Wien den langvarige Proces bleven tabt,
hvorved den nuværende, meget populære Grev Christian
Waldstein — siden Aaret 1852 Præsident for det bøhmiske
Museum ^) — havde søgt at faae dem ' tilbage til Familien,
i Betragtning af, at Wallenstein ikke blev dømt, men myr-
det, og fordi han ikke blot havde gjort sine Eiendomme
til et Fideikommis, men i Erektionspatentet, ligesom forud-
seende sine Planers Stranding eller sine Fjenders Efter-
stræbelser, endog faaet indført den udtrykkelige Klausul, at
M IndUl haDS Difd i Aaret 1858.
Brere fra Praø* 93
sel? om han eller nogen fremtidig Repræsentant for Slægten
oogeosinde skulde blive dømt for Utroskab imod Keiseren,
skulde Fideikommisset dog ikke kunne røres. Man mindes
overhoved endnu rundt omkring i Bøhmen paa mange Maader
001 den store Feltherre, og Tanken glider ogsaa let tilbage
til Digterens Mesterværk, naar Frøknerne Franziska og Louise
Waldstein nu ere Prags Skjønheder, eller naar man kan træffe
pttKinsky er, Gordon'er, Butlerne og Gallas er. Kun mangler
der nu nogen Ætling af hiin Piccolomini , om hvem Tragoe-
dieos Helt siger: »JDu hasVs erreicht, Octaviol« Thi Fyrst
Octavio Piccolomini havde vel ogsaa faaet sin Deel af de efter
Katastrophen i Eger konfiskerede Godser, blandt andre Slottet
Nåchod, der ligger i det østlige Bøhmen med Udsigt til Riesen-
gebirge, og man kan her ved Siden af hans eget Billede see
en heel Række Billeder af de Piccolominier, der efter ham
have været Besiddere af Slottet, men der findes dog ikke
mellem disse Malerier nogen Fremstilling af en Max Piccolo-
mini, der kun var en Skabning af Digterens Phantasi ; Octavio
Kccolomini døde uden at have havt Børn i Aaret 1656, det
^ ham oprettede Fideikommis kom da til Æneas Silvio Pic-
colomini, hans Broders Sønnesøn, og denne til Bøhmen for-
plantede Linie af Piccolominierne er allerede uddød i det
forrige Aarhundrede. Da iøvrigt Tydskerne interessere sig
saa meget for det mindste Bidrag til Waliensteins Historie,
da man har saa stor Mangel paa samtidige Beretninger om
de nærmere Omstændigheder ved Waliensteins Mord, og da
man endog i kronologisk Henseende har været i Strid om
Natten, hvori Mordet foregik, har det undret mig ikke i Østrig
at have truffet Nogen, der hidtil havde lagt Mærke til det
samtidige Brev, hvori Oberst Frants Ulfeld, der efter Freden
i Lubeck var gaaet i keiserlig Tjeneste, beskriver Waliensteins
94 Breve fra Prag.
Fald for Kong Christian IV »). Frants Ulfeld — der ligger
begraven i Kverndrup Kirke i Fyen — havde været en af
Wallensteins fortrolige Venner, paa hvem de Sammensvorne
havde gjort sikker Regning; selv var han Deeltager i de Be-
givenheder, som hans Skrivelse omtaler, og blev af Ferdinand II
for den paalidelige Holdning, som Keiseren ved denne Leilig*
hed dog fandt hos ham, lønnet med et Par af de atter i
Bøhmen konfiskerede Godser. Disse bøhmiske Godser, Gradlic
og Hefmanic, hørte til dem, som Wallenstein i Aaret 1623
havde kjøbt af den keiserlige Fiskus, de vare derpaa ved et
Mageskifte fra ham gaaede over til den grevelige Familie
Tréka, og gik senere efter Frants Ulfelds Død i Aaret 1636
1 Arv til dennes yngre Broder Korfitz Ulfeld.
VIII.
I Aaret 1848, da den store slaviske Kongres var samlet
i Prag, udgaves her af en af Deeltagerne, Karl Malicz, en
Polak fra Galicien, nogle »Sange til Ære, for det bøhmiske
Folk«. Digteren betegner i en af dem Bild hora eller det
hvide Bjerg som »Bøhmens Golgatha«. Hvorvidt Billedet Ibt
kaldes heldigt, vil Enhver kunne afgjøre for sig selv; men
vist nok er det^ at paa det hvide Bjerg begynder den (ecbiske
Nations uendelige Lidelse. Med Slaget paa det hvide Bjerg
ophørte den bøhmiske Historie, den politiske og religiøse
Frihed gik til Grunde, og med Friheden fulgtes, som det
oftere er skeet. Nationaliteten i Graven. Paa samme Tid^
som de lichtensteinske Dragoner, som den hussitiske Aand
^) Skrivelsen blev af N. M. Petersen meddeelt i Danske Magaxln. Trfdie
Række. II, 284-293.
Breve fra Prag. 95
Cecherne længe vedblev at betegne som »Saliggjørerne«,
med Sabelhug dreve Folket til den katholske Messe eller
saaledes fastbandt ammende Mødre, at disse ikke kunde faae
LoT til at naae deres Pattebørn, hvis Graad de hørte , førend
de havde lovet at ville blive katholske, paa samme Tid stifte-
des der rundt omkring i Landet en Mængde af store og smaa
yonier for Tydskheden. Nogle Aar efter Slaget paa det
M Bjerg havde den tydske Regjering ved en offentlig Op-
fordrJDg givet alle dem, der maatte være sig nogensomhelst
politisk Skyld bevidste, Haab om Tilgivelse, saafremt de selv
someldte sig hos Regjeringen inden et vist givet Tidspunkt;
Eohver, som efter dette Tidspunkt maatte blive overbeviist
om nogensomhelst Andeel i Kampen, forsikkredes om den
i^eiserlige Unaade. Paa Grund af denne Opfordring eller den
^^aakaldte • Generalpardon« indgave 728 adelige Herrer deres
Navne, anklagende sig selv og bedende om Tilgivelse. Dette
^arafdem blevet anseet som en simpel Formalitet, men i Stedet
før Amnestien oplæstes for enhver af dem denne Kundgjørelse:
'Ban, N. N., havde vel fortjent at miste Legeme og Liv, Ære
^ Gods , men af keiserlig Naade skjænkedes ham dog Livet
^ Æren, men over hans Godser vilde Keiseren raade vil-
kaarlig.« Lige over for den Alt nedtrædende Militærmagt
fandtes der ikke længer nogen Tanke om Modstand, og saa-
l<^des tabte da Mange deres Godser heelt og holdent, Andre
OaWdelen, Nogle en Trediedeel. De konfiskerede Godser, hvis
Værdi ansloges til 24 Millioner Schock (eller 64 Millioner Kroner)
'-- en senere Regjeringsskrivelse tilstaaer selv, at i det Hele
^n Trediedeel af Kongeriget var bleven konfiskeret — bleve
før en stor Deel solgte eller bortskjænkede til tydske Adels-
mænd, og derved forplantedes da nu til Bøhmen de tydske
^^^gter Auersperg, Furstenberg, Lamberg, Schwarzenberg,
96 Breve fira Prag.
Dietrichstein, Herberstein, Lichtenstein, TrautmaUDsdorf, Zinzen-
dorf, Aldringer, Hartig, Hatzfeld, Khevenhillor, Windischgråtz
og andre. Hvad der var blevet tilbage af den bøhmiske Adel,
absorberedes snart af den fremmede. De ældre Adelsmænd
havde sat deres Stolthed i alene at være bøhmiske Herrer,
de yngre lærte at sætte Priis paa ogsaa at blive Grever og
Baroner ligesom Tydskerne M* Nogle af de bøhmiske Adelige
gik endog tilsidst saa vidt, at de oversatte deres Familienavne
paa Tydsk, som naar Familien Dlouhåves kaldte sig Langen-
dorf eller Familien Cervenåves Rothendorf ; andre lode det beroe
ved at føie et tydsk Prædikat til det slaviske Navn, til Exempel
KaMn von Riesenburg, Starimsk;^ von Liebstein, Stupan
von Ehrenstein, Zazadsky von Gånsendorf. I Bøhmen knæk-
kedes saaledes i det syttende Aarbundrede, endnu tidligere
end i Danmark, den nationale Adel for at give Plads for en
tydsk. Peter Czar yttrede endnu, da han paa sin første Uden-
iandsreise kom igjennem Bøhmen, en særlig Glæde over selv
paa Slavisk at kunne samtale med nogle af de fornemste
Adelsmænd i Bøhmen; kun en Generation senere vilde han
neppe kunnet havt denne Fornøielse. Paa samme Tid, som
den tydske Adel satte sig fast i Bøhmen, vandrede Skarer af
Munke fra Østrig og Baiern ind i Landet, hvor Ferdinand
havde gjenoprettet alle de af de hussitiske Cecher i sin Tid
ophævede og tilintetgjorte Klostre. Allevegne 1 Bøhmen fandt
man nu tydske Jesuiter, tydske Karmelitere, tydske Trinitariere,
tydske Kajetanere, tydske Kapucinere, tydske Franciskanere.
>) Adam af Waldstein kaldte og skrev sig Uge IndUl sin D<id (1638) kon
•Herre« (pén), endskjøat Keiser Ferdinand havde givet hans fem Søn-
ner og aile iians Efterkommere GrevetiUen. Vlasak, Der altbohmisciie
Adel und seine Nachkommenschaft nach dem drelssigj&hrigen Kriege
Prag. 1866 S. 10-11, 60.
Breve fra Prag. 97
Det kom saa vidt, at disse geistlige Dragoner gjerne betrag-
tede eohver Bøhmer, der ikke kunde forstaae Tydsk, som en
liussit, og fra denne Tid kan maaskee den Fortælling skrive
<\^, hvorefter en Cecher, der af en Munk i Skriftestolen
spurgtes om sine Synder, men som ikke forstod Spørgeren
og kun kunde svare med det endnu saa stereotype: »Bin
Bernt, af Sjælesørgeren dog fik den Trøst: »Nu, det er dog
^entlig ingen Synd, men godt er det vistnok ikke.« Især
o<iiBsrkede Jesuiterne sig ved deres Iver for at ødelægge hele
deo fiechiske Litteratur som kjættersk. Biblerne i Folkesproget,
åe historiske Skrifter, Alt uden Undtagelse, en Iver, der havde
^ god en Fremgang, at en sjelden Bog og en Bog fra de
lo ^århundreder mellem Jan Hus's Optræden og Slaget paa
det hvide Bjerg nu ere eenstydige Begreber; til de smukke
%aYer for det fædrelandske Museum i Prag hører det at
frelse, hvad der endnu kan frelses. Tusinder og atter Tu-
»ioder af éechiske Bøger gik op i Luer; en af Fædrene, Pater
Kenias, gjør sig til af selv alene at have opbrændt 60,000
Bind, og denne Operation fortsattes under den østrigske
^jerings Tilsyn indtil ind i det attende Aarhundrede. £n-
^^lig nedsatte sig, i Stedet for de bortdragne bøhmiske
Kjøbmænd, Kunstnere og Haandværkere , en stor Mængde
i}dske Borgere i Byerne, medens ogsaa de Egne mod den
^<ichsiske og baierske Grændse, der nu næsten vare blevne
^^i igjen modtoge nye tydske Kolonister. Kong Ferdinand
<^eVreterede dengang, at det tydske Sprog i Bøhmen skulde
vsre lige berettiget med det cechiske, og det var ikke hans Skyld,
om denne Ligeberettigelse ikke strax blev udtydet og gjennem-
fert saaledes, som det skeer i vore Dage. Det éechiske Moders-
'^aal forsvandt fra Slottene, ogsaa i Byerne begyndte man nu
P^ flere Steder at skamme sig over det bøhmiske Sprog, og
98 Breve fra Prag.
kun paa Landet, hos den meest forarmede og fortrykte Stand,
der i de fremmede Adelsmænd havde fundet langt haardere
Herrer, end den nogensinde havde kjendt — der i Begyn-
delsen af Trediveaarskrigen kun havde maattet arbeide fur
Herremændene i 8 Dage, men i de følgende to Aarhundreder
fik mindst 75 saadanne Arbeidsdage, — spirede endnu i »Bonde-
sproget« det nationale Liv.
Thi Eet kunde Seirherrerne dog ikke ; de kunde ikke rive
de gamle nationale Sange bort fra Folkets Læber. Hvo kjen-
der ikke disse gamle slaviske Folkesange, der i al deres
Eensformighed have saa meget Liv og noget saa ubeskriveligt
flint og rørende. Den eiendommelige, gribende Tungsindighed,
der allerede findes i de ældste, ved hvis Udgivelse Hanka først
gjorde sit Navn kjendt, lyder endnu gjennem de yngre —
som naar en af disse vidner, at »Himlen tæller ikke flere
Stjerner, end Bøhmens Folk har udgydt Taarer« — , kun at
stundom Tonen i Øieblikke slaaer over i en Jubel, der min-
der om den gamle slaviske Vildhed, for slrax igjen at blive
tungsindig. Folkesangen forsvandt ikke for stedse; som en
Phoenix fløi den fra Bjerg til Bjerg, fra Dal til Dal, indtil
Nationalfølelsen igjen vaagnede ved dens Toner og nu med
uanet Friskhed steg frem af Graven. Naar man undgaaer
de tydske Kafeer og kan være saa heldig at træffe et Sam-
lingssted , hvor ingen Nemec er tilstede , møder man Folke-
sangen, Alle synge med, og mange Steder synges der neppe
bedre. Thi hele det bøhmiske Folk er musikalsk, og et
ulykkeligt Folk vil altid i Tonernes Rige søge sit bedste Lyd-
tryk. Næsten enhver Bøhmer er en født Musiker, og man
skal ikke spørge ham, om han spiller noget jnstrument, men
om hvor mange han spiller. Bøhmiske Musikanter stige op
af deres Bjergværker for at gjæste hele Europa lige fra
Breve fra Prag. 99
Neapel, hvor de betragtes som Hyperboræer, og til Petersburg,
iivor man finder sydlig Romantik i deres Toner. Den keiserlig-
kongelige østrigske Militærmusik, der ved de forskjeilige
flegimenter bestaaer af over halvandet hundrede Kapeller,
daoDer tilsammen en Styrke af fem tusind Mand, og næsten
alle Medlemmerne af denne lille Hær ere Bøhmere. Fra 6echiské
Folkeviser have flere end een Komponist laant de skjønneste
Melodier, og man har ogsaa villet paastaae, at naar man vilde
lia^e den bedste Kommentar til Mozart, der levede længe i
Plag, maatte man deels gjøre sig fortrolig med Bøhmens
oationale Musik, deels søge at danne sig en Forestilling om
de yppige Satumalier og hele det besynderlige Liv hos den
tydsk-bøhmiske Adel i det nærmeste Tidsrum førend den
franske Revolution, da de engelske Parker her kæmpede med
Haverne i fransk Stiil og Ruiner fra Renaissancen , da de
Stores Villaer havde Privattheatre, hvor italienske Primadonnaer
^ andre af Operaens Matadorer henreve til Beundring, hvor
Serenader om Nætterne løde i Prags Gader, Vinduerne i Pa-
ladserne straalede af Lys, Dandsen brusede gjennem Salene,
Fyrværkerier afbrændtes paa Moldaus Øer, og hedensk Jubel lød
allevegne ved Siden af Gravsangene i Kirkernes gamle, drøm-
mende Stad. Vist er det, at Mozart selv har sagt, at »da
dragerne forstaae mig saa godt, saa vil jeg skrive en Opera
udtrykkelig for dem«, — og han skrev Musiken til Don Gio-
vanni, som Stiepaneck oversatte paa det bøhmiske Sprogø),
^kjendt har Mozart oftere lyttet til Folkets musikalske For-
lystelser. To Stykker, som han engang aflurede nogle bøhmiske
Musikanter, og som han strax har nedskrevet tillige med alle
^) Dette fortælles hos Alexander Oobilischeff, Mozarts Leben. Deutsch
VOD A. SchraishQon. Stuttgart. 1847. I, 218. III, 124.
7*
100 Br6T6 fra Prag.
deres falske Noder, opbevares endnu i Universitetsbibliotheket
i GoUegium Glementinum , bvor man har dannet en egen
Mozartsal og sammenstillet saa mange af Amadeus's Værker
og Haandskrifter, som man kunde overkomme, omkring hans
Baste, der har til Indskrift: »Bortkaldt til de himmelske Har-
monier«, Ad coel^stes harmonias revocatu^.
IX.
Moldau forener sig med Elben, men fra det Øieblik,
Floderne strømme sammen, hører man kun Tale om Elben,
der tilsidst bærer de store Skibe ud i Havet. Saaledes var
ogsaa efter Slaget paa det hvide Bjerg Bøhmens Historie
gaaet op i Østrigs. Prag, hvor af Bøhmens Konger af det
habsburgske Huus Kong Ferdinand I, Kong Maxlmilian I og
Kong Rudolph II ligge begravne i Domkirken paa Hradscbin,
blev vel endnu efter Slaget paa det hvide Bjerg nævnt som
den østrigske Monarks Hovedstad, men Residentsen var nu
ikke længer blot under Besøg, men for bestandig, bleven over-
ført til Wien, der først nu begyndte at hæve sig paa Prags
Bekostning. Bøhmen havde efter Aaret 1620 ikke længer nogen
særegen, national Hær, og den østrigske Regjering lod, som
om der aldrig i Bøhmen havde været nogen national Forfat-
ning. Paa den samme Maade, hvorpaa man i Sverrig under
den absolutistiske Tidsalder fra 1680 til 1720 lod Stændernes
gamle Maskineri vegetere, tillod man vel ogsaa i Bøhmen af og
til de magtesløse Stænder at figurere, men det var da i det Hoieste
kun, for at de kunde bringe deres Hyldest til de nye østrigske
Herskere inden disses Kroning i Prag. Den bøhmiske Krones
Arvelighed, som Kong Ferdinand I allerede havde søgt at op-
stille som sin Ret, blev siden Kong Ferdinand IFs Dage gjort
Breve fra Prag. 101
{jeldendé som et utvivlsomt Faktum ^) ; om den gamle Valgret
elier de gamle Friheder turde Ingen reise noget Spørgsmaal.
Skjønt Habsburgerne vedbleve at kalde sig »zu Hungaren, wie
auch zu Bdhalmb Ednig«, var dog Bøhmen, vel ikke i Navnet,
men i Virkeligheden , ved sin »vemeuerte Landesordnung« fra
et uafhængigt Rige blevet nedtrykt til en østrigsk Provinds.
Som Bøhmen i politisk Selvstændighed var sunket dybt,
saaledes var det ogsaa siden Trediveaarskrigen dalet langt fra
des Rang , som det tidligere i litterær Henseende havde ind-
taget i Europa. Nogle Fremskridt viste sig først atter i den
saakaldte »Oplysningens Tidsalder« under Maria Theresia og
iosephll, men idet disse, og især den sidst nævnte, yderligere
freoimede Østrigs Centralisation, tilføiede de samtidig den
bøhmiske Nationalitet et nyt Slag. Maria Theresia var vel
under den østrigske Successionskrig, da Prag var blevet
rømmet af den franske Bær, selv kommen herhen for at lade
sig krone, men flere af Bøhmens Adelsmænd havde dog i
bendes Øine viist sig altfor tilbøielige til at yde hendes
Uedbeiler, Kurfyrsten af Baiern, deres Tjeneste ; hun bevarede
^tid, i Modsætning til hendes Forkjærlighed for Wienerne,
en vis Dvillie mod Bøhmerne og tog endog ved sin Tilbage-
venden til Wien den gamle bøhmiske Krone bort med sig.
') Under Keiser Carl VI (Kong Carl H) fik det hidUlværeode Forhold, at
Bebmen gik i Arv 1 det østrigske Regenthuus. en Retsbasis* for saa
vidt ogsaa den bebmiske Landdag i Aaret 1720 vedtog den tpragma-
tislLe Sanktion«. Over de Landdagsforhandlinger, som dengang fandt
Sted, fattes alle nærmere Angivelser (Die staatsreehtlichen Verhålt-
uisse Bobmens gegen&ber Dentscbland und Oesterreicb. Leitomischl
A Prag. 1862. S. 85.) > men efter den pragmatiske Sanktion maatte
dog, naar Fyrstehnset uddøde baade 1 den mandlige og kvindelige
Linie, Retten til Valg af en ny Konge falde tilbage til den bøhmiske
Nstion, og derfor ville alle Tydsksindede ikke gjerne børe Tale om
deooe ReUbasis.
102 Breve fra Prag.
For Joseph II, der ved Faderens Død i Aaret 1765 Ikke blot
fulgte ham i det tydske Eciserdømme, men ogsaa blev Moderens
Medregent i de østrigske Arveiande, var det en Yndlingstanke,
at alle disse skulde gjøres til eet uniformt Hele med eet og
samme Folk , hvad han vilde opnaae ved Udbredelsen af det
tydske Sprog, og ligesom han selv derfor aldrig lod sig krone
i Prag, saaledes havde han endog i Sinde at omdanne dets
gamle Slot til en Kaserne for nogle af sine Regimenter. Til
at fremme Centralisationen, ved hvis Gjennemførelse i Bøhmen
der ei engang toges Hensyn til, hvad der her var blevet
fastsat ved den iverneuerte Landesordnungt af Aaret 1627,
oprettedes blandt andre Institutioner den øverste »Studien-
hofcommission« i Wien, hvis Indflydelse paa Underviisnings-
anstalterne snart overgik den, der tidligere var udgaaet fra
den i Aaret 1773 ophævede Jesuiterorden. Efter at et Hof-
dekret i Aaret 1770 havde bestemt, at Skolelærere i BøhmeD
maatte forstaae Tydsk og i modsat Fald ikke vilde kunne
vente Ansættelse, befaledes ved et andet i Aaret 1774, at der
i alle Arveiandene, altsaa ogsaa i Bøhmen, skulde oprettes
tydske »Hauptschulen« og ■Trivialschulen«, og Hofdekretet af
5te Mai 1777 udbreder sig derefter vidtløftigen over, »paa
hvilken Maade det tydske Sprog kunde udbredes mere i Bøh-
men«, saa vidt vides den første Forordning, hvori det med
rene Ord aabent udtales, at det tydske Sprog skulde befordres
paa det éechiskes Bekostning. Hofdekretet af 30te December
1780 forkynder senere, at Ungdommen, der viste Lyst og
Anlæg til at gaae over i Gymnasierne, ikke kunde optages i
disse, førend den maatte være bleven det tydske Sprog mægtig,
og endelig forbyder Hofdekretet af 22dc August 1787, at •!
Haandværkslaugene skulde Landets Børn ikke kunne optages,
førend de ere i Stand til at fremvise Vidnesbyrd om, at de i
Bceve fra Prag. 103
det Mindste i to Aar have besøgt Normalskolen«, det vil sige,
havde lært Tydsk. Dét er næsten de samme Midler, hvoraf
man under Kong Ferdinand II havde benyttet sig for at bringe
de bøhmiske Protestanter over til den katholske Kirke. Under
denne havde det bøhmiske Universitet en Tid lang endog
faktisk været heelt ophævet efter Prags Indtagelse i Aaret
1S20, men senere havde det dog igjen, ligesom de andre
Universiteter dengang, kunnet holde sine Forelæsninger i det
latinske Sprog, indtil ved Midten af det forrige Aarhundrede
bun Latinitetens store Dalen begyndte, hvorunder den efter-
iiaanden har maattet slippe det ene af sine Fortrin efter det
andet for nu tilsidst kun at krympe sig om den latinske
•Still. Ogsaa ved Universitetet i Prag tillod enkelte af de
ved dette ansatte Tydskere sig at følge den Retning, hvor-
med Tiden dengang gik over til Forelæsninger i de levende
Sprog, og saaledes holdt navnlig i Aaret 1780 Professor von
Riegger sine Forelæsninger over den tydske Statsret paa Tydsk.
En bøhmisk Patriot indgav dog en anonym Klage over denne
Nyhed, der var i Strid med Statuterne, og fik virkelig ogsaa
Medhold, idet det paalagdes Professor Riegger at holde sine
Forelæsninger paa Latin. Men hvad der nu blev forbudt den
tydske Professor, blev kun fire Aar efter, i Aaret 1784, da
ogsaa i Gymnasierne Latinen som Underviisningssprog blev
afløst af det tydske, paalagt sex og tyve Professorer, at nemlig
alle det juridiske, medicinske og philosophiske Fakultets Fore-
læsninger ved Universitetet i Prag herefter skulde være tydske.
Det kunde synes paafaldende, men det var dog Tilfældet,
at netop den østrigske Regjerings nu aldeles aabenbare Be-
stræbelser for at fremme det tydske Underviisningsvæsen og
dens tilsvarende, hensynsløse Indførelse af det tydske Sprog
ved Retterne og Administrationen fremkaldte de første Livs-
104 Breve fra Prag.
tegn til en cechisk Opposition. Tildeels maaskee i Ly af det
katholske Kieresies Misfornøielse med Joseph li's rationalistiske
Liberalisme, en Misfornøjelse, der senere tiltog, jo mere det
tydske Folks Udvikling tog en antikathoisk Retning, men
hovedsagelig dog uden nogen saadan Alliance fremkom første
Gang efter Slaget paa det hvide Bjerg nogle forsigtige Forsvar
for Modersmaalet. Efter at Grev Frants Kinsky allerede i
Aaret 1774 havde udtalt sig mod Skolernes Germanisering M)
udgav i Aaret 1775 Frederik Pelzel en »Apologi« for det
bøhmiske Sprog, som Bohuslav Balbin, Bøhmens lærde Historie-
kjender, havde skrevet under det tydske Regimentes Volds-
forholdsregler mod den éechiske Nationalitet efter Slaget paa
det hvide Bjerg, men som han dengang ikke havde turdet
lade trykke '). I Aaret 1783 udgav derpaa Carl Henrik Tham
sit • Forsvar for det bøhmiske Sprog«, og i samme Aar Johan
Aioys Hanke sin »Anbefaling af det bøhmiske Sprog«'). Alle-
rede i Slutningen af det forrige Aarhundrede var i Bøhmen
Joseph Dobrovsky fremtraadt som en slavisk Sproggransker,
der vandt europæisk Anseelse, og i hans Tid skabtes den
nyere éechiske Litteratur, der senere har faaet berømte
^) Erlnoeraagen eines B6hmeD Qber einen wlchUgeD Gegenstaod.
Prag. 1774.
') DtssertaUo apoIogeUca pro Hogua SlaTonlea, præclpne Bohemica. Prags.
1775. Balbias store bøhmiske Historie (Epitome historica Rerum Bo-
hemicamm, aoctore P. Bobaslao Balbino S. Jeso. Pragæ. 1677. fol.)
standser ved Slaget paa det hvide Bjerg, idet han i Slutningen af sit
Værk (p. 630) erklærer: »Mihi pluribus gravibusque de causis, qnum
odiis par esse non possim, ultra hæc tempora historiam maneam et
laceratam deducere non Ilbuit«. Det var aabenbart ikke de ovenrundoe
Fjender, der dengang kunde skrække ham, og vi tør da antage, at hao
til en vis Grad overhoved ikke har villet dele sit ParUes Fanatisme.
*) Tham, Obrana gaxyka ceského. V Praxe. 1783. Hanke, Empfehlung
der bObmischen Sprache. Brdnn. 1783.
Breve fra Prtg. 105
Repræsentanter i Joseph Jungmann, Venceslav Hanka, Paul
'^afarik, Frants Palackf og flere Samtidige. Den første
Digter af større Betydning var Jan Kollår, hvis •Sldvy
Dreran (d. e. Hæderens Datter) i Aaret 1824 blev udgivet i
Pest, da Skriftet ikke kunde slippe gjennem den ængsteligere
Censur i Prag. Dette noget voluminøse Digt havde størst
Betydning ved sin nationale Tendents, det fandt sine fleste
Læsere ved den Tanke, som især opfyldte Kollår, hans Be-
gejstring for en Forbindelse og Samvirken af alle den sla-
viske Stammes Folk eller det, der nu kaldes Panslavisme.
i/ Bøhmens Aristokrati, der er i Besiddelse af kolossale
Godser, idet disse med de store bøhmiske Skove omfatte en
Trediedeel af Landet, tilhører vel nu kun en forholdsviis ringe
Deel de gamle, historiske Familier — saaledes Familierne
Kaunic, Kinsky, Kolovrat, Sternberg, Cernin, Lobkovic, Wald-
stein, Vratislav — , men en Fraktion af Adelen, hvoriblandt
man ogsaa finder nogle af de nyere Familier, som Familien
Schwarzenberg , begyndte dog nu ogsaa at blive patriotisk;
<ieQ lod sine Børn lære Landets Sprog og understøttede viden-
skabelige og kunstneriske Bestræbelser af national Betydning.
Skjønt det i Aaret 1818 oprettede »fædrelandske Museum ■ i
Behmen blev omfattet med megen Deeltagelse af alle Stænder,
havde dog Adelen den største Fortjeneste af dette Foretagen-
des Gjennemførelse og fremfor Alle de ved storartet Liberalitet
udmærkede, ædle Brødre, Greverne Kaspar og Frants Stem-
berg ^). Ved Siden af dem bør dog ogsaa her nævnes den
daværende Overborggreve i Prag, Grev Frants Kolovrat-Lieb-
steinsky, der ved Museets Stiftelse yttrede nogle senere berømt
*) Palackt, Die Grafen Kaspar and Franc Sternberg und ihr Wlrken fur
Wiaienschafi und Kunst in Bolimen. Prag. 1843. 4®.
106 Breve fra Prag.
blevne Ord: •¥! ere endnu en Nation«, og især Frants Pa-
lacky, der i en længere Aarrække som Stiftelsens aandelige
Fader forestod Redaktionen af det af Museet udgivne, værdi-
fulde litterære Tidsskrift (Casopis éeského Mu8e^m), indtil han
af den bøhmiske Landdag kaldtes til som Landshistoriograph
at forfatte Bøhmens Historie, i ^det fædrelandske Museum«,
der kun endnu bestandig savner en mere passende, mod
Brandfare sikker Bygning, kan man nu see Haandskrifter af
Hus og Ziska — deriblandt den Førstnævntes egenhændige
Opfordring til én theologisk Disputation over hans fra WicletT
overtagne Troessætninger — og en stor Mængde andre dyre-
bare Minder fra Rigets Uafhængighedstid. En anden tilsvarende
Stiftelse, der i Aaret 1831 traadte i Live og strax i For-
bindelse med det fædrelandske Museum, var den saakaldte
Matice Veskd (»åeu éechiske Bidronning«), der skulde under-
støtte Udgivelsen af gode bøhmiske Bøger; ogsaa den havde
i sin første Kurator, Fyrst Rudolph Kinsky, en stor Ms-
cenas, og det er dette Fond, som man bl. A. kan takke for
Udgivelsen af de to uvurdeerlige Værker, Jungmanns kritiske
cechiske Ordbog (Slovnick Cesko-Némeck^) og Safariks slaviske
Antikviteter (Slovanské SiaroUinosti). Paa Grund af det poli-
tiske Tryk, som under det metternich'ske System hvilede paa
Alt, og dobbelt paa alt Bøhmisk, vare Bestyrerne af begge de
nævnte Stiftelser henviste til den største Forsigtighed; det
fædrelandske Museum — mellem hvis første Æresmedlemmer
man ved Siden af Goethe og Guvier ogsaa træffer Prinds
Christian af Danmark (senere Kong Christian VHI) — fandt ofte
Vanskeligheder hos Censuren for Udgivelsen af sit Tidsskrift,
og Navnet Malice Veskd^ der nu igjen faktisk er kommet i
Brug, vakte endog strax saadant Anstød hos Regjeringen, at
det i Førstningen maatte ombyttes med en anden Benævnelse«
Breve fra Prag. 107
Lige over for denne nyvakte litterære Interesse havde
Joseph irs Germanisering af Underviisningsvæsenet ikke heller
koDDet holde sig i sin oprindelige Strenghed; i de lavere
Skoler eller de saakaldte »Triviaiskolert veg det tydske Sprog
i de cechiske Flækker og Landsbyer for den naturlige Brug
af Modersmaalet. Samtidig holdt sig derimod en Lærestol for
det bøhmiske' Sprog, der i Aaret 1792 var bleven oprettet af
Eeiser Leopold — efter at han havde ladet den bøhmiske
Krone bringe tilbage fra Wien til Prag, hvor han igjen lod
^ig krone, som Sønnen, Eeiser Frants, og Sønnesønnen, Keiser
Ferdinand, senere efter ham ^) — , og for Gymnasierne i Bøh-
men anordnedes endog under Keiser Frants's Regjering ved
Hofdekreter i Aarene 1816 og 1818, at der i nogle Timer
skulde gives Undervilsning i det bøhmiske Sprog, en Bestem-
melse, der dog ved en lignende Fremgangsmaade som den,
KoDg Frederik den Sjettes Regjering hos os skulde prøve, un-
derfundigen blev tilsidesat af selve den tydske Overautoritet,
der skulde have vaaget over dens Gjennemførelse. Men derved
bavde man dog ikke formaaet at svække den éechiske Ungdoms
interesse for Bøhmens litterære Gjenfødelse, og under den
for alle nationale Bestræbelser saa gunstige Periode, der var
begyndt efter Julirevolutionen i Frankrig, udviklede der sig
saaledes ogsaa i Bøhmen langsomt, men sikkert Elementer for
en ny Tid. Ulykken blev kun her den samme som paa saa
mange Steder i Europa, at man altfor pludselig af de spæde
Spirer forlangte fuldmodne Frugter, og at Flere, da def^lige
umulige Fordringer ikke kunde opfyldes, med Vægelsind lode
sig henrive af andre Strømninger.
^) Drorsky, Bdhmens koDfglicbe Krone, wie auch die gebrauchlichen
Peyerllchkeiten bei der Hutdigang und KrooDDg des K5nig8 and der
KoDlgiDD. Prag. 1836.
108 Breve fra Prag.
X.
Aaret 1848 kom. Det parisiske Demokraties nye Ideer,
der allevegne iode saa Mange tabe det sunde Omdømme og
allevegne skulde medføre saa megen Fordærvelse, fremkaldte
vel ogsaa i Bøhmen, hvor de saa lidet passede til Forholdene,
i enkelte Gemytter en forbigaaende Forvirring, men hos Fleer-
tallet og længere end paa mange andre Steder blev dog Be-
sindigheden her ei fornægtet. Ved de første Efterretninger
om Februarrevoiutionen kom en Deel Medlemmer af de bøh-
miske Stænder sammen i Prag og besluttede at bede Keiseren
om at sammenkalde en overordentlig Landdag, men samtidig
havde nogle Privatpersoner kraftigere taget Sagen i Baand
ved et Foretagende, som vel ei stemte med de bestaaende
Love, idet disse strengt forbøde enhver fælleds Raadslagning
eller Petition i offentlige Anliggender, men som dog fandt
almindelig Billigelse i Betragtning af de overordentlige Tids-
omstændigheder. En talrig Folkeforsamling i det saakaldte
Venzelsbad i Prag vedtog den Ilte Marts et Andragende, der
opstillede Qorten Krav til Regjeringen, af hvilke de i national
Henseende vigtigste gjaldt lige Vilkaar for det bøhmiske Sprog
med det tydske og en Forening af den bøhmiske Krones Lande,
eller af Bøhmen, Måhren og Schlesien, i en fælleds besluttende
Landdag. Inden den Deputation, der med dette Andragende af-
sendtes til Wien, her den 22de Marts kunde fremstille sig for
Keiser Ferdinand, var det mettemichske System pludselig styrtet
sammen som truffet af en usynlig Haand ; Mettemich blev afske-
diget den 13de Marts, og Keiseren havde den 15de Marts givet
Løfte om en fælleds Repræsentativforfatning for hele Staten.
Keiseren kunde for de bøhmiske Deputerede bemærke, at nogle
Punkter i deres Andragende, til Eiempel om Afskaffelsen af
Breve fra Prag. 109
Censuren, allerede havde ftindet deres Afgjørelse ved det
ieiserlige Patent om den lovede Forfatning for hele Staten,
- der dengang endnu tænktes tilveiebragt ved Overeenskomst
med Udvalgte fra alle de enkelte Landdage — ; andre Punkter
maatte forbeholdes senere Afgjørelse. Da Deputationen den
27de Marts vendte tilbage til Prag med Svaret, var hele
Stadens Befolkning paa Benene og ledsagede den gjennem de
festlig smykkede Gader til den største Plads i Prag, ■ Heste-
torvet«, hvor der ved den her staaende Rytterstatue af den
hellige Venceslav af Erkebiskoppen i Prag med Geistligheden
Uer afsunget et Tedeum, og Deputationen fra en foran Sta-
tuen opreist Tribune forkyndte Indholdet af det keiserlige
Svar. Men imidlertid vare paa den ene Side under den be-
vaegede Tid Fordringerne stegne, og paa den anden Side fandt
man ogsaa Afgjørelsen altfor ubestemt; en ny Folkeforsamling
i Prag vedtog derfor et nyt Andragende til Eelseren, mellem
bvis Krav nu ogsaa var et om Oprettelsen af et særligt
Ministerium for de bøhmiske Anliggender, medens Andragen-
<let tillige fordrede en tydeligere Udtalelse af de to Nationali-
teters Ligeberettigelse og en saadan fælleds Landdag for
Behmen, Måhren og Schlesien, at ikke blot de hidtilværende
SlSDder sammentraadte , men at der ogsaa dertil valgtes Re-
Pnesentanter for andre hidtil udelukkede Folkeklasser. Den
^e April udvirkede den nye Deputation, der med dette yder-
'i^ere Andragende igjen var bleven sendt til Wien, den nye
^Sjørelse — eller, som man i Bøhmen senere har sagt, det
iiye »Majestætsbrev« — , hvorefter Spørgsmaalet om Måhrens
og Schlesiens Forening med Bøhmen vel skulde henstilles til
<len forestaaende Repræsentation for hele Staten, men Lige-
berettigelsen af begge Nationaliteter blev bestemt tilsikkret,
^% en bøhmisk Landdag bevilget paa det i Petitionen fore-
110 Breve fra Prag.
slaaede Grundlag, saaledes at der til de hidtilværende, gamle
Stænder ogsaa skulde vælges Deputerede for alle større Byer
og for ethvert af »Vikariaterne« i Bøhmen. Grev Leo Thun
blev af Keiseren udnævnt til Regjeringspræsident (»Gubernial-
Præsident«) og udskrev nu paa eget Ansvar Valgene til eu
saadan besluttende Landdag. Samtidig havde ogsaa Prag faaet
en Nationalgarde, hvoraf iden akademiske Legion« og den af
^echiske Kunstnere og Litterater udelukkende bestaaende
»Svornosta (d.e. Enigheden) snart bleve de mest fremtrædende
Afdelinger. Man indførte her cechiske Kommandoord, der
skulde afløse de tydske, og af den store Mængde Flyveskrifter,
hvori hiin Tids Bevægelse lagde sig for Dagen, er der et,
der allerede dengang ogsaa foreslog igjen at anlægge den
gamle Nationaldragt
At Cecherne vare et slavisk Folk og ikke blindt vilde gaae
i Tydskernes Ledebaand, kom dengang dog paa en langt mere
betegnende Maade for Dagen. Da det saakaldte »Vorparlament«
i Slutningen af Marts Maaned havde forsamlet sig i Frankfurt
am Main, og denne Forsamling den 1ste April valgte sit
• Funfziger-Ausschussa for at forberede Sammentrædeisen af
en konstituerende Nationalforsamling for hele Tydskland, var
ogsaa den berømte Forfatter af Bøhmens Historie bleven ind-
budt til at møde i Frankfurt for at deeltage i dets Forband-
linger. Palacky svarede ved et aabent Flyveblad, som han
under Titlen af »En Stemme om Østrigs Tilslutning til Tydsk-
land« tilstillede Præsidenten for »der Funfziger-Ausschuss«
i Frankfurt, Hr. Soiron. Han skrev her, at han hverken i
egen Person eller ved i Stedet for sig at sende en anden
•paalidelig Patriot« kunde rette sig efter Indbydelsen, og ban
forklarede sine Grunde.
Breve fra Prag. 111
■Jeg er«, skriver han saaledes, •ingen Tydsker, føler mig
i det Mindste ikke som en Tydsker, og som en blot menings-
og villieløs Ja-Herre have De dog vistnok ikke villet kalde
mig; følgelig maatte jeg i Frankfurt enten fornægte mine
Følelser og hykle eller og ved given Leiiighed tage lydelig
til Gjenmæle. Til det Første er jeg for aaben og fri , til det
Aodet ikke dristig og hensynsløs nok; jeg kan nemlig ikke
bringe det over mit Inerte ved Mislyd at forstyrre nogen
Harmoni, som jeg ikke blot finder ønskelig og glædelig i mit
eget Huus, men ogsaa hos min Nabo«.
»Jeg er en Bøhmer af slavisk Stamme og har med det
lidet, som jeg besidder og formaaer, heelt og for stedse viet
mig til mit Folks Tjeneste. Dette Folk er nu vel kun lille,
roen det var altid et eiendommeligt og for sig bestaaende;
dets Herskere have i Aarhundreder taget Deel i de tydske
Fyrsters Forbund, mefi selv har det aldrig regnet sig til det
lydske Folk og er ikke heller af Andre gjennem Aarhundre-
ders Løb nogensinde blevet regnet dertil. Hele Bøhmens
Forbindelse først med det hellige romerske Rige, derpaa med
det tydske Forbund, var altid kun et reent Regale, hvorom
det bøhmiske Folk, de bøhmiske Stænder, neppe nogensinde
>idste Noget. Denne Kjendsgjerning er vel alle tydske Historie-
forskere lige saa godt bekjendt som mig selv, og skulde den
dog endnu af Nogen drages i Tvivl, er jeg beredt til paa rette
l'id og Sted at gjøre den soleklar. Selv om man antager
— hvad der iøvrigt stedse er blevet bestridt af bøhmiske
Publicister — , at den bøhmiske Krone nogensinde har staaet
i et Lehnsforhold til Tydskland, kan det dog ikke falde nogen
Historiekyodig ind at ville drage Bøhmens tidligere Souverænitet
og Autonomi indad til i Tvivl. Hele Verden veed, at de
tydske Keisere som saadanne aldrig have havt det Mindste
112 Breve fra Prag.
at skaffe med det bøhmiske Folk, at hverken den dømmende
eller udøvende Magt tilkom dem i og over Bøhmen, at de
ikke nogensinde kunde drage Tropper eller andre Regalier
ud af Landet, at Bøhmen med dets Kronlande ikke blev regnet
til nogen af de forhenværende ti tydske Kredse, at Rigs-
kammerrettens Kompetence aldrig strakte sig over dette Land
o. 8. V., og at altsaa hele Bøhmens hidtilværende Forbindelse
med Tydskland maa opfattes og ansees som et Forhold ikke
af Folk til Folk, men af Hersker til Hersker. Naar man derfor
nu fordrer, at man skal gaae ud over det hidtilværende Fyrste-
forbund, og at Bøhmens Folk skal forbinde sig med det tydske
Folk, saa er dette et i det Mindste nyt og for enhver historisk
Retsbasis blottet Krav, som jeg for min Person ikke føler mig
berettiget til at efterkomme, saa længe jeg ikke dertil erholder
noget udtrykkeligt og fuldgyldigt Mandat« *).
Den Maade, hvorpaa Palacky saaledes, da han for første
Gang traadte frem paa den politiske Skueplads, havde taget
Ordet for det elskede Fædreland, vandt levende Bifald hos
hans Landsmænd, og fra denne Tid især blev han efter
større Maalestok end tidligere ogsaa en Leder for sit Folk i
politisk Henseende — indsigtsfuld, forsigtig, udholdende, ærlig,
uegennyttig, uden en Folketribuns glimrende Egenskaber, roen
ogsaa uden de Skyggesider, der pleie at følge med en saadan.
Og ligesom hans Landsmænds Bifald havde fulgt ham, idet
*) Palackfs Flyveøkrift, der er dateret Prag den Ilte April 1848. havea no
gjenoptrykt i hans: Gedeokblåtter. Auswahl von Denkschrifteo, Aufsåtxeo
oud Briereo aua den letxten funfzig Jahren. Prag. 1874. S. 149—155.
En nærmere, med Palack^a anførte Ord stemmende Fremstilling og
Regrilndelse af Kronen Bøhmens statsreUige Forhold til Tydskland
giver Joseph Kalousfk, hlinige Grundlagen des bohmischen Staatsrechtes.
Prag. 1871.
Bre?e fra Prag. 113
hao gjorde den Naturret gjældende, at intet Folk paa Jorden
er berettiget til at fordre , at Naboen skal begaae Selvmord
til Fordeel for det, saaledes fulgte det ham ogsaa, da han
tillige med sit vægtige Ord, som senere Jellachich med Sværdet,
optraadte til Fordeel for det østrigske Monarki. Det var den-
gaog, at han, endnu ei fri for Illusioner om den hos Tydskerne
i den nyere Tid herskende Tænkemaade , fremsatte som sin
Meuing, at »dersom Østrig ikke existerede, maatte man gjøre
de yderste Anstrengelser for hurtigst muligt at skabe et saa-
daDti. Han ^ilde kun, at i det østrigske Monarki skulde
berefler alle anerkjendte Nationaliteter staae som ligeberet-
tigede, dets politiske System skulde ikke længer søges i Cen-
tralisationen, men i en Foederation eller Dnion. Metternich var
efter hans Mening ikke blot falden som Frihedens Fjende,
men ogsaa fordi han havde været den uforsonlige Fjende af al
slavisk Nationalitet i Østrig. Og med Undtagelse af nogle
faa og lidet betydende Yngre, der allerede troede Tiden moden
for en fuldkommen »Panslavisme« , bleve Palackys Ord da
tjgsaa dengang ligesom et Program for alle de østrigske
Slaver overhoved. Hos Tydskerne fandt hans Færd derimod
%ort Misbilligelse. Tingene vare allerede dengang komne
saa vidt, at ikke blot Herredømmet i Italien var blevet op-
givet af de Fleste, men at man fra det tydsk-østrigske og det
tnagyariske Demokraties Side var bleven enig om at dele
Resten af Monarkiet. I Bøhmen selv fattedes der blandt den
lydske Befolkning ikke ivrige Ordførere for det berammede
Frankfurter-Parlament og det paatænkte tydske Keiserrige, og
lier dannede Tydskerne nu i Modsætning til Bøhmernes »Na-
tiooaludvalg« en egen tydsk »konstitutionel Forening«. Aller-
sl*rkeBt fremtraadte dog Vildtydskeriet i Wien, hvor en foran
den keiserlige Residents sammenløben Hob af Studenter stak
8
114 Bre^e fra Prag.
Keiseren selv den nyopfundne trefarvede tydske Fane i Haan-
den, og det østrigske Ministerium, i hvis Spidse Friherre
Pillersdorf endnu stod, lagde mere Vægt paa de wienske
Studenters Skrig end paa Stemningen i de andre østrigske
Lande. Ogsaa for Bøhmens Vedkommende lod Pillersdorf
udskrive Valg til Frankfurt, men ligesom han forgjæves havde
søgt at vinde Palacky ved at tilbyde ham — Protestanten —
det østrigske Ministerium for Kirke- og Underviisningsvæsen,
saaledes blev det ligeledes frugtesløst, at ogsaa det saakaldie
Funfziger-Ausschuss i Frankfurt sendte tre af sine Medlemmer
til Prag for her at bringe det bøhmiske Nationaludvalg paa
andre Tanker. Da en tydsk Doktor Schilling, der havde ledsaget
de tre Deputerede, i denne Anledning fremkom med Trudsler,
talte om, at Bøhmerne, naar de ikke faldt til Føie, skulde
tvinges med det skarpe Sværd, fremkaldte denne ugjæstlige
Optræden igjen Opæggelse paa den anden Side; de éechiske
Studenter trængte ind i den tydske konstitutionelle Forening, hvor
de frankfurtske Deputerede vare tilstede, og fremkaldte herved
saa stor Forskrækkelse, at de Forsamlede løb fra hverandre,
og at Foreningen herefter kun vovede hemmelig at holde
Møde. Da Valget til Frankfurt skulde foregaae i Prag, ind-
stillede der sig her kun tre Personer som Vælgere, saa at
intet virkeligt Valg kunde flnde Sted, og paa samme Maade
gik det ogsaa overhoved til i de forskjelUge andre Valgkredse
i Bøhmen, kun med Undtagelse af de af Tydskerne beboede
Grændseegne.
Den 30te April eller Dagen efter, at det fremmede Over-
mod havde fremkaldt hiint Optrin i den tydske konstitutio-
nelle Forening, sammentraadte en Deel slaviske Notabiliteter
i Pnig og vedtoge som en Protest mod de frankfurtske Over-
greb at udstede en Indbydelse til alle slaviske Folk i Østrig
Breve fra Prag. X15
om at lade sig repræsentere paa en Kongres, der kunde
raadslaae om deres fælleds Interesser. Til den bestemte Tid
oplevede da ogsaa den gamle bøhmiske Kongestad at see
Sammentrædelsen af et Selskab, der ikke var mere nyt for
(let øvrige Europa end for Slaverne selv. Den 1ste Juni 1848
aaboedes den store slaviske Kongres i Prag med en fælleds
Gudstjeneste i Teynkirken, i den hellige GyriUus*s og den hellige
Methodius'^s Kapel, hvorpaa Medlemmerne i Procession begave
sig til den store Sal paa den saakaldte Sophie-Ø (Zofinsky
»drav) i Moldau og her begyndte deres Forhandlinger. Det
var den første Gang i Historien, at Repræsentanter for en
Folkestamme, der kunde tælle 80 Millioner Mennesker, havde
samlet sig fra fjerne Egne for at pleie Raad om fælleds Interes-
ser. Skjønt nogle enkelte Repræsentanter ikke heller manglede
for de under den russiske og tyrkiske Regjering hørende
slaviske Folk, dog alene som indbudte Gjæster og uden gyldig
Stemme ved Raadslagningerne , vare imidlertid de fleste af
Forsamlingens Medlemmer kun østrigske Slaver. I Kongres-
sen holdtes daglige Møder af tre forskjeliige Sektioner; disse
vare en bøbmisk-måhrisk-slovakisk, en polsk-ruthenisk og en
kroatisk-serbisk , og Forhandlingerne dreiede sig væsentlig
Un om de østrigske Slavers sproglige Tilnærmelse indbyrdes
og om deres Ligeberettigelse med de andre Nationaliteter.
Dog finder man ogsaa i Forliandlingeme en Protest fra Kon-
gressen mod den vilkaarlige Sønderriveise af Storhertugdøm-
met Posen, som den preussiske Regjering dengang vilde
gjennemføre, for at Tydskeme ikke der skulde komme i Mi-
noritet, ligeledes de af Forsamlingen udtalte Forventninger
om, at den preussiske og den sachsiske Regjering dog endelig
nu vilde høre op med deres planmæssig drevne Denationaii-
sering af de i Schlesien, Lausitz, Posen, Øst- og Vest-
8*
116 Bre^e fra Prag.
Preussen levende Slaver , Udtalelsen af det Haab , at en
hjerteløs Politik ikke længer vilde forhindre de i Tyrkiet
levende Slaver i ogsaa at udvikle deres Nationalitet og at gjere
den naturligen gjældende, endelig endog et Forslag om »en
almindelig europæisk Folkekongres til Udjevning af alle inter-
nationale Spørgsmaal«.
Jeg har kjendt Tydskere nok, der for ramme Alvor paa-
staae, at Cecherne paa hiint Tidspunkt i Aaret 1848 tænkte
paa at foranstalte en siciliansk Vesper for alle Landets ger-
manske Indbyggere, og m^in kan endnu i Bøhmen træffe dem,
som forfægte denne Urimelighed, der alene kan forklares som
en Følge af, at Samvittigheden talte til Herrerne om, hvor
hovmodigen de saa længe havde misbrugt den seivtagne Magt
til at undertrykke et fremmed Folk. Den ældre Ringeagt og
Haan mod Cecherne var en kort Stund bleven afløst af en
Frygtens Aand, hvorunder Tydskerne selv nu gjentoge de Ord,
som Grev Joseph Mathias Thun, Faderen til Grev Leo Thun,
faa Aar forud uden Frugt havde yttret til dem i en Anbefaling
af Slavismen i Bøhmen: »Lader os taale hverandre som Brødre,
lader os alle være Bøhmere« ^). Men snart indfandt sig dog
atter det gamle Hovmod, og man higede kun efter, at Cecherne
paa en eller anden Maade kunde give Militærmagten en An-
ledning til at nedslaae hele det nationale Liv; fra C^echernes
Side paastaae £nkelte endog, at de Stemmer, der den anden
Pintsedag opfordrede til det Tog forbi Generalkommando-
bygningen, som endelig lod Soldaterne skride ind, vare i
Tydskernes Sold. Ogsaa her kom dog Ulykken vistnok nær-
mest fra saadanne overspændte Hoveder og fordærvelige Folke-
M Der Slawismus in Bohmen. Besprocheii voo Jos. Malh. Grafen v. Thun
Prag. 1845. S. 23.
Breve fra Prag. 117
ledere, som Februarrevolutionens ulykkebringende Aand havde
fremmanet, og for hvilke heller ikke Bøhmen var blevet reent
forskaanet, der nu haanede de Klogskabshensyn, som Statens
beUenkelige Forhold paalagde Fædrelandsvennerne, talte til
den umodne Ungdom om, at man burde sætte Friheden over
Nationaliteten, og ved saadanne Talemaader gik Tydskemes
og Magyarernes Ærinde, idet disse to Nationer netop bestandig
rørte Friheden og Ligheden i Munden for ved disse smukke
Stikord at bringe Slaverne under Aaget. Folkelederne søgte
at vække Mistro til den forestaaende bøhmiske Landdag, fordi
dens Sammensætning ikke var dem demokratisk nok, og den
kommanderende General i Bøhmen, Feltmarschal-Lieutenant,
Fyrst Windischgr&tz, gav dem ved nogle ukloge Foranstaltnin-
ger en let Anledning til at ophidse Mængden. Ligesom det
religiøse og nationale Liv var smeltet sammen i den Periode
af Bøhmens Historie, der strækker sig fra Hussitismens Be-
gyndelse indtil Slaget paa det hvide Bjerg, saaledes havde
man ogsaa i Prag i Foraaret 1848 seet den gamle religiøse
Opposition saand reise sig ved Siden af den nationale Be-
vægelse. Den bekjendte, senere i Klagenfurth som Fange levende
cechiske Præst Kossuth, en Navnefælle, men ingen Slægtning
lil den magyariske Folke tribun, holdt i »Jesuitergaden« —
eller, som den herefter er bleven kaldt, »Carlsgaden« — Præ-
dikener, hvori en fuldkomment hussitisk Aand atter udtalte
^'^9 ^^ P<^^ »Hestetorvet« — eller »Venzelpladsen«, som man
nu ogsaa har villet omdøbe det — holdtes af andre katholske
Geistlige ligeledes under aaben Himmel Messer i Folkesproget,
der overværedes af Tusinder af Tilhørere. Da en af disse
•slaviske Messer« var til Ende om Formiddagen den 12te Juni,
anden Pintsedag, og den største Deel af Tilhørerne allerede
havde adspredt sig, var det, at enkelte Stemmer lod sig høre.
118 Brete fra Prag.
der foresloge Resten at drage i samlet Skare gjennem Staden
og navnlig forbi Generalkommandohuset, nu Sædet for Land-
retten. Ved dette stødte Hoben sammen med en Afdeling
Soldater, der spærrede den Veien, fordi der allerede i nogle
Dage havde gaaet Rygte om, at Studenterne vilde bringe Fyrst
Windischgråtz en Kattemusik. Da Folkeskaren ikke vilde
vende om, kom det her til en Kamp, medens Windischgråtz
endnu selv saa til fra Vinduerne. Et af de første Skud, efter
hvad der siges af en Polytekniker ved Navn Maux, der nu
lever landflygtig i Schweiz eller Amerika, traf, som bekjendt, i
Stedet for Fyrsten, hvem det var tiltænkt, hans ved Siden af
ham i en Vinduesfordybning staaende og, som det forsikkres,
ham kun om Mildhed anraabende Hustru. Hun var en Søster
til den senere ogsaa i Danmarks Historie tilstrækkelig be-
kjendte, i Aaret 1852 afdøde Ministerpræsident Fyrst Felix
Schwarzenberg og en Datter af den Fyrstinde Schwarzenberg,
der omkom ved den bekjendte Brand i Aaret 1810, som for-
styrrede den af hendes Svoger, Østrigs daværende Ambassadør
i Paris, givne Fest i Anledning af Napoleons Formæling mod
Marie Louise. Fortællingerne om, hvad der var skeet ved
Generalkommandohuset, fremkaldte stor Ophidselse i Staden,
ogsaa i Prag hørte man nu i Aaret 1848 Raabene »Barrikadtff
Barrikady^, Kampen var især heftig om Hovedbarrikaderne,
der af de bøhmiske Studenter forsvaredes ved Taarnet, som
danner Indgangen fra Staden til den gamle Bro, ved Univer-
sitetet og ved det fædrelandske Museum, og efter at man
havdt stridt indtil den 14de Juni, rømmede Fyrst Windischgråtz
Staden og lod sine Tropper besætte Hradschin og de andre
omkring Staden liggende, senere i den nyeste Tid omhyggelig
befæstede Høider. Efter hastigt at have draget Forstærknin-
ger til sig, begyndte han herfVa om Aftenen den 16de Juni
c
!
f Brete fra Prag. 119
I
at beskyde Staden , hvis Forsvarere vel vare blevne forøgede
ved nogen Tilstrømning fra den paa sin lovede Emancipation
Qtaalmodig ventende Landbefolkning ^), men som nu forsvars-
løse Uge over for Kanonerne, og navnlig efter at de nærmest
ved den gamle Bro liggende Bygninger vare afbrændte, snart
ikke fandt nogen anden Udvei levnet end ubetinget Under-
kastelse. Nu paafulgte Beleiringstilstanden, og Windischgråtz
blev af Tydskerne baade i og udenfor Østrig bestormet med
Adresser, der takkede ham som en Frelser, der havde gjort
eo Ende paa Slavismen ^). Thi som en Følge af Opstanden
i Pintseugen var ikke blot den slaviske Kongres strax bleven
afbrudt, inden den havde fuldendt sine Årbeider, men ogsaa
den Indkaldelse af den bøhmiske, konstituerende Landdag,
som den fra Wien til Innsbruck flygtede Keiser Ferdinand
her imidlertid allerede havde fastsat, blev nu aldrig kundgjort,
og den bøhmiske Regjeringspræsident Grev Thun fik sin Af-
sked fra dette Embede. Cecherne opgave vel ikke destomindre
endnu ikke deres Haab om den nationale Ligegjørelse , som
de vedblivende tænkte at kjøbe med det Blod, der af slaviske
og navnlig af bøhmiske Soldater, baade i Italien og i Ungarn,
i saa stort et Maal blev udgydt for Opretholdelsen af Keiser-
staten, til hvis Ihukommelse man nu i Prag, paa en af Ba-
*) Afskaffelsen af Hoverivæsenet og af de andre nedarvede Baand , der
endnu gjorde Bondestanden ufri, blev først iværksat efter en af Kei-
seren den 7de September 1848 saniLtioneret Lov.
^ I Anledning af disse Takadresser fandt imidlertid Fyrst Windischgråtz
selv sig forpligtet tU i en Erklæring, dateret Prag den 22 Jani 1848
og aftrykt i Prager constituUonelle Zeitong, at udtale, »dass ich die
Waffengewait keinesioegs zu einem Parteikampfe der NaxionalUåten,
sondern zar Bekåmpfung eines offenen Aufruhrs bemussigt war«.
Nachtrag za dem offenen Schreiben an Herrn Johann Slawick in Be-
treff der Ereignisse in der Pflngstwoche 1848. Von Leo Grafen von
Thao. Mit urkundlichen Belegen. Prag. 1849. S. 24.
120 Bre?e fra Prag.
Btionerne, seer et af Grevinde Schlick bekostet MoDument, der
forestiller den bøhmiske Løve med Indskriften: »Til Erindring
om de i Aarene 1848 og 1849 faldne keiserlig-kongelige
Krigere fra Bøhmen«, og der for saa vidt ogsaa kan siges at
have fundet nogen Anerkjendelse hos Regjeringen, som Kei-
seren har skjænket hundrede af de Piemonteserne fratagne Ea-
noner til det store Radetzky-Monument, der af den bøhmiske
Kunstforening bliver opreist paa Opgangen til Hradschin og
skal forestille Marschallen med Fane i Haanden paa et af
hans Soldater baaret Skjold ^). Men i national Henseende blev
dog Lønnen ingen anden, end at den Tydskhed, som Advo-
katerne og Professorerne i Frankfurt havde tiltænkt BøhmeD,
senere i næsten lige saa fulde Skaaler bragtes Landet under
den fornyede østrigske Absolutisme, der, efter at en Heelstats-
forfatning først var bleven oktroyeret den 4de Marts 1849,
senere, endog uden at denne nogensinde var prøvet, den 31te
December 1849 ogsaa erklærede den for ophævet. Thi der
kan dog neppe tænkes nogen meget større Tydskhed end deD,
der efter saa stor en Maalestok strax tilbageførte det tydske
Sprogs Overherredømme, der regner Cecherne alt det til For-
brydelse, som hos Tydskerne skal gjælde for Dyd, der med Uviliie
seer ned paa den originale, nationale Litteratur, som vedbliver at
fremkomme under de utaknemligste Vilkaar, medens de i Bøh-
men fødte Tydskere her kun pleie at leve af Udlandets Produkter
og sjeldent have frembragt noget Selvstændigt, — der paalægger
Lærerne at indskærpe deres Disciple, hvorledes den østrigske
t
) Deo uoTærende grevelige Familie Radetcliy (egeuUig Radecky a(Radec)
er en ældgammel bøhmisk Slægt; den tappre Fcllherre, Grev Joseph
Wenzel Radetzky, der Især har gjort Navnet berømt, er ogsaa eo af
Røhmens Sønner, han blev 1 Aaret 1766 født i Trebnic ved Selcan.
Vlasak, Der allbohmische Adel. S. 100—101.
Breve fira Prag. 121
Statogsaa i f^eo^ra/)AM* Henseende danner »et naturligt Eéie«,
og som endog har bragt det til, at man fra Ministeriet lader
eo Dr. Wurzbach udgive en periodisk »Oversigt over den
Bstrigske Litteratur«.
Det tungsindige Præg, der i Almindelighed karakteriserer
Tecbernes Væsen, hviler nu i ualmindelig Grad over de Mænd,
der især have repræsenteret den nyere Tids nationale Stræben.
Om der muligen ogsaa heri blander sig nogen Misfornøielse
med den^ei, som man valgte i Krigsaarene, og som dengang
iod Slaverne bringe saa store Ofifre for at opretholde Eeiser-
staten, drister jeg mig ikke til at afgjøre. Det er ikke blot
af Hensyn til den Forsigtighed, som de pinefulde Forhold
paabyde, ikke blot fordi Systemet ei taaler Talefrihed, at man
i Bøhmen i Førstningen ikke gjerne berører den nationale
Sags Stilling, det er ogsaa af en øiensynlig Forstemning og
af et kun altfor hyppigt Mismod, der paa mange Maader
lægger sig for Dagen: Et saadant er det, naar Palacky nu
har opgivet Tanken om at ville fuldføre sin Historie lige indtil
Slaget paa det hvide Bjerg og i Stedet derfor allerede vil
standse ved Kong Ferdinand Ts Valg, hvad der iøvrigt vel
for saa vidt mindre turde beklages, som Manglen paa de
levende Farver, man maaskee stundom kan savne i hans ud-
mærkede Tegning, her nødvendigviis vilde lade sig føle langt
mere. Paa en anden Maade møder den samme Forstemning,
naar man i Modsætning til den Sympathi for den østrigske
Keiserfamilie, der under Krigsaarene var den herskende, nu
træffer en afgjort Forkjærlighed for den russiske Regjering.
Cecheme staae dog ikke Russerne Qernere, end at Kosak-
kerne paa deres Tog igjennem Bøhmen i Aaret 18t3 kunde
gjore sig forstaaelige for Landfolket, og de fremragende Mænd
blandt de østrigske Slaver, af hvilke man træffer flere deko-
122 Brete fra Prag.
rerede med russiske Ordner, uden at de have den samme
Ære i det med Ordensdekorationer ellers rigelig forsynede
Østrig, have overhoved endelig begyndt mere levende at ind-
see, at, hvor mangelfuldt endog Tydskemes Forbund altid har
været, har det dog hos deres østlige Naboer ligesom i de skan-
dinaviske Lande for en meget væsentlig Deel været Savnet af
nogen tilsvarende politisk Forbindelse, som den tydske Stam-
me hidtil kunde takke for sin overdrevne Indblanding i
den oprindelig fremmede og uafhængige Riger. Medens
Tydskerne i Bøhmen ikke lægge Skjul paa deres afgjorte
Forkjærlighed for Preussen, hvor Kong Frederik II allerede
i- det forrige Aarhundrede ikke blot havde kastet sine Øine
paa Schlesien, men ogsaa paa Bøhmen, og det kjendeligen
er en medbestemmende Grund for deres Uvillie mod det
^echiske Væsen, at denne Nationalitet dog altid vilde fore-
trække Østrig for Preussen, saa man omvendt under den
sidste Krig i Orienten Cecherne ikke fordølge deres levende
Deeltagelse for Russerne, saa at enhver for Russerne ugunstig
Efterretning fra Krigsskuepladsen vakte almindelig Bekymring
og Deeltagelse i det éechiske Prag. Det synes derfor vel
muligt, at den tydske, germaniserende Politik, som for en
saa stor Deel har havt sin Oprindelse fra det egoistiske Hen-
syn til Dynastiets private IVlagtinteresse , i Længden paa den
ene eller anden Maade ogsaa vil vise sig fordærvelig for den
habsburgske Æt.
Johannes v. Mtiller, Tydskernes feirede Historieskriver,
pleier gjerne der, hvor han omtaler nogen af sine Heltes
Undergang, at udtrykke sig saaledes: Han tabte Troen til sig
selv og'saa faldt han. Sætningen er vistnok mindre nøiagti-
gen udtrykt, for saa vidt som al Tro dog tilsidst kun kan grunde
sig paa Naaden ovenfra, men det Samme, som han har til-
Brete fra Prag. 123
Mgtet, tør siges om Nationerne, og det nationale Mismod, der
DQ, Ted Siden af Uvillien mod de tydske Undertrykkere, findes
bos Cecherne, kan derfor vistnok med Grund vække Betæn-
kelighed om deres Fremtid. Paa den anden Side fremvise
de derimod netop nu og i stedse større Grad en , trods det
stedmoderlige Tryk, trods de ovenfra for al national Udvikling
hermetisk tillukkede Porte, dog rigt fremblomstrende Littera-
tur, som den tydske Journal -Phraseologi ikke vil kunne
bortdemonstrere , ligesom det Ord, som man har tillagt den
afdøde Fyrst Felix Schwarzenberg , at man vel kan støtte sig
paa Bajonetter, men ikke sætte sig paa dem, ogsaa fremdeles
vil blive gjældende om enhver Tingenes t Ordning«, der alene
er grundet paa fremmed Indblanding og fremmed Vold.
Mig har det forekommet, som om Tydskheden og det hele
Regjeringssystem især tydeligen røber Svaghed ved den for
de germaniske Herrer kun lidet hæderlige, altfor synlige Frygt,
der stadig nægter Slaverne at kæmpe med Uge Vaaben.
Dersom de slaviske Folk i Østrig og navnlig Cecherne
virkelig vare Nationaliteter, som af naturlige, nødvendige
Aarsager laae for Døden, som Himlen selv havde opgivet,
da behøvede de tydske Braminer ikke saaledes som nu at
nægte disse stakkels nationale Parias Lys og Luft i de Øie-
blikke, som endnu vare dem levnede, de behøvede ikke at
komme i Affekt ved det mindste Tegn paa, at Livet endnu
pulserer. Ved Koncerter i Prag bruger man, ligesom ved
Musikforeningens i Kjøbenhavn, gjerne tydske Texter, men
naar stundom en bøhmisk Sang leilighedsviis lyder, og Cecherne
da ikke udeblive med deres »fortræffelig, fortræffelig« (vybome,
vyborn^)^ skjære Tydskeme let Ansigter, og selv har jeg ret
levende under mit Ophold i Prag kunnet sande Rigtigheden
af, hvad alierede Balbin for saa lang Tid siden skrev i sin
124 Braye fra Prag.
Apologi for det slaviske Sprog, at Deinlig »Tydskerne, naar
de høre Bøhmisk tales i Bøhmen, betragte dette som en For-
nærmelse mod sig og strax ligne de kalkunske Haner, naar
disse reise Kammen og feie Jorden med Vingerne, idet de
ikke kunne taale at høre paa, hvad der siges, men byde, at
man skat tie stille eller pakke sig bort« ^). En atienaarig,
talentfuld Hamburgerinde , en Frøken Frederikke Gossmann
fra Burgtheatret i Wien, optraadte som Gjæst paa det
Mstændiske« Theater i Prag, hvor hun gjorde stormende
Lykke i »die Grille«, et af Charlotte Birch-Pfeififer efter en
Fortælling af Georges Sand bearbeidet Skuespil. Da hun efter
den underlige, her ogsaa gængse Skik ved sin Afsked fra
Prag blev fremkaldt ni Gange, tillod hun sig tilsidst, under
Blomsterregnen, paa Bøhmisk at sige Publikum Godnat: Dobrau
noc (udtalt dobro noz). Da var det, medens Cechernes Jubel
frembrød, som om det fornemme tydske Selskab med det
krigeriske OfHceerspersonalc , hvis Yndling hun havde været,
pludselig var blevet stukket af en Slange ; man maatte næslen
troe, at en Udpibning forestod, og den næste Dag kunde man
i Prag allevegne kun høre Tydskerne tale om det Forskræk-
kelige, at Demoiselle Gossmann havde sagt: Dobrau noc.
Men der synes dog i Sandhed at være noget brøstfældigt i
den hele Status, hvor en saadan Rystelse kan afstedkommes,
fordi en ung Pige i et uforsigtigt Øieblik og under saa for-
mildende Omstændigheder begaaer den Feil at sige : Dobrau noc.
*) Ul si qucm in Ruhemia bohemlce loquentcm audieriul Theutoiitci, Isdi
exislimationem siiam puteiit, crlstas continuo erigaut, velut mcleagrt-
des srii galli Indici, alls humum verrant, et paUentiara audieiido prs-
stare noo posslnt jubeautque siJere aut facessere. Diasertatio apoJo-
geUca pro Jingua Siavontca, præcipue Bohemica p. 6.
BreTe fra Prag. 125
Dengang disse Breve, der stamme £ra et Ophold i Behnien
i Aaret 1857, fremkom her, bestod endnu i hele Østrig ^det
Bach 'ske System^, hvis Absolutisme paa flere Maader kunde
minde om det terroristiske Regjeringssystem under Keiser Fer-
dinand II. Siden kom der vistnok Øieblikke, der gave Haab
om, at der skulde aabne sig en bedre Fremtid for Cecherne,
meo disse Øieblikke bleve snart kun fulgte af grusomme Skuf-
felser. Efter den italienske Krig i Aaret 1859, der Syd for
Alperne gav det tydske Herredemme et saa alvorligt Knæk og
allerede syntes at skulle medføre Ostrigs Opløsning, blev Minister
Bach afskediget i August 1859, og i den østrigske Stat begyndte
atter de konstitutionelle Forsøg. Først blev det østrigske Rigs-
raad, der hidtil kun havde været et af Erkehertugerne og af
Personer i høie Embedsstillinger sammensat Statsraad, ved en
den dte Marts 1860 udstedt Indkaldelse af nye Medlemmer af
Keiseren omskabt til det forstærkede Rigsraad, der paa sin Maade
kom til at svare til Rigsraadet, som i Danmark fremkaldtes ved
Forordningen af 26de Juli 1854. Da Magyarerne, om endog
efter deres udtrykkelige Udsagn kun som Privatpersoner, ogsaa
deeltoge i dette forstærkede Rigsraad, der traadte sammen den
31te Mai, og hvis Indvilligelse herefter skulde kræves til Paalæg
&f nye Skatter, bleve her de aristokratiske og foederalistiske
Elementer overveiende over det tydske Parties Eenhedstendentser,
og som Resultat af Raadets Forhandlinger udkom det keiserlige
noigjenkaldelige'* Diplom af 20de Oktober 1860, der væsentlig
bvilede paa den samme foederalistiske Grundtanke, hvorfor alle-
rede Palacky i Aarene 1848 og 1849 var optraadt, idet det
g&v Udsigt til en Forfatning, der vilde tage Hensyn til de en-
kelte Landes historiske Ret, uden Tvang forene dem til et Hele,
give aUe Nationaliteter Ligeberettigelse, og saa vidt muligt lovede
<le enkelte Lande Selvregjering. Diplomet gjorde ogsaa i det
Hele taget et gunstigt Indtryk blandt Autonomisterne, men dette
kunde ikke siges om den Maade, hvorpaa det blev gjort gjældende
ved Rigsforfatningen eller Patentet af 26de Februar 1861. Den
polske Grev Agenor Goluchovski, der i Aaret 1859 var bleven kaldt
til Wien og udnævnt til Indenrigsminister, og som særdeles havde
bidraget til Oktoberdiplomet, var efter dettes Antagelse bleven ad ost
*fTydskeren, Ridder v. Schmerling. Denne blev dot overdraget at
gjennemføre de af Keiser Frants Joseph i Diplomet udtalte Hen-
sigter, og ligesom den af denne Minister udarbeidede Grundlov
fremkom som en ny oktroyeret Forfatning, uden nogen saa dan
foregaaende Medvirkning af de forskjellige Lande, som ved An-
tagelsen af Keiser Carl VI*s pragmatiske Sanktion i det forrige
126 hnye fra Prag.
Aarhundrede, saaledes var Forfatningen ogsaa atter kun bleven
et nyt Udtryk for de centralistiske Ideer, der havde ved den
kun saare lidet været Spørgsmaal om at indrømme nogen vir-
kelig Autonomi. Men for alle ikke -tydske Folk i Østrig er
Centralisation eensbetydende med Germanisation. Baade af egen
Tilskyndelse og for at vinde Sympathier i Tydskland havde
Schmerling i heieste Grad begunstiget det tydske Element i
Østrig saavel ved Ordningen af Valgene til det nye Rigsraad,
som Februarforfatningen indførte, som ved de andre samtidige
Stat n ter, der ordnede Valgene til de forslgellige særskilte Land-
dage. Saaledes havde navnlig ogsaa den sch merlingske Valglov
for Bøhmens Landdag, der hverken stemmede med den ældre
fra Tiden førend 1848 eller med den i dette Aar lovede, ved
Hjælp af en kunstig Indretning af Valgkredsene og af det saa-
kaldte Gruppesystem, som det senere har viist sig, tendentiøst
sørget for, at Tydskeme kunde sende de fleste Repræsentanter
til Landdagen, skjant de i Landet selv, endog efter deres egne
Angivelser, kun udgjøre de to Femtedele af Befolkningen. Ma-
gyarerne (med Kroater, Slovaker, Serbere) vilde aldeles ikke an-
erkjende det nye Rigsraad, men Cecherne lode sig dog, om
endog ei uden Reservationer af Bøhmens gode Ret, i Haab om
en bedre Udvikling, ligesom Polakkerne repræsentere i Wien,
medens Kciseren fra sin Side den Idde April 1861 lovede en
til ham sendt Deputation fra den bøhmiske Landdag at lade sig
som sine Forgængere krone i Prag. Da Februarforfatningen
imidlertid havde maattet standses ved Manifestet af 20de Sep-
tember 1865, indtraadte en restituHo in integrum.
Den nye Krig med Preussen, der, inden nogen anden Ordning
endnu var bragt i Stand, igjen førte Ostrig til Afgrundens Rand.
lod dets tydskc Politikere indsee, at det tydske Elements Herre-
domme ikke lod sig sætte igjennem i hele Monarkiet, og at de
maatte opgive Magten i Østen for at bevare den i Vesten. I det
samme Aar 1867, hvori Magyareme opnaaede deres nye Forfatning,
udkom den 2 Ide December den yngste Forfatning, der skulde gja'Ide
for „Hans Majestæts øvrige Lande"*, og hvorved al betydnings-
fuld Lovgivning for disse paa denne Side af Leitha fremdeles
og yderligere skulde være koncentreret i Wien. Det undgik
ikke Cecherne, at hele denne Dualisme kun var en politi.«k
Maskine, beregnet paa at undertrykke Slaverne, og de vilde ikke
finde sig i, at Kongeriget Bøhmen kun blev gjort til en Pro-
vinds af dette nyskabte Cisleithanien , hvorved det kunde vtere
udsat for i Tiden med dette at overføres i „det store Fædre-
lands"* Skjød. Den bøhmiske Landdag, hvori Cecherne dengang
Brete fra Pug. 127
odgjorde Fleertallet, vægrede sig nn gjentagende ved at lade
% repræsentere i den cisleithanske Fælledsrepræsentation i Wien,
og denne Modstand blev fortsat gjenneni flere Aar, skjemt de
Bje éechiske Blade stadigen undertryktes, deres Udgivere idemtes
nuDgeaarige Fængselsstraffe, og Prag endog iAaretl868 i læn-
gere Tid var erklæret i Beleiringstilstand. Træt af Tjdskemes
hidtil frugtesløse Bestræbelser for at opføre en Konstitution paa
den centraliserende Basis foretrak Keiser Frants Joseph da tilsidst
selv at gaae i den modsatte, foedoralistiske Retning, idet han
den 6te Februar 1871 overdrog Statholderen i Øvre-Østrig, Grev
Hohenwart, at danne et nyt Ministerium, der vel ikke vilde
give Afkald paa Statseenhedens uundværlige Attributer, men
ved Siden af disse vilde give alle berettigede Eiendommeligheder
deres Raaderum og. saa vidt muligt tilfredsstille Kravene paa den
nationale Ligeberettigelse. £t Par af Ministeriet iHohenwarts
Medlemmer var Cecher; som Justitsminister indtraadte nemlig
Professor Habietinek og som Minister for Kultus og Underviis-
ning Ministerialraad Joseph Jeriéek, der ovenfor er bleven omtalt
^m den af den yngre Slægt, der allerede i Aaret 1857 lovede
9aa meget ; af Polakkerne optoges Grev Grocholski som Minister
uden Portefeuille. De tydske Delegerede i det cisleithanake
Higsraad gjorde det nye Ministerium al den Modstand, som de
formaaede, de opbragtes over det af Grev Hohenwart udviklede
Program, hvorefter Landdagene skulde være berettigede til at
tage Beslutninger i flere af de Sager, der hidtil havde været
forhandlede i Rigsraadet, men med Hensyn til hvilke dettes
Myndighed herefter kun skulde bestaae i at kunne heelt tiltræde
eller heelt forkaste Landdagenes Afgjørelser. Med 63 Stemmer
mod 46 — de sidste fra Gab'cien, Bukovina, Dalmatien, Istrien,
Triest, Gørz, Krain og Vorarlberg — henvendte de Deputerede
fra de i Rigsraadets andet Huns repræsenterede Lande sig til Kei-
seren med en Mistillidsadresse mod Ministeriet Hohenwart, men
Keiseren besvarede Adressen med at udtale sin Tillid til, at netop
dette Ministerium vilde søge paa forfatningsmæssig Maade at
bringe den langvarige Forfatningsstrid til Afslutning og ved
Foi soning bevare Østrig for nye Rystelser. Derefter ble ve den
I Ode August saavel Rigsraadets Deputeredes Huns som alle de
Landdage, der til dette havde sendt de ultratydske Repræsen-
tanter, opløste af Regjeringen og nye Valg fastsatte. Til
Wien kaldte Tillidsmænd fra de slaviske Lande — for Bøhmens
Vedkommende især Palack^s Svigersøn , Dr. . Frants Rieger, der
havde en tre Timers Samtale med Keiseren — vare imidlertid
med Regjeringen snart blevne enige om de Betingelser, hvor-
128 Breve fra Prag.
under de vilde slutte sig til Ministeriets Program, og da Mini-
steriet Hohenwart ogsaa i de reent tydske Lande havde ikke faa
Tilhængere blandt Adelen og Geistligheden, vandt det ved Val-
gene til de opløste Landdage en stor Seir, saa at det havde al
Udsigt til nu at faae en saadan Delegation til Rigsraadets Depu-
teredes Huus, at det her med et Fleertal af to Trediedele (med
157 mod 66 Stemmer) vilde kunne see sit Program gjennemfert.
Det var især Valgene i Øvre-Østrig og i M&hren, der havde
gjort Udslaget. Den 14de September aabnedes samtlige Land-
da(][e, ogsaa Buhmens nu igjen sammentraadte Landdag, for at
forhandle -Regjeringens Forslag om nye Valglove og Landdags-
statuter. I det Reskript af 12te September, som i Prag blev
oplæst af Behmens nye Statholder, Grev Choteck, lovede Eei-
seren, „ihukommende Kronen Behmens statsretlige Stilling*",
snart at lade sig krone i Prag, medens han samtidig udtalte sin
Tillid til og Glæde over, at Landdagen vilde vise sig villig til
ut bringe Landets Retskrav i Samklang med de andre Landes
berettigede Fordringer. Cecheme modtoge den keiserlige Med-
delelse med tordnende Slavaraab og nedsatte eenstommig et stort
Udvalg, der i sin Betænkning i alt Væsentligt tiltraadte det
forelagte Udkast til en ny Valglov og et Forslag om en Lor
til Beskyttelse af begge Nationaliteter, hvorefter Landdagen, især
af Hensyn til den af Monarken allerede aflagte Ed, vedtog den
med Magyarerne trufne Overeenskomst og nu ligeledes gik ind
paa, at ogsaa Bøhmens Landdag herefter skulde sende en De-
legation til det cisleithanske Rigsraad. Cecherne gik ind paa, at
denne Delegation, i Overeensstemmelse med Regjeringens For-
slag, skulde være sammensat saaledes, at i det Mindste en Tredie-
deel af de Valgte maatte tages af den bøhmiske, og i det Mindste
en Fjerdedeel af den tydske Nationalitet, men forbeholdt derhos
bestemt i de 18 saakaldte Fundamentalartikler, som de opstillede,
Landet Afgjørelsen af alle ikke-fælleds Anliggender, navnlig den
hele Lovgivning om Undervi isnings væsenet og Justitsvæsenet, og
en hertil svarende særskilt Administration med en bøhmisk Hof-
katitsler i Spidsen. I samme Retriing havde allerede, da Om-
slaget kom, nogle af de andre Landdage ogsaa udtalt A^;
Tydskerne vare i Færd med at miste et Herredømme over an-
nekterede Befolkninger, som de havde udøvet i Aarhundreder,
et Supremati over fremmede Lande, som de havde vænnet .m
til at betragte som deres egne Enemærker.
Paa mange Maader lagde da ogsaa det tydske Parties For-
bittrelse sig for Dagen. I Wien angreb den tydske Pre««e
Regjeringen i en revolutionær Tone, selv Keiserens Person
Breve fra Prag. 129
^ksanede den ikke, den henviste til Muligheden af en forneden
Abdikation. Den tilskyndede Tydskerne i de Landdage, hvor
de havde været eller vare komne i Minoritet og ei som Fleertal
kuode forkaste Lovforslagene, til at udtræde, og Raadet blev
fulgt saavel i Landdagen i Linz som i Landdagene i Prag og BrOnn,
tnedens de Udtrædende derimod samlede sig til Protester mod
.det nye slaviske Rigsraad^. Da den nye Underviisningsminister,
Joseph Jeri^ek, indfandt sig ved Universitetsfesten i Wien (den
9de Oktober 1871) i Anledning af det aarlige Rektorskifte, blev
ban modtagen med Mishagsyttringer, og da den fratrædende Rektor
blandi de i Aurets Løb indtraadte Forandringer i Universitetets
Lererstand ogsaa nævnte, at to af Professorerne vare blevne Med-
lemmer af Ministeriet — foruden Habietinek som Justitsminister
ogsaa Schwaberen Sch&ffle som Handelsminister — , istemte de
tydske Studenter og ivrigste Agitatorer saadanne Pereatraab ved
di^e Navne, at Jeriéek fandt det passende at forlade Salen.
Disse Demonstrationer af Hjemmetydskerne vilde dog ikke alene
bave standset Ministeriet Hohenwart, men det gjaldt om denne
Krisis, hvad Rieger, der med en anden af Cechernes Førere, Grev
Henrik Clam-Martinic , var ilet til Wien for at forebygge Om-
.^laget, efter dette udtalte for Cechernes paa Banegaarden i Prag
Ventende Mængde: „Kun eet Skridt adskilte os endnu fra det
tilstræbte Maal; da traadte fremmede, ukaldte Elementer til, og
vi dreves tilbage"^. Det fremmede Tryk paa Vægtskaalen kom
deels fra det nye, over Frankrig triumpherende Tydskland med
Fjrst Hismarck i Spidsen, deels fra Magyarerne, hvis Premier-
minister Grev Julius Andrassy nu blandede sig i Cisleithaniens
Anliggender. I Wien fandt disse en Støtte i Fællesmin isteren for
de udenrigske Anliggender, Grev Beust, med hvis Billigelse
Ministeriet Hohenwart var blevet dannet, men som havde viist
9\g for svag til at holde Stand mod den tydske Agitation
og saaledes under hiin Scene i den wienske Aula, hvor de andre
Ministre haanedes, svigtende disse havde fundet sig i at blive
Ojenstand for Studenternes Leveraab. Det kostede dog Keiseren
en haard Kamp, inden han fandt sig nødt til at give efter for
den tydsk-magyariske Pression og at forkaste Cechernes „ Fun-
damentalartikler ^, og idet han antog et nyt Ministerium, traf
hans Unaade for saa vidt ogsaa Grev Beust, som denne nu
maatte fratræde sin hidtilværende Stilling og som Gesandt gaae
I il London. Til Ære for det fratrædende Ministerium Hohen-
wart kunde det vidnes, at det ikke havde kjendt til en eneste
af de Arrestationer, Domfældelser og Fængselsstraffe for politi^^ke
9
130 Breye fra Prag.
Forseelser, hvorpaa alle de forskjellige centralistiske Ministerier
vare saa rige.
Det var Fyrst Adolph Auersperg, der, medens Grev Andrassy
blev Beust's Efterfelger som Monarkiets fælleds Udenrigsminister,
dannede det nye cisleithanske Ministerium, som det var forbeholdt
at gjennemføre. det dualistiske System. Ved nu omvendt at
opløse en Række af de Landdage, hvortil det forrige Ministerium
havde kunnet støtte sig, opnaaede man i en ny Samling af Rig8-
raadets andet Huus at faae det fornødne Fleertal af centralistisk
sindede Repræsentanter. Dette gjaldt ogsaa om den Delegation,
som na indfandt sig fra den bøhmiske Landdag, der var blandt
dem, hvortil man havde prøvet paa at lade foretage nye Valg.
Det tydske Parti, hvis Seirsruus viste, hvor stor dets Angst
havde været, havde ikke forgjæves indskærpet, at ^ Foden skal
sættes paa Nakken af Cecheme*^, og at „Cecherne skulle regjeres
med en Jernhaand**. Den 6echiske Presse maatte friste en haard
Skjæbne, idet et stort Antal af éechiske Bladudgivere og For-
fattere, der ikke ydmygt nok imødegik de tydske Provokationer,
for foregiven Ophidselse til Had mod de forskjellige Nationali-
teter idømtes FængselsstrafiTe , medens der for de daglige Bag-
talelser og Forhaanelser af Cecherne i tydske Journaler ikke
blev gjort noget eneste Ansvar gjældende. Da Valgenes Udfald
beroede paa at faae Fleertallet for sig i de store Grundbend-
deres Gruppe, og éechiske Massedeputationer i denne Anledning
henvendte sig til disse, betænkte den kommanderende General i
Bøhmen, Feltmarschallieutenant, Baron von Koller, der nu ogsaa
var bleven udnævnt til Statholder i Bøhmen, sig ikke paa at
straffe de ivrigste Ledere ved at hjemsøge dem med stærk Mi-
litærindkvartering. Cecherne klagede ogsaa over de største
Vilkaarligheder ved Valglisternes Affattelse og holdt sig, efter
at Modpartiets Seir var bleven afgjort, nu for deres Vedkom-
mende tilbage fra Landdagen, der ved de store Grundbesidderes
Valg havde faaet et tydsk Fleertal og saaledes kunde sende 40
Tydskere som Bøhmens Repræsentanter til Rigsraadets nye Sam-
ling. I Aaret 1878 kunde det cisleithanske Rigsraad da endelig
ogsaa vedtage en ny Valglov , der i Stedet . for de tidligere
Delegationer fra Landdagene indførte direkte Valg til de Depn-
teredes Huus, og saaledes, at der f. Ex. for 80 Pladser, som
den éechiske Befolkning i Bøhmen kan besætte, er tildeelt Tydsk-
bøhmerne 50. Dualismen var bleven gjennemført i sine Kon-
sekventser, den slaviske Folkestamme paa begge Sider af Leitha
stillet som en underordnet Race lige over for de to „KaUurfolk"*.
Breye fra Prag. 131
Hvad der vistnok ikke mindst bidrog til den Heftighed,
brormed Tjdskerne i Å.aret 1870 atter optraadte imod Cecherne,
rar den Omstændighed, at man netop dengang var bleven gjort
opmærksom paa, at det Cechiske gjorde Fremskridt paa Sprog-
^ændseo. Saaledes gav dengang en i Bøhmen bosat Tydsker
i et Brev til ^Kdlnische Zeitung'' (oversat i ,, Fædrelandet«" 1870.
Nr. 135) denne Oplysning: ,,Hvo der i 25 Aar har kjendt
Bøhmen og reist omkring i Landet, vil med Rette blive for-
baoaet over den stedse voxende Formindskelse af den tydske
Befolkning og dens Fortrængelse af Cecherne. Det er ikke alene
i Prag, at man hvert Aar hører mindre Tydsk og derimod
jeToligere Cechisk, men ogsaa i Kredsene Leitmeritz, Reichen-
^^ og Saaz og langs- den hele bøhmisk-sachsiske og bøhmisk-
sciilesisko Grændse, hvor der tidligere udelukkende boede Tyd-
skere, seer man, at disse ere i stærk Aftagende og fortrænges
af Cecherne**. Denne Sprogets Fremgang maatte være saa meget
mere paafaldende, som den ingenlunde kunde hidrøre fra nogen
større Gunst, der oven fra var bleven det Cechiske til Deel.
Medens det Bach'ske System endnu stod ved Magt, havde man
ikke sjeldent kunnet høre den Mening udtales af Cecher, at den
herskende Absolutisme var den nationale Sags største Hindring,
men de skulde snart erfare, at trods de konstitutionelle Former
kan en fremmed, Qendtlig Stammes Vælde vise nok saa megen
Hensynsløshed mod nationale Krav som nogen enkelt Herskers
absolate Regjering. De éechiske Studenter have, efter at den
bach'ske Reaktionstid ophørte, kunnet gjenoptage den i Aaret
1848 anbefalede Nationaldragt — med „den slaviske Hat^ fslo-
vansky klobauk)^ den med Snorer besatte Frakke og de til halvt
op paa Læggen naaende Støvler — , de have med deres store
Stokke med Zizkahovedet til Haandtag kunnet valfarte til Con-
stanz for her i større Skare paa den Dag, da Hus blev brændt^
at staae skimlede om den saakaldte „Hussenstein^, der siden Aaret
1862 betegner Baalets Sted, og man har ligeledes i Bøhmen kunnet
feire Femhundredaarsdagen for Hus's Fødsel i Hussinec, i Prag
kunnet give en Plads Navn af Zizkapladsen og kunnet omdøbe
Dominikanergaden, ved hvilken det nedrevne Bethlehemskapel
fordum laa, til Husgaden, men i det Væsentlige har man ikke
formaaet at forandre Forholdene mellem de to Nationaliteter.
1 de afgjort åechiske Egne kunde der vel nu i de høiere Skoler
tages noget større Hensyn til Modersmaalet, og i September 1868
blev det af det østrigske Handelsministerium tilladt Bøhmen
ogsaa at telegraphere i det éechiske Sprog — hvad der saa længe
havde været nægtet — , men da Landdagen i Prag, hvor Cecherne
9«
132 Breve fra Prag.
endnn dengang adgjorde Fleertallet, i Aaret 1865 havde ved-
taget en almindelig Bestemmelse, hvorefter der, ligesom Cecherne
lære Tydsk, ogsaa skulde gives nogle Timers Underviisning i
Cecliisk i de tydske Skoler, og da denne Bestemmelse under
Titel af „Lov om Gj en nemførelsen af Ligeberettigelsen af begge
Landssprog ved Skoleunderviisningen^^ den 18de Januar 1866
ogsaa havde faaet den keiserlige Sanktion, saa man Tydi^keroe
i Bøhmen, der paa nogen Maade havde Raad dertil, sende dere.<
Sønner til Sachsen ^for at fritage dem for hver Uge at spilde
nogle Timer med at lære det i deres senere Liv aldeles unyttige
éechiske Sprogø, og Raabet i Tydsklands Blade over „denne
skrækkelige Lov", „denne Sprogtvangslov" blev tilsidst saa stærkt,
at Loven i Aaret 1868 blev tagen tilbage. Allerede i Aaret
1866 havde den bøhmiske Landdag ogsaa forhandlet et af Rieger
indbragt Forslag, der sigtede til ^Gjennem førelse af begge Na-
tionaliteters Ligeberettigelse vod dit pragske Universitet", roen
da der, efter at Ministeriet Hohenwart var kommet til Roret.
blev større Fare for en Reform i denne Retning, der, ^^om
Tydskerne ikke uden Grund forud.saae, snart kunde lede til Uni-
versitetets fuldstændige Cechisering, erklærede „der Verfassung^-
verein der Deutschcn in BOhmen^^ en saadan Sam virk cu af
tydske og éechiske Professorer for en Umulighed; „Gjeunem-
férelsen af Dualismen med Hensyn til Forelæsninger", 6aHled<'!>
hed det i deres Henvendelse af 27de Marts 1871 til de tydske
Deputerede i det cisleithanske Rigsraad, „kan ikke acceptere.^
af Tydskcrne, deri ligger det tydske Universitets Ruin som
uundgaaelig Konsekvents". Fremdeles blev det mod det af Mi-
nisteriet Hohenwart fremlagte, af Cecherne anbefalede Lovfor^Ia«:
„til Beskyttelse af den lige Ret for den bøhmiske og den tydske
Nationalitet i Kongeriget Bøhmen", hvorefter alle Embedsmænd.
8om kom i Samkvem med Befolkningen, skulde forstaae begge
Sprog, fra tydsk Side paastaaet, at „Tydskerne krænkes paa den
raaesto Maade, naar det 6echiske Sprog skal paatvinges for
overhoved at kunne opnaae en Stilling som Embedsmand i B<)li«
men", medens Cecherne gjorde gjældende, at deres naturligt'
Forslag ingenlunde kunde kaldes Sprogtvang, eftersom det jo er
en fri Sag at søge Embede, og man lige saa gjerne kunde kalde
det Sprogtvang at kræve af en philologisk Kandidat, at han
skal forstaae Latin. Da, efter Ministeriet Hohenwarts Fald, i
Aaret 1872 det nye tydske Universitet blev aabnet i Strassburg.
()*,'. blandt de andre Nationaliteter, ogsaa Professor Helfert, led-
saget af fire tydske Studenter, indfandt sig her som Repræ.«cn-
tation for Bøhmens Universitet, fremkom de éechiske Studenter
BréTe fra Prag. 133
med en Protest, hvori de anførte, at de udgjorde de tre Fjerde-
dele af den studerende Ungdom i Prag, men denne og lignende
Protester have ikke standset den nye Regjering, der strax havde
begyndt sin Virksomhed med at foretage en ny tydsk ^ Revision*^
af Skoleforholdene i Bøhmen. Med klar Bevidsthed om, at
national Dannelse er national Magt, er hos de østrigske Tyd-
skere paa denne Side af Leitha Tanken om en national Høi-
skole for Cecherne eller Slovenerne Gjenstand for en lignende
Ugunst som den, hvormed de „liberale^ Magyarer paa den anden
Side af Leitha saa vandalsk hos Slovaker og hos Serbere
Inkke de Gymnasier, der skulde havt det slaviske Moders-
maal til Underviisningssprog, og hemme de Foreninger, der
Aulåe fremme den nationale Litteratur. Naar man fra tydsk
$ide i de sidste Aar kjendelig har fattet forøget Haab om en
Tid, hvori ogsaa i Bøhmen kun Stedsnavnene skulle vidne om,
at Landet engang har tilhørt en slavisk Befolkning, maae
Cecherne for saa vidt ogsaa siges selv at have ydet det en ny
Støtte, som der i deres hidtil saa enige Rækker indtraadte en
Spaltning derved, at 7 Deputerede af de saakaldte unge Techer,
der omtrent svare til Yderligheds -Partierne i andre Lande,
allerede i Aaret 1874 fandt sig i at tage Sæde i den bøhmiske
Landdag — skjønt hér hidtil kim til Staffage for deres tydske Magt-
havere — , hvorimod de saakaldte Gammelcecher eller det egentlige
Nationalparti henge vedbleve al betegne en saadan Fremgangs-
maade som eenstydigt med at spænde sig selv for Triumpha-
toremes Vogn og først nyHgen have overtalt sig til at gjøre
det samme Skridt I den Erklæring af 24de September 1878,
hvormed 81 Medlemmer af dette Parti nu anmeldte deres Ind-
trasdelse i den bøhmiske Landdag, fastholde de dog Cechernes
tidligere Protester mod den gjældende Valglov og lægge ikke
Skjul paa, at de endnu betragte de nuværende Tilstande i det
østrigske Monarki paa den samme Maade, hvorpaa Palacky,
denne erfarne Forkæmper for den slaviske Sag, betragtede dem
i det politiske Testament og de Afskedsord, som han offentlig-
gjorde faa Aar forend sin Død (den 26de April 1876). De
mindede ham om den hellige Augnstins Ord: y^Remota justitia^
qmd sunt regna uiai magna latrocinia^ (De civitate Dei. IV, 4.).
Ved Nedre -Donau.
(1857.)
I.
lyrki
.ernes Kultur viser sig fra et europæisk Standpunkt kun
som Afmagt. Tager man ikke Hensyn til Historiens og Sag-
nets Minder, finder man i Ungarn nu kun faa Spor af deres
Herredømme, skjønt dette fordum her saa længe hvilede over
Beboerne paa væsenlig den samme Maade, hvorpaa det tii-
deels endnu hviler over Nederdonaulandene. Med rask Haand
har Tiden tilintetgjort Mindesmærkerne om hine Dage, da
Barbarerne optraadte triumpherende 1 hele det sydøstlige
Europa, truende Paven med Besøg i Rom eller nærmende sig
med Fordærvelse til Hovedstaden i det tydske Rige, da endog
Ungarns østrigske Konger fandt sig i, som hidtil Valakkiet
og Moldau, for de under det habsburgske Herredømme for-
blevne nordlige Komitater at betale Porten den Tribut, der
først i Aaret 1606 — ved Traktaten til Zsitvatorok — blev
afskaffet eller, rettere sagt, afløst ved en engang for alle ydet
Betaling. Naar man en lys Aften fra Vinduerne i et af Ho-
tellerne paa Quaien ved Pest seer over Donau til Buda,
Tydskernes Ofen, klinger det næsten som et Eventyr, at denne
høie Fæstning, hvorover Maaneskinnet nu kan vise det øst-
rigske Flag vaiende fra Slottet, engang har været en tyrkisk
Ved Nedre-DoDau. 135
Fæstning, at Soldaterne derovre engang vare Mpslemin, at
der her, som Islams Forpost imod Occidenten, næsten i halv-
andet Aarhundrede laa en Garnison af Janitscharer, — siden
Aaret 1541, da Sultan Soliman II besatte Buda og gjorde
det til Sæde for en Yezir, der havde flere Paschaer under
m Befaling , og indtil Aaret 1686 , da efter Ophævelsen af
Tyrkernes anden Beleiring af Wien Befrielsens Time ogsaa
slog for Ungarns Hovedstad. Da dette Islams Grændsebolværk
dengang blev tilbageerobret ved Storm, maatte Moskeerne med
deres Halvmaane her igjen synke i Ruiner for at give Plads
for Kirker og Klostre med det kristne Eors^), men endnu
staaer éog i et Par Minuters Afstand fra Buda midt imellem
Viinbjerge paa den Hoi, som Tyrkerne i deres Tid kaldte
Mioet Depeschi, det saakaldte tyrkiske Kapel, en lille otte-
kantet Moskee med en spæd, af Halvmaanen ziret Minaret,
opført over Graven over Scheiken Hadji Gyl-Baba, der, alle-
rede i levende Live høit æret, efter sin Død, som indtraf faa
Aar efter den tyrkiske Indtagelse af Buda, blev dyrket som en
af Islams Helgener ; til denne Moskees Bevarelse har den øst-
rigsk-ungarske Regjering ved en særegen Artikel i den med
Tyrkerne i Aaret 1699 afsluttede Fred i Garlovitz udtrykkelig
forpligtet sig, og endnu vandre aarligen enkelte tyrkiske
PUegrime fra Konstantinopel eller Asien fra Station til Station,
langs med Donau til Buda, for i Gyl-Babas Helligdom især at
;de deres Ærefrygt til en lille, her i en Snor hængende Steen
med tyrkisk, af Joseph von Hammer forklaret Reliefskrifte).
Men til dette Gravmæle og de mange gamle tyrkiske Yaaben,
' ) Scheube, Ofen zar Zelt der Turkenherrschaft und desseD RuckeroberuDg
uoter Kaiser Leopold I im Jah re 1686. Ofen. 1855 S. 15.
') Fire saadaone muhaminedanske PUegrime eller Hadjis — Hadji Muham-
med, Hadji Halib, Hadji Abdul Hamid, Hadji Muhammed Reflik, der i
136 ^®d Nedre-Donau.
som Museerne kunne fremvise for dem, der interessere sig for
saadanne, indskrænke sig ogsaa væsenlig de i Ungarn bevarede
Minder fra Tyrkerne.
Føres man paa Donau til Tyrkiet, og er man naaet til
de Strækninger| omkring Floden, der fremdeles høre til Os-
manernes Rige, møder her endnu den samme Mangel paa
tyrkiske Monumenter. De tyrkiske Fæstninger ved den nedre
Deel af Donau danne i det Høieste kun ubetydelige^ Enklaver,
og Moskeernes Minareter, hvorfra Muezzin*erne ved Bede-
timerne kalde Muhammedanerne til Andagt, afgive ogsaa
alene det tyrkiske Præg til Ny-Orsova, Viddin, Rustschuk
eller de Fremmedes følgende Fæstninger paa den slaviske
Bred af Floden. Som Osmanerne forlængst forjoges fra
Ungarn og Transsilvanien , fra Podolien og Ukraine, som de
have maattet vige bort fra Krim og Bessarabien, som de ere
uddrevne fra det græske Kongerige, som de allerede nu væ-
senligen ere borte ikke blot fra Valakkiet og Moldau, men
ogsaa fra Serbien, saaledes behøver man ingen astrologiske
Kundskaber for ogsaa at stille et lignende Horoskop for Resten
af deres Herredømme i vor Verdensdeel, for at imødcsee de
Dage, da deres Herredømme ligeledes vil have ophørt i Bul-
gariet, Albanien og Rumelien, og den Tids Komme, da ogsaa
Aaret 1862 besøgte Gyl-Babus Helligdom, vare fra Delhi i liniieo os
havde I Forveleo vaifarlet lll Mekka (Die Presse. 24. August 1862.
Under den natiouale FanaUsme. der i Efteraarel 1876 brugte de iLa-
gyariske Studenter i Bada-Pest og de tyrkiske Sofiaer med Elever af
den militære og den medicinske Skole i Konslantinupei Ul at udvexie
Adresser, hvori • broderfolkene* gjensidig udtalte deies Syropaihier
for hinanden, kunde mao ogsaa see den magyariske akademiskr Ung-
dom, der senere oversendte Æressablen til Abdul Kerim Pascha. i stort
Antal (den 2den November 1876) valfarte til Gyl-Babas Mo.«kee ne
bedække Graven med Krandse.
Ved Nedre-Dooau. 137
Konstantinopel vel t]lsidst|alene fremviser sine minaretbærende
Moskeer som de eneste karakteristiske Mindesmærker om,
hrorledes Europa blev gjæstet af den fremmede Horde, og
om hvor ufrugtbar dens Kulturudvikling altid forblev.
Ikkun sjeldent møder man allerede nu et tyrkisk Physio-
gDomi paa Donau, naar en enkelt Pascha eller OfBceer fra
de uanseligt liggende Fæstninger ved Floden kommer ombord
paa Dampskibene for at føres fra den ene af dem til den
aodeo, og da siddende i den ofQcielle Stilling, med tilbage-
støttet Hoved, med korslagte Been og rygende sin Tschibuk
eller tyrkiske Pibe, trods sit lurvede Følge, hvorved Lan
minder om de Tjenere, som man hos os kan see ved en
fattig Trup af Linedandsere eller Kunstberidere, endnu trocr
paa, at et Aristokrati i I^alter kan fængsle Verdens Op-
mærksomhed. Dette sjeldne Syn af Herrerne bliver paa
Floden saa meget mere iøinefaldende ved den Modsætning,
som herved dannes til den Maade, hvorpaa de kristne Be-
folkninger der nu benytte Dampskibene; man kan ved den
nedre Donau kun sige om Tyrkerne, at de glimre ved deres
Fraværelse. Thi Farten paa Floden udvider sig ellers stedse
mere, Donau er ifærd med at blive det europæiske Kontinents
Mississippi. Udspringende paa Schwarzwald oven for Donau-
scbingen i Baden, over to tusind Fod over Havet, fører den Han-
delslivet fra Wtirtemberg, Baiern, Østrig og Ungarn til Serbiens,
Bosniens, Bulgariens, Valakkiets og Moldaus rige Provindser, den
danner det indre £uropas store Flodvei, og vistnok var det der-
for en Begivenhed af den største Betydning, at Pariserfreden
afgjorde, at alle Mariner paa fuldkommen lige Fod skulde
have Adgang til dens Vande, idet den tillige overdrog en
international Kommission at udfinde de bedste Midler til at
forbedre Flodens Seiibarbed for Fremtiden. Hidtil var nemlig,
138 Ved Nedre-Dooau.
som bekjendt, den hele Handelsbevægelse , der foregaaer paa
Donau og dens fra Karpaterne og Balkanbjergene kommende
Bifloder, alene koncentreret i et østrigsk Kompagnies Hænder,
som endnu, trods det ved Parisertraktaten opstillede Friheds-
princip, vedbliver at nævne sig selv som et privilegeret.
Ogsaa er det bekjendt, at den astrigske Regjering for nu at
give det en Erstatning for dets hidtilværende Privilegium ikke
har taget i Betænkning indtil Aaret 1880 at sikkre det en
Rentegaranti af 8 pCt. Thi dette Kompagni, der blev stiftet
i Aaret 1830, har næst efter den Triester Lloyd været den
første Handelsinstitution i den keiserlig-kongelige Regjerings
Lande, og det er endnu alene dette Kompagnies Skibe, soin
føre Varerne fra Wiens, Leipzigs, Berlins eller Frankfurts
Fabriker til Markederne i Belgrad, Bukurescht, Braiia og Galatz,
og som omvendt til de tyrkiske Lande og ad Save lige til
Kystlandet ved Triest tilbagefører Kornet, Kvæget, Tømret og
Saltet fra Nederdonaulandene og især fra de romænske, der
trods Agerdyrkningens forældede Standpunkt, og uagtet de to
Trediedele a^ Jorderne her endnu savne Arbeidere, fremvise
en saa sjelden Frugtbarhed. For at give en Forestilling om
dette østrigske Kompagnies Vigtighed vil det være nok at
minde om, at Kompagniet foruden 113 Dampskibe, der an-
vendes til Befordringen af Reisende og mindre Pakker, eier
359 store, over hele Floden fordeelte Bugseerdampskibe, be-
stemte til Transporten af de grovere Varer, hvortil endnu
komme ikke mindre end 140 andre, under Bygning staaende
Dampskibe, hvad der tilsammen giver en Flaade af over 600
Dampskibe, der repræsentere en Aktiekapital af 32^ Millioner
Gylden. I Aaret 1856 befordrede Kompagniets Skibe 1,300,000
Reisende, i Aaret 1854 endog 1,432,000.
Hvor hyppig Dampskibene endog mødes paa Donau, maa
Ved Nedre-Donau. 139
dog Ingen, der blot vil søge Adspredelse, lade sig forlede
tfl fra Pest af at tiltræde den lange Fart til det sorte Hav.
Den, der ledes hid af ethnographisk Interesse, fængsler
Parten ved de mange Folkestammer, hvormed den giver Lei-
lighed til at stifte personligt Bekjendtskab ; for den, der blot
fil forlystes, bliver den derimod trættende. Donau eller Duna,
som Slaverne, Magyarerne og Tyrkerne sige, vækker ved sin
Indtrædelse fra Østrig til Ungarn kun Forhaabninger , som
senere ei holdes. Den har forladt Tydskland igjennem den
Bjergport, hvori Floden gjennemskjærer Karpaternes sydlige
og Alpernes nordligste Udløbere ; her laa fordum det berømte
Camuntum, som Marcus Aurelius havde gjort til et Bolværk
mod Barbarerne ; gjennem dette Folkepas rede Hunnerne med
Attila i Spidsen og Arpaderne med deres Magyarer ind i
Germanien; gjennem det fremdroge senere de osmaniske
Tyrker til Beleiringen af det keiserlige, indtil ind i Orienten
navnkundige »Betsch«^); herigjennem udbrede sig nu omvendt
Tydskerne over Ungarn, og med Historiens Minder forene sig
paa dette Strøg Naturens Skjønheder for at gjøre Reisen fra
Wien til Pest til en af de interessanteste Flodfarter i Europa.
Men fra Pest bliver Alt anderledes. Fra nu og lige indtil
Udløbet i det sorte Hav blive Bredderne af Floden i det Hele
og Store taget kun flade og lidet tiltrækkende. Stepperne
omkring Donau føre hos Magyarerne og Slaverne Navnet
Pusta, et slavisk Ord, der betegner, hvad der er øde som
en Ørken, og ørkenagtig vise sig i Virkeligheden ogsaa
Pustaens vide Græsstrækninger, hvoraf kun den mindste Deel
er dyrket, men som for den største Deel bestaae af Enge
') Af Magyarerne kaldes Wien Bécs, en Wiener Béai, Wiener- Neustadt
Bedt' IjvdroM,
140 Ved Nedre-Dooao.
eller Sumpe uden Veie, uden Byer og uden Træer. Ed og
anden Brønd, hvorom Hjorderne samles, eller en philoso-
pherende Stork afgive som oftest Landskabets eneste Staffage ;
her leve kun Dag og Nat, hele Aarel igjennem, de magyariske
flyrder endnu paa Stammens gamle Maade, »Gulyås^'en med
sine Hjorder af sorte Oxer og Nationens Yndling, den vilde
og stolte, men ridderlige og ædelmodige »Csikés* (udt.
Gzikésj) med sine Flokke af Heste. Disse smaa, udholdende
Dyr bære et umiskjendeligt Stempel af deres fremmede Op-
rindelse, og Csikés^en, Pustaens brune Søn, er selv en ufor-
falsket Efterkommer af Arpads dristige Vaabenbrødre. Han
har, som Magyarerne overhoved, ikke længer de ft*emstaaende
Kindbeen og de skjævtllggende Øine, der ogsaa for den
altaiske Race have været de karakteristiske Ejendetegn, men
det sorte Haar og den brune, mørke Hudfarve har han be-
holdt, og endnu er hans Liv nomadisk, som hele det magy-
ariske Folks var det, inden Stephan den Hellige grundlagde den
ungarske Stat. I den Dygtighed, hvormed en Csikés veed at
tumle sin Ganger, staaer han neppe langt tilbage for Jordens
bedste Rytterfolk, for Nordamerikas Rødhuder elier for
Gauchoen paa Sydamerikas Sletter. Dristig bestiger han den
nylig indfangede Fole, og hvormeget den ogsaa bestræber sig
for at afkaste den uvante Byrde, hjælper al dens Steilen,
Slaaen ud og Nedkasten til Intet, ethvert nyt Øieblik lærer Dyret,
at det maa underkaste sig sin Herres Villie. Selv har Csikés'en
Alt, hvad Hjertet begjærer, naar hans med Vox og Læder
overtrukne Græskarflaske kun er fyldt med Viin, og han paa
sit Yndlingsdyr med blanke, klirrende Sporer galopperer over
Steppen efter sine Heste; svingende den kortskaftede, lang-
snærtede Remmepidsk i susende Kredse over sine Poder,
blæsende tykke Røgskyer af den korte Pibestump, føler han
Ved Nedre-Dooau. 141
sig som Verdens Herre, som hine frygtelige magyariske
Rytterskarer, der med deres blodige Sabler fordum rede fra
rogarn dybt ind i Tydskland til Sydfrankrig, fra Sydfrankrig
fil Italien og fra Italien atter tilbage. Kommer Natten, stiger
bao af Hesten, gjør Ild og udbreder sin »Bunda*, der er ham
Tell, Seng og Tæppe paa eengang. Træffe flere Gsikés'er
sammen ved Ilden paa Steppen eller maaskee i en eensom
Kro, som en Jøde eller en vindskibelig Indvandrer fra
Schwaben et eller andet Sted har vovet at bygge og beboe,
da gaaer Flasken flittig rundt, medens magyariske Folkesange
Uinge, eller Underholdningen foregaaer med Fortællingen af
Sagn og Røverhistorier. Thi ogsaa deri viser Csikés'en sig
som en ægte Søn af Forfædrene, at hans Begreber om Mit
og Dit afvige noget fra de sædvanlige Theorier. £fter hans
primitive Anskuelser stjæler kun den, som uærligen tilegner
sig Gjenstande, der dannedes eller frededes af Menneske-
hænder. Men Alt, hvad Naturen frembringer, er efter hans
Porstand fælleds for alle Mennesker, og vanskelig kan han
indsee, at en Busk fuld af Frugt, en Skov fuld af Vildt eller
en Pusta fuld af Heste kan tilhøre et eneste Menneske alene.
Endnu i disse Aar lever han i Hjertet af Politistaten i denne
Tilstand af halvvild Frihed, hvori hans Heste levede, førend
<le lærte at kjende Bidsel og Sporer; kun et Kjærligheds-
eventyr, som han har indledet paa Grændsen af de civiliserede
Strækninger, kan muligen friste den stærke Følelse til at for-
lade Pustaen, ellers bytter han ikke dens Fattigdom og sin
Uafhængighed for alle Pests og Budas Herligheder tilsammen.
Saaledes fremstilledes Karakteren paa Nationaltheatret i Pest,
og saaledes kan man oine ham fra den de eensformige
Bredder forbiseilende Damper, naar han paa Pustaen jager
frem med sine Heste.
142 Ved Nedre-Dooan.
Floden selv kan med de talrige, ofte mødende Vand-
møller, der ligge paa fasttøirede Flodskibe, med sine Skove
af Rør og Siv eller de lange Sandbanker, hvorpaa Skarer af
hvide Pelikaner og Skeegæs sole sig, ikke i Længden bøde
paa Savnet af Afvexling paa dens Bredder, og Øiet bliver
ogsaa paa Militærgrændsen snart trættet af bestandigen kuD
at faae det selvsamme Syn af Tschardakerne, det er Granit-
sjaneines eller Grændseposternes eensomme, af Hensyn til
Oversvømmelserne paa høie Pæle byggede Vagthuse. Efter at
man ved Belgrad har begyndt at faae de til Tyrkernes Rige
henregnede Lande paa den ene Side af Skibet, oplives vel
Farten noget ved Serbiens Egeskove, men deels fortsættes
disse senere ikke langt ind i Bulgariet, deels kunne dog el
heller de erstatte Mangelen af Bjerge. Disse, der oplivede
Donaus Indgang til Ungarn, mødes først atter med Floden, hvor
den forlader Ungarn, for siden paa begge Bredder at omgives
af den tyrkiske Magts Omraade, nemlig der, hvor paa Grænd-
sen af Ungarn og Valakkiet de sydøstlige Karpater ikke blot atter
naae frem til Donau, men endog paa den høire Side af samme
forgrene sig ind i Serbien. Her er atter et vigtigt Folkepas,
den saakaldte »Jernport«, i arkæologisk Henseende berømt soo)
Udgangspunktet for Keiser Trsyans Erobringstog mod Dakeroe
og som et af de vigtigste Findesteder for thrakisk- græske,
makedoniske, romerske og byzantinske Mønter — kun ikke
for arabiske, da Arabernes Handel ikke gik ad denne Vei —
og i naturhistorisk Henseende udmærket ved de mest roman-
tiske Bjergformationer, som Donau overhoved frembyder. Del
er Donaus Schweiz. Som Passets Begyndelsespunkter i
Vesten vise sig Uj-Palanka (den nye Fæstning), der pludselig
paa Donaus venstre Bred reiser sig op af Sumpene, og
Ved Nedre-DoDau. 143
det forfaldne tyrkiske Fort Rama, der hæver sig lige over for
FæstniDgen paa et andet Forbjerg paa den høire Side; som
Endepunkterne i Østen kan man anføre den valakkiske
Station Tumu Severinu og den lige over for liggende serbiske
Landsby Kladova.
Ved Jernporten eller Clissura (latinsk clau8ura)y som den
ogsaa kaldes, ydes ikke Floden noget blødt Leie, Strømmen bliver
Qu fuld af Hvirvler, som Ulve i Faareskind skjule sig under Bøl-
gernes smukke Skum mange farlige Skjær. Derfor blev det ogsaa,
da det allerede kvældede mod Aften, efter at vi med vort Skib
vare komne noget ind i Passet, ved Drencova bestemt, at vi
her skulde tilbringe Natten. Stationen Drencova bestaaer kun
af et paa den venstre Donaubred, omtrent fem Mile neden for
Moldova liggende Huus og Magazin, som her i det øde Pas
ved Foden af de grønne Bjerge er blevet opført af Administra-
tionen for Dampskibene. En Deel af Passagererne spadserede
om Aftenen paa Flodbredden, og den øde Scene oplivedes
ved et uventet og lovende Møde. Magyarerne søge gjerne at
skaffe deres Gjæstevenner Adgang til at høre Zigeuner-Musik,
hvorom de i Almindelighed paastaae, at den egentlig er deres
eget Folks gamle Musik, medens de tilføie, at det dog nu kun
er Zigeunerne som fødte Musikere givet at danne gode
Orchestre uden at kjende en Node og, naar de blot et Par
tiange have hørt en Ouverture, strax selv med forbauseude
Præcision at kunne spille den. Saaledes var jeg i Pest af et
af de mange ulykkelige Ofifre for den sidste magyariske Kamp
bleven ført til den hopfnerske Have for her at høre en berømt
Bande af Zigeunere, hvis Musik vel ikke i Længden var uden
den Eensformighed, der overhoved synes at betegne al national
Musik, men som tillige havde noget saa Melankolsk eller
Fortvivlet, noget ^ertet saa gjennemtrængende Klagende, at
144 ^6d Nedre-Dooao.
jeg forstod, hvorfor Magyarerne ere formelig forelskede i disse
endog Vestens Komponister og Virtuoser stundom henrivende
Folkemusikanters Præstationer og saa gjerne have villet gjøre
deres Musik til en nedarvet Nalionaleiendom, saa nødig ville
anerkjende dens Oprindelse fra Zigeunerne selvM- H^r var
en brændende Aand, der ret mindede om den glødende Poesi
i Carl Becks, den ungarske Digters, »Janko«, og vistnok sav-
nede derfor el heller den østrigske Regjering sine Grunde,
da den allerede for flere Aar siden forbød Ungarns Zigeunere
deres Yndlingsstykke, Råkéczi-Marschen , der var ligesom en
JVlarseillaise imod Tydskerne. I Drencova traf vi nu sammen
med et nomadisk Selskab af andre valakkiske Zigeunere eller
Tziganere, som de her kaldes, der havde antændt deres Baal
mellem Donau og Fjeldene og denne Aften lode os blive
Vidne til Zigeunernes Dands, der ledsagedes af en idelig
Klappen i Hænderne, men paa mig imidlertid var langt fra at
kunne gjøre noget Indtryk, svarende til de Forventninger, som
Zigeunermusiken vel kunde opvække. Uden Interesse var det
dog ikke her i Drencovas Eensomhed at iagttage Kontrasten
mellem Dampskibets tilskuende Damer i deres Parisertoiletter
og Indiens halvnøgne, flintbyggede Døttre med de lynende
sorte Øine, der under Dandsen stirrede modJJorden, med den
olivenfarvede Teint og med de raae Ørenringe som eneste
Prydelse. Foruden deres eget Sprog, som man har villet
udlede af Sanskrit, forstode disse Zigeunere ogsaa Valakkernes
Sprog, og mon ikke jSom- Navnet, hvormed Zigeunerne
selv betegne deres Stamme og Sprog, snarest kunde hænge
sammen med limba romåna, som Valakkerne bruge om deres
) Hvad dog Prunx Liszt (Die Zigeuner und Ihre Musik in Uogarn.
Deulscti bearbeiiet von Peler Cornelius. Pest 1861. S. 189.) paa det
bestemteste har gjort gjældende«
Ved Nedre 'Donau. 146
e^et? Vist er det, at som de til Europa indvandrede Jøder i
^or Verdensdeel især synes at have udkaaret sig de slaviske
Unde og fornemmelig Polen til deres nye Boliger, saaledes
Oodes fra gammel Tid Zigeunerne i Europa fortrinsviis koncen-
(rerede i de af Valakkerne eller Romæneme beboede Egne,
det vil sige i Transsilvanien, i det østlige Ungarn , Valakkiet,
Moldau, Bukovina og Bessarabien ^). De have her i Aarhnn-
dreder levet som Slaver, indtil deres Emancipation i Aaret
1837 i Valakkiet begyndte paa Domænerne, i Aaret 1844 i
Moldau paa Elostergodseme. En Deel af dem ere nu
bosiddende paa Landet, i lave, af flettede Hækker om-
givne og kun med Straa eller Rør dækkede Hytter,
mn den største og aktiveste Deel med de meest ud-
trjlisfulde Ansigtstræk fører endnu et nomadisk Liv, og
saaledes hørte hine Parias, hvormed vort Tog imod Østen
havde bragt os sammen, og som oplivede Natsceneh ved
Donau, til de af Valakkerne saakaldte Aurari, der drage om-
l^ring ved Nedre-Donau og dennes Bifloder for ved Bredderne
af Vandet eller i Nærheden af samme i de ældre Flodleier at
grave efter Guldkorn og ved Hjælp af de simpleste Redskaber
at udskille dem fra Sandet.
Til Drencova vare vi lige fra Pest af blevne førte paa et
stort og smukt Dampskib, som bar Navnet »Grev Széchenyi»
efter Ungarns store Patriot Istvån (o: Stephan) Széchenyi, der
i sin Ungdom satte det første Dampskib paa Donau. Széchenyi
havde hørt til de patriotiske Magyarer, der ikke blot af almin-
delig Iver for det Godes Fremgang, men ogsaa især af Hensyn
')! Vilakkfet kanne Zigeunerne eftervises ved Aaret 1370 » men allerede
1322 paa Kreta og førend 1346 paa Korfu. Miklosich, Ueber die
Mundarten und die Wandernngen der Zigeuner Europas. VVio.n.
1872-1876. 4°. III, 7.
10
146 ^^^ Nedre-Donau.
til Nationaliteten havde været meget indtagne af Dampsikibs-
farten i Haabet om, at disse mange rygende »Zriny-»*er,
»ErOs«'er o. s. v. kunde bidrage til atter at begrunde og
støtte det magyariske Riges Uafhængighed. Det var ligelede?
Széchenyi, der har forestaaet Anlæggelsen af den paa Nord-
siden af Jernporten med romersk Kjækhed udhuggede Bjergvei,
hvem man ogsaa fortrinsviis har at takke for den herlige Bro
over Donau mellem Pest og Buda, og som derhos blev Hoved-
stifteren af det nationale Casino, Midtpunktet og Drivhuset
for Magyarismen, af det magyariske Nationaltheater og af det
magyariske Videnskabernes Selskab, men som senere er bleven
sindssyg af Smerte over den ulyksalige Vending , som Bruta-
litet og umaadelig Blindhed skulde give den nationale SagM.
For de forskjellige Nationaliteter i Landet havde, som bekjendt,
det latinske Sprog længe været det officielle Sprog, der ogsaa
blev talt af Monarken selv, naar han i egen Person aabnede
Landdagen '^). Først i Aaret 1830 kom man paa den Tanke
at tale Magyarisk paa Landdagene og i Komitatsforsamiingerne,
og i Aaret 1843 blev det latinske Sprog afskaffet ved en Lov-
bestemmelse , der anordnede , at det magyariske Sprog i Stedet
for det for Fremtiden skulde være det ene brugelige paa hines
Omraade. Paa Landdagen i Aaret 1847 fremkom et nyt Lov-
forslag, der gik endnu videre, idet det gjorde det magy-
ariske Sprog til Underviisningssproget i Kongerigets Skoler,
>)Han gjoide selv i D6bling ved Wien (den 8de August 1860) ved el
Pistolskud Ende pau s'mt Dage.
') I Aaret 1820 henvendte saaledes Keiser Frants i Pest disse Ord til en
Deputation af magyariske Magnater: »Totus mundus stultisat et, relidi^
antiquls suis legibus, constitutlones imaginarias qusrit Vos constf-
lutionem, a majoribus acceptam, tilæsam habetis; amatis iliam, e:
Ego amo illam et conservabo et ad heredes transmittam«.
Ved Nedre-Donao. 147
^elv i de slaviske Landskabers. Blandt de faa Magyarer,
der i hine Aar indsaae, at dette var et uhyre Misgreb,
fandtes Széchenyi; »Magyareme«, sagde han dengang, >mis-
kjende Slaverne og deres nationale Stræben.« Hans hæder-
lige Optræden ved denne Leilighed paaskjønnedes af Slaverne,
der priste ham som »en Fredens EngeU ^), men hos hans
egne Landsmænd fandt hans vise Raad i denne Henseende
kun deve Øren. Den roagyariske Kamp i Aarene 1848 — 1849
blev en Kamp mellem Folkestammerne; endnu i den elfte
Time modtog Kossuth en slavisk Deputation, som bad ham
om at skaane den slaviske Nationalitet, med den Erklæring:
•Staten kjender kun een Nationalitet, det er den roagyariske;
aile andre saakaldte nationale Bestræbelser maae knuses med
Sværdet«.
Den næste Morgen bleve vi tidlig vækkede og maatte nu
fra »Grev Széchenyi« gaae ombord i to smaa Dampskibe, der
fra Orsova vare komne op efter os. Thi for ikke heelt at
afbryde Person- og Godstransporten gjennem hele det lange
Pas, har det østrigske Donaukompagni her organiseret en sær-
egen •Jernportflotille«, bestaaende af smaa, lavtgaaende Damp-
baade. Det ene af de smaa Dampskibe tog tillige en Pram
med Bagagen paa Slæbetoug, og rask gik nu Farten gjennem
Flodens Hvirvler, der maatte gjennemskjæres af Kjølene som
af skarpe Knive; Donaus Strøm lignede Livets, hvor ogsaa
den Frygtsomme og Vaklende gaaer under i Skjæbnens
Hvirvler, medens den Kjække baner sig Udvei og bestaaer.
Vi standsede kun nogle Øieblikke ved den sidste østrigske
Station, Gammel -Orsova, hvor vi anvendte Tiden, som den
keiserlig - kongelige Major behøvede til at visere Passerne,
M^pologie des uDgarUcbeo Slavismus. Leipzig. 1843. S. 128.
10*
148 ^^ Nedre-Donaa.
hvorefter Ingen spurgte i Tyrkiet, til at kjøbe Viindruerne,
Bom den livlige By falbød. Strax efter passeredes den paa
en 0 oprørte tyrkiske Fæstning Ny-Orsova, i sine Ruiner et
Billede af Islams nuværende Tilstand, og snart befandt de to
smaa Skibe sig paa den stærkt sammentrykkede Flod ved det
meest maleriske Strøg langs med hele Løbet af Donau. Qer
er den vildeste Eensomhed, intet Spor af Mennesker, ikke en
eneste Hytte. De stelle, ofte lodret opstigende Fjelde med
den tætte Egeskov og det mellem taarnhøie Stene indtil
Toppene opkravlende Krat, de indblaqdede Valnøddetræer,
Linde og Popler, som give Scenen dens Afvexling, Naturens
majestætiske Stilhed, der kun oplivedes ved Lyden fra Flodens
Brændinger, og den friske Bjergluft, som kom ned til de i
dyb Taushed beundrende Tilskuere, efterlade hos den forbi-
farende Fremmede et længe blivende Indtryk.
Porta ferrea eller, som Valakkerne nu sige, poria de ferru
er den almindelige Benævnelse for denne Snevring, og Navnet
er fra Romernes Tid i Oversættelser gaaet over i alle de nu
ved Donau talte Sprog. Den hele Snevring har fra Uj-
Palanka til Turnu Severinu en Længde sif sexten Mile,
men deler sig dog i tre, ved to klippefrie Vandbækkener
(Milanovatz og Orsova) adskilte Partier, hvor det Fjeldplateau,
hvorfra den hidrører, med tandformig over Vandspeilet frem-
stikkende Spidser stryger skraat over Strømmen og hæmmer
Farten ^). Man møder her ingen Vandfald som ved Schafbausen
eller ved Trollhattan, men Forholdene paa Donau ligne her
dem ved Nilens saakaldte »første Katarakt* ved Assuan,
hvor der ikke heller findes nogen brat Nedstyrten af Vandet,
>) barrierens enkelte Partler nævnes i en lille Meddelelse i Mittheilansen
der geographlschen GeselUchaft in Wien. XVII. H., (Wien. 1874.) S
49—58 (*Da8 eiserne Ttior, Vortrag von F. Kanlts*.).
Ved Ned re-Don an. 149
men hvor Floden, hæmmet 1 sit Løb af Granitblokke i Grunden,
bli?er fuld af Hvirvler og gjør Gjennemfarten umulig for større
Skibe, hvis Varer og Passagerer, som skulle længere op ad
Nilen, maae til Lands omgaae Katarakten. Ogsaa vore smaa
Dampskibe vare tilsidst tvungne til at udskibe Passagererne,
der nu paa Vogne ad Széchenyi*s Vei befordredes videre forbi
flindringen til Tumu Severinu, hvor igjcn et af de store
Floddampskibé , »Erkehertug Albrecht«, ventede, men hvor
tillige Donaus romantiske Karakteer aldeles ophører. Betænker
man, at Carl den Stores Tanke er gaaet i Opfyldelse siden
Aaret 1845, da Aabningen af Ludvigskanalen , som forbandt
den i Donau faldende Altmuhl med den i Rhinen flydende
Main, skabte en umiddelbar Forbindelse mellem Nordsøen og
det sorte Hav, og at »Jernporten » er det eneste Punkt, hvor paa
et Løb af over tre hundrede Mile Farten paa Donau bliver
standset, maa man vel forbauses over, at man her endnu efter
Midten af det nittende Aarh undrede maa taale, hvad der for-
længst som utaaleligt vilde være bortryddet fra Englands eller
Frankrigs Floder. At Kunsten her ved Sprængninger maatte
komme Naturen til Hjælp, vil neppe nægtes af Nogen, der
bar taget i tilbørlig Betragtning, hvorledes Jernportens Klippe-
revler dog i Midten og paa begge Sider aabne tre Gjennem-
gange for Pramme, de her saakaldte ■Tschamso'er og »Kir-
latzo'er, der da rigtignok, naar de skulle op ad Floden, kun
kunne komme frem ved, at man foran dem spænder 50 eller 60
Par Oxer. Der gives ogsaa eet Dampskib, der allerede har
passeret Jernporten, og denne Odyssee er saa lidet kjendt, at
den vel her kan fortjene et Par Ord. I de første Maaneder
af Aaret 1856 seilede den franske Kapitain Magnan , fuld af
Iver for. at bevise Muligheden og Fordelene ved en direkte
Forbindelse med Donau, med Dampskibet le LyonnaU fra
150 ^^^ Nedre-Donau.
Marseille, og efter at Pariserkongressea havde erklæret, at
Adgangen til Floden skulde være fri, førte han Skibet op ad
denne. Man fik et nyt Exempel paa, hvad der kan lykkes
Tro og udholdende Villie; thi ved et eller andet mirakuløst
Laxespring opnaaede le Lyonnais at komme forbi Jernporten,
hvorpaa Dampskibet gik lige til Belgrad, ja endog gik et godt
Stykke op ad Save, ligesom det tidligere havde undersøgt
Seiladsen paa Pruth og Sereth. Overalt blev Kapitain Mag-
nans Hixpedition hilset med en uafbrudt Hyldest, allevegne
kappedes de valakkiske og slaviske Befolkninger om at vise
deres Glæde ved dette uventede Syn af det trefarvede Fiag.
Kun det østrigske Donaukompagni kunde ikke skjule sit Mis-
hag, og le Lyonnais's Tog skal saaledes ved Siden af Pariser-
k9ngressens Bestemmelser have foranlediget, at den østrigske
Regjering i al Stilhed opgav Arbeider, hvorved den selv for-
hen allerede havde tænkt paa sin Bekostning at forberede en
Passage gjennem Jernporten. At den tyrkiske Regjering og-
saa til alle Tider kun med Kulde har optaget enhver Plan
til at bortrydde Donaus Barrikade, forstaaer sig af sig selv.
II.
Paa Rhinen forenes de Reisende kun sjeldcnt til et sel-
skabeligt Liv, thi der forlades Skibet paa enhver Station om-
trent af lige saa mange, som der stige ind. Paa Donau er
derimod Af- og Tilgangen paa de mindre Stationer kun liden,
ikkun de faa Hovedpladser ere vigtige, og paa den lange Fart
imod Østen slutter man sig derfor gjerne lettere og nærmere
sammen. Samlivet begunstiges ved de store Fiodskibes glim-
rende, ved Siden af flere mindre Hytter paa Dækket staaende,
offentlige Saloner, og Theesoireerne paa den nedre Donau
Ved Nedre-Donau. 151
fortsatte endog gjerue Konversationen langt ud i de skjønne
Elteraarsnætter. Ved Siden af de til Dampskibene, som for-
Me Galatz med Odessa, tilbagevendende Familier fra Syd-
rusland udgjorde Valakker Hovedelementet i den seilende
Karavane. De vare deels Adelige af alle Klasser eller Bojarer,
som de med det af Ruslands Historie bekjendte Navn kalde
^i^ selv, deels repræsenterede de den tredie Stand, som vel
allerede har sin Begyndelse fra det sextende Aarhundrede,
men som dog først i den nyeste Tid har begyndt efter noget
større Maalestok at afløse Jøderne, for saa vidt disse ogsaa i
DonaQfyrstendømmerne hidtil næsten alene dannede et Mellem-
led mellem den talrige Adel og den forkuede. Robotvæsenets
Misbrug underkastede Bondestand. Her vare Ældre og Yngre,
hele Familier og enkelte Personer, der nu droge l^jem efter
at have gjæstet Vesten eller, som man ved den nedre Donau
ikke mindre end i Konstantinopel og Athen udtrykker sig,
efler at have »besøgt Europa » ; man vendte tilbage fra lange
eller korte Ophold i Paris, fra Tydsklands Badesteder eller —
uodtagelsesviis — fra dets Underviisningsanstalter. Nogle af
Ægteparrene maatte forekomme en Vestlænder paafaldende unge,
<la de fleste «Giftermaal iodgaaes næsten lige saa tidlig som i
Tyrkiet, saa tidlig, at endog Ægtemænd paa sytten og Hustruer
paa fjorten Aar ikke skulle høre til Sjeldenhederne , men det
hele Folkefærd var skjønt, Romænerne have kun Grund til at
være erkjen(^tlige for den Maade, hvorpaa Naturen i legemlig
Henseende udstyrede dem. Fagert, sort Haar, store, ildfulde
og venlige Øine, buede Øienbryn, fine Ansigtstræk, veldannet
Bryst og en smuk Skulderbygning ere gjennemgaaende karak-
teristiske, og dertil kommer en vis naturlig Fornemhed og en
vis gracieus Anstand — frumuseta (formosftas); som de selv sige
--, der overhoved synes at udmærke alle Folkene af den italiske
X52 ^^^ Nedre-Dooau.
Stamme. Et saadant ædlere Præg findes ogsaa oftere hos
Romænernes Almue; seer man paa Yiinbjergene Norden for
Donau de valakkiske Kvinder gaae op ad Høiene, idet de med
en sjelden Ynde bære deres Vaser af etruskisk Form, kommer
man let til at mindes om Statuer fra Oldtiden, hvis kun ikke
det broderede Skjørt, Peltsværket og de røde eller gule
Støvler tillige meddeelte disse Romænerinder et særeget
orientalsk Anstrøg. Bøndernes Dragt, der især udmærker sig
ved den karakteristiske Hovedbedækning, stemmer i flere Egne
endnu mærkværdigen overeens med den ældre, hvori Dakerne
allerede fremtræde paa Trajanssøilen i Rom og i hine Statuer
af dakiske Høvdinger, der efter at have prydet forum Traianum
senere bleve anbragte paa Konstantin den Stores Triumphbue
ved Colossæum^). Hos Damerne paa Skibet fandt man kun
en Rest af Nationalkostumet i de Halsbaand af røde Koraller,
der høre til alle valakkiske Kvinders Yndlingssmykker ; de valak-
kiske Damer have ikke længer nogen Nationaldragt som den,
der udmærker Serberinderne, hvis karakteris.tiske, foran aabne,
ganske snevre Trøie med de vide Ærmer eller den saakaldte
•Libade* og den lille røde Fez paa Hovedet gjør deres Udseende
saa malerisk, i Valakkernes høiere Klasser have*baade Mænd
og Kvinder antaget Parisermoderne, og den Luxus, hvorfor de
elegante valakkiske Damer i denne Henseende have faaet Navn,
fornægtedes ikke heller ved de mange nye og rige Toiletter,
hvormed man nu vendte hjem med »Erkehertuf Albrechtt.
At de fornemme Stænder hos Romænerne i deres Skikke ellers
endnu ogsaa røbe enkelte Spor af, hvorledes det tidligere var
deres barbariske Herrer, som angave dem Moderne, kan
ikke forundre, naar man betænker, hvor forholdsviis kort Tid
Frochner, La Golona Trajanc. Paris. 1865. p. 46» 86—87.
Ved Nedre-Donau. 153
der er hengaaet, siden Fanarioternes Herredømme her afspei-
lede en Blanding af gammelt byzantinsk Væsen og tyrkiske
lodretninger, og den rigeste Storbojar i Donaufyrstendømmerne
fandt sig i at kysse Haanden paa den sidst ankomne Embeds-
maDd fra Konstantinopel. Det første Spor af Orienten fandt
jeg saaledes i den overdrevne Mængde af Guldsmykker og
især af Ringe, som alle vore valakkiske Medreisende bare,
og jeg troer, at der mellem Bojarinderne ogsaa findes dem,
som endnu ikke have frigjort sig for den tyrkiske Sminke.
Dette gjaldt i det Mindste om den, der nu som den skjøn-
neste af alle med en Herskerindes Bevidsthed drog ned ad
Donau, en Datter af den sidste Hospodar i Moldau, Fyrst-
inde Natalia Ghika. Skjønhed synes overhoved at være et
Arvegods i hele denne Slægt, dersom man ellers tør slutte
af den Berømmelse, hvormed en dansk Landsmand, afdøde
Legationsraad Clauswitz, skildrende sit Ophold i Bukurest i
Aaret 1824, i denne ^Henseende ogsaa har omtalt saavel Fyrst
Gregory Ghika, der dengang var Hospodar i Yalakkiet, som
begge dennes yngre Brødre og især hans Søster, den unge
Fyrstinde Pulcheria^). Fyrstinde Natalia Ghika havde været
gift med et Medlem af den ansete Bojarfamilie Baltsch, en ung
Mand, der af Yalakkerne prisfes høit for den Energi, hvormed
han som Aga eller Politimester havde søgt at omskabe Buku-
rescht til en reent europæisk Stad*), men som under Donau-
0 Skildringer og ReUe-Optrio fra Tyrkiet og Constantinopel, i Nordisk
Tidsskrift for Historie, Lltteratar og Kunst. Udgivet af C. Molbech.
Kjøbenhavn. 1827-1836. Il, 112, 113.
') SkrivemaadeD Bukareit , der findes i de alniiudelige geograptilskc Haand-
bøger og Ordbøger, er uoøiagtig. Paa Romænsk skrives Navnet med
en i Romæniens Egne hyppig Stedsenddse Bucwretci, men udtales der-
imod Bukaregeht, da Slulningsvokalen t her er stum, som u 1 omu (ud-
talt om, homo), i totu (udtalt tot, totui), capu (udtalt cap, eaput) o. s. v.
154 V^ Nedre-Donau.
fyrstendømmernes Occupation af Østrigerne under Feltmarschal-
lieutenant, Grev Coronini og den ham medgivne Civiikommissær,
l)r. Eduard Bach, en Broder til Ministeren, var bleven skudt
af en keiserlig-kongelig Uhlanmajor, Grev Gfinther Stolberg —
en Sønnesøn af den bekjendte danske Rammerherre og
katholske Konvertit, Digtergreven Leopold Stolberg — i en
Duel, hvorfor den unge Fyrstinde havde Skylden. Hun var
derefter af sin Familie bleven sendt til et af de mange valak-
kiske Nonneklostre eller, rettere sagt, til en af de Eottager,
som af de store Slægter bygges omkring ethvert af Hoved-
klostrene, og hvor den fornemme Eneboerske vel for Anstands
Skyld maa tage en af de fattige Nonner til sig som Selskaber-
inde i sin Andagt, men hvor der ellers snarere er Spørgs-
maal om alt Andet end Klausur og Klostertugt. Senere havde
man ladet den sjeldne Skjønhed gifte sig med en Hr. Millo,
en yngre Rigmand, der kun tog sig ud som en Handelsreisende
ved Siden af en Gemalinde, hvis naturlige Væsen var fyrste-
ligere end de fleste Arvingers til en Throne. Fra Paris, hvor
Faderen, Fyrst Gregory Ghika, som det vil erindres, i Løbet
af Sommeren saa tragisk havde berøvet sig selv Livet, vendte
den unge Dame nu tilbage, klædt i den dybeste Sorg, men
derhos, som sagt, kjendeligen sminket efter orientalsk Skik.
Fyrstinde Natalia Ghika gav Tydskerne, der havde gjort
længere Ophold i Bukurest, Anledning til overhoved med de
grelleste Farver at skildre det æventyrlige Liv, der her fra de
forskjellige Verdenskanter forener skjærende Modsætninger.
Medens det i Donaufyrstendømmerne, der i Spidsen for Geistlig-
heden have Metropoliterne i Bukurescht og Jassy, som nu mere
Navnet pleier at udledes af hucuria^ Glæde, aaa at Bukurescht betyder
GladBheimr, Glædens lljeoi.
Ved Nedre-DoDftO. 155
i Navnet end i Virkeligheden ere bundne til Patriarken i Kon-
stantinopel, til Exempel ansees for aldeles utilladeligt ,] at
Søskendebørn gifte sig med hinanden, hvorfor man i saa-
daDoe Tilfælde ofte enten gaaer over Grændsen til Rusland,
hvor dette er tilladt, eller til en af de græske Kirker i den
østrigske Stat, hvor der igjen gjælder andre Love, skal det i
Bukurest eller Jassy endnu høre til Dagens Orden at træffe
paa Damer, der i et Selskab mødes med deres første to eller
tre Mænd , have den Qerde under Armen og tage imod Cour
af den tilkommende femte. Det skal snart bemærkes, hvorfor
Tydskerne mindst af Alle kunne ansees for paalidelige Vidner,
bvor der er Tale om Romænemes Sæder, men naar dog ogsaa
en Bojar troede at maatte anke over, at man har tilladt Det,
som skulde være en Støtte for Samfundet, at blive lige saa
iøst og bevægeligt som Stemningerne i det menneskelige
Hjerte, vil man med Sainl-Marc Girardin ei heller^betvivle, at
baade Stat. og Kirke her altfor villig glemte, at om ogsaa Livet
kan have flere Romaner, skal dets Historie dog være een.
De mange politiske Brochurer, som Valakkerne i de sidste
Decennier have udgivet gjennem den franske Presse, stemme
ogsaa overeens i ved Siden af den overdrevne Nydelsessyge
at afsløre en saadan Masse af Bestikkelser og ynkelige Intri-
guer hos Storbojarerne, at man mindes om de taciteiske Ord,
hvorefter corrutnpere et corrumpi sæctdum vocatiir. Men selv
om hine yppige Storbojarer, der hidtil alene kunde stige
op til de høieste Værdigheder, i disse og andre Henseender
have kunnet stilles Ned Siden af eller vel endog have over-
gaaet Polens Adel førend Rigets Delinger, er man dog, for ci
at tale om Landboerne, ikke engang berettiget til heraf at gjøre
nogen ligefrem Anvendelse paa de lavere Adelsklasser, de sær-
skilt saakaldte »Neamurern og »Massilerii , med hvilke sidste
156 Ved Nedre-Donao.
Storbojaerne kun nødig indlade sig i noget selskabeligt Sam-
kvem, medens de ere let tilgængelige for den første, den
bedste Fremmede. Ogsaa Bojarerne selv have især efter
den fanariotiske Tids Ophør røbet en noget strengere
Aand og viist større Omhu for Opdragelsen af den yngre
Slægt, end da denne voxede op under de zigeuneriske Slavers
Hænder og senere fik den tarveligste græske Dannelse, og
en fuldkommen Uretfærdighed er det ogsaa, naar Tydskeme
stundom glemme at tage Hensyn til, hvor mageløs ulykkelig
og lidelsesfuld Romænernes Historie gjennem Aarhundreder
har været, og hvor fortvivlet hele den unaturlige politiske
Organisation endnu nedtrykker, mod hvis grundige Reforme-
ring netop Tydsklands Stormagt nylig saa eensidig tog Ordet
De lavere Klasser prises for Redelighed i Handel og Vandel,
og hele Folkekarakteren fremviser en sjelden Mildhed og Ven-
lighed, saa sjelden, at den stundom derved kan antage et
umandigt Anstrøg.
Det behagelige Indtryk, som den frie Omgangstone gjerne
vækker, bliver kun forøget, naar man hører Valakkerne sam-
tale i deres Modersmaal, der maaskee af alle de romanske
Sprog er det paa eengang meest bløde og sonore. Tiltaler
man paa Italiensk en valakkisk Bonde, der aldrig har hørt
om noget italiensk Sprog, spidser han Øren og sporer be-
kjendte Toner, og naar man blot i den første, den bedste
Ordvexling mellem Valakker hører Spørgsmaalet: cum se chietm?
eller Hilsener og Ønsker som seara bund, noapte bund, sanetattj
eller Yttringer som auscuUa me, respunde, e caJdu, e frigu,
behøver man ikke mere for at vide, at man atter har den
italiske Stamme for sig. De sex første Ugedage kaldes Do-
minica, Luni, Marti, Mercuri, Gioi, Vinen, ogflereaf Aarets
Maaneder have hos Valakkerne særegne Navne, som minde om de
Ved Nedre-Dooao. 157
•
antiktdannede Betegnelser, der optoges i Frankrigs republi-
^8ke Kalender; Mai nævnes saaledeshos Valakkerne florialj
Oktober brumareUu og November brumaru^). Scii quand
mm lacremi — saaledes hedder det i en af deres Folkesange,
kf overhoved mindede om de neapolitanske; skulde man
ikke troe her at høre Toner fra Dantes Sprog, hvor nær lig-
ger Verset ikke her ved Italienernes: Sai quante versavi
hgrime? Enkelte Overgange lade sig hurtigen lære — til
Exempel den aknindelige Brug af p i Stedet for det i det
Italienske ofte assimilerede latinske q og c, som i apa for
agua, epa for equa, lapte for lac, opt for octo, patru for
quaUuor, peptu for pectus, pepten for pecten^ eller Forandringen
af I til r, som såre for sal, italiensk sale^ sore for soly italiensk sole,
ceru for cælum, italiensk cielo — , og jeg ertilbøielig til at antage,
at en Italiener og Romæner uden altfor stor Vanskelighed
maatte kunne gjøre sig forstaaelige for hinanden, naar ikke saa
talrige slaviske Ord og Former, som man først i den nyere
Tid søger at trænge mere tilbage, tillige havde opnaaet Ind-
gang i det Romænske. Det Anførte gjælder blandt Andet om
Brugen af de mange slaviske Titler for Æres- og Embeds-
stillinger , som naar der ogsaa hos Valakkerne findes Bojarer,
olier naar man nævner Dommerne som Starost, Amtmanden som
Ispravniky Fyrsten som Hospodar^ i Stedet for hvilket Ord de Na-
tionale dog nu atter have gjenindført den ældre Benævnelse Domnu
(Dominus). Ved Siden af de mange Navne af romersk Oprindelse,
*) Om at der i Oldtiden paa den 24de November faldt en Fest, der blev
feiret i Rom og førte Natnet Bruma, haves et Vidnesbyrd i et gam-
melt romersk Kalendarium, der er blevet forfattet under Keiser Cun-
øtantlos II omtrent ved Aaret 354, — og som med stor Fuldstændighed
angiver de dengang fejrede hedenske Fester. Kalendarium Romanum
i Thesaurus AnUqoilatum Romanarum congestus a J. G. Gracvio.
Trajecti ad Rhen. et Lugd. Batavor. 1694—1699. fol. VIII, 102.
158 ^«d Nedre-DoDaa.
som Trajanu, CortnnUy Geliu (Julius), FUmca^ lyde ogsaa gjerne
slaviske; en af Damerne paa Dampskibet havde Fornavnel
Dragomira, og i denne Form er Dronning Dargmars slaviske
Navn (Dragomir) — der hos os tilsidst blev til Dagmar, som
hendes andet Navn Margareta jo ogsaa fordreies til Magrete ^ i
— blevet vidt udbredt, siden den moldauske Metropolit
Athanasius Kimker fordum havde stiftet det orthodoxe Klo-
ster Dragomirna. Selv tilbagevise Yalakkerne imidlertid ikke
uden nogen Indignation de slaviske Oldgranskeres For-
søg paa at stemple dem som romaniserede Slaver, og for
saa vidt ikke uden Grund, som det vistnok endnu ikke
er lykkedes Lelevel, Bielowski, Mickiewicz eller saa mange
andre slaviske Forfattere at godtgjøre den Theori, hvorefter
Thrakerne, til hvis Lande Trajan førte sin Koloni, saavel som
Illyrierne oprindelig vare slaviske Folk, en Theori, som dog
er bleven forfægtet med en saadan Iver, som om dens Gjen-
drivelse vilde medføre Tilintetgjørelse af Sydslavemes hele
Tilværelse og Folkerettigheder.
Thrakerne og Illyrierne vare beslægtede Stammer, der begge
tilhørte den indo - europæiske Race og formodentlig fordum
stode i et lignende Forhold til hinanden, som Slaverne til
*) Eller som Stedsnavnet Valdemarse i Sverrig blev til Fadmoisa (Nordisk
Tidsskrift for Politik. Ekonomi octi Litteratur. Andra Argingen. Lun«!
1867. S. 687.). Med Hensyn til. hvad jeg paa et andet Sted (HMto-
risko Studier II, 260—261) i Anlpdniiig af Forklaringen af Dargimr^
Nnvn har maattet gjvre gjældende mod en Meddelelse af afdøde Rafn i
Anilquarisk Tidsskrift, bør det maaskee her anmærkes, at denoe sriv
— efter i et Brev af 3Ue December 1857 at have ytlrct; »Skulde jfg
have forvexlet Dem med en andeu Gransker, vil jeg senere i Bimi^^
meddele Forklaring derom* — virkelig senere har tilstaaet stn Vild-
farelse, om endog kun paa el lidet løinefaldende Sted, nemlig dm
sidste Side (ludholdslortcgnelsen) af Antiquarisk Tidsskrift for Asieoc
1856-1857.
V«d Nedre-Oonaa. 159
Litauerne eller som Tydskerne til Skandinaverne. Den høie
Bjergfcjæde, som løber parallel med den adriatiske Kyst og
deler Hæmushalvøen i to Dele — den generaliserende Geographi
kalder den Pindus, men den har talrige Lokalnavne — , er den
gamle Stammegrændse ; Vest for den var illyrisk, Øst for den
tbrakisk Omraade. Baade lllyrlerne og Thrakerne havde, længe
førend den store slaviske Folkevandring mod Syden senere
tog sin Begyndelse, maattet bøie sig for den italiske Folke-
stamme, og i de romerske Legioners Fodspor var ogsaa en
Romanisering bleven gjennemført efter stor Maalestok. Den
gamle illyriske Folkestamme repræsenteres dog endnu ved
Albaneserne, hvis Antal beløber sig til omtrent 1,600,000,
i^fterkommerne af hine krigeriske Skarer, i Spidsen for hvilke
Alexander af Macedonien erobrede Perserriget og Pyrrhus af
Epirus stred med Romerne om Herredømmet i Italien, med Kar-
thageme om Magten paa Sicilien. Men af den thrakiske Folke-
stamme forefandt allerede den slaviske Folkevandring endnu kun
faa Rester, der saa længe havde bevaret den gamle Nationalitet,
og absorberede snart disse; den allerstørste Deel af den
thrakiske Folkestamme var dengang forlængst bleven romani-
seret. 1 Aaret 29 f. Ghr. var under Keiser Augustus Landet
mellem Hæmus og Donau, efter at M. Licinius Crassus, en Søn
af den rige Triumvir, havde betvunget dets thrakiske Befolk-
ning, under Navn af »Moesien« bleven en romersk Provinds;
Landet Syd for Hæmus var under Keiser Glaudius i Aaret 45
efter foregaaende indre Uroligheder ligeledes blevet organi-
seret som romersk Provinds, og Landet Nord for Donau eller
Dacien blev endelig i Aaret 106 ogsaa inkorporeret i det
romerske Rige, efter at Keiser Trajan havde ladet sin store
Arkitekt Apollodorus fra Damascus bygge den faste Bro over
Floden, mellem de herlige, skovbevoxede Høider og gjennem
160 Ved Nedre-Donau.
de maleriske Snevringer, hvor Floden Olto (Oldtidens Aluta^ har
sit Løb, havde ladet de romerske Legioner trænge ind i Landet
og her havde overvundet Kong Decebalus. Romaniseringen
gik her for sig med en paafaldende Hurtighed^), om endog
trods den store Tilstrømning af romerske Kolonister enkelte
Egenheder beholdtes fra det gamle Folkesprog, saaledes
navnlig den for Latinen fremmede^ bag Ordet stedfindende
Tilføielse af Artiklen, som det valakkiske Sprog nu deler med
Albanesisk, og som afgiver et af Vidnesbyrdene om et nærmere
Slægtshab mellem de to Norden for Halernes og Grækernes
fordum udstrakte Folkestammer.
Daciens egentlige Blomstringstid falder i det andet og tredie
Aarhundrede, men det romerske Herredømme blev dog Nord for
Donau bestandig truet; allerede Hadrian lod af Frygt for Barba-
rerne en Deel af Trajans Steenbro afbryde, og da Keiser Aurelian
senere fandt, at det var en umulig Opgave for Romerne al
fortsætte Forsvaret af den saa vidt fremskudte Provinds mod
Barbarernes Angreb, lod han i Aaret 271 de romerske Trop-
per, som havde været stationerede i Provindsen, gaae til-
bage over Donau og overlod tillige de samtidig fra Dacien
udvandrende Provindsbeboere nye Boliger i en Deel af
Moesien, der fra nu af fik Navn af det aurelianske Dacien.
Skjønt Landets Opgivelse vistnok bliver berørt som en fuld-
stændig Rømning i de faa Linier, der alene have opbevaret
Mindet om den store Begivenhed'), antage Valakkerne imid-
^) Trajanus, vlcta Dacia, ex toto orbe Romano inflnitas eo coplas bomi-
Dum transtulerat ad agros et urbes colendas; Dacla enlm dtatorno
bello Deceball viris fuerat exhauata. Eutrop. 1. VIII, c. 6.
*) Provinciam trans Danubium Daciam, a Traiano constitutam, sublato
exercitu et provincialibuB, reliquit, desperans eam posse retineri, abdnc-
tosque ex ea populos in Moesia collccaTlt appellavilqne novam Dacito,
Ved Nedre-Donau. Xgl
lertid, og ikke uden Grund, at der ikke er blevet gjort fuld-
stændig tabula rosa Norden for Donau, men at en stor Deel
af de romaniserede Dacier dog ved denne Leilighed ere blevne
tilbage i deres gamle Hjem; de antage en Kontinuitet mellem
dem og den i Middelalderen tilsidst her opdukkende valakkiske
Befolkning. Valakkerne vilde ved deres hele Existents afgive
eo cthoographisk Gaade, saafremt man ikke i Overeensstemmelse
med deres historiske Sagn antog, at de under Folkevandringens
Storme især fandt Tilflugt paa Karpaternes Klippeborg, hvis
stærke og dristige, men godmodige Bjerghyrder endnu have
et særeget antikt Præg, og senere igjen udbredte sig herfra,
tiibagetagende deres ældre Strækninger ^). Ved denne Leilighed
er formodentlig allerede ikke faa i Mellemtiden bosatte Slaver
blevne absorberede-). Dette stemmer ogsaa med Forholdene i
quæ naiic duas Moesias dividit. Flavlus Vopiscos c. 39. Flavlus
Vopiscus har tydelig ook yæret Kilden for Eutropius (1. IX, c. 15):
■Provinciam Daciam, qiiani Trajanas ultra Danubium fecerat, fnter-
misit, desperans eam posse retloeri, abductosque Romanos ex urbibus
et agris Daciæ In media Moesia coUocavlt, appellavitque eam Daciam,
quæ nnnc duas Moesias dWidIt et est in dextra Danubio in mare
fluenti, quom antea fuerit In læva*.
') I den nyere Tid har især en østrigsli Historicgransker, den for faa
Aar siden afdøde Robert Roesler; 1 Modsæining til Romænernes Be-
tractnlngsmaade, villet gjøre gjældende, at det var fra det aurelianske
Dacien eller fra Sydsiden af Donau, at en Tilbagevandring af Valak-
kerne til Valakkiet, Moldau og Transsilvanlen fandt Sted i Middelalderen
At denne Opfattelse ogsaa let har vundet Bifald hos en magyarlsk Forfatter
(Paul Hunfalvy, Ethnographie von Ungarn. Mit Zustimmune des Ver-
fassers Ins Deutsch ubertragen von I. H. Schnicker. Budapest. 1877-
S. 342—346.), falder det el vanskeligt at forstaae.
') Mikloslch, Die slavischen Elemente im Rumunisciien. Wien. 1J^61.
Gibbons ubetingede Paastand om den valakkiske Befolknings nedarvede
Reenhed kan ikke underskrives: »The Wallachians are surrounded by.
but not mixed i^ith the Barbarians.« (History of the decllne and iall
of the roman Empire. London. 1782—1788. 4^ I. 357).
11
162 Ved Nedre-Donan,
Nutiden, for saa vidt Yalakkerne, i Modsætning til andre Fore-
stillinger herom, der stundom have lagt sig for Dagen i Vest-
landene, gjerne gjøre gjældende, at den romænske Bonde har
en saadan Assimilationsevne, at naar talrige Udvandringer nu
føre hele Landsbyers Befolkning til Bulgariet €ller Serbien,
bevare disse adspredte Grupper med stærk Troskab Nationa-
liteten, hvorimod det bliver Bulgarerne og Serberne, der for
at træde i Forbindelse med de Nysankomne maae lære Ro-
mænsk, medens man paa den anden Side omvendt, naar store
Kolonier af Bulgarer nedsætte sig i Donaufyrstendømmeme,
seer disse slaviske Nybyggere forglemme deres Sprog og Tra-
ditioner og endnu hurtigere, end dette nu ogsaa er Tilfældet
med de faa i Moldau bosatte Magyarer, gaae op i den
romænske Befolkning, saa at allerede den anden Slægt bliver
fuldstændig valakkisk.
Det valakkiske Navn, hvormed ogsaa Slaverne og Grækerne
betegne den itaiiske Folkestammes Østafdeling, ved en An-
vendelse af det samme, oprindelig germanske Ord, hvormed
Stammens vestiigere Strækninger af Tydskerne og Skandina-
verne fordum pleiede at nævnes som Velskland eller Valland,
er ikke hos Folket selv i Brug i denne almindelige Betyd-
ning. Valakkerne sige selv aldrig »det valakkiske Sprog",
men stedse »det romænske Sprog«, litrU)a romåna eller //fnia
romåfiesca^ og naar de ville tale om deres Land og Folk i
Almindelighed, sige de »Bomænien« (Romånia) og »Romff-
nerne* (Eomånii). Kun naar der bestemtere er Spørgsmaai
om, i hvilken Landsdeel den Ene eller den Anden har hjemme,
kan man høre dem nævne MunieniiiTe( Munteni) eller Valakkeri
indskrænket Forstand, Transsilvaniere (Transsilvanijj Moldauere
(Moldoveni), ellers vil paa Spørgsmaalet : De ce natsie esti.
Ved Nedre-Donaa. 163
Domntde? Svaret lyde: Sint Somdnu^). Forkjæriigheden for
det nationale Navn, som overhoved for Traditionerne fra den
gamle Romertid, fandt i et af de rumænske Lande Leilighed til
ret karakteristisk at lægge sig for Dagen, dengang Magyarerne,
oden Hensyn til Széchenyis eller enkelte andre Besindigeres Ad-
varsler, ikke havde vidst at finde den rette politiske Begrændsning,
bag hvilken deres Nationalitet med Føle kunde fordre at være den
herskende. Da det store magyariske Statseenhedsparti havde
ladet den attende Artikel af Konstitutionen fastsætte en Straf
af fire Aars Fængsel for Enhver, der vovede at tage til Gjen-
mæie «imod den ungarske Nations fuldstændige Eenhed«,
og derimod som ufravigelige Betingelser opstillede de tre
Grundsætninger, som Casimir Batthyanys Rundskrivelse endnu
lige ved Russernes Jndmarsch atter gjentog: »Statens Eenhed,
Integriteten af Statens Territorium, saaledes som dette har
bestaaet i Aarhundreder, og det magyariske Elements tusind-
aarige Supremati«, da reiste sig ikke blot Kroaterne imod de
magyariske Paastande, men ogsaa Yalakkerne i Transsilvanien
og Banatet. Ligesom Jellachich for den Kamp, hvortil han
førte Kroaterne, kunde finde en Støtte i den Retning mod
Selvstændighed hos Sydslaveme, som Ludvig Gaj's nationale
'} betegoelsen Munteni og Muntenia for Valakkerne og Valakkiet i Ind-
ikrænket Forstand kommer af det romæoske Ord murUe (laltnsk inona).
og Navnet Moldoveni og Moldova udiedea af Moldava, en af Screthi
Btfloder. Det kunde aynes, at noan havde det samme Ord I den nu-
▼æreode polske Betegnelse for Moldau: MuUany. Men i Virkeligheden
er denne Betegnelse kun en Omskrivning af det romanske iiunteni
eller latinske Montani og betegnede oprindelig ogsaa hele det romænske
Omraade overhuved. som det sees af Sarnickis Annaler (trykte i andet
Bind af DIogossi Historia Polonica. Lipsiæ 1711-1712. fol.). SeW
giver Sarnleki her (II, 919) en sær Forklaring af den polske Benæv-
nelse: a multitiuiine gentium, quæ eo confluxerant temporihus
Roounla«.
Il*
164 ^cd Nedre-Donaa.
Bestræbelser i Agram havde grundlagt i det foregaaende Tids-
rum, og som DU lod Bevægelsen forplante sig fra Grændsen
af de tyrolske Alper til Kysterne af Bosporus, fra Kroaterne
til Montenegrinere, Bosniaker, Serbere og Bulgarer, saaledes
var Valakkernes mærkelige Kamp i Østen under Janko »Bjer-
genes Konge*, der gav Bem saa Meget at bestille, bleven
forberedet ved den romænske Litteraturs Frembryden hos
Transsilvanierne siden Slutningen af det attende Aarhundrede,
medens Modersmaalet i Donaufyrstendømmerne endnu kvaltes
i Fanarioternes græske Skoler, og især i den nyere Tid ved
Simeon Barnutz's Lærervirksomhed, der var en fortsat Protest
imod Nationalitetens Ringeagtelse. Paa de navnkundige Folke-
forsamlinger i Bisyu , der i Mai >faaned 1848 gave Stødet til
Krigen, hvorunder Jankos »Genturioner« og »Decurioner*
førte Transsilvaniens Skarer imod Magyarerne, saa man da
ogsaa Yalakkerne her give den i Karpaterne atter løftede
Nationalfane Indskriften: Virtus Romana rediviva. Virkelig
bruges ogsaa Navnet romænsk endnu saavel af Folket sooi
af de høiere Klasser ikke mindre i Betydningen af det gamle
romerske Navn end af det nyere valakkiske, ligesom Yalakkerne
overhoved ogsaa deri ligne de andre vestligere romanske Folk,
at de ikke paa Nordboernes sædvanlige Maade kjende nogen
særdeles skarp Adskillelse mellem Oldtid og Middelalder. Da
nogle Valakker, der roede en Baad paa Donau, skulde give
Svar paa Spørgsmaalet om, hvem Trajan havde været, lød det
strax: Imperator Romånescu. Opfattelsen var her væsenlig
den samme, som naar Aristias, der især har vundet Navn ved
en Oversættelse af Illaden, 1 et af sine originale Digte
ligefrem betegner den romerske Centurion, der befalede Strids-
mændene paa Golgatha, som en Romæner, idet han nemlig
fremsætter den Tanke, at den Første, der troede paa den
Ved Nedre-Donan. Ig5
korsfæstede Frelser som Guds Søn, var »af Romænernes
Folkt. Naar jeg omtaite Cogalniceano, — der endnu virker
afortrødent til Oplysning af Romænernes Fortid, om han
endog hidtil ikke har været i Stand til at ftildende den va-
lakkiske Historie, paa hvis Udgivelse han allerede begyndte
under sit Ophold i Berlin^) — , kan jeg just ikke sige, at jeg
hos de Yalakker, med hvilke jeg har været i Berøring, har
sporet nogen meget nøiagtig Kundskab til Romænernes Skjæbne
i Middelalderen, men de af dem, der have gjort Studier, ere
derimod gjerne fortrolige med de Steder hos den romerske
Oldtids Forfattere, som for dem kunne være af Interesse.
Jeg erindrer saaledes, at en ung Valak, Eugenio Minco, der
studerede i Berlin, endog forfægtede, at et bekjendt Vers i
Æneiden'-) særdeles skulde sigte til den Maade at ride paa,
kaldet in btiestru, som den valakkiske Nationalskik foretrækker.
Saaledes fremhæve de ogsaa gjerne de romerske Keisere, der vare
fødte hos dem — Keiserne Galerius Armentarius, Galerius
Maximinus og Licinius vare kun Daker, som der gives franske
Canadiere eller spanske Mexikanere — , og alle de, med hvem
jeg traf sammen ved Nedre-Donau, kjendte paa Fingrene Mindes-
mærkerne om deres store Keiser, Nationens Stifter, forbi
hvilke Farten førte. Snart efterviste de Sporene af » Trajana-
') KogalDitschan, Histoire de la Valachie, de la MoldaTie et des Valaqaea
transdanublens. Berlin. 1837. Fra hans Haaod haves senere Oplys-
DiDger om Carl XII's Ophold i Moldau i •Fragmenls Ures desChroniqaea
moldavea et valaques pour servir å Thisloire de Pierte le grand, Charles
XII, Stanlslaa Lesscijfoski , Démétre Cantemlr. Constantln Brancoyan
(Par Cogalnicean. P. 1—11. Jassi. 1845.), Aktstykker Ul Romsnernes
Historie i cArchiva Romånesca« (Subt redaclia lui Mich. Cogalnicean.
Vol. I-Il. Jassi. 1860—62.) og I -Chronicele Romåniei* (Toroa I.
BucuresGl. 1872.)*
') Quadrupedante putrem sonllu quatit ungula campum« Virgil« Æn*
VIII., T. 596.
Igg Ved Nedre-Donau.
veien*^ den af Keiser Tibérius i Aaret 34 ved den 4de og
5te Legion begyndte og i Aaret 100 af Keiser Trtyan fortsatte
og nu fuldendte Militærvei paa den sydlige, serbiske Side,
lige over for Széchenyis VeiM; snart paaviste de paa samme
Side nTrajanstavlen^ med dens berømte, nu næsten ulæse-
lige Indskrift paa en Klippevæg lige over for Øgradina *) ; snart
paapegede de — ved Turnu Severinu — med en egen Glædes-
følelse, næsten som deres Vugge, Resterne af hiin nTrajans-
bro»j med hvis sidste Bue over Donau Daciens Romani-
sering fordum kunde begynde ^). Ja Romænernes Erindring
af Keiser Trajan afgiver endog et Exempel paa, hvorledes
Himlen selv har maattet tjene til Stordaads Eftermæle. Eo
Aften, da vi spadserede paa Dækket under Glandsen af de
zittrende Stjerner, betegnede Valakkerne Mælkeveien som
• Trajansstien*^ Drumu lui Traian, og hos Folket, der i den
seer Trajan stige til Himlen, fulgt af sine Myriader, er dette
Navn af ældgammel Oprindelse endnu udelukkende i Live.
Hl.
Da vi vare i Færd med at forlade Turnu Severinu, stand-
sede »Erkehertug Albrechts for at modtage en ny sig meldende
Gjæst. Med en Støvsky som Forløber og omgivet af en Af-
*) Navnet Ttajarwmen, der for saa vidt ogsaa kan figen ai være beretti-
get i\\ at betegne det bele Anlæg , som deo ulige vaDskellgsle Deel af
Arbeidet er udftfrl uoder Trajan, nævne B>iantinerne tidlig: Tfaiayov
rov avToxparopog r^v Xeyofievtfv tolfiov. Theopbylactl Slmofoll« Bi-
storiarum libri oeto. Rec. J. Bekkerus. Bonnæ. 1834. p. 320 Trv
oSov Tpaiavov rov fiadiXscpg, Tbeophanis Cbronograpbiat Ei Rcc.
Classenii. Bonnæ. 1839- 1841. i. 436.
') Arnetb, Die Trajan Inschrift Jn der Nåhe des eisernen Tbores. WieD<
1856.
') Aschbach, Ueber Trajans steinerne Donaubrucke. Wien. 1858. 4^
Ved Nedre-Donau. 167
deling af de valakkiske Landsenerer , der ere uniformerede
som de russiske, kom et Par Vogne jagende ned til Flod-
bredden. De i¥iedbragte Englands Repræsentant ved Kom-
missionen for Donaufyrstendømmernes Ordning, som kom ft*a
et Besøg til de berømte, i den romerske Oldtid Herkules og
Æskulap helligede Bade i Mehadia (ad mediam). Sir Henry
Bulwer Lytton — Forfatteren af Skriftet nFrance social, Ute^
rary, polUicaU, en Broder til Forfatteren af t>Pelhanf og
selv en ældre Pelham — blev, foruden af en ung Neveu og
en væbnet Tscherkesser som Tjener, ledsaget af nogle gala-
klsdte, valakkiske Embedsmænd, der fulgte ham, da han gik
ombord, idet de med blottede, bøiede Hoveder modtoge hans
Afskedsord, som om han havde været en Souveræn; som en
Souveræn blev han ogsaa hilset af vort svømmende Stykke
Østrig, hvis store Flag heisedes for at feire Repræsentanten
for dets vigtige Allierede. Med Undtagelse af den unge F^rst
Cantacuzenos, saa vidt jeg veed, den samme, som Ganesco for
et Par Aar siden fremfor nogen fremmed Prinds troede at
kunne foreslaae til Konge over Donaufyrstendømmeme^), holdt
derimod de valakkiske Bojarer sig langt borte fra den nye
Gjæst, der maatte tage til Takke med Resten af Selskabet.
Valakkerne betragtede ham nemlig som deres Fædrelands onde
Aand, de betragtede hans Opfattelser og Indberetninger om
de romænske Forhold, som man i Danmark har betragtet den
engelske Konsul Wards med Hensyn til de slesvigske. De
klagede over, at alle Deputationer og Enkeltmænd, der i Bu-
kurescht havde henvendt sig til ham, for at belære ham bedre,
kun havde gjort frugtesløse Skridt, og nogle af dem spøgte
*) Ganesco, La Valachie depuls 1830. Bruxelles. 1855. p. 232—235.
168 Ved Nedre-Donau.
endog en af Nætterne, om det maaskee ikke kunde være bedst,
om man nu i al Stilhed kastede den forhadte Englænder i Donau.
Hvor afgjort Sir Henry endog var stemt imod enhver
Tanke om Oprettelsen af »et orientalsk Belgien«, var det
imidlertid dog vistnok langt mindre over hans torystiske Per-
sonlighed end over Englands hele Politik i Almindelighed,
at Valakkerne have Grund til at beklage sig. Der gives ikke
noget Tyrki uden i de diplomatiske Fiktioner, men England,
der stedse taler for »den tyrkiske Statseenhed« eller ^del
ottomanske Riges Integritet«, ønskede vistnok gjerne trods
de forskjellige Nationaliteter, som forbyde det, at kunne gjøre
disse Phrascr til Virkelighed. Dette kan man aabenlyst høre
udtalt af Englændere, og af Ingen er det maaskee offentlig
skeet paa en mere uforbeholden Maade end af Oberst Charles
White, der efter under Wellington i sin Tid at have deeltaget
i Krigen paa den pyrenæiske Halvø og i Frankrig senere er
optraadt som Forfatter og blandt andre Skrifter har udgivet
en udførlig Skildring af Tyrkernes Huusliv og Sæder ^). Dette
Skrift skal ellers ikke beskjæftige sig med de politiske For-
hold, og netop derfor forbener den Forklaring saa meget
større Opmærksomhed, hvorved Forfatteren dog er kommen til
at udtale sig mod ethvert Nivelleringssystem , der vilde stille
de underkastede Rajaer paa samme Fod som Tyrkerne.
»Naar en saadan Lighed« — saaledes lyde hans Ord —
• skulde, overføres paa det osmaniske Rige, vilde det være
eensbetydende med den herskende Klasses Ruin og med Tabet
af den bedste Sikkerhed for Bevarelsen af Freden i Levanten.
Den osmaniske Race har kun holdt sig ved afgjort Herre-
*) Charles White, Three Year in ConstanUDopel or domestic manners of
the Turkfl. Loadoo. 1845. Vol. 1—111.
Ved Nedre-Donau. 169
dømme, og naar Bosporus og Dardancllerne kom i Hænderne
paa hvUkensomhelst anden Magt, vilde de blive Gjenstand for
aldrig endende Strid i Europa. Med Storbrittaniens Interesser
vilde det gaae allerværst. Ikke blot vor Handel vilde lide
derved, men ogsaa vor politiske Indflydelse vilde undergraves,
Omkostningerne til vor Marine vilde forøges uendeligt, idet
vi vilde trænge til en saadan Forstærkelse af vor Sømagt, at
den kunde svare til den, der kom til at ligge i det nu neutrale
gyldne Horn. Man vil maaskee sige: Traktater i denne Hen-
seende kunde afsluttes. Indskrænkninger foreskrives. Men
bvad betyde Traktater lige over for store Begivenheder? Hvo
der besidder Bosporus, Propontis, Archipelagus, maa blive
Sømagt, selv om alle Traktater vare derimod. Den Nation,
der besidder Konstantinopel, maa blive en handelsdrivende og
industriel trods al Konkurrence. Her er nok af Korn, Bomuld,
Silke, Olie, Steenkui, Kobber og overhoved af raae Produkter
af alle Slags, her mangle kun Kapitaler, men Kapitalerne
vilde snart finde Yei til Landet, og i Løbet af faa Decennier
vilde da de maleriske Villaer, de slanke Minareter, de høie
Cypresser ved Bredderne af den blaa Bosporus fordrives af
Fabriker og Dampmaskiners Skorstene, som vilde blive lige saa
mange Medbeilere for Etablissementerne i England. Man vil
sige, at jeg dømmer som Englænder. Jeg indrømmer ogsaa
villig, at min Hjemstavns materielle Interesser hos mig have
Overhaand over politiske Philantropers Theorier« ^).
*) Fra et senere Tidspaukt bar man en tilsvarende Udtaleise af Layard.
Den osmanislie BaniL, der i Aaret 1857 blev stiftet af et engelsk Sel-
skab og i Aaret 1863 pmdaniiedes til en Rigsbank under Navn af -den
keiserlig ottomanske Bank«, afholdt 1 Aaret 1867 sin Generalforsamling
i Loodoo, og yed denne Leillghed yttrede Layard, der førte Forsædet:
•Af hvad Grand skulle vi fordrive 8 til 4 Millioner Menuesker fra Uuus
170 Ved Nedra-Donau.
Ved Donau ledes Englands Politik nu især af Iver for
at opfylde alle Ønsker fra det allierede Østrigs Side, og Østrig
er netop, som man kunde vente det, i den nyeste Tid oplraadt
som den bittreste Fjende af Donaufyrstendømmerne og af
Tanken om deres Forening. Grunden til denne Boldning lige
over for de nyere Bestræbelser i Donaufyrstendømmeme er
ikke nogen sand Omsorg for Tyrkiet, det er ikke den, at
Østrig, ved sit eget Herredømme over saa mange forkuede
Nationer udgjørende et Slags kristent Tyrki, principmæssig
vil understøtte den paa en lignende Grundvold staaende Nabo.
Tverlimod. Enhver, der med Hukommelse nogenlunde fulgte
den periodiske Presses Retninger i de sidste Decennier, vil
vistnok mindes de talløse Artikler i tydske Tidsskrifter og
Blade, der forlængst med høie Ord fremstillede Donau som
en tydsk Arv fra Goternes Ophold her under Folkevandringen,
som en gammel germansk Flodguddom, saa at den store
tydske Nation alene var kaldet til at herske langs med Flodens
Løb, nemlig efter den samme guddommelige Ret, som man
off Hjem? lied samme Ret kunde man forlange, at alle Englændere
skulde forjages fra Irland; Tiirældet er analogt, for saa vidt Tyrkerne
netop ere Erobrere i Tyrkiet som vi I Irland« (»Dagbladett 3die Juli 1867.)*
Naar Layard her aosaUe Tyrkerne i Europa til 3 eller 4 MlllioDer. Tar
dette ogsaa vildledende. Selv om man tør ansætte det bele AoUi af
den muhammedanske eller mubammedaniserede (albaneslake, bnlgarlike,
bosniske) Befolkning i det europæiske Tyrki til omtrent 3 MillloDer.
udgjorde det stadig afugende Herskerfolk, de egenUige Tyrker eller
Osmaner, allerede dengang kun et Antal af 700,000 Mennesker. Af
dem oversUger Tallet i Konstantinopel, der efter sin Befolkning ncr-
roest er en græsk-armenisk Stad, neppe 200,000, I Adrianopel med
tilhørende Distrikt kan det ikke beller sættes høiere, 1 det østlige Bul-
garien maa 200,000 ligeledes ansees for den rigtige Angivelse, og I de
øvrige Dele af det europæiske Tyrki lever der kun omtrent 100,000.
(Goehlert, Die Bevdlkerung der europåiscben Turkei. Mittheilangen der
kaiseriich-kdnigiich geograpbischen Gesellschaft IXr Jahrgang. WléD.
1866. S. 67— 7&).
Ved Nedre-Donau. 171
i Norden tillige fordrede anerkjendt først af Holland og senere,
da dette syntes vanskeligere, med stedse større Harme af det
lille, forladte Danmark ^). Ligesom den hamburgske Professor
Wurm raadede Tydskerne til i fornødent Fald at møde de
Danskes Paastand, hvoreAer Nordens Historie saa længe har
kjendt et Danmark indtil Eideren, med Løsenet »Deutschland
bis an den Skagent, saaledes forfægtede hans Troesfælle
Schuselka allerede i Aaret 1849 — i FlyveskriAet »Deutsch
oder Russisch, die Lebcnsfrage Oesterreichs« — , at for den
østrigske Politik gaves der herefter kun eet Valgsprog: »Oester-
reich bis an den Balkan«. I Særdeleshed henlededes dog
Opmærksomheden paa Donaufyrstendømmerne, og skjønt man
endou ikke havde fordøiet Bøhmen og først nyligen havde
bidt sig ret fast i Ungarn, lob Tænderne dog allerede i Vand
ved Tanken om den endnu større Herlighed, der ventede den
tydske Stamme ved den nu ogsaa imødesete Germaniscring
af Romænernes, af Naturen rigt udstyrede Omraade. Dette
skulde for den germanske Stamme blive Forgaarden til Balkan-
halvøen. Den hele Forskjel mellem Østrigs og Ruslands
Udvidelseslyst ved den nedre Donau har bestaaet deri, at man
fra russisk Side allerede havde anseet Øieblikket for kommet,
medens den østrigske Regjering maa ansee det for hensigts-
M I en Aomeldelse af Droysens •Geschichte des Heflenismus«, meddeelt
1 et Par af Bilagene (il Augsburger AUgemeine Zeitung for Aaret 1844
^Nr.2M, S. 2025 og Nr.256. S. 2042) bed det saaledes: •Deutschlaud,
mit Oesterreirb ao der Spltze, hat in den uiitern Donaulandern , dem
olien Wohnritxe ieiner edlen Gothen, noch nicht das politiscbe Gewiclit,
welebe« Ihm der Natur und den hlstorischen Verhåltnisseii nnch gc-
bdbrt«. Ug saa kommer Slutningen: •Von Wien aus musa dasSchlcli-
sal dea Orients besUmmt werden. Von der Oonan und Triest aus
kdnoen wir Asien sehr bequem erfassen. Von Triest und Venedig ans
hat der Kaiser aacb eln Wort Aber Aegypten mitiureden«.
172 Ved Nedre-Donau.
mæssigere, at det først kommer, naar den har kunnet drive
Amalgamationen af de ungarske, Germaniseringen modstræbende
Lande noget videre, end den hidtil formaaede. Om Maalct
var man temmelig enig. Ved Siden af de i de romænske
Lande saa talrige, oftest tydsktalende Jøder, som ogsaa her
selv ikke blot vilde være en Menighed, men en Nation i Na-
tionen, der, langt fra at tjene som et Bindemiddel mellem
Almuen og Bojarernes Klasse, ikkun bidrage til at skille dem
endnu mere, og som for en stor Deel ere vante til at see
op til Wien paa lignende Maade, hvorpaa Jøderne Norden
for Tydskland længe pleiede at see hen til Hamburg, findes
der allerede nu i Hovedstæderne flere Tusinder af tydske
Ilaandværkere, der fra Hjemmet medbringe dettes sædvanlige
Forestillinger om Tydskernes medfødte Overlegenhed og Ufor-
ligncligheden af »Kultursproget«. Den fornemste Gade i Bu-
kurest hedder Podumogoschoia, man kan bruge en Time lii
at gaae igjennem den i dens hele Længde, og ved Siden af
de rigeste Bojarers Hoteller træffer man her oven over de
eleganteste Boutiker næsten lutter tydske Navne. Som en
Konsekvents af det Princip, som Erobreren Muhammed 11
indførte lige over for sine ikke-muhammedanske Undersaatter
eller de saakaldle Rajaer — for hvilke den muhammedanske
civile Lovgivning med sin religiøse Oprindelse ikke passede
— blev det ogsaa Tilfældet, saasnart de europæiske Magter
holdt Agenter i det osmaniske Rige, at disse beholdt Juris-
diktionen over deres her tilstede^værende Landsmænd, og de
tydske Indvandrede i Donaufyrstendømmerne indtage da ogsaa
i borgerlig Henseende en aldeles exceptionel Stilhng. Den
østrigske »Agenzie« i Bukurescht eller Generalkonsulatet for
Donaufyrstendømmerne har et halvt hundrede tusinde Under-
saatter under sin Jurisdiktion, og her havde man saaledes en
Ved Nedre-Donao. 173
A?aDtgarde for Tydskheden , Elementer, hvorom det turde
baabes, at de i Fremtiden vilde kunne overtage den samme
Roile, som de tydske Kolonier i Bøhmen og Ungarn, og
navnlig i Prag og Pest, allerede have spillet under disse Ri-
gers Dalen eller Undergang. Den tydske Professor Stein, der
ogsaa har gjort sig bekjendt for os Danske, har fra et saa-
daot Standpunkt i en Række Artikler, som Wiener-Bladene
Sjeroe optoge, opfordret til at lade Konsularjurisdiklionen i
Donaufyrstendømmerne faae den størst mulige Udstrækning,
og hvorledes Tanken fra den tydske Presse — der i Donau-
fyrstendømmerne endog skabte sig et eget Organ i »Die
deutsche Bukurester Zeitung« — . gik over til Regjeringerne
i Tydskland, og hvor ugeneert ogsaa disse tllsidst vcdkjendte
sig den, viser det mærkelige Forslag, som man i Åaret 1856
havde overladt Baiern at fremsætte for Forbundsdagen, og
som ligefrem gaaer ud paa, at naar de tydske Regjeringer,
som man tllraadede, selv overtoge Styrelsen af Udvandringerne
fra Tydskland, burde disse fortrinsviis ledes til Donaufyrsten-
dømmerne, hvor Tydskerne nemlig kunde bevare deres Natio-
nalitet og Forbindelsen med Moderlandet usvækket. Det var
uoder disse Forhold forklarligt nok, at da Vestmagternes Krig
mod Rusland og Fredstraktaten i Paris havde givet Udsigt lil
Ojennemførclse af en Union mellem Valakkiet og Moldau, der
Qødvendigviis maatte forøge Midlerne for den romænske Na-
tionalitet og kunde aabne den en lysere Fremtid, kom
denne Mulighed Tydskerne meget ubeleilig, og Preussen bar
neppe heller i Norden med større Udholdenhed standset Kon-
sekventserne af Inkorporationen, der i Aaret 1721 forenede
Slesvig med Danmarks øvrige Provindser, end Østrig i Syden
nu modsatte sig Valakkiets paatænkte Sammensmeltning mod
Moldau.
174 ^^ Nedfe-DonaiL
Opfordringen Ul at gjøre en saadan Forening Modstand
lagdes Tydskeme endnu nærmere Ted den endnu ofte enten
oversete eller ikke tilstrækkelig i Betragtning tagne Omstæn-
dighed, at den østrigske Regjering selv har saa stor en Deel
af Romæneme under sit Berredømme. Af Romænemes eller
Yalakkemes Folk, der i det sydøstlige Europa udbreder sig
over et Rum af mere ecd 4,900 Kvadratmile, altsaa over et
Omraade, som overgaaer Italiens, naar dettes Øer fraregnes,
findes der omtrent en halv Million adspredte Syd for Donau
i det gamle Epirus, Thessalieu og Macedonien, hvor denne
sporadiske Befolkning meest fører et Hyrdeliv og af Slaverne
nævnes som Zinzarer, af Grækerne som Kutzo-Valakker og af
nyere etbnographiske Forfattere som Macedovalakker. Nord
for Donau gives der foruden den Million Romæner, der beboer
Bessarabien (romænskBasarabia),og omtrent fem andre Millioner,
som udgjøre Donaufyrstendømmemes Befolkning, henved tre
Millioner til Brødrene i Valakkiet og Moldau umiddelbart op-
grændsende Romæner, der forlængst allerede ere blevne Onder-
saatter af den østrigske Regjering. Freden i Carlovitz, hvoned
Tyrkiet i Aaret 1699 til det østrigske Euus afstod sin Hoihed over
det endnu bestandigen saa overveiende romænske TranssiWa-
nien — Tydskernes Siebenburgen M — betragtes afValakkeme
som den første, dybere gaaende Adskillelse i deres Folks nyere
Eistorie ; siden Slaget ved Mohåcz og Johan Zåpolyas Forbund
*) I Alinindelighed er Navnet Siebenburgen blevet forklaret saaledes, at
det skulde sigte til •sy? Borge«, sitben Burgen, hos den hertil komne
sachsiske Koloni. Roesler har for nogle Aar siden (Die ADfange
des walachischen Furstenihums. Wien. 1867. S. 32.) foretruUet at
udlede Navnet af Flodnavnet Sibin ved Hermannstadt, som ban sam-
menstiller med den lille Flod Seeve ved Harburg. Klosler Zeven nå
Stade, Siebenbergen i H ols (een, Siebengeburge \ed Bonn og lignende
Stedsnavne.
Ved Nedre-Donaa. 175
med Soliman II havde Fyrsterne i Transsilvanien ikke mindre
end Fyrsterne i Valakkiet og Moldau staaet i et fælleds For-
bold til den tyrkiske Skytsmagt, og i dette Tidsrum møder
man endnu i Michael den Tappre, Romsenernes folkelige
Hero8, hvis Minde bevares allevegne, en stor og kraftig
Hersker, der, efter at en siciliansk Vesper med Tyrkerne i
Bukurescht og Jassy den 13de November 1594 havde gjort Be-
gyndelsen, stillede sig i Spidsen for en Nationalkamp mod de
Vantroe Norden for Donau, der altid havde det Valgsprog i
m Tanke: Crescunt parvæ res concordia, som uafladeligen
stræbte at gjøre Sandheden deraf indlysende for sine Lands-
mænd og efter at have forenet alle Delene af det gamle tra-
janske Dacien i det samme Omfang, som Ptolemæus tillægger
dette, virkelig opnaaede at kunne kalde sig »Michael, af Guds
Naade Fyrste af Valakkiet, Moldau og Transsilvanien«, men
med hvis Liv — han endte sine Dage i sin Leir ved Thorda
i Transsilvanien, omtrent som Wallenstein overfaldet og dræbt af
leiede Mordere i Aaret 1601 — Unionstanken ogsaa udaandede.
Adskillelsen ved Freden iCarlovitz fulgtes af nye Delinger, i Aaret
1718 af Freden i Passarovitz, hvorved Tyrkerne afstode det ro-
mænske »Aurarien« eller Banatet Temesvår til Østrig, og i Aaret
1775 af den østrigske Usurpation afBukovina. Bukovina, det nord-
ligste Stykke af Moldau — med dettes gamle Hovedstad Suczava
og hvor de ældre moldauiske Fyrster Stephan den Store og
Sønnen Bogdan, med hvem Dragoschidernes Æt uddøde, ligge
begravne i Munkeklostret Putna — var blevet besat af Rus-
serne under Krigen, dér i Aaret 1774 endte ved Freden i Kutschuk
Kainardschi, men da Russerne rømmede Moldau, lod den øst-
rigske Regjering, der allerede dengang havde sat sig i Be-
siddelse af Galicien, den nordligste Deel af Fyrstendømmet
Moldau besætte af General, Friherre Gabriel Splény. Man
176 ^<d Nedre-Donan.
vilde derved af strategiske Gruude opnaae en direkte, ikke
ved fremmed Omraade afbrudt Forbindelse mellem Trans-
silvanien og Galicien, og uagtet Hospodaren, en ældre Gre-
gory Ghika, vovede høitidelig at protestere mod denne Usur-
pation og paa en saadan Maade at frakjende Sultanen selv
Ret til at afstaae det romænske Land, at lian senere derfor
•
maatte bøde med sit Hoved, stadfæstedes Usurpationen dog
ved en Traktat^ afsluttet den 7de Mai 1775 i Konstantinopel,
hvorved Porten, som det hedder, vilde give Østrig »et utvivU
somt Beviis paa Venskab, Hengivenhed og godt Naboskabi.
Bukovina, som den nyvundne Strækning kaldtes, fik indtil
Aaret 1787 en særegen, militær. Bestyrelse, men fra denne
Tid blev det af Keiser Joseph H henlagt som en Kreds tU det
tidligere fra Polen afrevne Galicien, og denne administrative
Forbindelse med Galicien forblev bestaaende lige indtil Aaret
1850, da Bukovina i Henhold til den østrigske Rigsforfatning
af 4de Marts 1849 meid Prædikat af »Hertugdømme« blev
indrettet til et eget Kronland. I Bukovina findes over 200,000
romænske Indbyggere, i Banatet Temesvår 1,300,000 og i
Transsilvanien lige saa mange; de magyariske og tydske Di-
strikter, der findes indesluttede paa dette Valakkernes Terri-
torium, tage sig kun ud som Sprogøer. Hos hele denoe
valakkiske Befolkning, hvis Uvillie imod Magyarerne fordum
havde været en Støtte for Tyrkernes Indfald og endnu i Aaret
1784 havde sin Andeel i den store Bondeopstand under An-
førsel af Hora og Clasca, der atter tænkte paa Gjenforeningen
af den romænske Nation, har der nu paa en den østrigske
Regjering ubehagelig Maade viist sig megen Interesse for de
nyere nationale Bestræbelser hos deres under Portens Høihed
forblevne Naboer og Brødre; det meest ansete romænske
Blad, den i Brasso (Kronstadt) udkommende, af Baricz redi
Ved Nedre-Donau. 177
gerede GazeUa de Tru^nssUvana, har, for saa vidt ellers noget
Saadant under det fremmede Regimente var muligt, søgt at
arbeide i national Retning, og hvor meget det offentlige Un-
derviisningsvæsen endog lader det være sig magtpaaliggende
til Fordeel for »Kultursproget« ogsaa at holde det romænskes
høiere Udvikling behørigen tilbage, har dog dette i den senere
Tid udviklet saa megen Kraft, at det ved den sidste Revision
af Iredsinddelingen i Transsilvanien viste sig, at ikke mindre
eod to og tyve af de tydske (sachsiske) Kolonisters Sogne i
i^bei af den nyere Tid vare blevne romæniserede. Trods
den gamle Bestemmelse, hvorefter paa det sachsiske Terri-
torium ingen anden Nation end den tydske, selv ikke den
magyariske, maatte vinde Grundbesiddelse, have saaledes hele
Landsbyer, der fordum byggedes af de sachsiske Kolonister,
nu en valakkisktalende Befolkning. Den sachsiske Befolkning,
der fordum har været dobbelt saa stor, beløber sig nu ikke
engang til et Antal af fulde 250,000 Mennesker, ligesom de
tidligere Indvandrere i Transsilvanien, Szeklerne og Magyareme,
hver for sig kun lidet overgaae dette Antal. At denne de
fremmede Populationselementers Stagnation og Formindskelse
ikke blot har sin Grund i den physiologiske Lov, som de
gamle Aristokratiers Aftagelse især har godtgjort, hvorefter
Frugtbarheden aftager, naar ægteskabelige Forbindelser be-
standig vedblive at sluttes inden for den samme Kreds, men
ogsaa er en Følge af den stærke Assimilationskraft, som den
gamle Nationalitet trods Aarhundreders Tilsidesættelser og
Undertrykkelser har vidst at bevare og især i den nyere Tid
stedse mere at udvikle, blev allerede i Begyndelsen af Aaret
1848, førend Februarrevolutionens Rystelse, endog anerkjendt
af en tydsk Forfatter, hvis Skildring af, hvad Magyarerne den-
gang betegnede som »den sachsiske Fraktion^, afgiver til-
12
178 Ved Nedre-Donau.
slrækkeligt Vidnesbyrd om, at det vistnok ikke fattedes ham
paa nogen billig Sympathi for Transsilvaniens germanske
Element. Ernst Quitzmann troede dengang at kunne skriye
saaiedes: »Allerede nu lader det Tidspunkt sig mathematisk
forudberegne, da der vil opstaae en saakaldt siebenbQrgisk
Nation, dog ikke ved nogen Sammensmeltning af de nuvæ-
rende Nationaliteter, men tvertimod saaiedes, at de tre andre
Folkestammer ville være fuldstændig gaaede op i det romsnske
Element^). Faa Maaneder efter saa man i Aaret 1848 ved
de transsilvaniske Folkemøder ved Blasju, trods alle Be-
stræbelser af Hospodarerne for at forhindre det, baade
Gjæster fra Moldau og Valakkiet, og navnlig Professorerne
Augusto Lauriano og Maioresco, begge af Fødsel Transsil-
vaniere, af hvilke Magyarerne lode den førstnævnte fængsle
efter hans Tale til Fordeel for den romænske Kirkes Uaf-
hængighed og de transsilvaniske Nationaliteters fremtidige
Repræsentation efter Folkemængden. Af Resolutionerne,
som Valakkerne vedtoge paa Mødet ved Blasju, gaaer
den tredie i Modsætning til den hos Magyarerne dengang
herskende Retning vistnok udtrykkelig ud paa, at »den ro-
mænske Nation erklærer at ville forblive trofast modKeiseren
af Østrig, Storfyrsten af Transsilvanien , og mod det bøie
østrigske Huus«, men den østrigske Regjering har dog senere
kjendeligen ladet sig lede af et fortrinligere Hensyn til hiin
den tydske Politik modstridende Retning, der røber sig ved den
umiddelbart derefter følgende ijerde, at »den romænske Nation
erklærer og proklamerer at være en uafhængig Nation, inte-
grerende Deel af Transsilvanien, med de Rettigheder, som
M Quitzmann, Dculsche Rriorc dbor den Orient. Stuttgart. \SiS.
Ved Nedre-Donnii. I79
Ligheden og Friheden give«. Palacky udtalte sig i sin Tid
fra sit slaviske Standpunkt for det Billige i, at under den
foederative Ordning af det østrigske Monarki , hvorfor han
hayde taget Ordef, burde Transsilvanien, Bukovina og Temesvår
virkelig som romænske Landsdele danne en egen Gruppe,
men fra det tydske Standpunkt har man imidlertid heller aldrig
kunnet taale nogen saadan Tanke. Som man, efter at Østrig
1 Åaret 1849 ved russisk Hjælp havde overvundet Magyarerne,
% over for disse kunde lade Erobrerens Ret indtræde, saa-
iedas maatte Romæneme nu o^saa snart kun see Magyarismen
afløst af en Germanisering, der ved kraftigere Regjerings-
forholdsregler gjerne forsøger paa at berede Tydskheden en
Fremtid ogsaa i disse Egne ' ).
At det virkelig ogsaa er det nu soa eensidigen tydske
Ostrig, der har været den egentlige Modstander af Tanken om
en Union af Donaufyrstendømmerne, og at England og dets
Repræsentant i den Kommission, der skulde forberede en
')0g saaledea na nyllgen ved at feire Huiidredaaret efter Bukovinaft
AonexioD Ted her (den 4de Oktober 1875) at grande et nyt tvdsk Univer-
sitet i Cernovitx, der skal afgive et nyt Støttepunkt for den tydske
KultQr. Ved Bakovloas Annexion iAaret 1775 fandtes der kun nogle
ganske enkelte tydske Kolonister 1 Landet, og først i Aaret 1781 blev
en tydsk Almueskole oprettet 1 Bukovina (i Suczava), men i Aaret
1871 fandtes her 30 tydake Folkeskoler med tydsk Undervlisnlngs-
sprog foruden forskjellige hølere tydske Læreanstalter, saaledes
et SemiDarlum til Uddannelse af Lærere, en lignende Anstalt for
Lærerinder, tre Gymnasier og to Realskoler. I det samme Tidsrom
vare de sex romænske Almueskoler, der forefandtes ved Annexionen,
knn stegne til 24 saadanne Skoler med romænsk Undervilsningssprog,
skjønt dog Romæneme og efter dem de Især i dette Aarhnndrede 1
stort Antal Indvandrede Lillerussere udgjøre den aldeles overveiende
Deel af Befolkningen. 1 45 Almueskoler var UnderviisnIngssproget I
Aaret 1871 blandet. (Biedermann, die Bukowina unter oeøterreichl-
schen Verwaltung. 1775—1875. Zweite verbesserte Auflage. Lem>
berg 1876 S. 44—67, 74-79.
12*
180 Ved Nedre-Donau.
Reorganisation af disses Forhold, kun ere blevne Tjenere og
Haandlangere for Østrig, derom vil der ikke kunne levnes den
mindste Tvivl for Enhver, der ikke skyer Umagen at gjøresig
bekjendt med de Parisertraktaten foregaaendeTrotokoUer. Det
var efter den sjette af disse Protokoller i Mødet den 8de
Marts 1856, at Grev Walewsky fremkom med Forslaget om
Fyrstendømmernes Forening. »Den første Befuldmægtigede
for Frankrig », saaledes hedder det, »er af den Mening, at da
en Forening af de to Provindser vil svare til det Krav, der
fremgaaer af en opmærksom Undersøgelse af deres sande
Interesser, bør Kongressen anerkjende og proklamere den«,
og strax derpaa anføres det udtrykkeligen om et Foredrag af
Lord Clarendon: »Den første Befuldmægtigede for Storbritta-
nien deler og understøtter den samme Mening, idet han i
Særdeleshed støtter sig paa det Nyttige og Passende i at tage
i alvorlig Betragtning Befolkningernes egne Ønsker, hvortil
det altid er godt at tageHensyn». Derimod bestrides Tanken
af den fornemste Repræsentant for Tyrkiet, der paastaaer, »at
Adskillelsen er en naturlig Følge af Sæder og Skikke, der ere
forskjellige i den ene og den anden af disse Provindser, at
enkelte Individer under Paavirkning af personlige Hensyn
vistnok have kunnet fremsætte en modsat Anskuelse om den
nærværende Tilstand, men at denne Anskuelse visseligen ikke
svarer til Befolkningernes Mening* , og for at man ikke skulde
nære Tvivl om, hvem der ved denne Leilighed havde frem-
skudt den for disse Kristnes Ønsker pludseligen saa ømme
Ali Pascha, tager Grev Buol-Schauenstein umiddelbart efter
Storviziren selv Ordet: »Uagtet han ikke var bemyndiget til
at diskutere et Spørgsmaal, som hans Instruktioner ikke havde
forudsect, mener han dog, ligesom den første Befuldmægtigede
for Tyrkiet, at Intet kunde retfærdiggjøre en Forening af de
Ved Nedre-Donau. Igl
to ProviDdser. Befolkningerne ere ikke blevne raadspurgte,
og naar man tager i Betragtning, hvilken Priis enhver Agglo-
meration sætter paa sin egen Autonomi, kan man a priori
være overbeviist om, at Moldouerne ligesom Valakkerne
fremfor Alt ønske at bevare deres Institutioner lokale og ad-
skille. Han mener fremdeles, at da den første Befuldmægti-
gede for Tyrkiet mere end noget andet Medlem af Kongressen ( 1 )
er i Stand til at vurdere Befolkningernes sande Trang og
ØDsker, maa hans Mening komme i særegen Betragtning, at
paa den anden Side Magterne fremfor Alt vare forpligtede til
at opretholde Fyrstendømmernes Privilegier, og at det vilde
være at tilføie disse en grov Krænkelse, hvis man vilde nøde
de to Provindser til at opløse sig, den ene i den anden,
eftersom der iblandt disse Privilegier fremfor Alt findes et til
at administreres særskilt. Han tilføier, at senere, naar man i
Fyrstendømmerne maatte have konstitueret en Institution, der
med Rette kunde betragtes som et legitimt Organ for Lan-
dets Ønsker, kunde man altid, hvis der fandtes Grund dertil,
skride til en Forening af de to Provindser med en fuldkom-
men Sagkundskab«. Uagtet Baron Bourqueney indvendte mod
ham, al der ikke var forekommet det Allermindste, der kunde
tjene til at svække Betydningen af alle de Efterretninger, der
^00 gik ud paa, at Muldau- Valakkerne ønskede en Forening af
Landene til eet Fyrstendømme, og derhos maatte drage til
Minde, at det een Gang for alle var blevet gjort til Basis for
Underhandlingen, at Sultanen i Forening med sine Allierede
skulde give Fyrstendømmerne en indre Organisation, svarende
til Befolkningens Krav og Ønske, — endskjønt Grev Orlov lige-
ledes erklærede, at Ruslands Befuldmægtigede, der ogsaa
havde havt nogen Leilighed til at kunne vurdere de tvende
Fyrstendømmers Krav og Ønsker, maatte understøtte Unions-
18:^ Ved Nedre-Donau.
forslaget som et Middel til at fremme disse Provindsers Op-
komst, og skjøDt den første Befuldmægtigede for Sardi-
nien, Grev Cavour, for at godtgjøre, at Rumænernes Ønske i
denne Retning var ældre end de nuværende Omstændigheder,
kaldte i Erindring, at en Artikel i deres organiske Reglement
allerede havde præjudiceret Spørgsmaalet ved i Principet at
anerkjende en eventuel Forening af Fyrstendømmerne, —
kunde Sagen dog i dette Møde ikke føres til Ende paa Grand
af den af de tyrkiske og østrigske Medlemmer paaberaabte
Mangel paa Fuldmagt til at følge Diskussionen ind paa dette Oin-
raade. De følgende Protokoller vise, hvorledes Grev Walewsky
og Baron Bourqueney, for at Freden dog kunde undertegnes
uden videre Ophold, og Europa ikke længere holdes i Spæn-
ding, i Betragtning af den fra Østrig reiste Opposition, nu
fremkom med Forslaget om, at en diplomatisk Konvention an-
gaaende Donaufyrstendømmernes fremtidige Ordning kunde
afsluttes ved en Konferents efter Freden, og et Hatti-Scherif,
der konstituerede den endelige Organisation, derpaa udgives
af Sultanen. Extraordinære repræsentative Forsamlinger for
Fyrstendømmerne eller, som man kaldte dem, sDivanerne
ad hoc* skulde i Overeensstenunelse med det vedtagne For-
slag træde sammen i Bukurescht og Jassy, og til den først-
nævnte Stad skulde en Kommission af Delegerede fra Mag-
terne afsendes for, »tagende i Betragtning de gjennem Diva-
neme tolkede Ønsker«, at revidere de gjældende Statuter og
Reglementer og saa at sende sine Forslag til Paris, Konfe-
rentsens Sæde. Ved Hjælp af den tyrkiske Styrelse gjorde
Østrig nu Alt for, at Valgene for del fortrinsviis aristokratiske
Moldaus Vedkommende — det forholdsviis borgerligere Va-
lakkies havde man opgivet — kunde faae et anti - unionistisk
Ldfald. Da de Misbrug, som havde fundet Sted ved Valgene
Ved Nedre-Donau. 183
i >1oldau (den 19de Juli), vare aldeles skrigende, uagtet det
i Pariserfreden netop udtrykkelig var blevet udtalt, at
Divanerne skulde sammensættes paa en saadan Maade, at de
kunde yde »den nøiagtigste Repræsentation af alle Samfunds-
klassers Interesser« som en sand og alvorlig Folkerepræsenta-
tion, fik de Romæneme endnu gunstige Magter dem dog
kasserede, og Tyrkernes Kaimakam (Statholder) i Moldau,
den yngre Fyrst Vogorides, der er af en fanariotisk Slægt,
hk\ nødt til at lade et almindeligt Omvalg foretage i
dette Fyrstendømme. Ved denne Leiligbed blottede den tydske
og især den wienske Presse sig endelig fuldkomment, dens
Hylen kjendte ingen Grændser, og endnu større end Misfor-
nøielsen over den østrigske Regjerings Politik var ogsaa hos
Valakkerne Uvillien over hine tydske Blade, der med den kei-
tede Uypokrisi, Danske ogsaa lærte at kjcnde hos dem,yttrede
en saa bestandig Medfølelse for, at ved en Union af Donau-
Tyrstendømmerne kunde Jassy, som nu har 80,000 Indbyg-
gere, komme tit at tabe altfor meget i Sammenligning med
Bukurest, som allerede har 120,000, der ikke engang kunde
slaae sig til Ro ved den fremhævede Udvei, at Fælledsforsam-
tingerne i alt Fald kunde holdes i Fokschani — der ligger paa
begge Sider af Floden iMilkov, som med Sereth danner Grændsen
mellem Valakkiet og Moldau, og i det syttende Aarhundrede,
til Forsoningstegn efter en Strid, opførtes af de tvende Do-
^podarer i Forening, saaledes at det paa høire Bred hører
til det ene, paa den venstre til det andet Fyrstendømme — , og
overhoved som ufornuftig og unødvendig bekæmpede en For-
toning af de romænske Lande med den samme Iver, hvormed
de faa Linier senere efter Sædvane kun havde Ord for Be-
varelsen og Udviklingen af Tydskernes eget Forbund. Med
hvor liden Grund disse bekymrede Riddere havde løftet deres
184 Ved Nedre>DoDau.
Landser for det stakkels, i sine Rettigheder krænkede Moldau,
blev det mig senere givet selv at opleve, da jeg under mit
Ophold i Galatz blev Vidne til Glæden over den netop indløbende
Efterretning om, at det med Frihed foretagne Omvalg var ble-
vet et Udtryk af Folkets virkelige, unionistiske Stemning^).
IV.
Skjønt Østrig nu af Valakkeme betragtes som den far-
ligste og uvenligste Nabo, viste sig dog ogsaa Stemningen for
Rusland; paa enkelte Undtagelser nær, ikke længer saa gunstig
som tidligere. Om maaskee den noget forandrede Vending,
som den russiske Politik med Hensyn tU Donaufyrstendøm-
^) Den ODionUUske Stemoiog lagde sig, som bekjendt, senere — eto
at den bebudede Konvention af Magternea Puldinsgtige var bleTen
nndertegnet 1 Paria den 19de Anguat 1858 — endnn atærkere for
Dagen, da baade Valgforaamlingen I Moldan (den 17de Janoar
1859) og ValgforsamliDgen i Valakkiet (den 5te Febrnar 1859).
1 Henhold til Konventionens Beatemmelae, som herved paa en
opfindsom Maade blev omgaaet, eenstemmig valgte den moidauske
Oberst Alexander Cuaa, der aUerede i Aaret 1848 havde hørt Ul det
nationale Parti og dengang var bleven en af de LandflygUge, til livs-
varig Hoapodar. Det var ogaaa nu især Østrig og England, der i læn-
gere Tid havde Betankelighed ved at anerkjende /lette Dobbeltvalg,
men efter at Sultanen dog tilsidat havde ladet sig bevøge III at aner-
kjende det, opnaaede Gusa i Aaret 1861, efter Ønske af de to Landes
repræsentative Poraamlinger, Tilladelse til at forene disse Ul een og til
at oprette et følleda Ministerinm, ligesom senere i Aaret 1864 Ul at
maatte bruge Navnet •Romænien* som betegnelse for de forenede
Lande. Ogsaa efter at Gusa senere var bleven styrtet ved den Sam-
mensværgelse, hvorved han (Natten Ul den 22de Februar 1866) blev
overrumplet i sit Slot og nødt Ul at abdicere — han døde den 15de
Mai 1873 i Heidelberg — , har der under hans ved en FoikeafstemolDg
kaarede Efterfølger, Gari af Hoheniollern, trods alle andre Stridigbeder,
ikke viist sig nogen IWlllie mod (Jnkonen.
Ved Nedre-Donau. 185
merne har taget efter Krigen, idet Rusland, især vel ikke
mindst af Frygt for Østrigs øiensynlige Fremtidsplaner, og da
dets eget exklusive Protektorat nu skulde afløses af Europas
kollektive, bestemte sig til at understøtte Frankrigs Bestræ-
belser i den unionelle Retning, muligen igjen kan skabe nye
russiske Sympathier i Moldau og Valakkiet, maa Fremtiden
lære. 1 Efteraaret 1857 udtalte baade mundtlig og paa Tryk
den almindelige Stemning imod Rusland sig paa en Maade,
der dannede en paafaldende Modsætning til det ældre
Forhold.
Det er Safafiks Fortjeneste ret at have gjort det klart,
hvorledes de nordlige Slaver nu ere adskilte fra de sydlige.
De Fleste, der tage hans slaviske Sprogkort for sig, ville over-
raskes ved den paafaldende Maade, hvorpaa denne ofte over-
sete, sjeldent paaagtede ethnographiske Skilsmisse strækker sig
uafbrudt lige fra Grændsen af Tydsklands Erkehertugdømme
Østrig og indtil de Kyster af Europa, der beskylles af det
sorte Havs vestlige Bølger. Beltet dannes i Vesten af Ma-
gyaremes, i Østen af Valakkernes umiddelbart til hinanden
stødende, forholdsviis kun med ubetydelige fremmede Enklaver
bebyrdede Stammer. I begge har Rusland for saa vidt, lige
fra Begyndelsen af sin store Udvidelsestendents , mødt na-
turlige Hindringer, som her vare fremmede Folk, der ei med
Lethed kunde assimileres ; her kunde man ikke som hos Ser-
berne, Bulgarerne og Sydslaverne overhoved paakalde Stamme-
slægtskabet til Fordeel for sig, og det var for saa vidt mere
end en Phrase, naar Georg Maghiero, en af Anførerne for
den mislykkede valakkiske Revolution i 1848, i et Brev,
han Åaret efter som Landflygtig stilede til Kossuth, Iroede
at kunne forestille denne »et Forbund imellem den magy-
ariske Nation og de ni Millioner Romæner, der ere dens Na-
Igg Ved Nedre- Donau.
boer, som et Mani , der lige saa meget maatte være i Magy-
årernes som i Romænernes Interesse«^). Men den store For-
skjel var der dog altid, at medens Massen af Magyarerne, der
i Vesten som en Kile afbryde Sammenhængen af den slaviske
Stammes Omraade, fordum ombyttede den græske Kirkeform,
som nogle af deres hedenske Fyrster — Vultsu og Devix —
havde antaget under Besøg i Konstantinopel, med den sej-
rende romerske, som Tydskerne bragte dem, forbieve
Valakkerne ikke mindre end Russerne selv Tilhængere af
den græske; som hos Russerne forblev ogsaa hos dem den
nationale Tilværelse nøie knyttet til Kirken, og ved del
cyrilliske Aiphabet, som Præsterne af den græske Kirke
indførte, og som først i den nyere Tid er blevet for-
trængt af de latinske Bogstaver, blev endog d«t valak-
kiske Sprogs romanske Karakteer i Aarhundreder ligesom
skjult. Følgen har været, at under det attende og nittende
Aarhundredes Kamp mellem Tyrkerne og Russerne bleve
disses Faner, lige fra Peter Czars Indmarsch i Donaufyrsten-
dømmerne og til Keiser Nikolaus's første Krig med Tyrkiet,
af Valakkerne bestandigen hilsede med Jubel. Peter Czars ojr
Mfinnichs, Rumanzovs og Potemkins, Michelsons og Wittgen-
steins Kolonner modtoges som Troesfæller, med hvilke de
valakkiske Friskarer eller saakaldte »Pandurer* gjerne for-
enede sig. Og medens Østrig aldrig gjorde Noget for Valak-
kerne, men tverlimod endog tildeels ved Tvang nødte dem,
som vare blevne dets egne Undersaatter , til at træde i den
forhadte Union med den katholske Kirke, kom paa den anden
Side Alt, hvad der blev opnaaet til en Forbedring af-Donaufyrslen-
*) Uicvet, der er dateret Baden den 20de Marts 1899, linden raecdeHt
hos hlias Regnault Hisloire des Principaulés Danubicnnes. P"^i^■
18o5. p 496-497.
Ved Nedre-Donau. 187
dømmernes Stilling, alene fra Rusland. Vidnesbyrderne derom
ere Fredstraktaten i Kutschuk Kainardschi i Aaret 1774, Freds-
traktaten i Jassy i Aaret 1792, Fredstraktaten i Bukurescht i
Aaret 1812, Konventionen i Akerman — Romænernes Cetatea
Alba — i Aaret 1826 og Fredstraktaten i Adrianopel i Aaret 1829.
Man vænnede sig til i Rusland at see den Ven, der af kristelig
^jsrlighed havde Omsorg for Ulykkelige, linder den nationale
Følelses dybe Forkuelse og Sløvhed og under det kirkelige
fleosyns næsten absolute Herredømme fandt man sig i Aaret
1812 endog roligen i, at Tyrkerne til Rusland afstode det
østligste Stykke af Romænernes Land, nemlig den Halvdeel
afMoldau, der laa mellem Pruth og Dniesler — eller Bes-
sarabien, som denne mesopotamiske Strækning efter den gamle
Fyrsteslægt Bassarabas Navn endnu hedder — , og endnu i
Aaret 1829 var den almindelige Stemning ikke anderledes,
fnd at man uden Uvillie var belavet paa den fuldstændige
Forening af Fyrstendømmerne med Rusland, hvortil Nupoleon
i sin Tid, ved Sammenkomsten i Krfurt, allerede af Keiser
Alexander havde ladet sig bevæge til at give sit Minde, og
hvortil der nu virkelig under heelt andre Forhold syntes at
vise sig nær Udsigt, dengang Tyrkerne nemlig ved Forhand-
iiagerne førend Fredsslutningen i Adrianopel ikke strax for-
kastede et af de russiske Underhandlere tilsidst fremsat For^
slag om, at man vilde gjøre et stort Afslag i Fordringen af
Krigsomkostningerne imod at beholde Fyrstendømmerne for
stedse i Stedet for midlertidigen kun at skulle have dem i
Depositum til Gjældens Afbetaling. Men fra denne Fredsslut-
ning, hvorefter det blev overladt den russiske General, Grev
Paul Kisseleff at styre Donaufyrstendømmerne under den
russiske Occupation, indtil en Kommission under hans
indflydelse og Veiledning havde udarbeidet deres fremtidige
188 Ved Nedre-Donau.
»organiske Reglement« (le reglement organique) , stammer
ogsaa den nye Vending i Valakkernes Forhold til Rusland.
Den russiske General, der var bleven kaldet til det van-
skelige Hverv, havde viist sig som en Statsmand, der ikke
blot naaede sin Opgave at vinde Valakkerne, men selv per-
sonlig fattede megen Godhed for dem. Paa samme Tid, som
den udmærkede Administrator organiserede Domstole og Skoler,
grundede Havne, skabte en lille Hær og fremmede Agerdyrk-
ningen, havde han tillige gjort Alt, hvad der stod i hans Magt,
ja endnu Mere, end den russiske Regjerings Instruktioner
egenlig tillode ham, for at »det organiske Reglement« af Aaret
1831, der endelig stadfæstedes af Porten ved Traktaten i St.
Petersburg af 29de Januar 1834, og med hvis Ikrafttræden hans
Mission og de russiske Troppers Ophold var til Ende, skulde
blive en Forfatning, som for Donaufyrstendømmerne kunde
aabne en ny Fremgangens Tid. Ved Konventionen i Aker-
man havde Rusland allerede sat igjennem, at Hospodarerne
skulde udnævnes for syv Aar, at de efter dette Tidsrum igjen
kunde udnævnes, og at Valget af dem i Fremtiden skulde over-
lades til Landenes egne repræsentative Forsamlinger, der vare
bortfaldne under det fremmede Herredømme, men nu igjen
skulde kaldes til Live; ved Freden i Adrianopel og det or-
ganiske Reglement maatte Porten finde sig i, at Hospodarerne
skulde udnævnes paa Livstid, at de extraordinære og ordinære
Forsamlingers Valgret og Andeel i Lovgivningen dog i nogie
Henseender ordnedes bedre end før, og at ingen Muhammedaner
herefter skulde kunne, tage blivende Ophold i Fyrstendømmerne.
Men Aaret efter l-Yeden i Adrianopel havde Julirevolutionen
vundet Seir i Frankrig, og hine konstitutionelle Ideer, som
nu fra Frankrig ogsaa naaede til den nedre Donaus Bredder,
kunde dog Reglementet i Længden ikke gjøre Fyldest. Da
Ved Nedre- Donaa. Ig9
Donaafyrsteadøminerne først vare blevne indviede i de euro-
pæiske Ideers Udviklingsgang , grebes ogsaa de af de natio-
nale Bestræbelsers Gjæringsproces , og Foreningen af alle
Romæniens adskilte Sønner blev Fremskridtsmændenes Løsen,
f Tidsrummet mellem Julirevolutionen og Februarrevolutionen
dannede sig saaledes tvende kjendeligen modsatte Partier, de
^kaldte »gamle Romænere* og det saakaldte »unge Romæ-
&ien», og Europa, der i Aarhundreder næsten syntes at have
glemt Tilværelsen af Romænernes Folk, bevægedes atter til at
hmenåe en Deel af sin Opmærksomhed paa Forholdene ved
Nedre-Donau.
»Det unge Romænien* var det nationale Parti; medens
Storbojarerne kun saae op til Petersburg, paastode hiint, at den
hele Tale om Ruslands befriende Mission skjulte en Illusion.
Efter det organiske Reglement var der i Valakkiet, under
Overbefalingen af en »Spathar*, blevet dannet en lille Hær
af tre Regimenter Fodfolk, et Landseneerregiment og et
Batteri Artilleri, og i Moldau under en »Hetman« den endnu
mindre af en Bataillon Fodfolk og en Eskadron Landsenerer,
hvorimod den besværlige Bevogtning af Grændserne mod Østrig,
mod Rusland og paa Posterne ved Donau hidtil fremdeles for
det Meste bestrides af en Militsbevæbning. Det unge Romænien
mindede om store Hære, som Donaufyrstendømmerne i deres
krigeriske Fortidsdage havde kunnet opstille under deres
Kampe mod Magyarer, Polakker og Tyrker, og paastod, at
man fra russisk Side med Forsæt havde lagt an paa, at den
nye Hær — der endog først fik sine faa Kanoner i Aaret
1843, efter at Fyrst Bibesco under sit Ophold i Konstantinopel
havde forestillet Sultanen, hvorledes Røverbander eller Flygt-
ninger fra Nabolandene kunde kaste sig ind i en Kirke og
holde sig der mod hans Fodfolk og Ryttere — ikke saa meget
190 ^^ Nedre-Donau.
skulde blive i Stand til engang at tjene til Værn for Romæ-
neme selv som til at kunne tjene en ny Occupationshær til
Understøtteise, idet man navnlig i Modsætning til Hærens
reglementerede Lidenhed fremhævede, at det var blevet an-
ordnet, at i de frugtbare Landes Kornmagasiner skulde en
Tyvendedeel af Afgrøden opbevares i tre Aar for at kunne
tjene til Forsyning i Krigsaar. Den litterære Bevægelse, der
allerede var begyndt førend Aaret 1830, tog en Retning, der
snart mishagede den russiske Regjering. Til alle Tider ere
Valakkerne, for saa vidt de vendte sig imod Vesten, blevoe
dragne til de andre romanske Lande og da navnlig til Frank-
rig; skjønt lige tæt ved Østrig, have de dog ikke begivet
sig derhen for at gjøre deres Studier; noget Vist i Blodet,
et naturligt Instinkt har ledet dem til at drage gjennem Tydsk-
land, uden at standse der, for i Frankrig at søge Gjæstevenskab
og Underviisning. Men denne Retning hen imod fransk Dan-
nelse gik nu fra Storbojarerne, hos hvem den dog altid meest
havde indskrænket sig til den ydre Fernisering, som en Læs-
ning af franske Romaner og en fransk Parieren kan afgive,
saaledes over til de andre uden for Almuen staaende Klasser, at
det hører tilSjeldenhederne at støde paa en mere dannet Romæner
eller Romæuerinde fra Donaufyrstendømmerne, der ikke taler
Fransk med flydende Lethed. Medens i Fyrstendømmerne saa
godt som ingen tydske Skrifter afsættes uden for de tydske
Gjæsters egen, afsluttede Kreds, blev derimod Efterspørgslen
efter franske Skrifter i dette Tidsrum stærkere, og man troede
i Boghandelen ogsaa at kunne gjøre den Bemærkning, at
Publikums Smag forbedrede sig, idet de hidtil gængse Ro-
maner nu kjøbtes mindre, videnskabelige Arbeider derimod
mere. Samtidigen blev det romænske Modersmaai trods ældre
Skolemænds Fordomme hævet til en hidttl ukjcudt Betydning
Ved Nedre-Donau. 191
i Underviisningen, især ved Joviano Heliades Radulescos Bestræ-
belser, der i sin Parallelisme mellem det rumænske og det italien-
ske Sprog søgte at godtgjøre, at der findes større Fo^skjel mellem
de hellenske Dialekter, der læres ved een og samme Grap-
matik, end mellem det Italienske, Romænske, Franske og
Spanske; »disse fire Sprog«, skrev han, »erc kun fire Dia-
lekter af det latinske Sprog og kunne med større Lethed og
Fuldkommenhed læres ved Hjælp af een eneste Grammatik«. I
Forbindelse hermed udviklede sig en ikke ringe Iver for at
i)efrie Sproget for mange af dets talrige slaviske Ord og Vendin-
ger og for at fortrænge de græsk-slaviske eller cyrilliske og
indføre de latinske Bogstaver, hvormed nu de fleste Bøger
trykkes. Dette var ogsaa en unionel Tilnærmelse til de
transsilvaniske Brødre, for hvem Fælledssproget var blevet
det samme, men som allerede vare gaaede forud med
at indføre den latinske Skrift^). Et Theater i Bukurescht
') lføJ($e Gogalniceano (Histoire de la Valachle, de la Molda?ie et des
Vallaques traasdanublens I, 111—113) skulle RomænerDe tidligere have
benjrUet de latinske Bogstaver lige indtil Mislykkelsen af det paa Kon-
ciliet i Plorents 1439 gjorte Forsøg paa en Union mellem den romer-
ske og græske Kirke, der gav Fjenderne af Unionen Anledning til at
faae dem afskaffede, alle ældre Skrifter med de latinske Bogstaver
brændte, og den cyrilliske Skrift indført. Fra Cogalnlceano er denne
^lening gaaet over til Valllant (La Romanle. Paris. 1844. I. 201—
203. III}, og Ubiclnl (Grammaire de la langae Roumaine par V.
Mireesco. Précedée d'un aperca historique sur ia langue Roumaine.
par A. Ubicioi. Paris. 1863. p. XIII.), der Igjen følges af andre
franske Forfattere. Gogalniceano paaberaaber sig imidlertid her som
sin Kilde kun den ældre romænske Historieskriver Petru Major, og
dfnne (Istorla pentrn Inceputul Romånllor In Dacia. Bnda. 1812. 4^
p. 828.) har kun sin Angivelse fra en af Fyrst Demetrlus Gantemir
efterladt latinsk Beskrivelse af Moldau. Denne er aldrig bleven trykt,
men en tydsk Oversættelse af denne Beskrivelse kan man flnde med-
deeit af Bflsching (Magazin fur die nencre Historie und Geogrnphie.
Hambiir«. 17«7-1793. 4'\ III. 542—574. IV, 1-120), og her
192 ^^^ Nedre-Donau.
grundlagdes endelig af Oberst Joviano Gampiniano, en af
Hovedmændene og senere et af Offrene for den nationale
Bevægelse i Valakkiet, og den nationale Skueplads begyndte
sine Forestillinger med Heliades's romænske Oversættelse af
Voltaires Mabomet.
For de russiske Generalkonsuler i Bukurescbt, der fra deres
første Ansættelse i Aaret 1782 have hørt til Ruslands meest
skarpsynede Diplomater, kunde det lige saa lidt skjules, hvad
denne nye Tid førte i sit Skjold, som de kunde sympathisere
med dens Retning. Den Opposition, hvori de nu snart op-
traadte imod Tidsaanden, var bleven dem lettet og forberedet
ved det organiske Reglement selv. I enhver Forfatning maa
der findes en Magt, der afgjør, men i den moldou-valakkiske
Forfatning var den endelige Afgjørelse bleven lagt uden for
Landet. Saaledes havde til Exempel den 50de Artikel fastsat,
at der »ikke kunde gjøres nogensomhelst Modifikation i Regle-
gjenflodes ogsaa i det sidste Kapitel, der handler »om de moldauiske
Bogstat er« (III, 118), den anførte Portalling om hiint Skriftskifte, hvori
Cantemlr finder »den første Aarsag til det Barbari, hvori Moldau do
befinder sig*. Men hele denne Mening er dog vistnok uholdbar. Mod
den knnde blandt Andet maaskee anføres, at efter Asanidernes GJeo-
oprettelse af det bnlgariske Bige, der Ikke blot omfattede Bulgarerne
men ogsaa Bomænerne Syd for Donau, seer man en af dem, Gxareo
Kalojohannes , der I det samme Aar (1204), hvori de frankiske Kors-
farere indtoge KonstanUnopel, indgik en kortvarig, kirkelig Union med
Bom, i denne Anledning tilskrive Pa^e Innoeents IV saaledes: »Mlti
antem ad tuam magnam sancUtatem pueros duos, ul additeant in ådioUs
liUeras LaUnoi, quoniam hie grammaUeoi non habemut, qfUpomiU lUterat,
qwu miitis, nobis tramferre: et postquam ipsi addiscerint, remittantnr
ad imperium meum* (Tneiner, Vetera Monumenta Slavornm meridioos-
Hum. Bomæ. 1868. fol. I, 39). Fiere andre Grunde mod AnU-
gelsen af en saadan radikal BevoluUon, hvonred alle mulige Ikke blot
offentlige, men ogsaa pri? ate Optegnelser med laUnske Bogstaver skulde
▼ære blevne tilintetgjorte, findes iios UrechIa, Patria Bomftns. Boeo-
rescl. t868. p. 17—20.
Ved Nedre- Donau. 193
mentel uden foregaaende Samtykke af dt; tvende Magter«, og
den 52de Artikel bestemte, at »enhver Handling eller Bestem-
melse af Repræsentativforsamlingerne eller Hospodarerne, der
maatle være i Strid med Fyrstendømmernes Privilegier og de
til Fordeel for dem stipulerede Traktater eller Hatti-ScherifiTer
eller med de Rettigheder, som flyde af dem, skulde betragtes
som ugyldig og ikke Indtraadt*. Paa denne Maade kunde
loaafra russisk Side ikke savne Vaaben, og tidligen bekæm-
pede man da Indflydelsen af de franske Lærere, der ved
%D8 nye Retning vare blevne kaldede til at virke mellem
Dooaus Romæner. I Aaret 1834 satte den russiske General-
konsul, Baron Ruckmann igjennem, at I. A. Vaillant, den
^ de franske Gjæster, der har virket meest for Romæ-
Dien i litterær Henseende, men hvis nationale og liberale
Tbeorier snart maatte gjøre ham til en Modstander af Rus-
luid, blev afskediget som Forstander for Kollegiet St. Sava i
Bukurescht, og efter at senere Repræsentantforsamlingen for
Valakkiet i Aaret 1839 som en Belønning for de Opoffrelser,
hvormed Vaillant derefter paa egen Bekostning havde begyndt
Indgivelsen af en stor romænsk - fransk Ordbog, ved en af
sine Afstemninger havde voteret en Understøttelse af Værket
ved en Subskription af det Offentlige paa fem hundrede Exem-
plarer, forbød Ruckmann endog den svage Hospodar Alex-
ander (Alekko) Ghika at stadfæste denne Beslutning. Efter at
Georg Demetrius Bibesco i Aaret 1843 var bleven valgt til
Hospodar i Valakkiet, henledte en Skrivelse fra Nesselrode den
hospodariske Regjerings særlige Opmærksomhed paa »Faren
ved en i Frankrig modtagen Opdragelse« , og den nye russiske
Generalkonsul, Fyrst Daschkoff tog i Overeensstemmelse her-
n)ed af en Præmieuddeling i Kollegiet St. Sava Anledning til
offentlig at fremhæve alle Inkonvenienlserne, der skulde være
13
194 Ved Nedre-Donau.
en Følge af det franske Sprogs Rolle ved Valakkernes Dnder-
viisning. Især viste sig dog Ruslands forandrede Forhold til
Donaufyrstendømmerne ved den nye Holdning, som den rus-
siske Politik begyndte at indtage lige over for den Tanke om
en Union af Fyrstendømmerne, som den tidligere selv havde
yndet og fremelsket. Tanken var bleven begunstiget ved det
organiske Reglement, ikke blot for saa vidt dette anerkjendte
Beboernes fælleds Ret til at erhverve Grundeiendom i Fyrsten-
dømmerne og at opnaae Embeder i dem, eller for saa vidt
enhver Moldauer kunde reise, hvorhen han vilde, i Valakkiet og
omvendt, men ogsaa ved at fastsætte den samme Møntfod for
de tvende Fyrstendømmer og bebude en fælleds KommissioD
til at sammensmelte begge Fyrstendømmernes Lovbøger til
een. Ja den Kommission, der efter Freden i Adrianopel
under General Kisseleffs Veiledning skulde udarbcide det orga-
niske Reglement, havde man endog underhaanden overdraget
deri at fremkomme med et ligefremt Unionsforslag. Kommis-
sionen rettede sig dengang gjerne efter Opfordringen; kim
havde den tilladt sig at have en ikke uden fra indgiven Idee,
idet den, i Efterligning af hvad der var skeet i Grækenland,
fra den eventuelle Fælledsthrone udelukkede de Prindser, som
tilhørte de i Konstantinopel^ Wien og Petersburg herskende
Huse, hvorhos den dog, ligesom for at bede om Tilgivelse
for denne Dristighed, tillige foreslog en Prinds af det med
den russiske Keiserslægt saa nøie forenede oldenburgske fimis
til Fyrste under Portens Overhøihed. I Keiser Nikolaus's
Øine skal Hensynsløsheden i den første Betingelse have til-
intetgjort For^enesten ved den anden ; et saadant Uafhængig-
heds Exempel syntes ikke at burde taales, og Czaren forka-
stede, hvad der var tilbudt, af Misfornøielse over hvad der
var nægtet. Kun som en Eventualitet for Fremtiden berøres
Ved Nfdre-Donau. 195
derfor Cnionsprincipet i Reglementet. Men, hvorom Alt er,
i Donaufyrstendømmeme selv slog Foreningstanken stedse
stærkere Rødder, medens den ei længer fandt Støtte i Rusland.
Bruddet mellem »det unge Romænien» og Rusland indtraadte
endelig i Aaret 1848. Til de mange revolutionære Revægelser,
som den franske FebruarrevoluUon i dette Aar fremkaldte,
herer ogsaa en Revolution ved Nedre- Donau, hvortil dengang
^og kun de Færreste fandt Tid til at lægge Mærke. Den
revolutionære Hydra blev først i Jassy undertrykt af Hospo-
daren Michael (Michalaki) Sturdza, men seirede derpaa, efter
ved Islaz ved Donau at have løftet Fanen, i Bukurescht over
Hospodaren Georg Bibesco. Bevægelsen var i Virkeligheden
mindre stilet mod Porten, som man i Vesten har antaget, end
imod det russiske Formynderskab. I en Toast, som dengang
udbragtes af Basiliades, et af Medlemmerne af den Deputa-
tion, der skulde bringe den nye Konstitution til Konstantinopel
og anmode Sultanen om dens Stadfæstelse, forekom endog disse
orientalsk allegoriske Ord: »Nordens Riimfrost havde lagt sig
paa vor Have, en streng og siberisk Vinter skjulte enhver Urt og
ethvert Træ ligesom med Dødens Liigklæde, ingensteds fandtes
der det mindste Tegn til Liv eller Blomstring. Men en ny Sol
hæver sig, hvis Straaler smelte Sneen og Isen, Jorden mod-
tager dens velgjørende Varme, og enhver Plante smiler og
udfolder sig ved Synet af Gartner en n^). Konstitutionen eller,
om man saa vil, Konstitutionsudkastet, der var blevet opslaaet
paa Gadehjørnerne i Bukurescht, var imidlertid ogsaa her væ-
senlig kun et hovedkulds gjort Plagiat af den franske Forfat-
ning; unge, i Paris dannede Romæner, som der vare blevne
') J. Héiiade Radulesco, Mémoires sur lliistoirA de la régKoeralion
RfiumalDe. Paris. 1851. p. *2T}1.
1'6*
196 Ved Nedre-Donau.
opdragne i de nyeste demokratiske Ideer, og som nylig vare
blevne Vidner til en Seir af de Skarer, der i Løbet af nogle
faa Timer gjorde Ende paa et Monarki, vilde ogsaa i Donau-
fyrstendømmerne grundlægge den nye franske Stemmeret,
hvorom Ingen der forhen havde havt Tanke. Heller ikke her
skulde Staten mere bygges paa mindre Samfund, der gjen-
sidig antoges at kunne sikkre hverandres Tarv og Ret, ogsaa
her skulde den alene bestaae af Individer. Uagtet Boms-
nernes ydre Forhold mere end noget andet Folks vare saa-
danne, at man ved en Grundlovs Indførelse fremfor Alt maatte
tage Hensyn til at sikkre og fremme den indre Enighed, havde
de umodne Statsmænd dog næsten aldeles ikke villet tage Hensyn
til Bojarerne, Alt skulde kun skee for »Folket«, det vil her sige
for Bønderne og navnlig for de hoverigjørende eller saa-
kaldte clacachi^ paa hvilke Revolutionen især vilde støtte sig,
endskjønt disse dog kun havde Tanker for deres Stands-
byrders Lettelse og endnu vare langt fra at kunne hæve sig
til nogen Stræben for almindelige politiske Formaal. Deo
store Mængde var endnu i politisk Henseende som et lille
Barn, den trængte til en Omsorg, der baade kunde tage Hensyn
til dens Fornødenheder og var i Stand til at overskue Forhol-
dene ; som de Fødemidler, der gives et Barn, maae passe sig for
dettes physiske Kræfter og først senere kunne blive mere substan-
tielle, saaledes burde ogsaa de Institutioner, der her skulde gives
Folket, have egnet sig for dettes aandellge Kræfter. De mislige
Følger af Forhastelsen udebleve ikke heller her. Rusland behø-
vede ikke at optræde ligefrem mod de samtidige, hede Drømme
om Romæniens forestaaende Forherligelse, om en Forening af
hele den romænske Befolkning inden for Grændserne af del
gamle Daciim, men efter at man ved en ofFentlig Auto-da-fé
i Bukurest havde brændt det organiske Reglement tillige med
Ved Nedre- l>onau. 197
den saakaldte Archontologie eller Guldbogen, hvori Bojarernes
Navoe findes skrevne, fandt det Grund nok til Indblanding i
disses Misfornøielse , for hvem den radikale Stemmeret var
bleven eenstydig med Kommunismen, og hvoraf Enkelte næsten
frygtede for i Hjemmet at kunne komme til at opleve lignende
Scener som dem, hvorfor Galicien i Aaret 1846 havde været
Skuepladsen. Keiser Nikolaus bevægede Porten til at lade
Orner Pascha gaae over Donau mod Bukurescht og tog derpaa
af Tyrkernes Voldsomheder Anledning til ogsaa at lade rus-
siske Tropper, som han allerede i Forveien havde sendt
ind i Moldau, under General LQders rykke ind i Valakkiet.
£n ny Konvention blev fra tyrkisk og russisk Side indgaaet i
Balta-Liman, en af Landsbyerne ved Bosporus, hvor Reschid
Pascha, den daværende Storvizir, havde sin Sommerbolig, og
undertegnet den 1ste Mai 1849 — paa en Tid, da Europa
endnu havde Andet at tænke paa end Forholdene ved Nedre-
Donau. Nye Hospodarer bleve udnævnte for begge Fyrsten-
dømmerne, og derefter skulde Landenes repræsentative Forsara-
tinger indtil videre være suspenderede ; baade i Bukuresct og i
Jassy skulde en Revisionskommission træde sammen for først
at bringe det organiske Reglement i bedre Overeensstemmelse
med Tidens Krav. Ogsaa i Donaufyrstendømmerne var den
nationale Retning bleven tilbagetrængt som et Offer for Radi-
kalismens kortvarige Triumph; de fornemste Repræsentanter for
L'nionsideen vare, hvor ringe Sammenhæng der endog i Virke-
ligheden fandtes mellem den nationale Stræben og Demokra-
tiets Tankegang, nu blevne landflygtige.
Da Keiser Nikolaus i Aaret 1853 begyndte sin sidste Krig
mod Tyrkiet, fandt de tvende, efter Konventionen i Balta-
Liman udnævnte nye Hospodarer, Barbo Stirbey i Valakkiet
og Gregory Ghika i Moldau, sig foranledigede til at forlade
198 Ved Nedre-Donaa.
Donaiifyrstendømmerne — der senere fra tyrkisk Side kim
bleve bestyrede ved »Kaimakamern — for at begive sig
til Wien. Og i det følgende Aar, dengang Russerne
under Krigen med Vestmagterne, efter forgjæves at være
gaaede over Donau og at have angrebet Silistria, røm-
mede de paany occuperede Fyrstendømmer, for at Divi-
sionerne Liprandi, Engelhart og Dannenberg fra Donau
kunde naae til Krim og levere Slaget ved Inkerman, saa
man de valakkiske Flygtninger allevegnefra ile til Konstanti-
nopel med Tilbud til Sultanen om at ville danne en romænsk
Hærafdeling, der kunde deeltage i Kampen mod Rusland.
Men imidlertid var deres nye Fjende og den grundigste Mod-
stander af enhver national Bevægelse ved Donau optraadt paa
Skuepladsen. Østrig, der efter en med Porten indgaaet Traktat
af l4de Juni 1854 havde ladet Feltmarschallieutenant , Grev
Coronini rykke ind i Valakkiet og Moldan, og til hvis Stem-
ning Vestmagterne paa denne Tid endnu beilede, fik PorteD
til at sige Nei. Men førend de østrigske Tropper endnu
havde besat Donaufyrstendømmerne, og førend Østrigs Mellem-
komst havde ført Hospodarerne tilbage, havde Russerne
ved deres Tilbagetog over Pruth fundet sig opfordrede til at
afvæbne det af de valakkiske Regimenter, som havde Kvarteer
i Buzeo, — vistnok en mærkelig Forskjel fra de forrige Krige
mod Tyrkiet, i hvilke Russerne neppe betraadte Moldau og
Valakkiet, førend de romænske «Pandureri» flokkede sig
om deml
V.
Romænernes forandrede Forhold til Rusland er blevet
ledsaget af eller forberedet ved en tilsvarende Forandring i
Forholdet til dettes ældre Korbundsvenner i Syden. Herved
Ved Nedre-Donau. 199
sigtes dog ikke til Romænernes svage bulgariske Gjenboer,
meo til Grækerne, der tidligere under Tyrkernes Navn længe
vare de egentlige Herrer i Donaufyrstendøromerne.
Det græske Herredømme i Donaufyrstendømmerne skrev
sig fra Begyndelsen af det attende Aarhundrede. Porten
havde ikke overholdt de Konventioner, hvorved Fyrstendøm-
merne, under Tyrkernes store Udbredelse i det femtende og
seitende Aarhundrede, tilsidst havde underkastet sig dets Over-
Med'). Efter disse Konventioner havde Fyrstendømmernes
Forpligtelse oprindelig kun bestaaet i Erlæggelsen af en ubc-
tydelig Tribut som Tegn paa Portens Overhøihed; den blev
eflerhaanden vilkaarligen forøget. Imod hine Overeenskomster
reiste sig tyrkiske Fæstninger i begge Landene, Georgeo
og Braila ved Donau, Bender og Choczim ved Dnlester;
imod dem byggede Tyrkerne sig Huse i Fyrstendøm-
merne; imod dem tiltoge de sig stedse mere, med Tilside-
sættelse af Romænernes anerkjendte Ret til at vælge deres
livsvarige Fyrster, selv at udnævne disse efter Sultanens Valg.
Donaufyrstendømmeme kunde dog selv aldrig reent forglemme
deres Uafhængighed i den foregaaende Tid, de mindedes sta-
digen om de Dage, hvori Romænerne ved Siden af Magyarer
og Polakker havde været Kristenhedens Forkæmpere imod
islam, og da Slaget ved Poltava havde grundlagt Ruslands
overe Magt i Europa og vendt Romænernes Blikke mod Norden^
indledede Fyrsterne i begge Landene, Konstantin Branco-
vano i Valakkiet Og Demetrius Cantemir i Moldau, skjønt
indbyrdes Fjender, Forbindelser med Peter Czar for at befries
fra det tyrkiske Herredømme. Men Russernes Indfald i Donau-
')J. ▼ Hammer. Gesehichte des osmannUchen Reiches Pest. 1827
~ao. I, 224. II, 27. 382. IH. 49.
200 ^^ Nedre-Donau.
fyrstendømmerne mislykkedes, og da Peter Czar for at slippe
bort fra den caudinske Stilling ved Pruth, hvori hans Hær
truedes med Undergang, havde fundet sig i ved Fredsslutningen
med Tyrkerne i Aaret 1711 at opgive Donaufyrstendømmemes
Sag, fulgte Demetrius Cantemir ham med sin Gemalinde
Kassandra og en Deel af Moldauerne, da han ved Stephanesti
gik tilbage over Pruth. Peter Czar vægrede sig ogsaa i den
følgende Tid standhaftig ved at udlevere Tyrkerne den mol-
daulske Fyrste, der af Czaren modtog store Godser i
Ukraine og som Historieskriver har vundet sig et euro-
pæisk Navn^); af Efterkommerne af hans moldaiuiske Led-
sagere, der nedsatte sig i Ukraine, rekrutteres det nuvæ-
rende russiske Landseneerregiment Charkov, og endnu tale
de deres Forfædres Sprog. Konstantin Brancovano undgilL
derimod ikke senere at blive kaldet til Konstantinopel, hvor
han kastedes i de syv Taarnes Fængsel for derefter tilligemed
sine fire Sønner at halshugges for Sultan Achmed His
Øine. De Henrettedes Hoveder bleve fæstede paa Spyd og
ombaarne i Konstantinopel under Raabet: »Saaledes er For-
ræderes Løn » ; Kroppene bleve kastede i Havet, men afkristne
Fiskere bragte til en af Prindseøerne i Marmorahavet, det med
' Grupper af Cypresser, Pinier og Terebinther smykkede, skjønoe
Chalki, hvor de jordedes i et af Klostrene. Den valakkiske
Fyrstes Sønnesøn, et lille Barn, havde under Rædselsscenen
grædende og forfærdet klynget sig til Bedstefaderen og bedet
om Naade; den tyrkiske Bostandschi-Baschi, der førte Befa-
lingen ved Henrettelsen, løftede Drengen op mod Sultanen,
M Histoire de l'Kmpire OUomane par S. A. S. Demetrius Cantemir.
Traduite en Fran^ois par M. de Jonquiéres. Purrs. 1743- Tuine
1-11. 4°.
Ved Nedre-Donao. 201
som skaanede hans Liv, og fra ham nedstamme de nuværende
Brancovanoer i Donaufyrstendømmerne.
Efter Frafaldet af Romænernes indfødte Fyrster saa
Porten tvende Muligheder for sig, enten nu ogsaa at gjøre
Donaulandene til tyrkiske Paschaliker eller for Fremtiden at
beherske Fyrstendømmerne gjennem andre Rsgaer, der ved
deres Fødsel vare fremmede for dem. Man troede at maatte
gaae den sidste Vei, og i over hundrede Aar valgte Porten nu
Romænernes Fyrster mellem hine græske, af deres Landsmænd
OU gjerne selv fordømte, sidste Bærere af det gamle byzan-
tinske-Hofs Traditioner, som efter deres Boliger i det saa-
kaldte Fanar, det fornemste græske Kvarteer i Konstantinopel,
havde faaet Navn af Fanarioteme. Naar i det forrige Aar-
hundrede en Dreng saa Lyset i det konstantinopolitanske
Fanar, kunde Jordmødrene hilse den Nyfødte med deres første
og høieste Ønske om, at han »engang maatte blive Fyrste af
Valakkiet«. Fyrstendømmernes Stilling blev desuden herefter
ikke blot krænket derved, at Porten ved Udnævnelsen af Hospo-
darerne, som disse fremmede Gjæster fortrinsviis bleve kaldte,
fra nu af ikkun kaarede Mænd, som ikke vare Indfødte,
men ogsaa yderligere derved, at Fyrstendømmerne i korte
Mellemrum, hvert tredie Aar, ligesom paany bortauktio-
neredes. Følgen blev, at disse nye græske Fyrster paa faa
Undtagelser nær bleve et Slags fermiers- genér aux af den
værste Art, der kun vare opfyldte af Tanken om paa Valak-
iiets og Moldaus Bekostning snarest muligt at grunde deres
egen Lykke tillige med de græske Landsmænds, der vare
fulgte med dem fra Konstantinopel for som en RovfugiefloV
at skyde ned paa Fyrstendømmernes Embeder. Det græske
Sprog fik Herredømme ved lletterne, og for saa vidt der
overhoved i Fyrstendømmerne kunde være Spørgsmaal om
202 Ved Nedre- Donau.
Noget, der kunde kaldes høiere Dnderviisning , blev denne
givet paa Græsk'). At plukke Hønen uden at faae den til at
skrige var Fanarioternes Mundheld og høieste Statsviisdom,
og med stærke Farver skildre Romænernes Traditioner endnu
den Blanding af tyrkisk og gammelt byzantinsk Væsen, af
•Turkomani« og »Fanariotisme«, som Bukureschts og Jassys
hospodariske Paladser i det forrige Aarhundrede kunde
fremvise. Reiste Hospodaren sig for at gaae igjennem Hal-
lerne, hvor ikke længer Krigere af nogen indfødt Hær, men
kun albanesiske Leleknægte dannede Fyrsternes Livvagt, grebe
nogle af Hoffolkene ham ved Armene og løftede ham op, saa
at han neppe rørte ved Jorden med Spidsen af Fødderne,
medens andre med Ærefrygt bare Slæbet af hans Kappe; saa-
ledes bevægedes han fremad uden selv at behøve at bevæge
en Muskel, man havde kunnet betragte ham som lammet,
dersom ikke Fingrene dog til samme Tid havde rullet det
endnu stedse for Konstantinopels Grækere ikke mindre end
for Tyrkerne selv uundværlige Legetøi, Rosenkrandsen eller
den saakaldte Thesbih. Ved Bordet serveredes Hospodaren
alle Retterne skaarne i smaa Stykker, Mundskjenken vogtede
paa det mindste Vink for at væde hans Læber, i en Kop,
prydet med Diamanter, rakte man ham knælende Kaffen, og
med skrigende Røst udraabtes fra Paladsets Vinduer, naar
hans Hølhed derpaa behagede at tage sin Middagssøvn;
Bukurest maatte holde Aanden, indtil Kirkernes talrige Klokker
igjen anmeldte, at Hospodaren var vaagnet. Da en ny Lov
') Roesler, Die griechlschen und turkischen BesUndtheile im Romåol*
schen. Wien. 1865 Romænernes Historie blev du ogsaa skreTet paa
Grssk: 'léro^ia r^ ndÅai Aaxiagf m. vvv TpavdiXfiavlag, Bla^ia^>
xai MoXSaviag ttapd Atovvdiov ømnivov» 'Ev .Bwwy. 1818— ISW«
Vol. I-III.
Ved Nedre-DoDaa. 203
havde bestemt, at Ægteskab mellem en indfødt Bojars Datter
og en fanariotisk Græker gav Ægtemanden Titel og Naturali-
sation som indfødt Bojar, fanariotiseredes ogsaa mange af
Bojarslægterne , saa at Mændene gjerne bare Konstantinopels
Dragter, og Kvinderne hyppig sminkede og malede sig, og i
denne unaturlige Forfatning, hvorunder Romænemes Folk af
yppige, af deres egne Landsmænd fordømte Repræsentanter
for en fremmed, forvansket Nationalitet regjeredes i en tredie
barbarisk Stammes Navn, finder det nationale Parti nu en
Hovedrod ikke blot til hine fornemme Slægters, men ogsaa til
Folkekarakterens almindeligere Nedværdigelse ved en letsindig
Luius, en overdreven Nydelsessyge, en umandig Lyst til
intriguer og andre orientalske Uvaner, der dog nu allerede
for en Deel gik bort med den ældre Slægt.
Da Grækernes Opstand i Åaret 1821 havde taget sin
Begyndelse i Donaufyrstendømmerne, hvor Hetairien i sine
Planer ogsaa havde indviet de sidste fanariotiske Hospodarer,
Alexander Soutzos og Michael Soutzos — den samme, der
endnu i Åaret 1854, trofast mod sin Ungdoms Haab, var
Anfører for Hetairisterne i Athen og deriVa ledede den græske
Bevægelse i Epirus — , kunde det endnu for saa mange Til-
skuere i de Qernere europæiske Lande have Udseende af, at
Donaufyrstendømmeme vare græske Lande, som jo ogsaa
Hetairien oprindelig som Maalet for Opstanden tænkte sig en
Stat af alle Tyrkiets kristne Folkeslag med Grækerne i Spid-
sen. Men den ulykkelige Bojar Theodor (Tudoro) Viadi-
mirescos samtidige Optræden, der lige saa vel var rettet
imod Fanarioteme og de græske Gjæster, som imod Tyrkerne,
var allerede en Protest til Fordeel for den romænske Nationa-
nalitet og i den store indfødte Befolknings Interesse; Yladi-
miresco, hvem de Fremmede have stemplet som en Forræder,
204 Ved Nedre-Doiiau.
bliver af Romænerne hædret som en Helt og Martyr, og med
det fanariotiske Herredømmes Ophør er ogsaa Skinnet stedse
mere svundet. Ved Overvindelsen af Opstanden i Moldau og
Valakkiet synes Janitscharerne , der allerede havde antændt
Jassy og Bukurescht, vel paany at have tænkt sig disse Landes
Fremtid som tyrkiske Paschaliker, men i det nittende Aar-
hundrede var dette dog en endnu større Umulighed end i det
forrige. Sultan Mahmud II troede sig nødt til atter at sætte
Indfødte til Hospodarer over Fyrstendømmerne, i Moldau Stor-
bojaren Joviano Sturdza, i Valakkiet Storbojaren Gregory Gbika,
og med disse Fyrsters Regjering frembryder, endnu førend
Antipathierne mod Rusland, den aabenbare Opposition mod
det græske Væsen.
Det blev saaledes deres første Opgave at søge at tilbage-
bringe Donaufyrstendømmerne en Deel af de Eiendomme, som
Fanarioterne havde berøvet dem. Ved disses Ankomst i Be-
gyndelsen af det attende Aarhundrede havde de forefundet en
talrig Mængde af de indfødte Fyrster og Bojarer stiftede Klo-
stre, hvis store Jordeiendomme vare blevne givne dem, imod
at de skulde anvende en Deel af Indtægten til almeennyttige
Foretagender eller Kjærlighedsgjerninger, saasom til at grunde
Skoler eller Hospitaler, til at ernære et vist Antal fattige
Familier i Landet, til aarligen at udstyre et Antal forældreløse
Døttre og saa fremdeles. De fanariotiske Fyrster forstode at
lade en stor Deel af de oprindelige Fundaiser forsvinde og
erstattede dem ved saakaldte Chrysobuller, der gik ud paa at
»hellige« (romænsk inchinare, det latinske inclinare\ en Deel
af Landets Klostre til den hellige Gravs, Bjerget Sinai's eller
Bjerget Athos's græske Munkesamfund. Antallet af disse saa-
ledes helligede Klostre beløber sig til 59 for Valakkiets Ved-
kommende og til 43 for Moldaus. 1 Principet var denno
Ved Nedre- Donau. 205
Helligelse, som Navnet antyder, kun en simpel Hylding af den
græske Stammes Supremati over den indfødte, men den for-
anledigede de romænske Klostre til af deres aarlige Overskud
at 8kikke en større eller mindre Gave til Jerusalem, Sinui eller
Åthos. Og efter at de græske Munkesarofund af de fanario-
tiske Hospodarer ogsaa havde opnaaet i Fyrstendømmerne at
maatte holde »Higoumener«, der som deres Repræsentanter
skulde veilede og styre Donaulandenes • helligede« Klostre,
udartede Hyldingen snart til Trældom, til en fuldkommen Eien-
dom til Fordeel for Grækerne. Efler at derimod Regjeringen
over Valakkiet og Moldau var bleven gjengiven til Fyrster, der
vare fødte i Landene, gik Porten, for ogsaa saaledes at revse
Fanarioterne , i Aaret 1822 gjerne ind paa ved et Firman at
fratage de græske Abbeder deres Usurpationer og tilbagegive
Klostrene og deres Godser til de lovlige Eiere, men da Rus-
serne, Fanarioternes Beskyttere og Venner, under Keiser
Nikolaus^s første Krig mod Tyrkiet i Aaret 1828 havde besat
Fyrstendømmerne, førte de atter de græske Munke med sig,
satte dem paany i Besiddelse af Klostrene og lode denne nye
Begunstigelse af de græske Mnnkesamfund bekræfte ved det
organiske Reglement. Konstitutionen i Aaret 1848 dekrete-
rede anden Gang de græske Higoumeners Fordrivelse og Klo-
strenes Gjengivelse til den nationale KIcrus, men med den
provisoriske Regjerings Fald vendte ogsaa i denne Henseende
Tingene anden Gang tilbage til deres forhenværende Skikkelse.
£d Trediedeel af Grundeiendommene i Fyrstendømmerne til-
herer paa denne Maade endnu Fremmede, og den samlede
Tribut, som Valakkiet og Moldau i Forening aarligen betale
til de uden for Landene liggende græske Klostre, overskrider
el Beløb af tre Millioner Ridsdaler. Dette hører til de meest
206 Ved Nedre-Donau.
kildne Punkter ved Spørgsmaalet om Fyrstendømmernes Reor-
ganisation.
Naar Fanarioternes Fald og Tab af Fyrstendømmerne
endnu ikke førte til nogen definitiv Afskaffelse af den urime-
lige Tribut til de fremmede græske Klostre M, var det derimod
med de indfødte Fyrsters Fornyelse i Valakkiet og Moldau
snart forbi med det græske Sprogs Herredømme. Lov- og
Retssproget, der indtil Hetairisternes Opstand havde været
græsk, blev nu ikke længer forskjelligt fra Modersmaalet, og
denne Følge af den fanariotiske Tids Ophør forplantede sig
endog til Bessarabien, der under det fremmede Scepter holdt
fast ved sin Nationalitet, for saa vidt nemlig den russiske
Lovsamling siden Aaret 1823 her i Kisinev (Kisinovum)
ogsaa er bleven trykt i det romænske Sprog. De første indfødte
Hospodarer begunstigede derhos ikke blot atter detromænsie
MoJersmaal, men ligesom den Kyndighed i det Franske, som
man kan finde hos en Deel af de nuværende Tyrker, skriver
sig fra den græske Opstand, der, i Stedet for at de tidligere
kun som stumme Tilskuere havde overladt Underhandlingerne
med Udlandet til de græske Dragomaner, henviste dem Ul
deres egne Kræfter, saaledes begyndte man ligeledes nu i
Donaufyrstendømmerne at lade det fremmede Sprogs Rolle ved
Underviisningen gaae over til det franske, der derpaa i Tids-
rummet efter Aaret 1830, som oven for erindret, stedse mere
og mere forøgede sin Betydning. Man finder her et nyt Vid-
nesbyrd for, at det som oftest kun er et Selvbedrag, naar man
vil undskylde den overdrevne Vægt, som man ved Underviis-
' ) Detto skete først, efter at de forenede Fyrstendømmers Repræfleotanter
ved rn eeoslemmig Volering den 25de December 1863 opbarede
KioBtervæsenet.
Ved Nedre-Donau. 207
DJDgen har tillagt et eller andet fremmed Sprog, med dettes
formeentligen eiendommelige Værd i grammatikalsk Hense-
ende, i Stedet for ligefrem at anerkjende, at det ene frem-
mede Sprogs eensidige Begunstigelse fremfor de andre er
(len naturlige Følge af Eftergivenhed mod andre Hensyn.
Inder Nationalfølelsens nyere Udvikllug i Donaufyrstendøm-
nieroe have endog de fornemste af de derværende græske
Familier, som Maurokordatoerne , Maurojenerne, Morusierne,
Vpsilantierne , Ghikaeme, villigen ladet sig romænisere, og
i^elv betegne de sig nu gjerne som Romæner. Endnu bestaaer
dog mellem Grækerne og Folket i Donaufyrstendømmerne en
•"^tor Mængde Familieforbindelser, og det er ikke blot en Følge
af den i det sydøstlige Europa temmelig udbredte, i Vesten især
af Cyprien Robert repræsenterede Tanke om, at Tyrkiet kunde
omskabes i Form af en Foederation mellem den græske Kirkes
forskjellige Folkeslag^), men ikke mindre en Levning fra den
ældre Tids Forhold, at græske Reisende, der have »besøgt
Europa* , endnu gjerne pleie at lægge Veien over Donau-
fyrstendømmerne , naar de vende tilbage til Hjemmet. For
gunstige Forhold, hvorunder jeg senere kom til at stifte Be-
kjendtskab med det nyere Athen, kan jeg især takke et hel-
digt Sammentræf med en paa Grund af saadanne Slægtskabs-
baand ad denne Omvei tilbagevendende Græker fra Kongeriget,
et tidligere Medlem af Ministeriet Maurokordato, Professor
ved Universitetet i Athen, Perikles Argyropoulo, der hos
ftomænerne især havde Navn som Forfatter af en i Aaret 1852
udgiven Biographi af Alexander Maurokordato*). Denne Stifter
') Cyprien Robert, Les Slaves de la Torqule. Paris. 1844. I, 19-30.
II, 39«, 414
') Perikles Argvropouio var fedt i Konstantinopel i Aaret 1809 og liøde
i Athen den 28 Decemiier 18G0.
208 Ved Nedre- Donaa.
iif en berømt Slægt havde været en blandt de af Fanars Græ-
kere, der i den anden Halvdeel af det syttende Aarhundrede
især grundlagde Fanarioternes Anseelse hos Porten. Han har
efterladt Skrifter i næsten alle videnskabelige Retninger, en
Afhandling om Blodets Cirkulation, den paa hiin Tid nye
Opdagelse, som endnu bestredes i Europa, en Jødernes
Historie og en Samling Breve med Oplysninger Dm Sam-
tidens politiske Forhold; thi som Diplomat havde han ogsaa
deeltaget i alle sin Tids vigtigste Forhandlinger, han var Sjælen
i Fredsunderhandlingerne i Carlovitz og redigerede fra den
tyrkiske Side Traktaten, hvorfor han blandt andre Hæders-
beviisninger af Keiser Leopold I til Foræring modtog Sam-
lingen af Historiæ Byzantinæ Scriptores. Hans Sønner
Nikolaos og Joannes Maurokordato bleve de første fanariotiske
Hospodarer i Yalakkiet.
VI.
I nogle Indbydelsesord til de Forelæsninger over den
fædrelandske Historie, som Cogalniceano i Aaret 1844 vilde
holde ved Michaels-Akademiet i Jassy, udtrykte han sig saa-
ledes: «Naar Grækerne først hjemfaldt til det makedoniske og
senere til det romerske Aag, skete det kun , fordi de vilde være
Thebanere, Atheniensere, Spartanere og ikke HeUenere; paa
samme Maade feilede vore Forfædre, der vilde være Ardealiere,
Banatiere, Munteniere, Moldauere og ikke Romænere ^ ). Kun sjel-
') Til Foi klaring arden her af Cogalniceano bragte Betegnelse Ardealiere
(Ardealieni) anmærkes, at Ardealu lios Romæuerne er d ældre Navn
Tor Trunssiivaiiien. Mau liar pieici nt udlede Navnet af deal, der I"*
tyder el Bjerg, en lløi. roen Ikke hlot efter Roealer (DIc Anfånge des
Ved Nedre-Donaa. 209
dent have de betragtet sig som en eneste Nation; derfor maae vi i
deres Uenighed see en Kilde til al den indtrufne Ulykke, hvis
Følger endnu ere følelige i vort Land. Jeg betragter som mit
Fædreland hele det Omraade, hvori det romænske Sprog bliver
talt, og som fædrelandsk Historie Historien af det hele Moldau,
som det var førend dets Udstykkelse, Mnnteniernes og vore
transsilvaniske Brødres. Denne Historie er det, som skal
være Gjenstand for mit Foredrag; idet jeg, som det forstaaer
sig af sig selv, vil dvæle længst ved de moldauske Begiven-
heder, vil jeg ikke forbigaae de mærkværdige Bedrifter i de
øvrige Dele af Dacien og i Særdeleshed hos de munteniske
Romæner, der ved Religion, Blod, Sprog og Love ere vore
Brødre«.
Disse Ord ere et Udtryk af de Stemninger, der vandt
Udbredelse og Indflydelse i Tidsrummet fra Åaret 1830 til
1848, og som dengang lode den opvoxende Slægt, der endnu
havde Ungdommens Modtagelighed for høimodigere Ideer,
drømme om en tilkommende Forening i eet Rige af alle Ro-
mænerne fra Dniester til Theisz, fra Grændsen af Galicien
til Bredderne af Donau, omfattende Bessarabien, Moldau,
Valakkiet, Transsilvanien , Banatet Temesvår og Bukovina.
Men uagtet et saadant Rige vistnok ogsaa bedre end Donau-
fyrstendømmerne alene kunde undvære det kollektive Protek-
torat, hvis Misligheder kun ere lidet mindre end det enkeltes,
Qagtet kun det vilde svare til hiint naturlige Forhold, der
trods Aarhundredcrs Skilsmisse endnu lader Bønderne i alle
walachischen Furstenthiims. Wien. 1807. S. 31), men ogsaa Ifølge
Haedeo (Istoria critica a Romånilorii. Volumulu 1 — Bucurpsci.
1875. 4**. — , p. 60.), er Ardeala ikke noget oprindelig romænsk Ord,
men stammer fra det magyariske Navn for Transsilvanien: Erdély,
Skovlandet, af Erdo, en Skov.
U
210 Ved Nedre-Donau.
hine Lande hilse hverandre som en Broder, som fraie Roman,
og uagtet Romænerne virkelig kom til at opleve det Særsyn,
at Rusland selv maatte tilbagegive dem en Deel af sin bessarabi-
ske Erobring, idet nemlig den 21de Artikel af Pariserfreden
herom bestemte, at »det af Rusland afstaaede Territorium skal
føies til Fyrstendømmet Moldau«, have dog den følgende Tids
Trængsler tilstrækkelig mindet Valakkerne om i alt Fald fore-
løbigen at nedstemme deres Tragten > ). Paa den anden Side
har man saa meget stærkere holdt fast ved Tanken om Mol-
daus og Valakkiets Forening, og de meest Skarpsynede blandt
Valakkerne, der i Efteraaret 1857 ikke nærede den Tillidsfuldhed,
hvormed man endnu dengang i Konstantinopel kunde høre
Medlemmer af den franske Legation forsikkre: „Pourtant,
Vunion se fera, car a Paris on la vetit" , omtalte kun raed
Sorg, ja næsten med Fortvivlelse den mulige Stranding ogsaa
af dette Haab. Jeg har ikke kunnet glemme, hvor gri-
bende en af disse Romænere udviklede, hvorledes man i Vesten
aldrig synes at kunne lære, hvad det vil sige at skulle paa
' ) Al den ikke reent er bleven opgiven , har man senere ved fonkjeUige
Leiligheder baade fra tydsk og magyarisk Side troet at kunne (Tem-
hæve. Saaledes meddeelte et af Bilagene Ul Augsburger Allgemeio^
Zcitung for Aaret 1869 (Nr .57, S. 874—875) som et saadant Tidem
Tegn følgende: •Ungarische Blåtter berlchten von der Einfuhrun;
neuer SchulaUasse in den ramåoischen Schnlen, die ein vollitiodigcs
grossrumånisches Reich mit den Proviofen Donaufurstentbumer, Bes-
aarabieo, Bukowlna, Slebenburgen, Marmaroaulu, Crlaiana und Timisiana
fertig construirt haben. Der groasere AUaa iat nach Ausweiu dtt
Tilelblåttes auf Anordn ung Carl /, •Beherrscher aller (?) Roinåoen»
(domnu lut RomdnUoru) heransgegebep und anm Gebraucb fur die
rumåniacben Schulen eingerichtet>> Nu har ogsaa General Klapka i
sin Tale paa Folkeforsamlingen i Presburg den 12te August 1877
klaget over, at t Romænerne drømme desto værre endnu Ul deres egeo
og vor Skade om et Dako-Romænieni (Allgemeine Zeitung for Aarci
1877. Nr. 228, S. 3430 ).
Ved Nedre-Donau. 211
den hidtilværende Maade vedblive at være et Slags tyrkisk
Undersaat, især for den, der var Fader og ønskede at give sine
Børn en occidentalsk Opdragelse, eller hvor bittert han be-
klagede sig over, at den ene kristne Slægt efter den anden
DU i Aarhundreder var stegen i Graven i Tyrkiet under For-
TeDtning om den Frelse fra Europa, der hver Gang udeblev.
Denne Uvished var Fyrstendømmernes stadige Lidelse; urolige
for Fremtiden ere de det saa meget mere , som de vide , at
denne Fremtid ikke beroer paa deres Ønsker eller deres An-
strengelser.
Forholdet til Porten vilde Romænérne have tilbageført til,
hvad det oprindelig var efter de med Sultanerne i det fem-
tende og sextende Aarhundrede indgaaede Konventioner.
Disse Konventioner anerkjendte Portens Protektorat mod ydre
Fjender og forpligtede Fyrstendømmerne til derfor at erlægge
en Tribut, medens de garanterede Bojaremes Privilegier,
Fyrstendømmernes Autonomi og Retten til selv at kaare Fyr-
sterne. De anerkjende ikke Portens Herredømme, men kun
dens Overhøihed over Fyrstendømmerne, eller, for her at
gjentage de i disse Aar saa ofte nævnte folkeretlige Be-
tegnelser, de indrømme ikke la souveraineté^ men kun la
suzeralneté de la Porte. Ikke heller ansees en saadan Ord-
ning for stridende mod den dalende tyrkiske Magts virkelige
Tarv. Den eneste sande Fordeel, som Porten hidtil har
liraget af Fyrstendømmerne, var nemlig væsenligen kun disses
tidredelse af den Tribut, som man endnu ikke vægrer sig for,
naar denne Ydelse kun bliver reguleret paa en for Nationen
passende Maade, og om den intermediære Stat, der vilde
dannes ved en Forening af Valakkiet og Moldau, gjør man
Kiældende, at den vilde blive for lille til at kunne være farlig
for Tyrkernes Magt, men dog stor nok til at forhindre den umid-
14*
212 Ved Nedre-Oonaa.
delbare Berøring med deres farligste Fjender og saaledes i Vir-
keligheden maaskee blive et fremtidigt Middel til at fremme hlin
politiske Ligevægt, der hidtil kun var en Fiktion 1 Earopa.
Unionen antoges ikke heller at ville kunne komme i Strid med
den Art af Magt, den tyrkiske Regjering dog aabenbart nok
alene har nogen Udsigt til endnu virkeligen at kunne hævde,
naar en ny Fælledsthrone , der skulde forene Moldau og
Valakkiet,. ligesom Ægyptens blev gjort arvelig til Fordeel
for en ny fyrstelig Slægt. Man har her, oplyst af Erfaring,
for længe siden lært at indsee , hvad det vil sige idelig at
faae smaa Sættekonger beskikkede til at regjere over sig, og
baade i Ønsket om en Forening af Donaufyrstendømmeme og
i Ønsket om den nye Fælledsthrones Arveliggjørelse have alle
de Valakker, med hvem jeg noget Sted er kommen i Berøring,
været enige. I disse Henseender fandtes ingen Forskjel mel-
lem Valakkerne i indskrænket Forstand og Moldaueme» ingen
Forskjel mellem det yngre, nationale Parti og de Ældre, hvis
politiske Stemninger i andre Henseender, deriblandt da ogsaa
med Hensyn til Rusland, neppe lige saa hurtig have fulgt
Skridt med Tiden ^).
*) Naar uDdtages, at Romænernes Øoske om en fælleds Fyrste af A
europæisk Fyrstehuus endnu ikke blev opfyldt, bleve Forholdene ellers
ved den i Pariserfredsn bebudede Konvention ordnede i den af dem
Ulsigtede Retning. Konventionen, der af de vedkommende Magien
Fuldmægtige blev undertegnet 1 Paris den 19de August la^, fastsatte
Moldaus Tribut til Porten til halvanden og Valakkiets Ul halvtredie
Million Plastre og bestemte, at Donaufyrstendemmerne , der berefler
skulde nævnes som > Moldaus og Valakkiets forenede Fyrstendømmer«,
skulde have baade en fælleds i C en tral kommission* I Fokschani —
af hvis sexten Medlemmer de otte skulde være Moldauere og de otte
Valakker, og som skulde udarbeide fælleds Love »af almindelig
Interesse for begge Fyrstendømmer« — og en fælleds Hølesteret. der
ligeledes skulde have sit Sæde i Fokschani.
Ved Nedre-Donau. 213
Moldauerne ftilgte Donau lige indtil Endestationen for
Floddampskibene, Staden Galatz, hvis Navn af Romænerne
bliver skrevet Galatzi, og som svarer til det gamle græske
Navn Kallatia paa den samme Maade, hvorpaa Dardanellernes
Gallipoli nu svarer til det gamle Kallipolis. De fleste af Va-
lakkeme foriode allerede Floden ved Staden Georgeo eller
Giurgevo, hvorfra man kun har sex Mile til Bukurescht. Georgeo
nr ligesom Turnu og Braila tidligere en tyrkisk Fæstning,
som først sløifedes, da Freden i Adrianopel saaledes havde
fastsat Donau som en Grændse, at de tyrkiske Byer paa den
venstre Flodbred skulde tilbagegives Valakkiet^ og at ingen
Mahammedanere længer maatte være bosatte i Donaufyrsten-
dømmerne, men, hvis de besad Grundeiendomme der, inden
atten Maaneder skulde sælge dem til Indfødte. Staden, som
nyere geographiske Kaart og Ordbøger kun med en uheldig For-
bedring pleie at anføre som Dschurdscho eller Djurdjevo, efterdi
Navnet kommer af en Kirke, helliget Romænernes Skytshelgen
St, Georgeo, ligger i nogen Afstand fra Donau. Tæt ved An-
løbsstedet holdt ved Siden af den Ekvipage og den Rytter-
fiskorte, der flux atter bortførte Sir Henry som en Sonve-
ræn, en Mængde, med et Slags teltagtige Omhæng forsynede
Vogne, der vare forspændte med et heelt usædvanligt Antal
Heste. Om den Reisendes Vogn ogsaa er nok saa let,
bliver der i Moldau dog ikke forspændt mindre end fire IJeste,
og i Valakkiet ikke under sex; er Vognen noget tungere,
forspændes tolv og, naar Veien er slet, sexten Heste, for en
Landauer endog fra sexten indtil to og tredive. Men saa
hurtig man end kan kjøre med denne Postbefordring eller
saakaldte Camza, saa megen Tid taber man dog ofte, ikke
blot fordi Hjulene, der ofte snarere kunne kaldes polygoniske
end runde og undertiden kun ved Farten hænge fast ved
214 ^®^ Nedre-Oonan.
Axlen, løbe af, men ogsaa derved, at Seleteiet, der er meget
slet, rives itu; Hestene faae nemlig kun en Slynge af en
Strikke overkors om Halsen; deri befæstes Selerne, og paa
denne Maade spændes den ene Hest foran den anden. Denne
eiendommeiige Befordring gav Leilighed til at bemærke, at
man kan være en Ven baade af Unionen og den arvelige
Throne og dog endnu tilbøre de russisksindede eller ældre
Valakker. £n af Valakkerne blev nemlig kjendelig undselig
over det umaadelig anarkiske Skuespil, hvori Vogne og Heste
her kappedes med Menneskene, med Kjøresvendene og Be-
tjentene ved det valakkiske Toldvæsen, og han gav sin Fø-
lelse Luft for de af Vestlændeme, der nu ogsaa vare i Færd
med at benytte en Caruza til en Udfilug ttil Bukurescht eller paa
Flodbredden betragtede det eiendommeiige Ejøretøi. Han
pegede over Donau til den lige over for liggende Fæstning
Rustschuk, udbrydende: ;,J?^ d^ah nous vient tout ce désardre'^
Mais, du gouvemement de ces maudits Tures, que nous avons
la has*^. Vi vidste kun at minde den Bortdragende om William
Pitts Valgsprog: „Magni ammi est semper sperare". Han
steg op i den ventende Vogn, trykkede Haanden til Afsked og
foer bort i Galop med Afskedshilsenen: „Nicolas sera un
jour répuié saint".
Fra Georgeo, men endnu mere fra Rassova, hvor den
Valakkiet omfavnende Strøm i rask Vending bøier sig nordlig,
har den bulgariske Side Intet at gjøre sig til af i Modsætning
til den valakkiske. Løvtræerne, der hidtil udgjorde Landskabs-
forskjellen, forsvinde tilsidst ogsaa aldeles paa Flodens bul-
gariske Bredder, og Farten gik kun forbi de nøgne Marker,
hvor Solen regjerede som absolut Hersker. Det monotone
Skue maa tilsidst ogsaa paa den Livsgladeste virke nedstem-
mende, og det forholder sig upaatvivleligt saa, at naar nogen
Ved Nedre-Donaa. 215
vidtfarende Vandrer, der ogsaa gjæstede disse Egne, skulde
anføre, hvilket Sted der havde givet ham det sørgmodigste
Indtpyk, havde efterladt den største Nedslagenhed i Sindet,
maatte han ubetinget først nævne det saakaldte Dobrudscha
ved Nedre-Donau. Saa vidt Øiet naaer, opdager det intet Træ,
og slapt opløser sig nu, som om den var bleven gammel og
trst efter sit lange Løb, Strømmen selv for jævnt og stille
at glide frem imellem de neppe over Vandspeilet stigende,
med Rør og Siv heelt bevoxede, sørgelige Slamøer. Jeg be-
høvede ikke en Forsikkring af en her bosat Englænder for at
vsre overtydet om, at det maa være etjammerligt Liv at skulle
have Hjemstavn i disse Egne, og Stuelærde ere vistnok de
Eneste, der have kunnet tillægge Tristia'a Sanger Umandighed,
fordi han foretrak Italiens Skjønhed og Livet i den gamle
Verdens Hovedstad og ved Cæsar Augustus's Hof for Elen-
digheden ved Donaumundingerne. Hans klagende Vers give,
især da ved Havet ogsaa Donaus grønne Siv ere borte, en
geographisk Skildring af den saa trøstesløse Eensomhed >).
Sex Mile Øst for Rassova, ved den pontiske Kyst, som man
passerer mellem Sulinamundingen og Varna — de gamle
Milesieres Koloni Odessos — , ligger Byen Kustendsche, der,
som Constanz ved Bodensøen eller Couiance i Normandiet
bevare Constantius Chlorus's Minde, her er en tyrkisk Korrup-
tion af Navnet Constantiana , og at dette kun var det nyere
Navn for Tomi, Ovids Forviisningssted, blev nyligen hævet
til Vished. Ligesom i Oldtiden syv Stæder gjorde hinan-
den den Ære stridig at have været Homers Fødested, saaledes
have nyere Lærde tildeelt syv forskjellige Byer den Ære at
M Adsplceres nudos sine fronde, sine arbore, campos,
Heu ioca felici non adennda viro.
Ovid. TrisUaxn lib. Hl, eleg. 9, t. 75—76.
216 "^ed Nedre-Donaa.
have været Ovids Gravsted, og endnu i Slutningen af det
forrige Aarhundrede troede Keiserinde Katharina II at kunne
opkalde den Fæstning (Ovidiopol), som hun lod opføre ved
Dniesterflodens iMunding, efter Digterens Navn i Betragtning
af en Indsø i Nærheden — beliggende 1 den Deel af Bes-
sarabien, der nyligen blev tilbagegiven Moldau — , som Romæ-
nernes Traditioner nemlig fra ældre Tid have pieiet at be-
tegne som Ovids (Lacul Omdtdui). Men i de sidste Decen-
nier, i hvilke den osmaniske Magts Forfald gjentagne
Gange har bragt fremmede Krigsskarer, som Fjender eller
Venner, til at dvæle længere i disse Egne, bieve ogsaa Old-
tidens Ruiner paa denne Kyststrækning gjorte til Gjenstand
for større Opmærksomhed, og man fandt da ved Kustendsche
adskillige Indskrifter, hvoraf nogle netop bare Navnet Tami^)\
en af dem, til Ære fof Marcus Aurelius Verus, blev indskibet
og bragt til Marseille for senere at føres til Paris og opstilles
i Louvre's Museum. Medens den nuværende By kun bestaaer
af et halvt hundrede elendige Huse omkring et Par Vindmøller,
frembyder Kustendsche overhoved et sandt Museum i fri Luft, og
den store Mængde af antike Monumenter vidner her om den
Vigtighed y Romerne tillagde denne Koloni som det østlige
Udgangspunkt for de i deres Levninger endnu synlige, indtil
det nuværende Cernavoda ved Donau niende Befæstnings-
linier, der skulde sikkre Donaudeltaet mod Anfald af Barba-
rerne i Norden.
)'0 otxog rax' iv Tousi vavxX^pov. Mercklln, Inschriften aus Moesieo,
i Archåologische Zeilung, herausgegeben von E. Gerhard. Achter
Jahrgaog (Berlin. 1850.), S. 140. Senat. PopfUusque TomikinoruvL
InscripUoDum LaUnarum aelectarum amplisslma CoUecUo. EdOrellliu
éc Herien. Turlci. Ib28~1856. fol. Ul, 41.
Ved Nedre-Donaa. 217
Ved de ikke langt fra hinanden liggende, om Orientens
og Occidentens Berøring erindrende og 1 det Hele taget endnu
elendigt udseende Stæder Braila og Galatz, der fortjene Navnet
af »Europas Eornladern, kunde det synes, som om Flodfarten
skulde ende. Braila er nemlig Yalakkiets egentlige Havn,
som Galatz er Moldaus, og ved disse Søsterstæder, Nedre-
donaus Altona og Hamburg, mellem hvilke Floden Sereth ud-
mander i Donau, kan man allerede møde Skibe i Mængde
Doder de forskjellige Nationers Flag, i saadan Mængde, at
man angav Antallet af de hertil alene i Aaret 1854 ankomne
Skibe til 4,500. Men endnu gisper man dog forgjæves efter
Oavet, endnu er man langt inde i Landet, og Seiladsen, der
fra Galatz overtages af de paa det sorte Hav eller Marea-negra
gaaende, dybere stikkende Dampskibe, bliver endog for saa
vidl endnu utrøsteligere, som ogsaa disse ofte nødes til at
lade Ankeret falde i det lave, vanskelige Farvand gjennem Donau-
deltaet. Dette begynder neden for den tyrkiske By Isaktschi.
Af de Arme, hvori Donau deler sig, afsætter den først den
nordligste, som ved Flækken Eilia, hvorefter den har Navn af
Kiliamundingen , opløst i flere mindre Arme falder ud i dc^t
sorte Hav; ved Tultscha afsætter Floden sin sydlige Arm eller
den saakaldte St. Georgsmunding, og mellem begge den efter
Byen Sulina opkaldte Sulinamunding.
Sulinamundingen — eller la gura Stdinaleij som den
kaldes af Romænerne, der ogsaa boe i Dobrudscha, og som
sige gura i Stedet for det latinske gtda — er den store
Flods hidtil eneste seiibare og efterhaanden sig udbre-
dende Munding, men volder, som bekjendt. Skibsfarten
overordentlig Vanskelighed. Hindringen fremkaldes derved,
at Flodsengens Udvidelse og Modstanden af Havvandet svække
Strømningens Kraft og her lade Floden afsætte meget
218 ^®d Nedre-Donau.
Dynd. Seer man de mange Master af sunkne Skibe, der her
rage frem over Vandspeilet, skulde man snarere troe, at man
befandt sig ved Kysterne af Vesterhavet, end at man nær-
mede sig det »gjæstevenligev Pontus. Da Kysten her er al-
deles flad, fattes der Skibene ude i Havet et ophøiet Mærke,
hvorefter de kunne bestemme deres Retning ; de eneste nogen-
lunde høie Punkter afgives her af de tidligere for Anker
gaaede Skibe eller af de smaa, lave Huse i den lille By
Sulina. Dertil kommer, at Farvandet, der betegnes ved et Far
Tønder, som i Midten af December Maaned blive borttagne
og efter Drivisens Ophør paa Donau atter udlægges, gjerne
pleier at forandre sig, og at det kun er en Øst - Sydøstvind,
som kan drive Skibene ind. Som en Følge heraf kan man
paa begge Sider af Sulinamundingen see en Mængde Skibe
i lange Rækker, liggende som i en Havn og ventende paa det
gunstige Øieblik for at passere Sandbankerne. De miodre
Skibe kunne dog, naar Vinden er dem imod, lade sig trække;
de Skibe, der ere over en vis Størrelse, kunne derimod over-
hoved ikke tænke paa at seile op ad Floden, men maae Jade
det beroe ved at losse eller lade ved Hjælp af de paa saa-
dannes Omladninger beregnede Lægtere, et Slags smaa Kut-
tere, hvoraf Byen Sulina tæller flere hundrede. Opkommer
der haardt Veir under Losningen eller Ladningen, maae disse
ophøre, og de store Skibe søge rum Sø. For at undgaae de
hyppige Vanskeligheder ved Farten igjennem Sulinamundiogeo
er det, at mange Reisende i den nyere Tid have foretrukket
at forlade Flodskibene ved ('ernavoda og over Land at reisc
til Kustendsche for først der at indskibe sig paa det sorte
Hav, og da der paa denne Vel findes flere Indsøer, er man
endog i sin Tid fremkommen med Forslag om at grave en
Kanal fra Cernavoda til Kustendsche, hvorved Sulinamundingen
Ved Nedre-Donau. 219
skulde miste sin hele Betydning^). Da de vedkommende
Regjeringer, den russiske og den tyrkiske, Intet foretogc sig
til Seiladsens Forbedring, dannede, der sig ogsaa allerede for
nogle Aar siden i Donaufyrstendømmerne et Aktieselskab, der
ved Hjælp af en Dampmuddermaskine paatænkte at ville for-
bedre Farvandet over Sandbankerne, der nu som oftest kun
bolder otte Fod, til en Dybde af femten Fod. Renterne af
Kapitalen og Omkostningerne skulde indvindes ved en fast
ifgift, lagt paa alle de Sulinamundingen passerende, over otte
Fod stikkende Skibe, der antoges gjerne at ville foretrække en
saadan Afgift for den vilkaarlige Maade, hvorpaa Lægternes
Eiere hidtil pleiede at lade sig betale ; de Skibe, der ikke stak
dybere end Mundingens hidtilværende Dybde, skulde være frie
for enhver Afgift. Men ogsaa denne Plan kunde ikke opnaae
at udføres, og ved Stormene, der paa det sorte Hav ikke høre
til Sjeldenhederne, svæver ethvert Skib, der vil løbe ind i
Donau, endnu i Fare for at gaae under'). Der fattes blandt
^) Det er paa deUe Strøg, hvor franske Ingeniører allerede under Krim-
krigen anlagde en ny Vei, at et engelsk Aktieselskab senere har an-
lagt en i Aaret 1860 aabnet Jernvei.
') Forholdene ved Sulinamundingen bleve først grundigen forandrede ved
den efter Pariserfreden af 30te Marts 1856 nedsatte internationale
Kommission, der fik sit Sæde i Galatz og den Opgave at lette Skibs-
fartea paa Nedre -Donau. Paa Vestkysten af det sorte Hav findes en
temmelig stærk, fra Nord til Syd gaaende Strømning, der bevirkes ved
VandtUløbet, som de store russiske Floder give det sorte Hav. Den
Tanke anbefaledes da ved Hjælp af to vældige, parallele Moloer at
inddæmme Sulinamundingen saaledes, at Flodløbet kunde beholde sin
Kraft saa længe, at Afsætningen af Dyndet blev rykket ud Ul et Sted,
hvor den nævnte Havstrøm kunde gribe den og føre den videre mod
Syd. irbeidet, der begyndte i Foraaret 1858 og fuldførtes i Efter-
aai^t 1861, foregik under Ledelse af den engelske Ingeniør Charles
Hartley. London lllustrated News. 19de Oktober 1861. LMllustration
19de OkL 1861. ZeiUcbrift fur aUg. Erdkunde. Herausgegeben von
A. W. Koner. Neue Foige. Xlr. Band (Berlin. 1861.), S. 297—298.
220 Ved Nedre-Donau.
Valakkerne ikke dem, der have været tilbøielige til at give
Rusland en Hovedskyld for Sulinamundingens forsømte Til-
stand, idet de have villet .forklare dets Uvillie i denne Ben-
seende af den Abundantia Daciæ, der. allerede i den ro-
merske Keisertid sattes som Indskrift paa en Medaille, hvor
man seer Ceres med et Overflødighedshorn i Haanden, med
andre Ord deraf, at Odessas og Fyrstendømmernes Handel
har samme Udførselsartikler, Kornet, Ulden og Huderne, og at
disse Varer sælges billigere paa Markederne i Braila og Galatz
end i Odessa. Men en anden, ikke kommerciel Betragtning
var dog i alt Fald vistnok forenet hermed. De tvende Stor-
magter Østrig og Rusland, der begge allerede have inkor-
poreret Afdelinger af Romænerne, lignede vistnok lige-
ledes hinanden deri, at de ogsaa af reent politiske Hensjn
kun nødigen vilde lette Adgangen til Donau for de fremmede
Flag. Saa længe Rusland, endnu opfyldt af sit Fremtidsbaab,
selv naaede frem til Donau, kunde det fristes til ved Sulina-
mundingen at spille den samme Rolle, som Østrig røbede
Lyst til at overtage ved Jernporten. Forskjellen er den, at
Ruslands Tilbøielighcd til at udstænge fremmede Flag tilhører
Tiden førend Kampen med Vestmagterne, den tilsvarende Lyst
hos Østrig viste sig derimod efter Krigen.
221
Kong Carl Albert af Sardinien.
(1858).
Idet den Holdning, som den franske Republik i Aaret 1848
indtog lige over for Sardinien, i Udlandet har været gjort til
Gjenstand for forskjellig Bedømmelse, af Grev Camilio Cavour,
den sardinske Konseilspræsident, paa den ene Side og paa
den anden af Jules Bastide, der under Cavaignacs Styrelse var
Frankrigs Udenrigsminister, ere disses Udtalelser, ved deres
Gjengivelse hos os, her blevne ledsagede af Yttringer, der
fremstille Kong Carl Alberts Karakteer og hele Liv paa en
meget ugunstig Maade. »Bastide », hedder det i denne Ben-
seende, »er desuden i Stand til at fælde den rette Dom over
Carl Albert, da de begge have spillet en Hovedrolle under de
Sammensværgelser, som fra 1815 til 1830 vare forgrenede
over Frankrig og Italien; Carl Albert søgte som mangen
anden Prinds at lefle med de Misfornøiede, men han blev
lige fuldt en Despot, da han havde besteget Thronen, og under
en stormfuld Tid kastede han sig pludselig i Armene paa det
liberale Parti, da han derved paa een Gang kunde haabe at
faae Bugt med Demokraterne og udvide sine Besiddelser«.
Carl Albert bliver nævnt som »en forhenværende Carbonaro«,
der siges om ham, at han »var ikke blot en flygtig Beundrer
222 Kong Carl Albert af Sardinien.
af det unge Italien, han var dets Medsammensvorne«^). Som
man vil see, svarer denne Opfattelse aldeles til den ugunstige
Maade, hvorpaa Carl Alberts Navn saa ofte har været forfulgt
i den mazzinistiske Presse og, i dennes Fodspor, fra den øst-
rigske eller tydske Side; selv Radetzky undlod jo ikke i den
Proklamation, hvormed han indledede Felttoget qpod Sardinien
i Aaret 1849, med en usædvanlig Hensynsløshed at tale om
Carl Alberts »Forræderi i Aaret 1821 og hans Despotisme i
sytten Aar«.
Der gives imidlertid i Modsætning til denne Fremstilling
af Kong Carl Albert en anden, som, hvilke Udsættelser der
endog maatte kunne gjøres mod hiin ulykkelige Konge, upaa-
tvivlelig er retfærdigere, en Opfattelse, der siden hans tragiske
Død i Landflygtigheden mere og mere har vidst at gjøre sig
gjældende, og som nu stedse lader hans Navn tiltage i
Popularitet bos det nationale Parti i Italien.
Carl Albert tilhørte ved sin Fødsel en Linie af Huset
Savoyen, som hvis fælleds Stammefader man i Begyndelsen
af det elfte Aarhundrede seer Grev Humbert »den Hvidhaandede»
(Blanche'Main) fremtræde i Hjertet af de cottiske Alper.
Grev Humbert, efter hvem den nuværende Thronfølger er bleven
opkaldt, viser sig kun i Besiddelse af et meget lille Herre-
dømme, men dette Herredømme eller Savoyen havde, om
man skal troe Italiens gamle Historieskrivere, allerede dette
sit Navn af Salva via eller af den relative Sikkerhed, som
Vcienc her frembøde i Modsætning til de andre Overgange
over Alperne, der dengang gjordes usikkre af talløse Røver-
bander. Længe vedbliver hans Families Udbredelse at have,
efter Oldtidens Udtryksmaade, en mere transalpinsk end
*) Dagbladet, 1858 Nr. dS, 103. 111.
KoDg Carl Albert af SardiDlen. 223
cisalpinsk Retning; Nizza gav sig i Aaret 1388 frivillig under
dens Herredømme^). Senere udbredes dette fortrinsviis paa
deo anden Side af Alperne, og Dynastiet viser sig nu italiensk,
i alt Fald siden Emanuel Philibert af Savoyen, der som
Keiser Carl V's Feltherre havde vundet Slaget ved St.
^uintin, gjorde Turin i Stedet for Chambery til Hovedstaden.
IPiemonteserne, »Italiens Macedoniere«, havde Dynastiet ftindet
eo krigerisk Befolkning, der var vel skikket til at understøtte
dets Planer, og efter at Greverne af Savoyen allerede for lang
Tid siden vare blevne Hertuger, opnaaede de da ogsaa i Be-
gyndelsen af det attende Aarhundrede Kongenavnet, som de
knyttede til deres Besiddelsestagen af Øen Sardinien, da
de havde faaet denne 0 i Bytte for det Huset Savoyen ved
l'trechterfredcn først tilsikkrede Sicilien. Paa Fastlandet havde
Genua og især Mailand eller Lombardiet allerede dengang længe
været Maalct for Dynastiets Stræben, og om endog de Trak-
tater, hvorved det i det syttende Aarhundrede havde søgt ved
Hjælp af Frankrig at vinde hele Lombardiet'), ikke havde
ført det saa vidt, kom det dog i det attende Aarhundrede
stykkeviis Mailand stedse nærmere; ved sin Deeltagelse i den
spanske Sukcessionskrig havde det af Lombardiet vundet sig
MoDtferrat, Alessandria, Lomellina, Valenza og ValSesia; ved
at deeltage i den polske Sukcessionskrig vandt det Novara og
Tortona, og ved at deeltage i den østrigske Sukcessionskrig
Angliera, Arona, Val d'Ossola, Vigevano og Oltrepe Pavese.
*) 11 carattere della aua poiitica era pid Krancese od ElveUco che Italiano.
— Una dinastia che, semi-siraniera in origine, divenne di piii in p\h
inUmamente italiana. Glaseppo Fontaae, La Tradlxlone Unitaria in
lulia. Bologna. 1868. p. 153, 167.
') Allianeetralitaterne med Kong Henrili den Fjerde i Bruzolo 1610f onder
Sulijs Ministerium, med Kong Ludvig den Trettende i Rivoli 1636,
under Riebelieus Ministerium.
224 Kong Carl Albert af Sardinien.
Men i Slutningen af det attende Aarhundrede, da den franske
Revolution ogsaa fremstormede imod Italien, syntes det for
stedse at skulle være forbi med enhver saadan Udvidelse af
Piemont. Som det tidligere oftere havde støttet sig til Frank-
rig imod Østrig, havde det ogsaa omvendt mere end een Gang
i Østrig fundet en Støtte mod Frankrig, men imod den franske
Republik formaaede »Italiens Bolværk« el at holde sig. Ålene
understøttet af Østrig, uden nogen militær Bjælp fra de
andre italienske Stater, maatte Piemont allerede iAaret 1792
see den franske Republik annektere de transalpinske Provindser,
Savoyen og Nizza, og to Aar efter, at man senere var bleven
tvungen til at indgaae Vaabenstilstanden i Cherasco og at
slutte Fred i Paris, fandt Huset Savoyen, ved Slutningen af
Aaret 1798, sig nødsaget til aldeles at opgive sine Besiddelser
paa Fastlandet. Efter at Kong Carl Emanuel IV dengang
havde begivet sig til Øen Sardinien, blev Piemont en Tid
lang en navnløs, af Franske styret Republik, men da der-
, paa forskjellige Stykker af Landet først vare blevne løs-
revne for at forenes med de nyoprettede Republiker i Italien,
den cisalpinske og den liguriske, blev Hovedstykket af Piemont i
Aaret 1802 gjort til en integrerende Deel afden franske Repu-
bliks Territorium. Dette omfattede nu ogsaa de sex »Departe-
menter« Po, Doire (italiensk Dora), Sesia, Marengo, Stura og
Tanaro ; Turin var fra at have været et uafliængigt Kongerige>
Hovedstad sunket ned til at være Hovedstaden i et fransk
Departement. De faste Pladser, som de gamle Herskere af Huset
Savoyen havde oprettet imod Frankrig, Bard, Cuneo, Ceva,
Tortona, og hvad de ellers hedde, bleve sløifede.
Da Napoleon styrtedes, og det franske Keiserrige faldt,
vendte det gamle Dynasti tilbage til Piemont fra Øen Sardinien,
hvor det, beskyttet af Englænderne, havde holdt sig og i Caglian
Kong Carl Albert af Sardfoton. 225
tilbragt LandflygtighedenB Aar. Det gjenvandt ikke blot alle
sine gamle Besiddelser paa Fastlandet, men opnaaede nu her
ogsaa Besiddelsen af Genua, hvis Erhvervelse i de ældre
Tider saa ofte havde været Gjenstand for dets Higen. Det
samme politiske Hensyn, der dengang søgte at gjøre Nederlan-
dene stærkere lige over for Frankrig ved til dem at knytte Belgien,
var DU ogsaa kommet Frankrigs sardinske Nabomagt til Gode;
toT Hensigtsmæssigheden af at tilknytte den genuesiske Kyst-
strskning havde hine Dages Politik fUndet et afgjørende
Vidnesbyrd i den Erfaring, der var bleven vunden ved Felt-
toget i Aaret 1794, hvor de franske Republikanere efter deres
frugtesløse Forsøg paa at forcere Piemontesemes Stillinger
havde omgaaet disse ved at krænke Genuas Neutralitet. Kong
Carl Emanuel IV havde allerede abdiceret i Aaret 1802 for
senere at døe i et Kloster i Rom, men han havde to Brødre,
Victor Emanuel, Hertug af Aosta, og Carl Felix, Hertug af
Genevois, der efter hinanden skulde arve Kronen. Kong
Victor Emanuel I, der i Aaret 1814 kom tilbage fra Gagliari
til Turin, blev ved sit Indtog her modtagen af den loyale, kon-
geligsindede Befolknings Jubel, men den godmodige Konge og
det ham ledsagende Hof, der endnu bar Pudder i Haaret og
havde beholdt Moderne fra Tiden før den franske Revolution,
bnde dog ikke gjøre Fyldest under de nye Forhold. For
Victor Emanuel, der selv ikke var nogen Statsmand, og som
hm havde maadelige Raadgivere, stillede sig Alt, hvad der var
foregaaet, kun, »som om han havde drømt i femten Aar«.
Hvad den franske Styrelse havde nedbrudt reistes atter fra
sine Ruiner; Majoraterne og Klostrene gjenoprettedes; Code-
Napoléon blev afskaffet, og Turin, i Stedet for med det simple
franske Retsvæsen, atter udstyret med de gamle Dages femten
forskjellige privilegerede Jurisdiktioner. Kongen tiltog sig atter
15
226 Kong Carl Albert af Sardinien.
den gamle Myndighed til at gribe ind i Rettens Gang ved de
saakaldte kongelige Biletter (Viglietti RecUi), der vare til-
strækkelige til at frie en Debitor for hans Skyld, til at berøTe
en Kreditor hans Ret, til at suspendere eller forandre Domme.
Hvad der først hidrørte fra den franske Styrelse, søgte
>
man omvendt gjerne at tilbagevise, og med en saadan Iver, at
det endog en Tid lang var Gjenstand for alvorlig Overveielse,
om man ikke skulde opgive den nye, prægtige Rjørevei over
Mont Genis, vistnok neppe saa meget, fordi ogsaa den gjorde
Adgangen til Norditaliens Slette lettere, som blot fordi den
var anlagt af Napoleon ^ ).
Det var mod denne Reaktion af »Syvsoverne« , at der
tidlig i Sardinien dannede sig en Opposition, der vel ikke
kan siges at have været almindelig udbredt, men som dog
talte Tilhængere i de fleste Samfundsklasser og især i Bsreo
og blandt en Deel af det piemontesiske Aristokrati. Denne
Opposition ophørte ikke heller, efter at Kong Victor Emanuel
havde begyndt at indsee, at hans første Raadgivere havde
ført ham paa en urigtig Vei, og han i Prospero Balbo,
Filippo di San Marzano og Alessandro Saluzzo havde faael
dygtigere Ministre. Man talte vedblivende om det Ønskelige i,
at Kongeriget Sardinien kunde faae en Konstitution som
Frankrigs Charte eller som Baierns daværende Forfatning,
medens samtidig den nationale Følelse , der snart var bleven
gjenvakt ved Piemonts Løsrivelse fra Frankrig'), fremkaldte
*) Man paaberaabte sig, at Petrarcas Ord ikke længer kunde gjælde:
Ben proTTide natoxa al nostro Stato,
Qnando dall' Alpi achenno
Poae fra nol e la tedeaea rabbia.
') On commence å Turin å se familiarlsser avec quelques usiges dei
Italiens et un peu ayec leur langae. Millin, Voyage en Savoie el w
Plemont, å Nice et å Genes. Paris. 1816. 1. 334.
KoDg Carl Albert af SardinleD. 227
endou dristigere Planer. Mange af de piemontesiske Officerer
og Soldater hayde enten i franske Regimenter eller i den
saakaldte italienske Armee under Vicekongen Eugen Beauharnais
med Udmærkelse deeltaget i Napoleons sidste Felttog, og de
fandt det utaaleligt, at Italiens Fastland, der under Napoleons
Herredømme i alt Fald dog kun havde været politisk adskilt
1 tre Stykker, af Wienerkongressen var blevet opløst til at
^hille danne syv forskjellige Stater. Kongen af Sardinien
byde endnu ved den franske Revolutions Udbrud været den
første Magt paa Halvøen, men medens det østrigske Buus
dengang kun besad Lombardiet, havde det nu paa Kon-
gressen i Wien ikke blot faaet dette tilbage, men ogsaa
faaet Tilintetgjerelsen af Republiken Venedig stadfæstet og
dennes Omraade ind under sit. Under den store Gjæring,
der især 1 Sydeuropa gjorde sig gjældende efter Napoleons
*FaId, drømte da de plutarchiserende Ynglinger i Sardinien om
at kunne gjøre den trods alle hans Svagheder dog afholdte
Kong Victor Emanuel til Hersker ogsaa over Lombardiet og
det Venetianske eller imødesaae endog den Dag i Fremtiden,
da man kunde opstille en ny og virkelig Konge over hele
Italien.
I denne Henseende havde man allerede dengang fæstet
sine Øine paa den unge Prinds af Savoyen - Carignan , Carl
Albert, der vel kun tilhørte en Sidelinie af det regjerende
flaus — en Sidelinie, der nedstammede fra en yngre Broder
tii den i det syttende Aarhundrede regjerende Hertug Victor
Amadeus I, og hvortil ogsaa den i Østrigs Krigstjeneste
navnkundige Hærfører, Prinds Eugen af Savoyen havde hørt
*-, men som, da den saliske Thronfølge gjaldt i Sardi-
nien, og hverken Victor Emanuel eller Carl Felix havde
Senner, var den præsumptive Thronfølger. Han var født den
16*
228 Kong Carl Albert uf Sardinien.
2den Oktober 1798, kun to Maaneder førend Kongedømmet
Piemont modtog Dødsstødet af den franske Republiks Direktorial-
regjering. Hans Fader, Prinds Carl af Savoyen-Carignan,
havde ikke fulgt sine kongelige Slægtninge til Øen Sardinien,
men fik Lov til endnu i to Aar at forblive i Turin og begav
sig derpaa med sin Familie (il Frankrig, hvor han i en ung
Alder døde i Aaret 1800 i Ghaillot ved Paris. At sørge for
Sønnens Opdragelse tilfaldt Moderen, en Datter af Prinds
Carl af Sachsen, Marie Christiane Albertine, der lod Carl
Albert nyde Underviisning i Skoler i Paris, Lyon og Genf,
hvor han mellem borgerlige Disciple sad som deres Lige.
Da han i sit sextende Aar, ved det franske Keiserdømmes
Fald og Kongeriget Sardiniens Ojenopreisning, vendte tilbage
til Turin , fik han en hjertelig Modtagelse af den godmodige
Kong Victor Emanuel, om endog denne for sin Broder Carl
Felix kun med Bekymring udtalte sig om den altfor liberale*
Opdragelse, som deres unge Slægtning havde faaet. Carl
Albert blev ved sin Formæling i Aaret 1817 med Prindsesse
Maria Theresia, en Datter af Storhertug Ferdinand III i Toscana,
udnævnt til Generalmajor, Oberst for Regimentet Saluuo og
Chef for det sardinske Artilleri. For den yngre Slægt var
han snart bleven' det mest populære Medlem af Dynastiet;
til hvad man vidste om hans liberale Opdragelse i Frankrig,
sluttede sig heldig hans personlige Ydre > ) ; man lagde gjene
ved et Ulykkestilfælde, der mødte ham, Mærke til, at hm
kunde taale Smerte og koldblodig imødegaae Fare, man oversaa
ikke den Omhu, han anvendte paa at tale et reent Italiensk,
lyttede begjærlig til, naar han kritiserede Regjeringens For^
anstaltninger. Palazzo Carrignano, hvor han. havde seet Dagens
) Au^ebat famam — decor oris cum quadam majestatø. Tadt.
Hist II. 1.
KoDg Carl Albert af SardiDien. 229
Lys, og som nu igjen var blevet hans Bolig, blev snart et
Foreningspunkt for alle saadanne Misfomøiede, der vare maade-
holdne nok til at begrændse deres Fordringer til national
Uafhængighed og fornuftige Reformer. Herfra var der imid«
lertid et ikke ringe Spring til at skulle adoptere en Forfatning
som den spanske, et endnu større til kun at skulle opnaae en
uadan ved en af de Revolutioner, der dengang paatænktes af
de hemmelige Selskaber i Italien , og navnlig af de radikale,
Qflder Murats Kongedømme først mellem Gaiabriens Bjerge
organiserede saakaldte »Carbonariert.
Om Carl Alberts Forhold til Begivenhederne iAaretl821
har man nogle af ham selv nedskrevne, mærkelige Optegnelser,
der uden for Italien kun synes at være blevne lidet kjendte.
Hao nedskrev dem i Aaret 1839, da han under den strenge
religiøse Retning, som betegnede nogle af hans sildigere Aar,
levede afsondret og indesluttet paa Slottet Racconigi. De
indledes saaledes: »Der er da nu forløbet hele atten Aar
siden 1821. Jeg tør da haabe, at nu, da Befolkningerne ere
blevne roligere, vil Sandheden have kunnet fremkomme fra de
Bagtalelser af enhver Art, der dengang affødtes af Partisyge,
af private Interesser, af skuffet Forfængelighed; jeg tør troe,
at en Dom i Herrens Aand har afløst de vildfarende Menin-
ger; hvis det ikke er saa, vil jeg dog ikke søge at retfærdig-
gjøre mig, hvad jeg ikke vilde kunne gjøre uden at tale
Ondt om Mange, uden at fremhæve mange menneskelige
Svagheder*. Hvad der nedskrives, hedder det derpaa, skal
derfor kun være nogle reent personlige Momenter, af hvilke
det da overlades Læseren at uddrage de Slutninger, som han
maatte ansee for rigtige. Carl Albert vidner nu i Særdeleshed
saaledes: »Jeg er bleven anklaget for Carbonarisme 1 Jeg kan
kun indrømme, at det havde været klogere, dersom jeg
230 Kong Carl Albtrt af Sardinien.
bestandig havde holdt Munden tillukket om de Tildragelser,
der foregik for mine Øine, dersom jeg aldrig havde misbilliget
de Bevillinger, der gaves, eller de juridiske og administrative
Former, som dengang rcgjerede os; men disse min Ungdoms
Følelser ere kun blevne stærkere og mere rodfæstede i mit
Hjerte. — Jeg er bleven anklaget for Konspiration! Havde
jeg virkelig konspireret, vilde jeg i det Mindste være bleven
bevæget dertil af en ædlere og mere ophøiet Følelse end
Carbonarismens. Men jeg kan kun gjøre denne Tilstaaelse, at
det vilde have været klogere, naar jeg, trods min store ling-
dom, havde tiet stille, hver Gang jeg hørte tale om Krig, om
at forstørre Kongedømmet, om at bidrage til Italiens Uafhæn-
gighed, om for vort Blods Priis at opnaae en Udvidelse, der
kunde grundfæste Fædrelandets Lykke ; men disse Følelser i
den unge Soldats Sjæl kunne endnu ikke fornægtes af mine
graanede Haar. I hine Øieblikke har jeg sandelig ei seet Noget,
der strider mod vor hellige Religions Grundsætninger, men,
jeg føler det, indtil mit sidste Suk vil mit Hjerte banke, naar
man nævner Fædrelandet og dets Uafhængighed af de Frem-
mede« >). Det er vistnok fra Carl Albert selv, at man faaer
denne Belysning af hans tidligere Liv, men ogsaa i de mangf
andre Bidrag til den italienske Carbonarismes Historie, som
den nyere Tid senere bragte for Lyset, leder man forgjæve^
efter noget Vidnesbyrd, der kommer i Strid med den konge-
lige Forfatters Ord*^). Hvorfor vil man da vedblive at kalde
* ) Cibrario, NoUile sulla yiU di Carlo Alberto. Tortona. 1861. p. 36-38
Disse NotiUer udkom allerede i Aaret 1850 som Clbrarios ■Rieordi
d'una misslone Id PortugalIo>, men baye 1 den her anførte Udgive
faaet nogle Tillæg.
') Endog en tydsk Forfatter har nylig gjort en tilsTarende BemørkniDg:
•Die Republikaner , die Maszlnlsten haben immer und bis sur Stonde
die Weit glauben machen wollen, Carl Albert sei eioer der ibrlg«o.
Kong Carl Albert af SardinieD 231
ham tden forhenværende Garbonaro«? Hvorfor udgives han
atter for Carbonariernes »Medsammensvorne«? Hvorfor skal
nu, som Tegner siger:
• VanaiiB notta lexa
Evigt repas opp igen«?
•Han stillede sigt , hedder det fremdeles i de Bemærk-
ninger, mod hvilke der her er taget til Gjenmæle, »i Spidsen
for en Revolution, der skulde give Sardinien en Forfatning,
dannet efter spansk Mønster, og deeltog derefter i Hertugen
af Angouléme's berygtede Intervention i Spanien for at kuld-
iuiste det sardinske Forbillede«, idet det i Overeensstemmelse
hermed gjøres gjældende, at »hans Stilling var ikke bleven
ham paatvungen, men han havde selv valgt den«. Lader os
see noget nærmere til; thi den piemontesiske Revolution i
Aaret 1821 hører til de mindst, lyendte eller meest glemte
Trek i Samtidens Historie, hvad der gjerne er TUfældet med
de strax i deres Fødsel undertrykte Revolutioner. Det Exempel,
der i Begyndelsen af Aaret 1820 var blevet givet af den
spanske revolutionære Hær, var om Sommeren i det samme
Aar fulgt af den for Carbonariernes Principer vundne revo-
lutionære Hær i Neapel, hvor den spanske Forfatning af
Aaret 1812 nu ogsaa blev proklameret. Medens de østrigske
Tropper allerede vare paa Marschen for at undertrykke Revo-
lutionen i Neapel, fandt Carbonariernes Forbundsfæller i
Overitalien Øieblikket gunstigt til at falde dem i Ryggen og
meente at kunne vinde Stemningen i Piemont ved ogsaa her
under en revolutionær Bevægelse af Hæren at faae Regjeringen
til at antage den spanske Forfatning. Alt var allerede for-
sei Carbonario gewesen. Die« ist eine tendenjsidse Uowahrheit«
Reuchlin, Geschichte Italiens von der Grundung der regierenden
Dyoastie bis sur Gegenwart. Leipzig. 1859-1873. I, 186.
232 Kong Carl Albert af Sardinien.
beredt af de unge, høisindede, men exalterede og kortsynede
Ledere, da de af dem, der 8tode i personlig Forbindelse med
Prindsen af Carignan, ogsaa henvendte sig til denne for at
sikkre sig en Understøttelse, som de havde smigret sig med
fra ham at skulle opnaae til deres revolutionære Foretagende.
Sildig om Aftenen den 6te Marts 1821 indfandt sig i Palazzo
Garignano Oberst, Marquis Carlo dl San Marsaao — en
Søn af den sardinske Udenrigsminister — , Major, Grev
Hannibal di Santa Rosa, Major Moffa di Lisio og Major
Giancinto di CoUegno. De havde i Prindsens Bibliotheks-
værelse en længere Sammenkomst med ham, hvorunder de
fremsatte deres Planer og yttrede, at de nu kun ventede paa
hans Bifald. Carl Albert hørte paa dem med Deeltagelse,
men efter hvad Santa Rosa selv oplyser, lod han dem allerede
Dagen efter udtrykkelig vid^, at han vægrede sig ved at deel-
tage i nogetsomhelst Forsøg paa at fremkalde en Opstand i
Hæren ^ ), ligesom det ogsaa tør ansees for utvivlsomt, at han
derefter kaldte General Giflenga til sig og raed varme Ord
besvor denne at bevæge de Sammensvorne tU at opgive
deres Forehavende. Disse bestemte sig da ogsaa, iføig<^
Santarosas Angivelse, til at standse Bevægelsen. Men deres
lilbud kom enten for silde eller bleve ikke adlydte af dere^
Kammerater. Den 10de Marts kom den revolutionære Bevægelse
til Udbrud i Fæstningen Alessandria, og den 12te Marts fulgtes
Exemplet i Kastellet i Turin ; den rød - hvid - grønne Fane — der
havde været det ialienske Kongeriges — betegnede ogsaa ber
Revolutionen. Kong Victor Emanuel søgte først at dæmpe
denne ved en Proklamation, der tilsagde en ubetinget Amnesti,
naar Tropperne vendte tilbage til Lydighed, men dette Tilbud
') De la Revolution PiémoDUise. Ptris. 1821, p* 74.
I
KoBg Carl Albert af Sardinien. 233
tilfredsstillede ikke de ophidsede Gemytter, og paa den
anden Side vilde Kongen nverken prøve paa at bruge Magt
— Major Desgeney var allerede bleven dræbt, Oberst Raymundi
saaret af de Revolutionære — eller indlade sig paa at give
en Konstitution, saa meget mindre, som hans Udenrigsminister,
Grev Filippo af San Marzano, der lige i disse Øieblikke kom
tilbage fra Kongressen i Laybacb, gjorde gjældende, at han
her havde givet sit Æresord paa, at Kongen ei vilde give
efter for Gjæringen i Overitalien. I Natten mellem den 12te
og den 13de Marts valgte da Victor Emanuel heller at abdi-
cere til Fordeel for Broderen Carl Felix, der dengang netop
var fraværende paa et Besøg uden for Sardinien, hos Hertug
Frants IV af Modena. Til Regent i Mellemtiden udnævnte
han Prindsen af Carignan.
Om den vanskelige Stilling, hvori denne herved blev sat,
har ban i sine ovenanførte Optegnelser fra Aaret 1839 udtalt
sig saaledes: »Om jeg ogsaa havde kunnet ønske, at vor
gode Kong Victor Emanuel vilde befale at marschere mod
Grændsen og at vove Livet for at vinde nogen Ære^ fik Sagerne
dog et aldeles forskjelligt Udseende ved hans Abdikation.
Alle de mere lokkende Syner forsvandt; et Sørgeslør lagde
sig over hele Fædrelandet; alle ædle Hjerter følte sig som
lammede, og jeg, en reen Yngling, i hine Øieblikke forladt
af alle de anselige Mænd, der forestode Styrelsen, og som med
Grund troede at burde drage sig tilbage, jeg befandt mig saa
at sige aldeles ene lige over for en Revolution af Carbonariert ^).
Den to og tyveaarige Prinds, der var bleven gjort tU Regent
af den absolute Konge, søgte under hine vanskelige Forhold
først at forebygge Proklamationen af en Forfatning, der ved
M Cibrario, NoUzie suUa tIU di Carlo Albeno. p. 38.
234 KoDS Carl Albert af Sardinlen.
sit Eetkammer og øvrige Utopier kun passede sig saa lidet
for Sardiniens Forhold, han yttrede, at Åfgjørelsen af dette
Spørgsmaal maatte beroe paa den unge, fraværende Konge,
Carl Felix. Men den spanske Forfatning var dengang bleven
det populære Løsen paa samme Maade, som man i Aaret
1848 allevegne skreg paa almindelig Valgret, og medens
Folkeskarer sammenstimlede uden for Palazzo Carignano, fore-
stillede man Carl Albert^ at Nægtelsen af deres Ønske kunde
fremkalde Blodsudgydelse. Han lod sig da ai Staden Turins
Raadmænd, de saakaldte »Decurioner», give en skriftlig Er-
klæring om, at det vilde medføre de største Farer, naar
Mængdens Forlangende ikke blev indrømmet, og proklamerede
om Aftenen den 13de Marts fra Balkonen i Paladset den
spanske Konstitution, dog kun »under Forl)ehold af den n)e
Konges Ret til at modificere den« ^), Egenhændig skrev han
til Gouvernørerne i Savoyen, Genua og Nizza, at han betrag-
tede Udraabelsen af den spanske Forfatning for retslig
ugyldig, indtil Kongens Villie var bekjendt, og idet han fandt
de forhaanden værende militære Kræfter aldeles utilstrækkelige
til med dem at begynde et Felttog, forbød han, for ei strax
at give Østrigerne Anledning til Indblanding, at afløse de
sardinske Faner med andre. Grev Costa sendte han tii
Modena for at berette Carl Felix Sagernes Stilling og mod-
tage hans Befalinger.
Den nye, yderst reaktionære Hersker modtog Sendebudet
med Forbittrelse , forkastede Alt, hvad der var skeet, og
') Ma coU' eapreaa rlserva deli' approvaxione dei re Carlo Felice. Cibrario.
Notizie suUa vita di Carlo Alberto, p. 32. Sotto la clausoia del cooser-
vato dlritto pel naovo re di corregerle d'accordo col rappresenunri
della nazlone. Bianchl. Storia documentata della Diplomazia Eoropea
in lulia. Torino, Napoli, Roma. 1865—1872. U, 111.
Kong Carl Albert af Sardinien. 235
erklærede i et Manifest af 16de Marts alle Bevægelsesmændene
for strafbare Rebeller; han tøvede ikke med at kassere det
Dekret, hvorved Carl Albert var bleven udnævnt til Regent,
og lod ham vide, at han af Hurtigheden sif hans Lydighed
vilde see, om han endnu var en Prinds af Huset Savoyen
eller havde ophørt at være det. Og Carl Albert adlad; han
vidste formodentlig selv allerede dengang, hvorledes der
forhen under Wienerkongressen paa Grund af den Tænke-
maade, hvorfor han havde Navn, havde været Planer om at
udelukke ham fra Arvefølgen i Sardinien <). Regentens Er-
klæring om, at han vilde adlyde Kongens Befaling, vakte
Misfornøielse hos de Revolutionære. £fter hvad Carl Albert
i det Mindste selv meddeler, tænkte nogle af dem endog paa
at rydde ham af Veien, ligesom man et Par Gange havde
søgt at sikkre sig Tilstedeblivelsen af hans Person, og dette
bestenate ham nu til om Natten den 21 Marts, efter otte Dages
Regentskab, hemmelig at forlade Turin med de Tropper,
hvorpaa der endnu kunde stoles, og føre dem til de troe forblevne
Regimenter, hvormed General, Grev della Torre stod ved Novaru.
Her udstedte Carl Albert den 23de Marts en Opfordring til
Insurgenterne om at vende tilbage til Lydighed mod Kongen,
— paa den samme Dag, paa hvilken han tre og tyve Aar senere
erklærede Krigen mod Østrig og Aaret derefter abdicerede.
Hertil indskrænker sig det »Forræderi« , som stadig lagdes
ham til Last af Carbonarierne , skjønt de selv maatte ind-
rømme, at deres umodne Forsøg, som Østrigerne og della Torres
Tropper saa let fik til at strande, ligesom Neapolitanernes i
') BUnehi, Storia documcntata della Diplomazla Europea In Italla.
1, 42-43, 108-114.
236 ^^^% Carl Albert af Sardlolen.
Syden, ei havde fundet nogen egentlig Støtte hos Befolkningen
i Piemont M-
Men hvem der ikke tog Feil af Prindsen af Carignans
virkelige Sindelag, var Reaktionen og Østrig. Her vidste
man rigtigere at bedømme baade hans Formaal og Bevæg-
grunde. Da han fira Novara vilde begive sig til den nye
Konge, som endnu opholdt sig i Modena, vægrede denne sig
ved at see ham og befalede ham at begive sig til Toscana ^). Da
han saa passerede Mailand, gjorde den østrigske Øverstbefalende,
General Bubna, sig lystig over ham, idet han næsten lige i
hans Ansigt sagde til sine Officerer : t See, der kommer Kongen
af Italien« , og i Florents udtalte den østrigske Gesandt og
senere som Forfatter bekjendte Grev Fiquelmont dengang lige-
frem til sin franske Kollega, Marquis de la Maisonfort:
»Vi ville fratage ham hans Arveret til Kronen«. Under de
politiske Processer, som vare blevne anlagte mod Carbonarierne
i Lombardiet, der havde staaet i Forbindelse med de Sammen-
svorne i Piemont, søgte den østrigske Regjering med en
mærkelig Udholdenhed efter Beviser for Carl Alberts Deel-
tagelse i de revolutionære Anslag ; da Grev Frederik Gonfalonieri,
der med saa mange andre Milanesere var bleven dømt lil
Døden, men var bleven benaadet med den haarde Fængsels-
straf paa Spielberg, paa Veien dertil blev bragt til Wien, biet
han her i Fængslet besøgt af Metternich selv, uden at det
dog nu heller lykkedes denne ved at aabne Gonfalonieri Udsigt
tU en mildere Skjæbne at finde noget Vidnesbyrd mod Prindsen
') Il PlemoDte non é materia entuBlasmabile. BrofferiOp Storia del
Piemooie dal 1814 ai giorol oostri. Torino. 1849—1852. Y. 40.
') SI vouB étes réeilement dlsposé k suivre mes ordres, je vous tom-
maDde de vous rendre iDeessammeDt en Toscane, oa Toas vous feres
rejoiodre par TOtre famille. Carl Felix' Brev fra Modena af 27de Marti
1821, hos BiaDChi, Storia della Diplomazia Europea lo Italia. U, 339-
Kon« Curt Albert af Sardinien. 237
af Carignan * ). Carl Felixs Mistillid til denne var lmidl«i*tid
vel bekjendt; Kongen tænkte dengang en Tid lang paa en
Bestemmelse . hvorefter der i Sardinien ved hans Død sknlde
indtræde et Regentskab, som, med Forbigaaelse af Carl Albert,
slLulde styre Landet, indtil dennes spæde Søn — den nuvæ-
rende, i Aaret 1820 fødte Konge Victor Emanuel — kunde
bliye myndige); fra østrigsk Side vilde man gaae endnu
videre; man paatænkte her en faldkommen Ophævelse af den
saliske Arvefølgelov for Sardiniens Vedkommende. Østrig
arbeidede for, at den ærgjerrige og ultrareaktionære Hertug
af Modena, Frants IV, der var gift med en Broder-
datter af Carl Felix, en Datter af dennes ved Revolutionens
Udbrud i Turin nylig flratraadte Broder, kunde blive Thron-
følger. Carl Alberts Svigerfader, Storhertug Ferdinand HI af
Toscana, fandt det nødvendigt at begive sig til Kongressen i
Verona for her ved sin personlige Optræden at forebygge en
saadan Ordning 3), men en endnu betydeligere Støtte fandt
dog Carl Albert dengang i Kong Ludvig XVIII af Frankrig,
der i Overeensstemmelse med den franske Politiks Traditioner
modsatte sig Østrigs Overvægt i Sardinien og paa en næsten
faderlig Maade tog sig af dets unge Thronfølger. I denne
Kong Ludvig XMIFs Deeltagelse for Carl Albert maa man
vistnok ogsaa søge den nærmeste Anledning til, at den unge
Prinds, der allerede under Slutningen af Napoleons Herre-
dømme havde været ansat som Offlceer ved det 8de franske
Dragonregiment, kom til at følge med paa Toget til Spanien,
der gav ham Leilighed til at vise det i hans Slægt nedarvede
Krigermod, men hvor hans Nærværelse iøvrigt vistnok ikke
') Gnalterlo, GU ulUml riTolgimenti Italiani. Firenze. 1851. I. 56.
*) Bianchi. Storia delia Diplomazia Eiiropea in ftalia. 11, 114.
') Uiaocbi, Storia deila Oiplomaiia fiurupea io Italia. n, 116, 190.
238 f^ong Carl Albert af Sardinien.
fortjener at omgives med den Glands, hvori man efter bans
Død ogsaa har villet fremstille dette Træk fra hans Forføl-
gelses Tid M- E^er sin Deeltagelse i det spanske Felttog
opnaaede Carl Albert Tilladelse til igjen at tage Ophold i Sar-
dinien, men Metternich fandt dog endnu Opfordring til at
anmode Kong Carl Felix om saa vidt muligt at afskjære al
Forbindelse mellem Prindsen og hans i Dresden boende
Moder, hvis Breve Statskantsleren havde ladet aabne, og hvori
han havde fundet de meest fordømmelsesværdige politiske
Principer ^). Den egensindige Carl Felix, under hvis Regje-
ringstid Østrigs Indflydelse i Italien naaede sit Høidepunkt,
viste ogsaa vedblivende megen Kulde og TUsldesættelse mod
Prindsen af Carignan, og denne levede efter sin Tilbagekomst
meget tilbagetrukken, meest paa Slottet Raconigi.
Kort Tid efter at den ældre Linie af Bourbonnerne i Aaret
1830 ved Julirevolutionen i Frankrig var bleven afløst af deo
yngre eller orleanske, gik i Sardinien ved Carl Felix*s Død i
Aaret 1831 Kronen ogsaa her fra den ældre Linie over til
den yngre eller til Huset Savoyen-Carignan. I Marseille havde de
italienske Landflygtige i Aaret 1830 netop stiftet det nye politiske
Samfund La gUmne Italia^ der nu skulde overtage de ældre
') Som oaarCibrario udtrykker lig saaledes om hans Færd: >A8preggii(o
dalle columnle e dal mail traUamenti, dlsperando forse dl veder niti
trionfare la santa caasa che gll faceva battere 11 cuore, egll eercata
neUe batkiglie una palla che troneasge U fUo deUa sua esi$tenx(k Tali
parole acrlveva al marchese *di VUlabermosa*. Pfptizle sulla vita di
Carlo Alberto, p. 35.
') La guidlcaoa donna — sono sue parole — di princlpll politlcl dete-
stabUl, fomentatrlce nel ranimo dl Carlo Alberto dl senUmeotl libe-
rall. Blaochif Storia della DIplomazia Europea In Italia. II. 172.
BlanchI har denne Meddelelse efter en Depeche fra Wleo af 2(Me
December 1823, fra den sardinske Gesandt Grev de Pralormo til Våtu-
rlgsm In isteren i Turin, Grev della Torre.
Kone Carl Albert af Sardinien. 239
Carbonariers Rolle ; det havde i Spidsen for sig den fra Genua
forviste Giuseppe Mazzinl, til hvis Theorier det hørte, at de
lavere Klasser alene vare ufordærvede, uegennyttige og i Stand
til Selvopoffrelse. Ved Carl Alberts Thronbestigelse rettede
han de stærke Ord til den nye Konge: »Bliv Italiens første
Mand eller dets sidste Tyran«, og da Carl Alberts Regjering
ikke slog ind paa den Retning, hvortil han havde opfordret, gik
Mazzini fra Frankrig til Schweiz og gjorde herfra i Aaret
lu33 sit første Forsøg paa at stifte Oprør i Piemont, som han
i større Maalestok lod gjentage ved de politiske Flygtningers
Tog til Savoyen i Aaret 1834. Disse republikanske Opstands-
forsøg og de Forbindelser, som Mazzini til Fordeel for dem endog
havde vidst at stifte blandt sardinske Soldater, straffedes med
blodig Strenghed af de sardinske Krigsretter. Naar man kun
betænker, hvorledes Nizzarden Ramorino, der havde været
Hovedanføreren paa Toget til Savoyen, senere i Aaret 1849,
efter at være bleven tag«n til Naade og have faaet en Kom-
mando i det andet Felttog mod Østrig, for af Ulydighed eller
Forræderi at have forladt Stillingen ved la Cava, af en sardinsk
Krigsret blev dømt til Døden og skudt paa en Tid , da Carl
Albert ikke havde sin Fod i Italien, advares man vel mod
ligefrem at gjøre denne ansvarlig for Krigsretternes hensyns-
løse Strenghed, men under den Haardhed, hvormed »det
unge Italien« straffedes, havde Kongemagten dog været Carl
Alberts, Sammensætningen af hans Ministerium beroede paa
ham, og selv de, der kun nære Hengivenhed for Kongen,
have ikke formaaet at frikjende ham^). Det blev da ogsaa
Kun altfor let for hans Fjender hos den yngre Slægt at forøge
1) Por troppo Carlo Alberto lo queUa tragedia ebbe la sua parte dl
colpa; egli era il re. Biaochi, Storia della Dlplomasia Europea in
lUlia. IV, 57.
1
240 Kong Carl Albert af Sardinien.
den Ugunst, hvori han var kommen ved sit Forhold i Aaret
1821, let at ft*emstille den nye Konge, som Metternich i Aaret
1831, for Tilfældet af en Krig med Frankrig, havde givet
Udsigt til at blive Øverstbefalende for en østrigsk -sardinsk
Hær, og der elleve Aar derefter lod Thronfølgeren giftes med
den østrigske Erkehertuginde Marie Adelheid — en Datter af
Erkehertug Rainer og Carl Alberts Søster — som en nt
Vasal af Keiserhuset. Carl Albert havde ved sin Regjerings-
tiltrædelse i Aaret 1831 ikke blot beholdt de reaktionære
Statsmænd, som han havde foreftmdet, men som Indenrigs-
minister endog selv optaget Grev della Scarena, en bekjendt
Tilhænger af det østrigske Regjeringssystem. Et Aar hengik,
inden han fira den anden Side vovede som Krigsminister at
optage Marquis Villamarina, hvem han allerede havde benyttet
som Raadgiver under sit Uges Regentskab i Aaret 1821 , og
der maatte endnu hengaae fire Aar, inden han afskedigede
Scarena og tillige til Finantsminister tog en anden af de Msnd,
der havde hørt til Patrioterne i Aaret 1821, nemlig GrevGallina.
Og heller ikke dette gjorde han uden i Forveien i det samme
Aar 1835, da Grev della Torre kun beholdt Konseilspræsidiet,
som Udenrigsminister at have givet denne den Efterfølger,
som han selv anbefalede, den strengt konservative Grev Solaro
della Margherita, der hidtil havde været Gesandt i Madrid.
Aldeles som Grev Santa Rosa, i sin vistnok eensidige
Fremstilling af Begivenhederne i Aaret 1821 , hvorunder Carl
Albert ikke heelt vilde kaste sig i Revolutionens Arme , gjentagne
Gange havde yttret om ham, at »han vilde og vilde ikke* Mt
skriver Grev Solaro della Margherita i de indholdsrige Memoirer,
hvori han har efterladt saa mange værdifulde Bidrag til ^in
' ) De la Revolution PiémonUise Paris 1821. p. 74. 77.
Koog Carl Albert af Sardinien. 241
Tids Historie, at Kongen »havde to Villier «, og hvad den ene
af disse Yiliier, den af ham misbilligede; gik ud paa, oplyser
haD ogsaa selv. »Jeg behøvede«, skriver Repræsentanten for
(le gamle Konservative i Piemont og for den specifik sardinske,
ikke italienske Politik, »ingen stor Kunst for at opdage, at han,
ved Siden af et retfærdigt Ønske om at være uafhængig af
fremmed Indflydelse i Almindelighed, i sit Hjerte var Qendtlig-
sindet mod Østrig, og at han var fuld af Illusioner om Mulig-
heden af at befrie Italien fra denne Magts Herredømme.
Dengang udtalte han ikke Ordet om at forjage »Barbarerne«,
men al hans Tale røbede dog hans Hemmelighed« M* Alle-
rede i det urolige Aar 1840, der syntes at aabne Udsigten
til en europæisk Krig, skrev han i et af sine Breve til Grev
delia Margherita fra Slottet Racconigi: »Den store Dag vil
dog engang komme«, i den samme Mening, hvori han senere
skrev til Krigsministeren, Marquis de la Villamarina: »Dersom
man vil udrydde den antiøstrigske Aand fra vort Land, maa
man begynde med at forjage mig selv«. Særdeles betegnende
for, hvad den ellers saa tause, indesluttede Konge rugede
over, er den Medaille, som han trods alle Grev della Marghe-
ritas Indvendinger lod præge i Aaret 1845, og som afvexlende
med Dekorationen som Ridder af Mauritiusordenen blev
given til forskjellige italienske Videnskabsmænd. Paa den ene
Side sees Kong Carl Alberts Billede, paa den anden Side vare
Billeder af Dante, Galilei, Raphael og Columbus, den sar-
dinske Løve, der er i Færd med at sønderrive en Ørn, og paa
Gammelfransk en Indskrift, som i det Qortende Aarhundrede
havde været brugt som Motto af Grev Amadeus VI af
Savoyen: »Jeg venter paa min Seerne« (Jatans mon aistre).
') tfémorandam hlstorlco-polltique dn Gomte Solar de la Margaerite.
Tradult par M. TAbbé 1. M. Aldrienx. Paris. ia')4. p. 28.
16
242 Kong Carl Albert af Sardlnleo.
I Henseende til den samme Tid vidner Solaro della Margherita
om, hvorledes Kongen kun vilde Modstand mod de egentlig
Revolutionære, hvorledes han baade afskyede og firygtede
dem, men herved kom han jo i Virkeligheden ei heller i Strid
med sin anti - østrigske Retning. Naar endog en Mand som
Gioberti senere i Mazzini saa Italiens største Fjende, en større
end selve Østrig'), er det let forklarligt, at Sardiniens
Konge med sine Fremtidsplaner havde maattet betragte ham
med samme Øine. At Carl Albert saaledes kom til at gjøre
Front til to Sider, har givet Giustis Satire Anledning til at
nævne ham som »den vaklevorne Konge« (il re TerUenna)o^
lod senere Mazzini yttre, at han var »Monarkiets Hamlet«'),
men Carl Albert var sig selv sin eiendommelige, fra to Sider
truede Stilling vel bevidst ^ ) og lod sig længe ikke af den Mis-
tænksomhed mod ham, hvortil den gav Mange Anledning, ikke
af al den Bagtalelse , hvorfor den udsatte ham , bevæge til at
opgive sit Standpunkt. Selv om han ikke strax foretog nogeo
Systemforandring i Regjeringen, og om det ogsaa, ikke mindst
paa Grund af Modstand fra hans konservative Ministres Side,
i Begyndelsen kun gik langsomt med de af ham paatsnkte
M Giuseppe Miuiiil era 11 maggior nemlco d'ltalla, mag'glor dello ateiM
Austriaco, cbe aenia lul aarla vinto et per lul Tiocerla. VlDieoxo
GioberU, Del RiDDOvamento cWile d'lUlia. Parigi e Torino. 1851
1, 847.
*) Quelqaea-uns de aes familiers allaient Jusqa'a chucholter aux oreill«.
qu'U étalt meoacé de folie. C'étalt le Hamlet de la monarchie. Max-
zlnl, Répoblique et Royaaté en Italie. Tradaetion par George Saod.
Paråa. 1850. p. 80.
^) Denne Opfattelse af sin hele Stilling skal Carl Albert ifølge Gnalterio
▼ed Hertugen af Aumales Besøg i Turin for denne have udtalt saa-
ledes: »Jeg lever her mellem Garbonariernes Dolk og iesuftenes
Chokolade •. Men Solaro della Margherita har senere paa det Bestem-
teste gjort Indsigelse mod, at Kongen skulde have brugt noget aaadsot
Udtryk (Memorandum historico*politlque. p. 541.)*
Kong Carl Albert af Sardinleo. 243
•
Reformer, var der imidlertid dog i Modsstning til Carl Felix*8
Regjeringsaar med Carl Alberts begyndt ikke faa Fremskridt.
Til de Reformer i Sardinien, der vare ældre end Pius IX*s
Tid, høre saaledes den Række Edikter, der allerede i Mai
1831 afskaffede de meest barbariske af Fortidens Straffe, Op-
rettelsen af det sardinske Statsraad i Aaret 1832, den i Aaret
1837 udgivne albertinske Codex, der var bleven udarbeidet
af en Kommission af udmærkede Mænd og atter indførte Lig-
heden for den civile og kriminelle Lov, som efter Restaura-
tionen 1814 var forsvunden med »Code Napoleon«, Indførelse
af Provindsialraadene i Aaret 1843, for at Kongen, som han
siger, »kunde høre sit Folks Stemme og Ønsker« , ligeledes
den Domstolene sikkrede Uafhængighed og Afskaffelsen af
Feudalvæsenet paa Øen Sardinien, der næsten havde staaet uden
for Europas Kultur. Paa den Medaille, der i Aaret 1845 blev
præget til Ære for Kongen, som oftere havde besøgt Øen,
staaer som Indskrift: »Lehnenes Afskaffelse, Omsorgen for en
god Styrelse ved Forordninger om Rets- og Municipal væsen,
for Handlen ved Veie og Broer*. Det bør heller ikke her
forbigaaes, at det var Carl Albert, der selv ikke fattedes
historisk Interesse ' ) , som aabnede Adgangen til Rigets
Arkiver y der endnu havde været lukkede for Muratori, og
som derved har fremkaldt en ny og rig Samling af Kilder
til Sardiniens «ldre Historie^).
Det var heller ikke blot, fordi Carl Albert ikke ansaa
Folket for modent til Kt)nstitutionalismen, eller fordi han Ikke
ansaa en parlamentarisk Forsamling for en paalidelig Støtte
MMan har fra hans Haand Skriftet : Reflexlons historlques. Tarln. 1836.
Tmprimerie Royile. Det er et Oktavbind raed 276 Sider.
'IHIetorlae patriø monumenta edlta Jiissn regis Garoli Albertl. Tom.
I— XVI. Augaatæ Taarinorum. 1836—77. fol.
16*
244 Kong Carl Albert af Sardinien.
under en UaOiængighedskamp mod Udlandet, at han saa længe
tavede med at give en Forfatning 8om den, hvortil han til-
sidst overtalte sig. En Hovedgrund hertil var den religiøse
Falelse, som Alle ere enige i at tillægge ham, hvoraf han i høi
Grad var opfyldt. Denne religiøse Følelse, der til sine Tider
lod ham fordybe sig i Askese og Mysticisme, var saa stærk, at
Kongen, langt fra, som man dog har sagt, at sætte overdreven
Priis paa Kronen, efter Solaro della Margheritas Forsikkring
længe førend Aaret lb49 havde røbet Lyst til at drage sig
tilbage til et klosterligt Liv, saaledes som det tidligere flere
end een Gang havde været Tilfældet med ældre Herskere af
det sardinske Dynasti — saaledes som det allerede var Til-
fældet med Hertug Amadeus VIII, der, ligesom senere Keiser
Carl V, havde nedlagt Regjeringen og trukket sig tU-
bage til Klostret Ripaille ved Genfersøen, da han af Kirkens
Fædre paa Baslerkonciliet valgtes til Pave og for nogen Tid
efterkom Kaldelsen. Man har af den Maade, hvorpaa Carl
Albert vides at have lagt særlig Mærke til et gammelt Bibel-
sted^), villet udlede, at han deri fandt en Retfærdiggjøreise
for sine Planer mod »Barbarerne«, en Sanktion af Romernes:
»Adversus hostem ætema auctoritas esto« , og utvivlsomt er
det, at den irreligiøse, for ei at sige atheistiske Retning, hvortil
en Deel af de Revolutionære havde hengivet sig, var ham
modbydelig; det var ikke undgaaet ham, at Hadet hos flere
af de saakaldte Italianissimi i Virkeligheden gjaldt de reli-
giøse Principer endnu mere end Østrigerne, og han betrag-
tede dette som en fordærvelig Pest. For en Tænkemaade som
denne Konges maatte da den Aand være velkommen, der i
^) Femte Mose-Bog. K. 17. V. 15: -Af dlDe Brødrea Midte ikaldnsdte
en Konge over dig, du kan ikke sætte en fremmed Mand, aem ikke
er din Broder, over dig«.
Kong Carl Albert af Sardinien. 245
Aaret 1843 først viste sig i Giobertis dengang udgivne,
Silvio Pellico helligede Slirifl om »Italiens Primatt (Primato
morale e civile degli Italiani), idet Gioberli heri brød med den
i et halvt Aartusinde, især siden Macchiavellis »Monarkit, ned-
arvede Lære hos de italienske Radikale, at Pavedømmet var
Italiens egentlige Forbandelse. Det var ikke noget Tilfældigt,
men begrundet i hele hans foregaaende Udvikling / at Carl
Albert blev Jigesom et nyt Væsen, da der tre Aar derefter,
ved Pius IX*8 Valg til Pave, nogen Tid syntes at skulle ind-
trsede et nyt Forhold mellem den katholske Kirke og Bevægelses-
partiet, da en reformerende Pave syntes at skulle indlede en
Alliance mellem de religiøse og politiske Ideer, da den saa-
kaldte »kjærlighedsfulde Agitation« afløste de sædvanlige oiTent-
lige Demonstrationer i Italien^). Solaro della Margherita
declte ikke Kongens Tro paa Omslaget, men om Carl Albert
vidner han fra sit Standpunkt, at »hele Liberalismens skin-
hellige Enthusiasme for Pius IX slog Kongen, og han troede,
at den var aldeles religiøs«'). I Aaret 1847 afskedigede Carl
Albert ham og de andre konservative Ministre, som han endnu
havde tilbage, dannede et Ministerium, som kun bestod af
Liberale, og gik ind paa at give Trykkefrihed og de andre
Reformer, som disse især ønskede^ men at række Haanden til
det liberale Parti var dog dengang ikke den eneste Vei, der
havde staaet ham aaben ; selv om Tiden paa andre Steder viste sig
stormfuld, var dog han, efter hans ovennævnte afskedigede, kon-
^ Lo apeltacolo cbe oirerae ritalia lu quel periodo é forse senxa
esempio iiella øtoria. Quelia agitatione amorota^ cume veniie chiaroata,
flcevra da eceessi e tutta riboccante de generose aspirazlone, parve
realliizare le pid brillanU Idee dei filosofi umanltari. Fontana, La
Tradizlone UniUrla io Italia. p. 19L
*) De la Marguerite, Mémorandam historico-poliUque p. 570.
246 Kong Carl Albert af Sardinien.
servative Ministers Ord, »i sit Rige altid forbleven Herre over
Begivenhederne, og ikke et eneste Blad vilde have rørt sig, der-
som Vinden ei var kommen fra selve Hoffet, eller dersom det
dog var blevet Tilfældet med noget enkelt, vilde det have
været saare let at faae det til at falde fra Grenen« M* Kongen
gav i Begyndelsen af Aaret 1848 endelig Sardinien dets nye
frie Forfatning, og det maa ogsaa her siges, at dette Skridt
blev foretaget førend den franske Februarrevolution. Den
kongelige Forordning eller »Statuto fundamentale« udkom den
8de Februar 184>^, altsaa paa en Tid, da Ingen endnu kundp
forudsee den Svaghed, hvormed det bestaaende Samfund i
Frankrig kort Tid efter opgav sig selv. Fri for den Letsin-
dighed, for hvilken enhver Retsform kunde være lige gyldig,
med fuld Bevidsthed om Kongens Ansvar, havde den sardinske
Konge inden han foretog det følgerigc Skridt, holdt et extra-
ordinært Statsraad, hvortil ogsaa flere af hans ældre Ministre
vare tilkaldte; han havde ogsaa med levende Deeltiigelse for
den katholske Kirkes fremtidige Stilling raadført sig med flere
af dens Geistlige, og han havde tilsidst taget Alterens Sakra-
ment, inden han udstedte hiint »Statuto«, hvorved han »af egen
kongelig Magtfuldkommenhed« grundlagde den nye Forfatning.
Denne kom da ogsaa til at ligne den , der havde bestaaet i
Frankrig under dettes lykkeligere Aar fra Aaret 1830 til Aaret
1848,. den undgik de Principer, som først ved den nye Pariser-
Revolution ble.ve gjorte gjældende i Frankrig og derfra i
') De la Margherlte, Memorandum hlstorio - polltique. p. 592. Hos
Salice omtales Carl Alberta Reformer af Aaret 1849 aom, »no atto
spontaneo deila aua grand* anima, di soa proprla voionla«, og om den
Jubel, hvormed de modtoges, beraærl[er lian: »Noi eravamo aliora
moito glovani, ma la memorla di quel santo entusiasmo cl é rimasU
ben impressa«. Vita di Re Carlo Alberte il Magnanimo, narrata al
Popolo lUllano. Tortona. 1867. p. 102—103.
Kong Carl Albert af Sardinien. 247
Aaret 1848 fik Indgang paa saa mange andre Steder. Den
sardinske Valglov af 7de Marts 1848, der skulde overleve saa
mange ephemere Forfatningers, gav kun de saakaldte Kapaciteter
Valgret til det andet Kammer uden for dem at knytte Valg-
retten til nogen Betingelse af Skat; for alle andre Vælgere
er Valgretten bleven knyttet til en , om endog svag Census.
Til Senatet, hvis Medlemmer ere livsvarige, er Udnævnelses-
retten bos Kongen alene, men kun hvor de Kongevalgte ere
Embedsmænd i forskjeilige høiere, nærmere angivne Stillinger
eller høre til lignende Kategorier, er der ingen Betingelse af
Skat; for alle Andre er Adkomsten til at opnaae den konge-
lige Udnævnelse til Senatet knyttet til en betydelig Valg-
barhedscensus.
Opstanden i Mailand, som efter de fem Dages Kamp,
fra den 18de til den 22de Marts, blev rømmet af Radetzky,
gav den nærmeste, afgjørende Anledning til den sardinske
Hærs Overgang over Ticino og Carl Alberts Krig mod Østrig.
I den Proklamation, hvorved denne den 28. Marts forkyndtes,
bød Kongen nu selv, at hans Tropper ved deres Indmarsch
i Lombardiet i Stedet for den azurblaa sardinske Fane skulde
føre Italiens trefarvede, — kun med det savoyiske fiuus's
Vaaben, et sølvhvidt Kors i rødt Felt, tilføiet foroven — ,
og med et levende Minde fra sine første Aar om, hvorledes
den tidligere franske Republik havde gjort sig betalt i Sardinien,
udtalte han ved Krigens Begyndelse de bekjendte Ord, at
Italien «elv skulde udfægte sin Sag (Vltalia fara da se). Men
efter at Lykken i Førstningen havde tilsmilet de sardinske
Vaaben, i Træfningerne ved Pastrengo og Goito og ved Ind-
tagelsen af Peschiera, et af Hjørnerne af Fæstningsfllrkanten,
der blev fulgt af Folkeafstemningen i Lombardiet, som med over-
veiende Stemmefleerhed vedtog Landets Forening med Sardinien,
248 Kong Carl Albert af Sardinien.
fik Felttoget sin uheldige Slutning ved Slaget ved Custoza, der
blev vundet af Radetzky med hans fra Østrig efterhaanden
mere og mere forstærkede Hær. Det viste sig nødvendigt at
indgaae en Vaabenstilstand og at rømme Lombardiet, men
Carl Albert kunde nu ikke forlade det opgivne Mailand uden
her først at see sig udsat for de største Forhaanelser, ikke
uden at de foran Palazzo Greppi samlede, ophidsede Folkeskarer
endog havde sendt Kugler efter ham og hans Sønner; ikkefor-
gjæves havde iMazzini, der i sin egen Person ærede Skaberen
af det nye Italien, midt under Felttoget selv begivet sig til
Mailand for her at udbrede sin Lære om^ at man burde sætte
•Folkets Krig« i Stedet for »Kongens Krig«; det havde hos en
Deel af Befolkningen ikke været forgjæves, at Mazzinisterne
som Folketribuner, Klubtalere eller Avisskrivere ved enhver
Leilighed havde søgt at vække Mistanke mod Kongen. Da
Vaabenstllstanden i det næste Aar 1849 blev opsagt og Krigen
fornyet, havde Demagogerne nu ogsaa svækket Disciplinen i den
sardinske Hær saaledes, at dette ikke blev den mindst medvir-
kende Grund til det bedrøvelige Udfald, som det fem Dages korte
Felttog fik. Selv havde Kong Carl Albert under det ikke
mindre end under det forrige Aars viist personligt Mod og
Dødsforagt, og da han ved Novara, hvor baade det republi-
kanske og det reaktionære Italien havde ladet ham med sit
Folk alene paa Valpladsen, saa Slaget gaae sig imod, søgte
han gjentagne Gange ligefrem Døden uden at finde den.
Efter Nederlaget kaldte han midt om Natten sine Sønner og
Adjutanter til sig i Paladset Bellini i Novara og erklærede
her, at han nedlagde Regjerlngen. Han havde ikke kunnet
finde sig i at gaae ind paa den overmodige Seirherres For-
dringer og antog ikke uden Grund, at Fredsvilkaarene kunde
blive taaleligere, naar Fjenden ikke længer havde hans fra
KoDg Carl Albert af Sardinlen. 249
UDgdommen Østrig forhadte Person lige over for sig. De
Tilstedeværende havde Taarer i Ølnene, da han erklærede
Hertugen af Savoyen, der knælede for ha^, under det betyd-
ningsfulde Navn Victor Emanuel den Anden for den retmæs-
sige Konge. Metternich var dengang selv styrtet, men hans
Plan fra Aaret 1821 om at faae Carl Albert bort fra Thronen
var nu gaaet i Opfyldelse. Uden at berøre Turin begav den
Overvundne sig fra Novara gjennem Sydfrankrig og Nord-
spanien til Oporto, som han havde udseet sig til sit frem-
tidige Opholdssted, og hvor han, der kun havde villet med-
tage et Tjenerskab af faa Personer som passende for det til-
bagetrukne Liv, han ønskede at føre, valgte sig en Bolig i
Villakvarteret (h entre Quintas«), et paa en Høi ved Douro-
floden liggende, af store Træer omgivet Landsted.
Da Carl Albert forlod Sardinien og var kommen over
Varfloden, yttrede han her i Antibes nogle Afskedsord til
Grev Castagneto, der havde ledsaget ham hertil, men som han
ikke tillod at følge sig længere: »Mit Liv har været en Roman ;
jeg er aldrig bleven forstaaet«^). Men Kongen var dogneppe
kommen over Grændsen, førend der allevegne i Italien vod
den overraskende Efterretning om hans Thronafsigelse viste
sig megen Deeltagelse for hans Skjæbne, selv hos mange af
dem, fra hvis Side han tidligere kun havde været en Gjenstand
for Mistanke og Krænkelse. I Stedet for, at han tidligere saa
ofte havde været kaldet »Forræderen« (il iraditore)^ blev han
DU gjerne nævnet som »Martyren« (il tnartire). Især gjælder
dette dog om Sardinien, hvor baade det andet Kammer i Turin
den 27de Marts og Senatet den 29de Marts vedtoge Adresser
til ham, som udtalte Taknemlighed for hans Anstrengelser
*) La mia Yita fu ud romanzo. lo uon øono stato conoscluto. Cibrario,
NoUzie suUa vita di Carlo Alberto, p 157.
250 Kong Carl Alb«rt af Sardinien.
Og Opoffrelser for Italiens Sag og bestemte, at disse
Adresser skulde overbringes ham i Oporto af særskilt dertil
valgte Deputationer. Det er betegnende for den Maade, hvorpaa
man nu saa tilbage til Forholdene i Aaret 1821, at det sar-
dinske Senat, der vistnok vilde alt Andet end saare Kongen,
til den ene af sine Deputerede til ham netop kaarede Giacinio
GoUegno, der som ung Artilleriofflceer, efter at have deeltaget
i Felttoget i Rusland i Aaret 1812, havde været en af de
Sammensvorne, som i Palazzo Carignano havde søgt at vinde
Carl Albert for den af dem forberedte Revolution, der derpaa
ligesom Grev Santa Rosa var bleven dømt til Døden og med
denne havde deeltaget i Grækernes Uafhængighedskrig, men
heldigere end Santa Rosa, som faldt paa Øen Spakteria, senere
i Frankrig havde kunnet grunde sig et anseet Navn som Viden-
skabsmand, og der nu, hjemkaldt til Fædrelandet, her var bleven
udnævnt til General og til Medlem af det sardinske Senat.
I sit Svar paa det andet Kammers Adresse, der i Oporto ble\
oplæst af den bekjendte Deputerede Urbano Ratazzi, udtalte
Carl Albert: »Mig opløfter den Tanke og det Haab, at naar
Følelsen for Nationalitet og Uafhængighed er bleven mere ud-
bredt, vil en Dag det kunne opnaaes, som jeg forsøgte paa.
Det er det Ønske, som jeg i min Eensomhed stadig nærer for
mit ulykkelige Fædreland a>). Blandt de bevægede Ord, hvor-
med han besvarede Senatets af CoUegno oplæste Adresse,
vare ogsaa disse: »Nationen har kunnet havt bedre Fyrster
end mig, den har ikke havt nogen, der har elsket deninder-
^) Mi soUeva del pari 11 penslero e la speranxa ehe venendo maggtor-
mente diffaso U senUmento dl naaionalitå e dlndlpendenia , si coo-
seguirå un giorno cid che io ho tenlato. Questo é il voto ehe nel mlo
rUiro faecio costantemenie per rinfelice mia patria. Clbrario, NoUiie
sulia Tito di Carlo Alberto, p. 16.
Kong Carl Alb«rt af Sardinien. 251
ligere^). At gjøre den fri, uafhængig og stor var Maalet for
alle mine Anstrengelser, derfor har jeg med freidigt og glad
Sind bragt alle Offre. Det guddommelige Forsyn har ikke
tilladt, at Italiens Gjenfødelse fuldbyrdedes denne Gang. Jeg
stoler paa, at den kun er opsat, og at en forbigaaende Mod-
gang kun skal tjene til at advare de italienske Folk' om en
anden Gang at være mere enige for at være uovervindelige«.
De sardinske Deputerede lagde under deres Ophold i Oporto
Mærke til, at Carl Alberts i Ungdommen sorte Haar nu i kort
Tid var bleven sneehvidt, og saae Sygdom og Sorg skrevne i
hans blege Ansigt. Da han med Hensyn til, hvor meget han
havde lidt, en Dag kom til at yttre: »Ingen vil nogensinde
faae at vide Alt, hvad jeg har gjort for Italien«*), og daLuigi
Cibrario, en af Senatets Deputerede, derefter talte til ham om,
hvorledes han nu bedemtes langt retfærdigere, oplivedes hans
Ansigt. Men det var dog kun kort Tid efter, at de Depute-
rede vare vendte tilbage til Turin, at der her indløb Efter-
retning om, at den fratraadte Konge under et Slagtilfælde den
29de Juli 1849 var bukket under for den Sygdom, som han^
Kummer havde næret. Den store Bevægelse, som Efterret-
ningen om hans Død fremkaldte overalt i Sardinien, fandt i
de Deputeredes Kammer, hvortil dengang ogsaa flere af de
fra de andre Dele af Italien Landflygtige vare blevne valgte,
sit Udtryk i et af Lorenzo Valerio og Amadeo Ravina ind-
bragt og eenstemmig vedtaget Forslag om at anlægge Sorg i
Qorten Dage; Senatet, hvor Senatorerne ligeledes besluttede
*) La nazione pu6 aver avuto princlpi mlgllori dl mi, ma nluno eb«
Tabbla amato tanto. Cibrario, Notizie snlla vita di Carlo Alberto,
p. 180.
') Miano saprå mai tutto queUo che bo fatto per ritalia. Cibrario,
NoUzie suUa vita di Carlo Alberto, p. 178.
252 Kong Carl Albert af Sardinlen.
at være sorgklædte i samme Tid, vedtog tillige efter Oldtidens
Maade et historisk Tilnavn for den afdøde Fyrste, idet det efter
et Forslag af Præsidenten, Baron Giuseppe Manno eenstem-
migen dekreterede, at Carl Albert skulde nævnes som »denHøi-
sindede« (il Magnanmo)y og bestemte samtidig, at der uden
for Parlamentet — der siden den af Carl Albert givne For-
fatning holdt sine Møder i Palazzo Carignano — skulde reises
en Statue for Parlamentets Stifter, og at paa dens Fodstykke
af Marmor de Ord med Guldbogstaver skulde indhugges,
hvormed Carl Albert i Oporto havde besvaret Adressen fra
Senatet^). Man tør maaskee mindes om, hvorledes ogsaa i den
nyere Tid Mythen snart kan indtræde, naar man nu ogsaa
kan finde den hedengangne Konges Nølen med at give den
frie Forfatning fremstillet som en Følge af et Løfte, han
skulde have givet Kong Carl Felix paa dennes Dødsleie,
eller naar man har .villet opfatte det asketiske Liv, Carl
Albert en Tid lang førte paa Slottet Racconigi, som en Bod
for den Strenghed, hvormed »det unge Italiens« Sammensvorne
vare blevne straffede under hans Regjerings første Aar. Men
betydningsfuldt bliver det, at det er fra begge de to modsatte
Sider, der havde sagt om Carl Albert, at »han vilde og vilde
ikke«, eller at »han havde to Yillier«, at nu hans Værk paaeen
Gang bliver anerkjendt. En Italiener, der som ungt Menneske
havde sluttet sig til Mazzini og, oprørt over den Strenghed,
hvormed »det unge Italiens« Medskyldige straffedes i Sardi-
nien, i Aaret 1833, med Anbefalingsbreve fra Mazzini, fra
Landflygtighed havde vovet sig hjem til Turin for at myrde
Carl Albert, giver ham nu dette Skudsmaal: »Han var en
efter Ære stræbende og ubestemt, men, som det sluttelig har
1) Salice, Vita di Re Carlo Alberto W MagDanimo. p. 354-355
Kong Carl Albert af Sardinien. 253
viist sig, veltænkende og ædelmodig Fyrste« ^). Og Carl Alberts
strengt konservative Minister, Grev Solaro della Margherita,
der kun havde fundet Eet at udsætte paa sin afdøde Herre,
at han dog tilsidst lod Mazzinisterne faae Indgang, vidner fra
sin Side: »Gud havde givet os en from, viis, ædelmodig
Fyrste, af en ophaiet Tænkemaade, af et sjeldent Mod, men
vi have selv forskyldt, at den eneste Feii, han havde, næret
ved utrolige Smigrerier, tilintetgjorde de skjønneste Forhaab-
ninger« '). Ubetinget Anerkjendelse fandt Carl Albert hos
Giovanni Prati, den sydtyrolske Digter, der havde nydt per-
sonlig Godhed af den hedengangne Konge, og som nu skildrede
ham, som han havde viist sig for ham:
•Sacro guerrier d'Italia,
Primo d'ltalia amico,
Bella e dolente immagine
Del prode tempo anlico,
Scudo di sette popoli,
Figlio dl Criato e Re«.
Da Carl Albert var død i Oporto, havde ogsaa hans Bi-
sættelse fundet Sted her, i et Kapel i Kathedralkirken, under
stor Deeltagelse fra Portugisernes Side. Men i Sardinien var
der kun een Mening om, at Kongen burde finde sit Hvilested
i Fædrelandet, i den prægtige Kirke paa la Superga^). I
') MariotU, Itoly in 1848. London. 1851. I 22.
') De la Marguerite, Memorandum hiatorico-politique. p. 579.
') Saaledes hedder Toppen af den smulLke Bjerghøide (la coUina Tori-
nese), der ligger lige uden for Turin i Øst. Paa la Superga stode
Hertug Victor Amadeus 11 af Savoyen og hanø Slægtning, Prinds Eugen
af Savoyen-Carignan for at iagttage den franske Hærs StUUng, da
denne i Aaret 1706 beleirede Turin Victor Amadeus lovede da at
ville opføre en Kirke paa Stedet, hvis det lykkedes de forenede Øst-
rigere og Piemontesere at gjennembryde den franske Linie. Da dette
254 l^ODg C:arl Albert af Sardinien.
denne Anledning afgik til Oporto de to sardinske Krigsdamp-
skibe Monzambano og Goito, af hvilke det første ved sit
Navn mindede om Stedet, hvor Carl Albert Aaret forud var
med sin Hær gaaet over Ticino, og det andet om en Seir,
efter hvilken han om Aftenen af Soldaterne var bleven hilset
som Italiens Konge; med Skibene fulgte Prinds Eugen af
Savoyen-Carignan, Carl Alberts Fætter, der havde været Regent
i Sardinien, medens Kongen med sine Sønner under Krigen
var ved Hæren. Da Skibene var komne tilbage til Genua, og
Carl Alberts Baare var bleven landsat, saa man paa hele dens
Vei fra Genua til Turin sorgklædte Befolkninger strømme til
for at bringe deres sidste Farvel, og endnu er det Tilfældet,
at naar Sardinien besøges af Italienere fra andre Egue af
Halvøen, valfarte de gjerne fra Turin til »den kongelige Mar-
tyrs« Grav paa la Superga.
skete ved Slaget den 7de September 1706, og Seiren var Tunden,
blev den tU den hellige Jomfru viede Kirke bygget paa la Superga.
For Victor Amadeus, der siden blev Sardiniens første Konge, og for
de andre Konger af det savoyiske Huus blev Kirken senere GravstedH,
som Abbediet Uautecombe ved Chambery i Savoyen havde vsret drl
for de gamle Hertuger af dette Uuus.
I
i
Nationalitetsstriden i Tyrol
(1862.)
I.
i/e, der have oplevet det nyere Udbrud af Nationalstriden
mellem Tydske og Danske om Besiddelsen af Sønderjylland,
ville erindre, hvorledes man i Danmark en Tid lang betrag-
tede denne Strid som et aldeles enestaaende Phænomen. Og
vistnok have ogsaa baade eiendonunelige geographiske Forhold
og en eiendommellg politisk Fortid givet Striden om Slesvig
et særeget Præg, der ikke saaledes gjenflndes andetsteds.
Men paa den anden Side er den hele Strid, der saa længe
har adskilt Tydske og Danske , nu dog ogsaa kun fremtraadt
som en enkelt Følge af en almindelig Retning i hele Europas
nyere Historie, og det var derfor ikke uden Føie, at en større
historisk Erfaring i de sidste Decennier efterhaanden har søgt,
ikke ligefirem at identificere, men at belyse den slesvigske
Strid med lignende Stridigheder i andre Egne. Thi ligesom
Phantasien ikkun erholder sin Uddannelse og Fiinhed, idet den
optager en Mangfoldighed af Forestillinger, saaledes kan ogsaa
Dømmekraften kun ved Hjælp af hyppige Sammenligninger
opnaae den Grad af Modenhed og Skarphed, hvorpaa det
256 Nationalitetsøtrlden i Tyrol.
kommer an. Denne Betragtning maa da ogsaa her tjene som
Indledning til den følgende Fremstilling, der vil henlede nor-
diske Læseres Opmærksomhed paa Hovedmomenter i en af
Nutidens nationale Brydninger, der i det nordlige Europa
hidtil syntes at være lige saa lidet kjendt, som den her er
lidet omtalt.
Det er bekjendt, at medens det hidtil i den nye Verden
var det engelske Sprog og den engelske Nationalitet, der af
Nordamerikanerne stedse mere udbredtes imod Syden paa det
spanske Sprogs og den spanske Nationalitets Bekostning, er
omvendt paa Fastlandet i den gamle Verden det romanske Ele-
ment i den nyere Tid i national Henseende rykket fremad og det
germanske gaaet tilbage lige over for dette. Dette hargjældt
paa den hele Sproggrændse fira Dunkirken tilTriest. Som det
har gjældt f det belgiske Flandern, saaledes har det gjældt i det
franske Lothringen og Elsass ; som det er Tilfældet i de sch^eiz-
erlske Kantoner Bern, Freiburg og Wallis, saaledes er det
Tilfældet i det østrigske Tyrol. Om de stridende Elementers
Stilling i det sidste Land er det endog i Tyrol selv ikke altid
let at tilegne sig nøiagtig Kundskab, men man bliver dog ikke
uretfærdig mod Tydskheden, naar man nu paa den høire Side
af Adige eller Etsch (Oldtidens Athesis) nævner den anselige,
for sin Viinavl bekjendte Landsby Margreit (italiensk. Margré)
og paa den venstre den store Landsby Salurn som det tydske
Sprogs sydligste Punkter paa den uafbrudte Sproggrsndse
eller paa den Tunge, som det Tydske i den øvre Etschdal
strækker ind i det Italienske. Lige fra den nordlige
Grændsefæstning Kuffsteln ved den baierske Grændse og
indtil tre Mile flra Trient tales saaledes det tydske Sprog i
Tyrol; det har saa vidt endnu holdt sig i Kirke og Skole,
men her seer man da ogsaa, hvor meget Sproget alle-
NaUoDalltetostriden i Tyrol. 257
rede har maattet opgive; endnu i Slutningen af det forrige
Aarbundrede naaede den tydske Sprogtunge ikke lidet sydli-
gere, dengang kunde man endnu træffe Tydsk som Kirke- og
Skolesprog lige ned indtil Rovera dellaLuna (tydsk Eichholz).
Og ligesom det Italienske nu saaledes paa den uafbrudte Sprog-
grændse har vidst at gjøre sin Overlegenhed gjældende, saa-
ledes viser det Samme sig fremdeles i Tyrol med Hensyn til
Sprogenklaverne paa begge Sider af Sproggrændsen. Ogsaa
i Henseende til dem viser sig Nationalitetens Strømojng i en
Retning, der er modsat Etschflodens Løb. Paa Nordsiden
traf man tidligere kun et Par gamle romanske Enklaver i Val
de Gardena (tydsk Grdden) og Val di Maro (tydsk Enneberg)
der ere overstrøede med ziirlige, broget farvede Huse, og der
vel i retslig Henseende ere underlagte de tydske Landretter i
Casteirutt og St. Vigil, men som have det Italienske til Kirke-
og Skolesprog M. Nyligen har der imidlertid ved Siden af
disse allerede dannet sig nye italienske Sprogenklaver Nord
for Sproggrændsen, saaledes navnlig i Badena (tydsk Phatten)
og i Burgstall, der neppc ligge to Mile fra Merans Porte'),
og det er ikke uden Grund, naar der fra tydsk Side sukkes
over, at det Italienske overhoved mellem Salurn og hen til
Meran og Brixen (italiensk Bressanone) gjør den ene Erobring
M Ladin er Navnet paa del romanske Folkesprog, der tales t disse Dale,
men som her ikke længer er SkrKtsprog, og Befolkningen nævnes
selv ligeledes som Ladlnere eller nærmere — til Forskjel Tra de be-
slægtede romanske Graabuodtnere — som Østladlnere. For saa vidt
Indbyggerne kunne udtrykke sig paa Tydsk, omtale de deres Sprog
som Krautwålsch, hvorimod de da omtale det Italienske som KlugwåUch,
Om den ældre Litteratur: Rausch, Gescbichte der Litteratur des Rhåto-
Romanischen Volkes. Frankfgrt am Main. 1870.
') Bernhardt, Sprachkarte von Deutscbland. Zwelte Auflage unter Mit-
wirknng des Verfassers besorgt und vervoUståndlgt von Dr. Wilhelm
Stricker. Kassel. 1849. S. 36.
17
258 NationallteUstriden i Tyrol.
efter den anden ^). Efter at man om Beboerne af Bozen
(italiensk Bolzano) allerede forlængst havde maattet sige, at ogsaa
de have begyndt at antage »en italiensk Farve«*), har der i
denne Stad i de sidste Aar dannet sig et heelt italiensk
Kvarteer, og man har endog maattet opkaste sig selv det
Spørgsmaal, >om ikke, naar først ogsaa Landsbyerne ved
Veien fra Bozen til IMeran ere blevne til faste Støtter for
italienske Kommuner, Propagandaen vil stræbe endnu videre*.
Paa samme Tid, som Forholdene i Løbet af de sidste Decen-
nier toge denne Retning med Hensyn til Enklaver Norden
for den tilbagevigende Sproggrændse, saa man omvendt næ-
sten alle de ældre tydske Sprogøer Syden for Sproggrændsen
hjemfalde til Italieniseringen, navnlig Val Sugana — eller den
Dal, fra hvis folkerige Flækker Pergine, Levico, Borgo og
Telve de nu allerede længe som oltalienere« bekjendte Ind-
byggere med deres Gipsfigurer tiltræde deres merkantile Van-
dringer til Nordeuropa — , Roncegno (tydsk Rundschein),
Torcegno (tydsk Durchschein), Lavarone (tydsk Lafraun), frem-
deles Dalen Folgaria (tydsk Ftlllgreiti, mellem hvis smukke
Skovpartier Herrerne fra Trient og Roveredo ikke forgjsves
*) Es durrte schwer sein, ein Dorf oder elneu Weller ivischeo Boieo uni
Salurn zu finden. wo die Italienische Spracite nicht schon mebr oder
weniger bedeuiende Ansåtze gemacht hat. Petkmann. Land und Leui?
im Sud-Tirol. Wien 1862. S. 51. Zwischen Bozen und Mene
niarht das Italienische rastlos Bioberuogen. Wachsoiath, Gescbicbie
deutscher Nationalilåt. Braunscbweig. 1860—1862. 111. 360. Schon
durchziehl das sudliche Idiom selbst den Tbalkessei vod Merao,
sieigt an der Kisacli sporadiscti bis gegen Brixen aur. FicJ^er. I>ie
Voikerståmme der dstreichisch - ungarlschen Monarchie, ihre Geblete.
Grånzen und Jnseln. Wien. 1869. S. 38.
*) So flnden wir an den hiesigen gebitdeten Elnwobnero, die oocb gto'
deutsch sind und es auch sein wollen, eine leichte iUliåoiscbe Tiote.
Lewald, Tyroi , vom Glocliner sum Orteles und Yom Gardt- idd
Bodensee. Muncben. 1835. 1. 140.
MaUoDallteUBtrideo i Tyrol. 259
opsloge deres Sommervillaer, og endnu sydligere Trembelleno,
Val Arsa og Terragnolo. Her er den tydske Nationalitet
overalt bleven udryddet^). Alie disse tydske Sprogdale 1 Syd-
tyrol have under det østrigske Regimente i vort Aarhundrede
bavt den samme Skjæbne som de bekjendte syv og tretten
Kommuner (Sette e iredici communi) i det Vicentinske og
Veronesiske, der endnu dengang, da Kong Frederik IV
besøgte dem, gjaldt for Efterkommere af Cimbrerne, og for
bvis »cimbriske« Folkelighed man saa længe, som de stode
under den venetianske Fristat, dog havde saa megen Respekt,
at man længe til Omsorg for dem indkaldte Geistlige fra
fjerne Egne i Tydskland, fra Bispedømmerne Breslau, Trier
eller Meissen. Medens det imidlertid som en Følge af de
forandrede Forhold og Nutidens Stemninger ikke kunde for-
undre, at Italienerne i Vicenza og Verona ikke længer følte
sig kaldede til at pleie hine tydske Kommuner i deres Nær-
hed og ikke lagde Skjul paa deres Bestræbelse efter her at for-
drive det tydske Sprog fra Skoler og Kirker, var det naturligt,
at del blev Tydskerne piinligere at see Fortsætteisen af Italieni-
seringen paa en Grund, der ligger inden for det tydske For-
bunds Omraade. »At ogsaa«, saaledes har man fra tydsk Side
klaget, »de tydske, paa tyrolsk Grund hjemmehørende Bjerg-
beboere ere fordømte til at lade sig italienisere, at den samme
Norne raader over dem som over de andre tydske Mundarter,
der have vovet at stige ned til Velskland, dette er vistnok noget
') Ladwig Steub skrev efter øU Besøg i disse Egne: »Wer^s hoch nimmt
mit seliier Mnttersprache, der mag in den Runst hlnaof elnen weh-
muUgeo Bllck versenden, als uber ein Feld hin, wo die dentschen
Lame, die da einst erklangen. erstorben sind, obgleich an deutsches
V^esen noch die eigenth&mliche Art des Volkes erinnert« Steub,
Zar rbåUschen Ethnologie. Stuttgart. 1&54. S. 57.
17*
260 NaUonalitotostrideo i Tyrol.
paafaldende og for »Tudescomanerne« smerteligt. Maa man
ikke undre sig over, at paa en Tid, der har gjort Ordet
Nationalitet til sit Løsen, flere Tusinder af Tydskere udeo
Sang og Klang, upaaagtede og forglemte, blive til Italienere i
et Land, der dog hører til Tydskland, der for største Deel
beboes af Tydskere. Snart vil den Pilegrim, der her spørger
om Tydskerne, see sig henviist til Kirkegaardene, hvor velske
Ligstene dække de sidste tydske Døde« ^), Disse Ord ere ikke
for stærke; det italienske Kirke- og Skolesprog er nu alene
herskende overalt Syden for den egentlige Sproggrændse, og de
ubetydelige tydske Pletter, som her endnu have overlevet de
ovennævnte Enklavers Italienisering, forsvinde Dag for Dag.
De findes egentlig, naar man hist og her undtager enkelte
Oldinge og Matroner eller enkelte afsides liggende Huse paa
Fjeldenes Toppe, nu kun i den snevre Fersinadal, hvor mao
i Frassillongo, Fiorozzo og Palu træffer de saakaldte Mocheni,
et Spotnavn, som Italienerne have tillagt disse tydske Bønder
paa Grund af deres Brug af Ordet machen^ som de idebg
have i Munden og bruge som Hjælpeverbum paa samme
Maade som andre tydske Dialekter Verbet thun. At det tydske
Sprog endnu i det daglige Liv her har kunnet friste et kum-
merligt Liv, hidrører især fra den Omstændighed, at flere af
disse Mocheni som »Hausierer« med Billeder og andre Sroaa-
varer tidligere have været vante til om Sommeren at reise til
Tydskland, hvorfra de da kom hjem med enkelte tillærte Ord;
nu bindes de Fleste til Hjemmet ved Kvægdrift og Ager-
dyrkning. Deres Dialekt, som det endog falder de tydske
Tyrolere vanskeligt at forstaae, er blandet med italienske Ord,
som naar man hører »I gaf a vacca* for »Ich kaufeeineKuh«,
M Steub, Zar rhåUscheo Ethnologle. S. 63.
Nationalitetsstriden i Tyroi. 261
eller ■! gea a casa* for »Ich gehe nach Hause«, og om alle
disse »sidste Germaner« gjælder overhoved nu mere end nogen-
sinde den tydske Sprogforsker Dr. Schmellers Ord fra Aaret
1838: •! Skolen bliver der blot lært efter og af italienske
Bøger, og Læsen og Skriven kan den simple Mand her overhoved
kun tænke sig som italiensk. Hvad der alligevel forekommer
skrevet og trykt i Modersproget bliver mere betragtet som en
Kuriositet«^). Fra en anden tydsk Forfatter, der nogle Aar
senere, i Aaret 1844, ligeledes gjorde Sproggrændsen til Gjen-
stand for sine Undersøgelser, skal kun endnu den Bemærk-
ning tilføies, at hos de Fornemmere ansees Brugen af det
Tydske allerede som Tegn paa Simpelhed').
Hvor forskjellig er dog ikke hele denne Strømning i Tyrol
fra den Strømning, der tidligere saa længe havde vidst at gjøre
sig gjældende; hvor heelt anderledes viser sig ikke Forholdet
mellem de tvende Nationaliteter, naar Øiet vendes tilbage!
Vi ville dog, for at belyse dette, ikke her fortabe os vidtløf-
tigen i hiin »Folkevandringens« Qerne Tidsalder, hvor det
ethnographiske Forhold overhoved blev grundlagt paa den ro-
manske og den tydske Folkestammes Grændse, ikke nøiere
eflergranske , af hvilke tydske Bestanddele Tyrols Befolkning
oprindelig er bleven sammensat. Vi ville saaledes ikke nær-
mere undersøge, om den samme Mening, hvorefter der alle-
rede tidligere andetsteds, til Forklaring af Tellsagnets Opkomst,
M Schmeiler, Ueber die sogenannteD Cimbren der VII und XIII Commuoen
auf deo venedischen Alpen und ihre Sprache, Abhandlungen der phUoa.
phiL Klasse der K6n. Baier. Akad. der Wtssenschaften. Muncben.
1838. Il, 664.
*) SchoD glit die Anwendung des Deutschen bei den Vornehmeren Tur
unedel, sleht sich auf den båusllcheo Gebrauch beschr&nkt. Ist von
Haneben so gar in diesem scbon terpdnt. Die deutsche Sprachgrenze
nach ihrem gegenwårtigen Bestand, Ihren Ursachen und Anforder-
ungen, i Deutsche Vierteljahrschrift. 1844. 11, 298.
262 NatlonalltetsBtriden i Tyrol.
er blevet henviist til Muligheden af østgotiske Slægters Til-
flugt til Schweiz*s Urkautoner^), virkeligen med Rette ogsaa i
Tyrol nyligen er bleven optagen som en Forklaring af en Deel
af Tyrolernes Oprindelse, for saa vidt man i Beboerne omkring
Meran har tænkt sig Efterkommere af gotiske Slægter, som Kong
Theodorik fra Verona skulde have sendt saa langt op for at for-
svare de rhætiske Passer og med dem hans Kige mod nye barba-
riske Fremstormninger. Og lige saa lidet ville vi her eflergraoske,
om den tydske Indvandring fra Norden i sin Tid tilsidst
endnu sydligere, Syden for Trient, ogsaa har forefundet og til
sig knyttet enkelte endnu ikke romaniserede Rester af Longo-
barderne, der, medens deres Rige bestod, i Aaret 569 havde
ladet en af deres Hertuger tage Sæde i Trient*). I det Hele
og Store i alt Fald stamme Tydskerne i det sydlige Tyrol
utvivlsomt nordfra. Ved Siden af den forholdsviis lidet bety-
delige Befolkning af Alemanner, som efter deres Nederlag mod
Ghlodevig i Rhinlandene af Theodorik forundtes Adgang til det
vestlige Tyrol, og som her endnu findes hiinsides Arlberg, udgik
^) Historlake Studler 1. 102—108.
') Bet er især Steub, der I Egnen af Metan har meent at opdage Goier.
og som i de translrlentinske Tydskere har villet opdage Longobarder.
Men til StøUe for det Første - det Sidste er et reent Postulat -
anfører egentlig kun Stednavnet GoxMensan ved Sterzing, som han tU
forklare som »der Guthensitz« (Zur rhåtlscheo Ethuologie S 103.); det
er kun Phantasl. naar han en Sendagmorgen I Meran vil see "dleie
altgothische (iestalten aus der nengothischer Pfanrkirche koromeD*
(Steub, Herhsttage in TIrol. Manchen. Ib67. S. 160.)- Men Goiiefl-
sass kan ligefrem forklares som •Sitz des Gozzo«, idet Gozsin rr
Genitiv singularis af det gammelhøitydske Mandsoavn Gozzo (Jnag,
Romer und Romanen in den Donauiåndein Historisch-etbnograpbi*
sche Studien. Innsbruck. 1877 S: 211.1. Og selv om der virkelig,
som Jacob (irimm vil (Geschichte der deulschen Sprache. Leipzig. 1^4^-
II, 1031.), skulde findes enkelte Gotismer i den tyrolske Mundart,
behøve saadanne Spor eller Ligheder doe ikke at tilbageføres til
nogen Afstamning fra italienske Goter.
NationaliteUstrldeD 1 TyroL 263
den tydske Befolkning i Tyrol hovedsagelig fra den tydske
Folkestammes baierske (markomanniske) Green, efter at denne
elier Baiovarerne (Baiovarii) i Begyndelsen af det sjette Aar-
hundrede vare gaaede over Donau og havde begyndt vidt og
bredt at indtage og besætte den sydlige Donauslette. Til at
forklare den stærke Modsætning, der senere saa ofte viser sig
og endnu sees mellem Bairerne i Inndalen og Bairerne i det
baierske Oberland, og der har bidraget saa meget til at holde
de baierske Hertuger borte fra Inndalen, behøves ikke For-
udsætningen af andre tidligere germanske Elementer, gotiske
eller longobardiske, i Sydtyrol, den kan tilstrækkelig forklares
ikke blot af Naturens Indvirkning, for saa vidt Folkeeiendomme-
Hgheden maatte modificeres anderledes mellem Tyroler-Alperne
end i de lavere liggende baierske Egne, men især derved, at
liairerne i Tyrol langt mere end andetsteds endnu forefandt
en stor Deel af den romanske Befolkning, der var bleven til-
bage, og Optagelsen af ikke -germansk Blod her blev langt
intensivere end i nordligere Egne. Til hvilken Tid Bairerne
ogsaa begyndte at udbrede sig i de sydligere Bjergegne, lader
sig iøvrigt ikke med Sikkerhed angive, men sandsynligt er det,
at de først i Slutningen af det sjette Aarhundrede ere naaede
frem til Pusterdalen i Tyrol, og de ere neppe komne lil
Meran og Bozen førend henved Aaret 680, hvor der første
Gang omtales en baiersk Grændsegreve i Bozen ^).
Den naturlige Grændse havde ikke standset Indvandrin-
gen. Ligesom det i Almindelighed gjælder, at Gentralalpernes
høie Fjeldrygge danne den naturlige Grændse mellem Italien
^) Hlc (Alahis). dum dux esset In Trideutina civitate, cum comite Baioa-
riorum, quem iUi Gravionem dicunt, qui Bauxanum et reliqtia castella
regebat, conflixit. Paul. DIacon. De gestis Longobard. 1. v.. c. 3GG. hos
Nnratori, Rerum UallcaramScriptorum. Mediolani. 1723—51. fol. 1, 1,486.
264 NationaHteUstrlden i Tyrol.
Og Tydskland, saaledes betegnes den geographiske Skilsmisse
ogsaa af de rhåtiske Alper, hvorover Tyrol kun tilbyder fire
gode Veie, overBemina, Forno, Reschen og Brenner. Heller
ikke Brennerkjæden var i national Henseende bleven strengt
fastholdt som Grændse, dengang Germanerne satte sig fast i
den rhåtiske Klippeborg; ikke blot Inndalen blev dengang
germaniseret, men den nye baierske Befolkning vidste ogsaa
paa den anden eller sydlige Side af Brenner som en Kile at
trænge sig et Stykke fremad i Etschdalen, ned ifiod den longe-
bardiske Slette; den har ved Etschdalens snevre, af høie Bjerge
omgivne Løb sprængt den romanske Folkestamme til begge
Sider og gjennem Dalen holdt sig Yelen aaben til en Indgang
i Italien, der i den tydske Keisertids Glandsperiode saa ofte
blev benyttet. Da Oldtidens Rhætien, hvor Romerne allerede
havde et Kastel Teriolis, senere var blevet til »die Grafschaft
Tirol«, viser dette tydske Grevskab sig for os igjennem biin
Kile naaende ned til Mezzo Tedesco og Mezzo Lombardo, der
ligge hver paa sin Side af Noceelvens Udløb i Etsch og nu
begge ere italienske, men hvis Navne synes at være forblevne
tilbage som Vidner om en ældre Landgrændse, hvad enten
man nu iøvrigt med Steub, udledende mezzo di( medium^ i dem
vil see en Dobbelkommune, halv tydsk og halv italiensk, eller
man med Hormayr maatte foretrække at forklare Navnene som
Meta Teutonica og Meta Longobardica^). Skjønt Tyrolerne
selv gjøre en Forskjel mellem Inndalen Norden for Brenner
og denne øvre Deel af Etschdalen, idet de specielt nsvne
denne som »das Landl«, er man da ogsaa allerede fra Middel-
alderen vant til al betragte Folket som eet; enhver tydsk Tyroler
*) steub, Zur rhåihtschen fclthnologie. S. 103 Hormayr. Beitråge lur
Geschlchte HroU im Mitlelalter. Wien. 1804. I. '26. Melt ved Mosel
(Urbs Metensls) findes stundom ogsaa nævnl Metæ.
Natlonalitetsstriden 1 Tyrol. 265
kjender Sangen: »Bei uns im Tirol und im Landl«. Selv de
gamle Stæder, der fandtes i det af Tydskerne occuperede
Strøg Syden for Brenner, kunde ikke heller altid undgaae
Germaniseringen , om endog denne med Hensyn til dem kun
synes at have været yderst langsom, for saa vidt man da ellers
i denne Henseende tør slutte fra et noget enestaaende frem-
med Vidnesbyrd af Franciskanermunken Felix Faber, der i
Åaret 1483 paa sin Pilegrimsreise til Pælestina ogsaa kom
igjennem Bozen, hvorefter Staden med sin fordum saa be-
søgte Messe ikke havde ophørt at være italiensk dengang,
da Venedig, forinden Opdagelsen af Søveien omkring Afrika,
endnu ad Tyrols Uandelsvei strakte sin Paavirkning lige op
til Augsburg og Nurnberg^). Medens altsaa den Germaniso-
ring, hvortil Bozen endelig hjemfaldt,' ikke synes at have
fundet Sted førend under den stærkt tydsksindede Keiser Ma&i-
milian l's Regjering — hans Tydskhed taler i Innsbruck
endnu ud af det prægtige maximilianske Monument i den
samme Kirke, der senere under den katholske Verdens Jubel I
i
saa Overgangen til Papismen af Gustav Adolphs Datter — , i
havde derimod allerede Aarhundreder i Forveien Skarer af j
tydske Udvandrere som Skovhuggere eller Bjergværksarbeidere j
overskredet selve den tyrolske Sproggrændse for i vildere
Egne, omgivne af den italienske Befolknings Masser, at danne
hine det tydske Sprogs sydligste Enklaver, der efter at have
holdt sig gjennem Aarhundreder nu efterhaanden enten alle-*
'; Qaum autem venlssemus, depreheDslmas oppldum esse Bassunam et
intelllxlmus nos a iria decllnasse, In Ipso autem per noctem mansimus,
et de vlno rabeo, quod ibi præclpuiim crescU, ad nutum biblmus.
Tædlo tamen multo ntfecti fuimus, qula nemo erat in hospitio, qui
tkeutonicum nobiseum seiret loqui, et dos italicom ignoravimus, et per
slgna omnia post u la vi mus. Fratris Fellcis Pabri Evagatorlum In
Terræ Sanctæ» Aritbiæ et bgypti Peregrinationem. Edidil C. D Hassier.
Stuttgardiæ 1843 -1849 I, 30-31.-
266 NatlonalltetsstrideD i Tyrol.
rede ere blevne fortærede, eller i vore Dage ustandseligen
fortæres af det Italienske. Schmellers Formodning, hvorefter
ogsaa disse tydske Elementer fordum langs med Alperyggene
skulde have staaet i uafbrudt Forbindelse med det tydske
Moderland og først ved det fremmede Sprogs Fremtrængen
paa alle Sider f^a et sammenhængende tydsk Sproglaod være
blevne forandrede ligesom til tydske Øer i et italiensk Archi-
pelag, er vistnok neppe holdbar, hvorimod disse tydske Kolo-
nier, naar man ikke tager Hensyn til de mange Tusinder,
hvoraf Befolkningen her bestod, men ikkun til deres Oprin-
delse, maaskee snarest vilde være at sammenstille med de tydske
Uedekolonier i Nørre-Jylland.
II.
Medens det tydske Tungemaals ældre Fremgang paa den
tyrolske Sproggrændse forhen blev en ligefrem Følge af de
germanske Usurpationer, der indtraadte ved Romerrigets Op-
løsning, falder det derimod vanskeligere at paapege alle de
enkelte Momenter, der i vore Dage have bevirket den itali-
enske Nationalitets Fremtrængen paa Sproggrændsen og Op-
slugelsen af Tydskhedens bag ved denne liggende Enklaver.
1 den førstnævnte Henseende bør man dog vistnok særdeles
nævne den italienske Nøisomhed. I de italienske Kredse af
Tyrol findes der en stor Jordudstykning og en tilsvarende
Overbefolkning, der hvert Aar lade mange tusinde Mennesker
gribe til Yandringsstaven ; for en stor Deel vende de sig da
ogsaa mod det nordligere Tyrol, hvor de i Modsætning til deo
»Graadighed«, som man kan høre den tydske Tyroler selv
tillægge sine Landsmænd, udmærke sig ved en sjelden Nøi-
somhed, der har nok af en Smule »Polenta« eller Maisgrød
NationallteUstridoD 1 Tyrol. 267
med lidt Ost, og saaledes skeer det, at endog den tydsksin-
dede Jordeier paa Sproggrændsen finder sig i at foretrække
den italienske, kun en ringe Arbeidsløn fordrende Nybygger.
Bertil kommer, at Viinavlen i Etschdalen i den nyere Tid paa
Grund af Handelsforholdene har tabt meget i Udbytte, og at
•der Weinbauer« , ^der tidligere var vant til et rigeligere Liv,
paa filere Steder ikke veed at bjerge sig; naar han da ofte
gaaer fra Huus og Hjem, optræder den kummerlig levende,
men altid livlige Italiener gjerne som Kjøber, da Italieneren,
der dyrker Maisen paa sin Jordlod og beplanter denne med
Morbærtræer, endnu veed at slaae sig igjennem, hvor Tyd-
skeren er gaaet til Grunde. Blandt andre Aarsager, der fra
gammel Tid bidrage til, at man i Etschdalen nedenfor Meran
mere og mere seer det germanske Element forsvinde, frem-
hæves ogsaa selve Klimaets Beskaffenhed. Fra Meran og ned
mod Trient strømmer Etsch til sine Tider regelmæssigen over
sine Bredder og danner Laguner; saaledes danner der sig
milevidt Sumpegne, kun opfyldte med Rør og Elletræer, og
Daar da om Sommeren Sydtyrols hede Sol skinner paa disse,
fremkaldes pestagtige Dunster, der langs med Floden avle
Vexelfeber og andre Sygdomme i Mængde, saa at i den varme
Aarstid alle velhavende Familier tye op paa Bjergene^ og kun
det haandarbeidende Folk bliver tilbage. Men af dette skulle
Italienerne, der lægge Sumpiandet tørt, og i hvis Hænder man
nu ogsna alene finder de talrige Tømmerflaader paa Etsch,
langt bedre end Tydskerne være saadanne Anfægtelser voxne,
idet de mod Klimaet som Specialmidler kun sætte deres simple
Kost og et^Par Draaber Brændeviins Blanding i Vandet. Som
en Forklaring af den tydske Nationalitets Tilintctgjørelse i
Enklaverne feiler man dernæst neppe ved især at henvise til
Lærerstandens Dannelse og Virksomhed. Herved sigtes nemlig
268 Nationalitetsstrlden i Tyrol.
ikke tii Universitetet i Innsbruck; thi dette, af hvis Lærere
Ficker, ved sin Polemik mod Sybels preussiske Opfattelse af
det tydske Riges Indflydelse paa det tydske Folks historiske
Skjæbne, og Wildauer, ved sin Optræden ved Skyttefesten i
Frankfurt, vandt sig populære Navne i en stor DeetafTydsk-
land, er endnu legaliter et aldeles tydsk Universitet, om endog
i det Mindste en Deel af Professorerne af Hensyn til den ita-
lienske Bestanddeel af deres Auditorium i den senere Tid
troe at maatte bruge det sidste Kvarteer af Timen til paa
Italiensk at rekapitulere, hvad de have foredraget i det tydske
Sprog. Derimod er der, idet det trientiske Dioeces ikke blot
omfatter hele det italienske Tyrol, men ogsaa næsten hele
den tydske Landsdeel Syd for Alperne, fra det geistlige Semi-
narium i Trient udgaaet en Virksomhed i afgjort italiensk
Retning^). Fra Seminariet har det sydlige Tyrol væsentigen
faaet sin ikke-klosterlige Geistlighed, og til Geistligheden staae
baade i Byerne og især paa Landet, ogsaa i det italienske
Tyrol, de elementære Skoler i et Afhængighedsforhold. Sko-
lerne ledes af de lokale Præster og Dekaner, der i Forbin-
delse med Konsistorierne øve udelukkende Indflydelse paa de
fattig lønnede Læreres Ansættelse , og den lavere italienske
Geistlighed er i Tyrol endnu paa det samme Standpunkt,
') Der offentliche Unterricbt und GoUesdieost darfte iheilweise schoo io
italienischen Spracbe gehalten werden, aU die Gemeinde sich ooch
ausschliesslich der angebornen Mundart Im Uglichen Verkehr und lu
Hause lu bedlenen gewohnt var. Auf diese M^else war das harniiose
Volk geo6tbigt aich das fremde Idiom aniuelgen, wodurch das ger-
manische Clement natuigemåss allmaiig verkQmmerte, bis es In ein
telnen Bezirken volist&ndlg verdrångt vurde. Perkmaiin, Land ond
Leule von SQd-TiroI. Wien. 1862. S. 42. Die Itaiienlscbe PfalTbeit
l8( von vesentlichem Beirieb, ihre Spracbe geltend lu macben, und
das ist zum Erstaunen gelungen. Wacbsmutb, Geschicbte deulscbrr
NationaliUt. III, 360.
NationalUeUstriden i Tyrol. 269
hvortil den, for saa vidt den ellers ei forhen var naaet derhen,
blev kaldet dengang, da man, saa langt som den italienske
Tunge lød, under Nationalaandens Opvækkelse hørte Jubel-
raabene for Pio nono, og dennes Øine selv, førend Februar-
revolutionen, troede at see, «at her var mere end Menneske-
værk a ; Pavens senere AUokution fra Foraaret 1848, hvorefter
det var langt fra ham >at ville føre Krig mod Tydskerne«,
fremkaldte i national Henseende intet tilsvarende Omsving hos
den største Deel af Tyrols italiensksindede Geistlighed. Der-
som den tydsk- østrigske Presse ikke i Indsigt havde været
lige saa tarvelig som i Omfang mangfoldig, kunde man undre
sig over, at man fra tydsk Side ikke forlængst har ydet Semi-
nariet i Trient større Opmærksomhed; thi det er allerede
flere Aar siden, at man fra tydsk-tyrolsk Side offentlig har
gjort opmærksom paa, at »naar især i den nyere Tid det
tydske Sprog stedse forsvinder mere, følger dette deraf, at
der nu ikke mere som tidligere bliver ansat tydske Lærere
i de tydske Kommuner, tydske Sjælesørgere i de tydske
Menigheder*, hvad der gav en Forfatter fra Baiern, Dr.
Ludwig Steub, Anledning til bebreidende at minde om, at
•Tydskland dog vistnok kunde opbyde et tilstrækkeligt Antal
af Præster og Skolelærere til at holde paa de Vaklende«^).
Det har dog ikke førend i Aaret 1862 været Tilfældet, at
et østrigsk Blad første Gang har slaaet paa Ønskeligheden
af fra tydsk Side at kunne neutralisere det italienske Semi-
nariums Virksomhed ved en modsat Institution^). Selve
*) Steub, Zur rh&Uschen EthDologle S. 63.
') Graxer Zeltang. 1862. Nr. 257. Det hedder i den tilsigtede Artikel:
•Ja, manche Seelsorger ond Schollehrer, welche sich dem Trlentoer
Ordlnariate gerållig erxelgen wolleo, warten nicht elnmal eln
formliches Einschreiten der Ansieder ab, sondern kommen den
fraglicher Wunchen derselben om so lieber aus frelem Stucken
270 NaUonallteUstriden I Tyrol.
den Virksomhed i Tyrol, som udgik fra Seminariet i Trieot,
er imidlertid allermeest bleven skabt ved Tydskernes egen
Skyld, idet den er fremkommen som en naturlig Nemesis for
overdreven Udvidelseslyst; den hænger sammen med en Om-
stændighed, der afgiver den første og fornemste Forklaring af
det Italienskes Overvægt baade paa Sproggrændsen og i det
tydske Sprogs ældre Enklaver, nemlig dermed, at den hele
Talemaade om et italiensk »Tyrol« egentlig kun beroer paa en
vilkaarlig Fiktion.
Ligesom Sproget fordum var strømmet over de Bjerg-
rygge, der syntes at skulle afgive en naturlig Dæmning mod
det, saaledes har heller ikke Historien senere ved Staternes
Dannelse holdt sig til Sproggrændsen. Det Indgreb, som
Grevskabet Tyrol i Etschdalen gjør mod Italien, rækker meget
videre, end det eller de paafaidende store, som det tydske
Sprog her havde tiiveiebragt. Ligesom de schauenburgske
Grever, naar man kun undtager Knud den Sjettes og Valdemar
Seirs glimrende Dage, ikke gik forsvarsviis til Værks wd
Eideren, men herfra søgte at underkaste sig det danske
Element i Norden, saaledes er det ogsaa kun en urigtig tydsk
Fremstilling at lade de tyrolske Grevers Virksomhed ved Etsch
være en Forsvarskamp mod det italienske Element i Syden ^i;
eotgegeo, als ihnen das Itaiienische ehevor schoii gelåiiflger Ut
als das Deutsche*. Man kan Imidlertid ikke let undgaae Mlstaoke
om DOgen Overdrivelse I saadanne østrigske Meddelelser, uaar
man endog, midt noder Østrigs Overfald paa Danmark, i eo Skri-
velse fra Innsbruck af 7 Marts I8H4, senere kunde træffe eo >as
grandfalsk Opfattelse som denne. >Maa sammelt jets lu Tlrol fur die
armen Schleswlger, vielleicht muss man bald in Schleswig f&r Trleot
sammeln, am dort den Deutschen eine Scbale su besahlen« lAugs-
burger Allgemeloe Zeitung. 1864. Nr. 69. II, S. 1112).
M Wie die Schauenburger Grafen einst an der Elder gegen das Vor-
drlngen dea dånischen, so kåmpften die Tiroler Grafen ao der Ctscb
NatlonaltteUstriden i Tyrol. 271
deres Stræben gik derimod meget længe kun ud paa at ud-
vide det ældre Herredømme, videre og videre. Dette gjælder
ikke mindst, efter at Grevskabet Tyrol var kommet i Habs-
burgemes Uænder (1363), disse sidste vidste længe til deres
Grevskab Tyrol at knytte det ene italienske Appendix efter det
andet, snart som Vasalslotte og Vasalgodser, hvis Besiddere
anerkjendte det østrigske Buus i Tyrol som Lehnsherrer,
snart ved Kjøb og Arv elier ved Erobring og Occupation.
Som den vigtigste af de i den ældre Tid saaledes annekterede
italienske Strækninger (»de veiske Confinier«) kan her nævnes
Herskabet Roveredo. Dette tilhørte i Middelalderen den ita-
lienske Familie Castelbardo, indtil det forenedes med Repu-
bliken Venedig, hvorunder det forblev indtil Aaret 1509, da
Roveredo og dets Omraade, under den af Liguen i Gambray
førte Krig mod Venetianerne, underkastede sig Keiser Maxi-
milian 1, saaledes at Indbyggerne dog skulde beholde deres
italienske Privilegier og deres Municipalregjering , som åe
havde dem under det venetianske Herredømme, og ikke
ohne Unteriass gegen das vålsche FJement. Sleub, HerbsUage in TIrol.
Munchen. 1867. S. 216—217.
') Fyrstbiskopperne i Trient havde vel heller Ikke tidligere nogensinde
vidst at hævde en saadan uafhængig Stilling som andre Biskopper al
samme Rang, de havde i flere Henseender maattet Qnde sig I at see
sig vlgUge Heihedsrettigheder fratagne af Greverne af Tyrol ved de
Forbund, sodi de havde maattet indgaae med disse (Huber, Geschichte
der Vereinigung Tirols mit Oesterreich. Innsbruck. 1864. S. 97.
Klok, Akademische Vorlesungen uber die Gefchichte Tirols. Innsbruck.
1850. S. :337. Durig, Ueber die staatsrechtiicheu Bexiehungen des
itallenisehen Landestheiies von Tirol zu Deutschland ond TIrol. Inns-
bruck. 1861. 4^ S. 15-30), men de vare dog endnu efter Navnet
souTersne. Endnu i det forrige Aarhundrede lolker en saadan KJender
af den italienske Historie som Muratori i et Brev Ul Tartarotti (hos
Glovaoelli. Trento citta d'Italla. Trento. 1810. p 26.) sin Forundring
over. at Nogen kunde tænke paa at henregne Trient til Tyrol:
•clie non pemava mat, che anche Trento fosse eompreso nel tiiroio;
^^72 NatlonaliteUfltrlden i Tyrol.
heller dengang fik nogen Repræsentation paa den tydske Land-
dag. Den sidste og vigtigste af disse Annexioner er Fyrsten-
dømmet Trient. Trient, det latinske Tridentum^ italiensk Trento,
der efter Sagnet skal være anlagt af Etruskerne og som ro*
mersk Koloni allerede nævnes af Plinius, havde været en an-
selig Stad Aarhundreder, førend der blev Tale om det tydske
Grevskab Tyrol; her oprettedes under Kristendommens første
Tider et ældgammelt Bispesæde, og siden 1027 var Bispe-
dømmet Trient blevet til et Fyrstendømme med en særegen
national Regjering. Det var først som en Følge af Freds-
slutningen i Luneville i Aaret 1801, at Trient tilligemed
Bri&en — et andet geistligt Fyrstendomme, der ligeledes Syd
for Brenneralperne stødte op til Tyrol, men som paa Lan-
det og i Byerne havde en tydsk Befolkning — blev umiddel-
bart underlagt Østrig. Keiser Frants priisgav, som bekjendt,
dengang det hellige romerske Rige for at opnaae særegne For-
dele for sig og sit Huus ; han gjorde en Handel med Souve-
ræniteter, der ei tilhørte ham, og de tvende Fyrstendømmer
hørte navnligen til de Indrømmelser, som Bonaparte og Frank-
rig dengang tilstode Østrig til en Skadesløsholdelse for dets
Afstaaeiser i andre Retninger, og som endelig i Aaret 1803
anerkjendtes ved Regensburgrecessen.
Det lader sig ikke paastaae , at Beboerne af de til
Tyrol knyttede italienske Landsdele tidligere have boldt
sig aldeles borte fra de gamle tyrolske Landdage uden
nogensinde frivillig at benytte sig af den svage, deø
her tilsidst tildeelte Repræsentation M* ^len det viser sig
paa den anden Side ogsaa klart, at nogen inderlig Tit-
*) UrigUgheden af en saadan Paastaiid flodes nærmere paaviist af Bider-
maon, Die Italiåiier im Tiroiischen Provinsial- Verbande. Innsbruck.
1874. S. 152-187.
NatloDaliteUsirideD i Tyrol. 273
«
slutning til det tydske Land aldrig er indtraadt. Ved Siden
af en uoverskuelig Mængde af lokale Forordninger gjaldt som
en Landret i Nordtyrol »die tirolische Landesordnung«, men i
Sydtyrol »Statutum Tridentinum«, og lige indtil Maximilian Ts
Tid gaves der i Tyrol to forskjellige Høvedsmænd, der kunne
betragtes som Fyrstens Statholdere, nemlig en »Hauptmann
im Innthale« og en »Hauptmann an der Etsch«. 1 Midten
af det attende Aarhundrede møder man ligesom et Forbud
om, hvad det følgende Aarhundrede skulde bringe, naar ved Uni-
versitetet i Bologna, der endnu havde bevaret de gamle akademiske
Korporationer^ Roveredanere vægrede sig ved at lade sig ind-
skrive mellem »den tydske Nation«, og i Slutningen af det forrige
Aarhundrede, under den josephinske Tid, lagde den italienske
Befolkning ikke Skjul paa sin Misfornøielse med Keiser Jo-
seph irs Hofdekret af 27de August 1784, der havde anordnet,
at der ved Embedsbesættelser herefter kun skulde tages Ben-
syn til Saadanne, som forstode det tydske Sprog, med Hofde-
kretet af 26de Marts 1787, der bestemte, at efter tre Aars For-
løb skulde Brugen af det italienske Sprog afskaffes ved alle
Retter i de saakaidte »velske Gonfinier«, eller med Hofdekretet
af 25de Mai 1782, der fastsatte, at alle Læregjenstande ved
Universitetet i Innsbruck herefter skulde foredrages paa Tydsk.
Efler Josephs Død fandt hans Efterfølger, Keiser Leopold II,
sig ogsaa foranlediget til for saa vidt at tage de førstnævnte
Bestemmelser tilbage, som Kundskab i det tydske Sprog ved
Dekreter af 29de April og 13de Juli 1790 vel blev betegnet
som ønskelig, men ikke som uundgaaelig nødvendig ved An-
sættelse af Dommere og Advokater i de velske Gonfinier, og
i Aaret 1794 bevilgede Hofkancelliet for forskjellige Lærefag ved
Universitetet « Parallel-Kursus« i det tydske og latinske Sprog
— hvad der dog snart igjen kom af Brug. For de betænke-
18
274 NationalittUstrideo i Tyrol.
U^ Spirer, der s^ultes i den hele Dualisme, maa den be-
lyandle Tyroler, Friherre Joseph von Hormayr allerede have
havt Øie, da han i Foraarei 1805, meden e den østrigske
Rjegjering efter Inkorporationen af Trient og Brixen endnu ikke
var hleven færdig med Ordningen af Tyrol efter de nye Fo^
hold, udgav den første Deel af fsin senere ikke fuldendte -Ge-
scfaichte der gefClrsteten Grafschaft TiroU. Thi han opstiller
ber som Maalet, Prøvestenen og Lønnen for en god fledre-
landsk Historie, at den »med en fleretusindaarig Erforiogs
Ørneblik« Ittrer at kjende •Fædrelandets uforgængelige høitre
Indretninger og de borgerlige og politiske Grandsætnioger,
der lige saa bestemt ere foreskrevne ethvert Folks Bane, som
Attraktionens, Tyngdens og Bevægelsens -Kræfter styre Løbet
af de større Verdenslegemer«, og en af de Hovedgrondset-
Qinger, som han med denne Opfattelse havde villet uddrage
af Fortidens . Erfaringer, var en Opmuntring til det nye Tj*
rols Befolkning om altid at forblive uadskilt; advarende mit
dan ældste Histories Blade Landets Skjæbne, »naar blot føde-
rative Former betegne dets oprindelige Forshjel med endnu
skarpere Grændselinier« ; dersom Rhætierne, Landets ældste
Indbyggere, blot havde holdt sammen mod Romerne, vilde
Drusus sandsynlig allerede have erfaret, hvad LoUius og Va*
rus erfarede efter ham; Fortidena Begivenheder 'maatte navn-
lig tjene ttil Lære for hans Landsmænd af velsk Oprindelse,
hvis Aand under et mildt Himmelstrøg er pirreligere, og hvi»
Trang er mangfoldigere«; de maatte lære at indsee, at »de*
res Velfærd kun saa længe vilde være fast grundet, som de,
der boe ved den grønne Inn, den rivende Eisack og den
stille Drau, udgjøre eet og det samme Folk med dem ved
Brenta, Gardasøen og Etsch«^).
*) Hormayr, Geschlchte der gefOrsteteD Grafschaft Tyrol, I, S. XV— XVI,
S. 104, 107. FortaloD er dateret fra Wien, den Iste April 1805.
NatiODfllltetsstrldea I Tyrol. 275
Honnayrs Advarsler og Opmuntringer have senere
ikke været uden Indflydelse hos den tydske Deel af Ty-
rols Befolkning, men i Førstningen saa han dem dog kun
lønnede med ringe Frugt, da Keiser Frants et halvt Aar
efter, at Hormayr havde underkrevet sin Fortale, som en
Følge af Østrigs forøgede Uheld i dets fornyede Kamp mod
Frankrig, ved Freden i Presburg ogsaa maatte finde sig i
til det nye Kongerige Baiern at afstaae hele Tyrol, og da
dette derefter kun i nogle faa Aar forblev samlet under sin
nye Regjering. Østrigs Opraab og Tilskyndelser fremkaldte
allerede i Aaret 1809, da det endnu engang forsøgte at bry-
des med Frankrig, Tyrolernes berømte Opstand. Det er be-
kjendt nok, hvorledes man længe gjerne vilde sammenstille
denne Folkeopstand, den største og betydeligste Begivenhed
i Tyrols nyere Historie, med de samtidig af den kræn-
kede Nationalfølelse fremkaldte Bevægelser i Nordtydskland,
men ogsaa i Tydskland selv har denne Betragtning givet
Plads for eller er i alt Fald bleven afgjort modificeret ved en
anden historisk Opfattelse. Den Aand, som besjælede den
tydske Opstand i Tyrol, lignede snarere den Aand, der
senere gik igjennem »Sonderbundets« Kamp i Schweiz, end
den samtidige Frihedsaand i Nordtydskland; »wir wollen
die Boaren a, hedder det i Andreas Hofers Opraab til Indbyg-
gerne i Overinndalen, »mit Hilfe der gottlichen Muetter fan-
gen oder erschlagen, und hoben uns zum liebsten Herzen
Jesu verlobt« ; hvad der havde tilladt ham og hans Vaaben-
fæller at sætte Landet i Bevægelse, var ikke saa meget den
Uforsigtighed, hvormed den kongelige baierske Regjering
solgte det gamle Slot, hvoraf Tyrol har sit Navn, til den
Bøistbydende og heelt afskaffede Navnet Tyrol, der maatte
vige for Navnet »Sydbaiem«, som paa den ene Side de Re-
18*
276 NatloiialltetsttrldeD I Tyrol.
former i den da herskende franske Centralisationsaand, som
den baierske Minister Montgelas og hans Organer vilde ind-
føre i Lovgivning, Administration og Skattevæsen, og paa deo
anden Side og i Særdeleshed de religiøse Traditioner fra For-
tiden, der i Tyrol, Jesuiternes stærke Fæstning og endnu
aarlig Theatret for Middelalderens kirkelige Bondeskuespil,
ogsaa tidligere havde sat den katholske Geistlighed i Stand
til at holde Keiser Joseph IFs Toleranceedikt borte fira
Landet; Geistlighedens Indflydelse var endnu den samme,
Tyrol vilde heller ikke nu see sine Klostre ophævede, vilde
ikke blive »lutheranski. Men ogsaa Keiser Napoleon selv
synes dog oprindelig at have opfattet Opstanden som en
egentlig Nationalkamp; han lod Opstanden efterfølge af en
Forandring, der nærmest forstaaes som en Følge af en saadan
Opfattelse. Da Østrig ved Freden i Wien tilsidst aldeles
havde ladet Tyrolerne i Stikken, da Andreas Hofer var ble-
ven forraadt, fangen og skudt, da hele Landet var besat af
de baierske, franske 'og italienske Tropper, da den nye Im-
perator ogsaa havde kunnet lade sine Ørne plante paa Bren-
neralpeme, og man til Napoleon kunde have henvendt de
Ord, hvormed den romerske Digter fordum, efter Drusus's Erob-
ring af Rhætien, havde hilset Keiser Augustus^), troede ban at
burde gjøre Paastand paa en Overeenskomst, som blev under-
tegnet i Paris den 28de Februar 1810, og hvorved Kongen
*) Millte nam tuo
Drusus Genaunos, implacldum genos,
BreoDosqae Toloces et arces,
Alplbus imposlUia tremeadis,
Dejecit acer plus vice simpllcl, Horat, Od. IV, 14. Jåg^r for»-
trækker Læsemaaden Breunos, der findes 1 flere af Haaodsfcrif-
terne, oaTnllg fordi Polkena'vnet i de fønie Aarhandreder af Middel-
NatlODalttetsstiiden 1 Tyrol. 277
af Baiern overlod Frankrigs og ItalieDS Hersker et saadant
Stykke af Sydbaiern med en Befolkning af 280—300,000
Sjæle, som den Mægtige selv maatte ville vælge >). De i denne
Anledning nærmere førte Underhandlinger fandt deres Afslut-
ning i et Aktstykke af 7de Juli 1810, hvorved ikke blot
Trient og Roveredo udskiltes fra Sydtyrol, men hele Syd-
tyrol op til Nalserbach paa den høire og til Aschlerbach paa
den venstre Etschbred og ved Eisackfloden til Kollmanbjerget
som »Departementet Øvre Etsch« (Dipartimento ddV åUo
Ådigé) blev forenet med Kongeriget Italien. Napoleon skal
selv oprindelig kun have paatænkt at sætte den italienske
Grændse ved Mezzo Lombardo, og Tydskeme i Bozen have
i Tyrol selv faaet Skyld for at have været dem, der fik
Grændsen udvidet, fordi de foretrak ikke at skilles fra deres
italienske Naboer'). Maaskee kunde dog ogsaa ved denne Lei-
lighed et andet Hensyn have havt nogen Betydning for Napo-
leon. Ved de nævnte smaa Vandløb havde man ogsaa langt tid-
ligere paa ^t navnkundigt Tidspunkt villet fastsætte en Orændse.
Da de ufromme Sønner af Keiser Ludvig den Fromme i Aaret
alderen oftere igjea forekommer 1 Formen Breonet, men ogsaa ban be-
tragter det dog som en afgjort Sag, at dette Folk, der boede ved Foden
af Branner, har givet eller skyldt Bjergstrækningen sit Navn. (Ueber
das rhåUsche Alpenvolk der Breunl oder Breonen, i Sitzungsbericbte
der philos.-. histor. Classe der kaiserllchen Akademie der V^issen-
schaften. XLIIr Bd. Wien. 1863. S. 354, 435.}.
^) Martens, Noveau Recaeil des Traltés. GotUngoe. 1817—1820. I, 251.
*) Dasz aber dennoeh eln grosser Theil von dem deutscben Etschlande so
Italien gestossen wurde, daran waren die Botsener Schuld, indem sie,
nm nicbt wieder unter den gef&rcbteten bairiscben Lowen su kom-
men, lieber Itallenisch verden wollten, und dadurch leider den Grand
legten sn den darauf folgenden starken Ansiedelnngen der V^filsehen
In diesem dentseben Antbeile. Thaier, Geschichte Tirols. Innsbruck.
1854-1865. III, 400.
278 NatlonalitettstrldeD 1 Tyrol.
843 i Verdun mellem sig deelte Carl den Stores Kæmpebyg«
ning, der for enhver af dem var altfor mægtig, da TydsUaod
og VeUkland. dengang igjen faldt fra hinanden, blev Grsnd-
aen her dragen saaledes mellem Lothars Rige, Italiens ro-
merske Keisers, og Ludvigs, den tydske, især af Baireme
støttede Konges, at ogsaa Bozen, der vistnok dengang endou
var italiensk-talende, kom til det første, men Meran, som atter
i Aaret 1810, blev ved det tydske Land^). Den kongelige itali-
enske Regjering, der ogsaa' lige over for alle sine nye Undersaat-
ter kun kjendte det Italienske som Forretningssprog, opbød i de
Aar, hvori Foreningen bestod, alle Midler for at vinde den
Deel af den sydtyrolske Befolkning, som endnu var foii>lev6D
under Baiern, for Tanken om Statens Udvidelse lige til Bren-
ner, en Tanke, hvis Udførelse dengang almindelig kun ble?
betragtet som et Tidsspørgsmaal. Men med Napoleons Fald
fulgte ogsaa Kongeriget Italiens , og de Ord , som den
østrigske General, Grev Bellegarde i en Proklamation til
Italienerne af 5te Februar 1814 havde udtalt om, at Alperne
herefter skulde betegne Grændsen for deres Nationalstat, viste
sig snart som et tomt Mundsveir. Paa den samme Tid,
da Schweiz i Aaret 1814 gjenerholdt det til Italien naturligen
børende Tessin — som Vicekongen i Aaret 1810 havde la-
det besætte af de italienske Tropper under General Fonta-
nelli for at borttage de her trods Kontinentalsystemet sam-
lede engelske Varer, og som senere var forbleven under den
italienske Styrelse — , inkorporerede Keiser Frants »Departe-
^) JvDfr. Gfrdrer, Geschlchte der ost- and westfrånklBCheo CarodDger.
Frelbnrg Im Breisgan. 1848. I, 55— 5B. Stamp f-BrentaDo, Uebtf die
Grenze det Deatacben und Itallschen Reichs todi 10. bU 12. Jabr-
bandert. I Forschangen sur Deotschen Geachichte. G6ttiiigeD. 18<S2—
1870. XV, 159-161.
Natlooålitetutrid«D ITyrol. 279
mentet Øvre-Etsoh«, og denned debiitM igjeu Trient, i den
barn af Baiern tilbagegivne og nu tillige i det nye tydske
Forbund optagne ^tro Provinds Tyrol«.
Og saaledes bavde da Tydskere og Italienere nu igjfu
for et langt Tidsrum faaet det Kald at skulle udg]!»re eet
Folk. Men de Sidste bavde fra de faa Aars Forening med
Kongeriget Italien medbragt kjere Minder, og Naturen lod sig
beller ikke.fornogte ved nogensombelst officiel Fnedøslutning
eller Traktat. Den italienske Tyroler er livligere, onere opvakt,
oplyst og tolerant ; den tydske Tyroler, et sangvinsk Nålurmen^
Deske, er mere overtroisk og eenfoldig, orthodox i bøi Grad,
i stor Afhængighed af sin Sjælebyrde; ban er derbos af en
mere krigerisk Natur, medens mellem den romanske Befolk^
ning i Syden det bele Militsvæsen aldrig har været yndet.
Der findes vistnok baade Romanere med tydsk og Germaner
med romansk Ydre, men i det Hele taget gjælder det dog om
Beboeren af de italienske Dale, at denne viser sig slank, med
skarpe Træk, med en Ørnenæse og fine Læber, medens runde
Fenner, tykke Læber, en muskelstærk, men stundom mere
plump end smagfuld Legemsbygning bave deres Hjem paa Bjer*
genes niodsatte Side. Allerede Folkedraglien mindede forben
og minder tildeels endnu om de tvende Stammers oprindelige
Forskjel. Tbi vistnok klages der nu ogsaa f^a de tydske Ty*
roleree Side over, at »om kort Tid ville alle Tydsktyrolere i
denne Henseende ikke længer kanne slyelnes fra det velske
Pak«, bvorfor man dog ikke saa aieg«t giver Italienernes Paa-*
virkning Skyidea som, efter Indførelsen af den almindelige
Miiitær-Konskription , de bjempermftterede eller afskedigede
•Keiser-Jægere«; det er iser disse, der skulle bave indført
de lange Beenklæder, som igjen fortrængte de andre nationale
Klædningsstykker bos Mændene, de korte Snørestøvler, Læder*
280 NatioDallteUttriden 1 Tyrol.
bæltet, de brede Seler og den knapløse Kofte. Men ligesom
alle Kvinderne endnu bære den grønne, (spidBé og bredskyg-
gede, med Kvaster og Blomster smykkede, kjække Jægerhat,
saaledes gives der endnu Egne i det tydske Tyrol, som hos
Befolkningen i den nedre Inndal eller i Zillerdalen, hvor begge
Kjønnene have bevaret den hele nationale Dragt, der er frem-
med for Italienerne. Det er vistnok ogsaa kun i det tydske
Tyrols Bjergegne, at den Fremmede, ligesom i Norge, bliver
tiltalt med Du, og at han træffer Kvinder, der med Bøssen
paa Skulderen og med Hunden ved Siden gaae paa Jagt eller
med Pidsken i Haanden gaae ved Siden af Fragtvognen, med
mandig Stemme holdende Hestene i Ave. Den for sine
ethnographiske Skildringer bekj endte tydske Forfatter J. B. Kobl
bar endog forlængst troet at turde anføre denne Iagttagelse
fira Tyrol : »Jeg havde kunnet sammenstille enhver af mine
tydske Huusfælier og hvilkensomhelst af den nærmeste velske
Landsbyes Beboere, og ved en Sammenligning havde jeg vel
kunnet opdage lige saa mange Forskjelligheder som mellem
en Birmaner og Araber«^). I Inndalen har man langvarige
og strenge Vintre; i de sydlige Dale, som Sciroccoen ofte
naaer med sine hede Luftninger, tvinger Klimaet gjeme Ita-
lienerne til om Sommeren at forlade de høitliggende Støder
og fra Kastanierne og Viinrankeme at tage endnu høiere op
til deres smaa Villaer mellem Alpetoppene. Alpenaturen selv
fremtræder forskjellig hos de tvende Stammer, og en tydsk
Fyrste, der endnu som Olding underskrev sig »teutsch bis
in den Tod«, og som engang var kaldet til at skulle regjere
over Tyrol, vil i denne Henseende her kunne firemtræde som
Vidne. Da Kong Ludvig af Baiern, der i Aaret 1809 8om
ung Kronprinds i Spidsen for en af de balerske Hærafdelin-
M Kobl, Ana meinen HOtten. Leipxig. 1850. I, 141.
NatlooallteUstrideo 1 Tyrol. 281
ger selv 'deeltog i Kampen mod Tyrolernes Opstand, og som
derefter en Tid lang kunde tage sin Residents i Innsbruck,
hayde besteget den baierske Throne, lod han i M€inchen sin
Slotshaves Arkader smykke med den Række af Freskoer, der
fremstille italienske Egne lige fra Sydtyrol til Sicilien, og idet
han ledsagede disse med sine bekjendte tunge Disticha, skrev
han allerede over Billedet af Trient, Udgangspunktet for Ty-
rols nuværende Brydning:
Anders Natur und Gebråoche, aoch wo itallåitisch die Spracbe,
Scboner wird Alles, es sprlcbt Alles erhelternd uds an.
III.
Som et Middel til at forsone de iøinefaldende Modsæt-
ninger benvise Tydskeme under den nyeste Phase af Østrigs
Historie paa samme Tid, som man praktisk har anvendt
Knevlen eller Lænken, theoretisk til Friheden. Nu er det
vistnok saa, at det politiske Dogroa, at Friheden skal for-
binde modsatte Nationaliteter, som for en Deel Aar siden var
en Yndlingssætning i en Deel af Pressen, har tabt betydelig
i Tillid ved den sidste Aarrækkes Erfaringer, men paa den
anden Side kan det gjerne anerkjendes, at hi.int andetsteds
prøvede Experiment heller ikke førend Omvæltningen i Aaret
1848 egentlig kan siges at være blevet ret forsøgt i Tyrol.
Thi vel erklærede Keiser Frants I i Patentet af 24de Mai
1816, da »han havde besluttet at gjenoprette den under den
forrige Regjering ophævede stænderske Forfatning i Tyrol«,
at dette dog skulde skee med de »Forbedringer, som de for-
andrede Forhold og Tidens Krav udfordrede«, men i densaa-
ledes oktroyerede Forfatning fandtes der dog i Virkeligheden
Intet af, hvad Tiden nu pleier at forstaae ved politisk Fri-
hed. Den Forfatning, der nu kaldtes til Live, og hvorun-
282 Nationalitetsstriden i Tyrol.
der Landdagen første Gang sammen traadte i Aareri817 og
genere indtil 1844 hvert Åar i April og Mai Maaned, kan
nærmest sammenstilles med den Forfatning for Holsteao,
som i det samme Aar paatænktes ved Kong Frederik vr<
Kommissorium af 19de August 1816, men som, neppe til
Held for Danmarks Rige, senere ei blev gjennemført Det
blev af Keiser Frants fastsat, at »Landet Tyrol bliver repræ-
senteret ved sine fire Stænder, Prælaternas, Herrernes og
Riddernes, Borgernes og Bøndernes Stand«. Enhver af disse
Stænder blev repræsenteret med lige mange — 13 — Stem-
mer; Retten til Skatteudskrivning forbeholdt Landets Fyrste
sig i dens hele Udstrækning, kun Fordelingen af Skatterne
overlodes Stænderne. Gouvernøren i Tyrol skulde altid ?ære
Stænderforsamlingens selvskrevne Præsident; Adelen, der og-
saa udmærkedes ved en egen Uniform, forbeholdtes de toW
tyrolske »Landeserb&mter« som et Slags Lehn, og den Ret,
der nærmest gaves Landet, bestod i en Ret til at indkomme
med Raad eller Bønner, som da enten umiddelbart af Sten^
derne kunde overrækkes Keiseren eller tilstilles Styrelsen
i Innsbruck. Advokater var det, ligesom i Frederik VI*s Re-
solution af 1ste Mai 1819 med Bensyn til den dengang
paatænkte holsteenske Stænderforsamling, udtrykkelig forøeent
Bondestanden at vælge til sine Repræsentanter, AUe de Valgte
kaaredes for Livstid, og den Betingelse, hvorefter man i nogle
Forfatninger, for at sikkre sig mod en intelligent OppositioDf
knyttede visse Embedsmænds Indtrædelse i Kamrene til eo
foregaaende Tilladelse, deone Betingelse, der førsl nyligen i
Hannover erholdt den Konsekvente, at ogsaa enhver pensio-
neret Embedsmand her først skulde ansøge Ministeriet om
en saadan Tilladelse, havde i den tyrolske Forfatning allerade
naaet Extremet, idet alle de Valgte uden Undtagelse her
NatlonaateUttriden 1 Tyr»l. 283
maatte liave en saadan .Tilladelse af Keiseren, for hvis Næg«
telse ingen Grunde behøvede at gives. Men selv om Tyrols
fitænderske Forfatning var bleven en friere Forfatning, lader
det sig dog vanskelig antage, at den nuværende nationale
Brydning derved vilde være bleven undgaaet. Derimod taler
Bavniig den Omstændighed, at saalænge Bevægelsen i Italien
endnu kun var i den abstrakte Frihedsperiode, kunde de ita-
lienske Tyrolere ingenlunde siges at være særdeles urolige;
det var tverlimod dengang netop fra dem, at Østrig især
kunde rekratere den reaktionære Embedsstand, som i Garbo-
narisnens Dage dannede dets »eitraordinære Kommissioner«
i Overitalien; det var fra dem, at hine Salvotti'er, Menghinrer^
Z^jotti'er udgik, eom fældede Dom over Frederik Gonfalonieri,
Silvio Pellico eller disses Lidelsesbrødre. Det var først, da
Italiens abstrakte Frihedsparti blev nationalt, eller da der i
det Mindste ved Siden af det revolutionære Parti dannede sig
et nationalt Parti i Italien, at Bevægelsen herfra naaede op
til det italienske Tyrol. Naar dette indtraadte, lader sig her
kun tilnærmelsesviis angive, men at det ikke varede længe
efter Julirevolutionen, inden ogsaa Sydtyrol var inddraget i
den italienske Bevægelse, tør man saa meget mere slutte af
en Bemærkning, der i sin Tid leilighedsviis gjordes af en be-
kjendt tydsk Reisende, som denne ellers ikke gjorde de po-
litiske Forhold i Tyrol til nogen Gjenstand for sin Opmærk-
somhed. I nogle Erindringer fra en Keise i Tyrol i åarene
1838-34, som August Lewald udgav i Aaret 1836, fortalte
han saaledes om en ung tyrolsk Adelsmand, med hvem ban
havde stiflet Belyendtskab, og som besad nogle Slotte neden
for Bozen: ■Han skildrede mig med stor Forkjærlighed sin
Egn og talte saa foragtelig om den Deel af sit Fædreland,
der er paa denne Side af Brenner, som om den havde været
284 NatloDalltetMtrldeD 1 Tyrol.
en Deel af Polen eller Siebenbargen. Disse Spaltoinger af
Sindelaget ere her almindelige hos Nord- og Sydtyroleren«.
At ogsaa de Tydske Syd for Brenner allerede nu ikke længere
vare uberørte af Italienernes Stemning, kunde fornemmelig
sluttes af en anden af Lewalds Iagttagelser, hvorefter det
dengang var Tilfældet, at »medens man i Innsbruck holder
Sandværten (o: Andreas Hofer} i Ære, vil man i Bozen og
Meran ikke vide meget Godt om ham»').
Den Fare, som denne Spaltning i Sindelaget bebadede,
fandt sit første offentlige Udtryk i en heelt videnskabelig
Form. I Aaret 1840 udkom i Trient Joseph Frapportis Værk:
»Om Trienterlandets Historie og Tilstand i Oldtiden og Mid-
delalderen •'), et Værk, der indtager en fremragende Plads i
Italiens nyere historiske Litteratur, og som navnlig for Trients
Vedkommende blev ligesaa epokegjørende som VincenzoGio-
bertis eller Cesare Balbos omtrent samtidige politiske Skrif-
ter bleve det for hele Halvøen. Frapportis ædle og reoe
Sprog, der gav ham en Rang blandt den italienske Litteraturs
* klassiske Forfattere, og som ogsaa Fjenderne nødtes til at
anerkjende, beredte Resultatet af hans Forskninger en aal-
mindelig Indgang; hans historiske Værk, der kun naaede ind
i Begyndelsen af Middelalderen, var ikke blot en Frugt af
aandrig Gransken, men deri udtalte sig ogsaa en eiendomme-
lig Blanding af Veemod, Selvfølelse og Bitterhed, der maaskee
for nordiske Læsere lettest kunde antydes ved at minde om
enkelte Sider hos en nylig afdød Landsmand, den ansete For-
fatter til »Danmarks Historie i Hedenold«. Frapportl er eo
Trientiner og elsker Trient med hele den Kjærlighed, hvor-
M Lewald, Tyrol. I, 102.
') Giaseppe PrapporU, Della storia e deUe condixione del Treotino oeii'
anUco e Del medio evo. Trento. 1840.
NttlonallteUstriden i Tyrol. 285
med ItalienerDe pleie at hænge ved deres Fødestad; ligesom
Trient med sine Kirker, Arkader og hele sin italienske Stiil
strax træder den nordiske Fremmede imøde som en afgjort
Repræsentant for Landet, hvor »im dunklen Laub die Gold-
orangen blahen«, saaledes efterviser Frapporti indtrængende,
at det ogsaa i historisk Henseende forbener at nævnes som
en ciUå UcUianissima] det ældgamle Trient er for ham ikke
en Stad, der først blev til under Augustus, men et Anlæg af
den olditalienske Befolkning, af hin nazione tnadre, hvoraf
senere ogsaa Romerne vare fremgaaede, der da ogsaa med
Rette forenede de tridentinske Brødre med deres Stat. Grænd-
seme for Trients Omraade havde Naturen selv tegnet med
sin Mesterhaand, de ere mod Norden Centralalpernes snee-
dækte Tinder eller Brennerpasset; »hele Landet, i hvis Midte
den gamle Metropolis har sit Sæde, er ved denne høie Vold
af Alperne adskilt fra Tydskland, thi Naturen, der satte sine
Grændser, bevarer dem urokkelig trods alle de politiske De-
linger og Sønderrivelser, hvorfor Landet er blevet Gjenstand«.
Kun med dyb Smerte omtaler Frapporti saadanne italienske
Forfattere, der vare uvidende nok til ikke at kunne komme
til en klar og afgjørende Opfattelse af Italiens naturlige
Grændser. Noget Kjendskab til de Gamle maatte allerede
jage Skamrødmen i Kinderne paa en Efterslægt, der om det
Fædreland, som Plinius kaldte helligt, noget Øieblik kunde
være taabelig nok til at antage, at det mod Norden ikke
naaede ud over Huulveiene ved Verona eller over lignende
vilkaarlige og vaklende Grændser, thi for den Qerne Oldtid
var det ingen Hemmelighed, at den italienske Jord begynder
der, hvor de Vande udspringe, som flyde igjennem den, at
de Vande, der udgyde sig i italienske Floder og Have, ogsaa
kun danne Dalstrækninger af Italien.
286 NatlonaliteUttrtden i Tyrol.
Medens det især i den tydske HiBtorieskriming lange
bar været en populsr Anskuelse, at der aldrig yilde vsre
blevet Noget af de nedsunkne Romanere i Italien, dersom ikke
Goter og Longobarder bavde nedladt sig til at blande sig
med dem og ledet deres • friske Blod* over i bines AarerM,
optræder Frapporti allevegne irettesættende imod de enkelte
Forfattere, der paa den anden Side af Alperne andtagelsesviis
ere blevne til saadanne panegirisH dei barbari; selv lader
ban sig bverken bestikke af Oldtidens Rousseau, der i sin
Skildring af Oennania tillagde dettes Folk saa mange Dyder,
elier af Montesquieu*s nyere Theori, bvorefter den politiske
Fribed er bleven født i de germanske Skove. For Frapporti
har den tydske Folkestamme endnu det samme bistre Sind, det
samme steenbaarde Hjerte, som Italienerne i Middelalderen bave
lært at kjende'); som en af Oldtidens stolte Romere omtaler
ban ogsaa med gjentagen Haardnakketbed Germanerne kun
under Navnet barbarif og dette Navn forekommer bos bam ikke
blot om den saakaldte Folkevandrings germanske Skarer, oien
bruges ogsaa oftere i den Aand, bvori Raabet »Dd med Barba-
rerne« (Fuori li barbari) nogle Aar senere skulde gjenlyde over
bele Italien; mere end een Skildring af den »barbariske« Gjøren
og Laden ergjengiven saaledes, at der med Billedet af Fortiden
') Saaledes endna Steab: »Das besle an den modemen Lateioern Ul
Jedenfals ihr deatsches Gebluti. — »Dante, Petrarca, Raphael, Boccacio,
Michel Angelo o. s. w., knn alle dlese Italienlseben Nordlånder wårea fir
nlcht denkbar, wenn nlcht die Germanen Jahrhunderte Torfaer deo
faalen latelnischen Samen aufgefrUcht undTeredelt hatten« Berbsttag«
In TfTol. S. 221-222.
*) Alemannl semper erant furiosi, Pave Gregor XI's Ord 1 Annales Wonst-
tlenses, hos Boebmer, Geschlchtquellen DeoUchlands. II, 177. Cieos
dnra et saxea, Hugonis Falcandl Historla Slcula, hos Maraton. RtfoQ'
Itallcaram Scriptores. VII. 253.
NationallteUstrideD I Tyrol. 287
ogsaa forenes et Indtryk af Nutiden, som naar det til Exem-
pel indskærpes, tat Barbarernes Aand jo ogsaa til alle Tider
egentlig kun er en Hadets og Ødelæggelsens Aand«. SeW
den berømte Stifter af det gotiske Rige i Italien, Theodo-
rich af Verona elier, som Tydskeme ville, Diderik af Bern,
de tydske Héltedigtes store Heros, som de baierske Bønders
Folkesange endnu priste paa Aventins Tider, er i Frapportis
Øine kun den fremmede Tyran og »den snedigste af Usur-
patorerne« (scaUrimmo degli usurpeUoriJ. En Trientiner,
der i Tidsrummet mellem Wienerkongressen og Julirevolu-
tionen havde beskjæftiget sig med Sydtyrols Historie, og som
man fra tydsk Side senere har villet smigre som »den gamle
trientinske Skoles lærde Chef«, Podestaen iTrient, GrevBene-
detto Giovanelli, havde tidligere udgivet et Par Skrifter^),
hvori han leilighedsviis var fremkommen med den Yltring, at
hans Landsmænd efter deres tydske Naboer havde antaget
den Arbeidsomhed og den Taalmodighed i Jordens Dyrkelse,
hvorfor Trientinerne nu længe have Navn; Frapporti sætter
ham strengt i Rette for denne Yttring, da Arbeidsomheden
netop var en italiensk Nationaldyd (virtU UcUiana, italianis-
sima) og derfor aldrig har kunnet udgjøre en Indførselsar-
tikel. Med en ligesaa karakteristisk Iver lægger Frapporti
Vægt paa at gjengive de italienske Stedsnavne deres rigtige
Form, som ofte er bleven fordreiet fra den tydske Side, og
fremkommer saaledos endog med en Prøvelse af det store
Kaart over Italien, som Stucchi i Mailand har udgivet i Aaret
1834, og hvorpaa ogsaa nogle af de sydtyrolske Stedsnavne
^) Treoto« eittå de' Rexl e colonia Romana. Treato. 1825., og: Dell' oiiglna
de* sette e tredid commoni e dl altre populasiool alemaDne, abitaoU
fra l'Adlge e la Brenta. Trento. 1826.
288 NatloDalitetsttriden 1 Tyrol.
ere blevne gjengivne paa en Maade, som Frapporti i Frem-
tiden ønsker rettet, saa at man til Exempel ikke længer siger
Glurns for Glorenza, Mauls for Mulio, Schlanders for Selan-
dria. Med den samme Strenghed vaager Frapporti ogsaaover
at skrive Personnavnene rigtig, tthi vitterligt skal det være
for vore Brødre i de andre Provindser af Italien, at ikke alle
de barbariske Slægtsnavne, der nu findes blandt Trientineme,
ere af tydsk Oprindelse, men at ogsaa Slaviskbed eller andre
Hensyn have germaniseret dem, der vare af det skjøn-
neste italienske Præg. Saaledes har man af Navnene Tono,
Sporo, Corredo, Finniano, Clesio, Cuneo, Arsio og andre lig-
nende gjort Navne somThunn, Spaur, Coreth, Firmian, Gies eller
Gloss, Kuen, Arzt eller Artz, saa at det er blevet til en høiet
vanskelig Sag blot at gjætte, hvorledes de skulle udtales eller
skrives. Saaledes have disse Familier paa den afskyeligste
iMaade (brutissamenie) fordreiet deres skjønne italienske Navne
til tydske •• Denne Apostasi med Hensyn til enkelte Familie-
navne er imidlertid et enestaaende Phænomen; i det Hele og
Væsentlige havde dog det italienske Sprog netop i Trient paa
en slaaende Maade godtgjort sin Overlegenhed; ifølge det
nære Forhold til de »tyrolske Naboer« (t nostri vicini og i
Tirolesi) skulde man antage, at Sproget maatte være prop-
fuldt af Tydskheder, som ellers ikke vare i Brug i Italien;
men mærkværdigen faa ere saadanne enkelte tydske Ord, der
i Trient undtagelsesviis ere blevne optagne ; tatUa é eccdlenza
e lapuritå di questo dialetto meritatnente terzo fra gli Ualiam,
Man maatte imod denne Lovpriisning af Sprogets Herlighed
ikke paaberaabe sig det som Indvending, at ogsaa de Tyd-
skere, der havde nedsat sig Syd for Brenner, endnu havde
bevaret deres Tungemaal ; thi naar endnu ikke alle Tydskeme
paa denne Side af Alperne vare blevne italieniserede, naar
NatloDalitetøstriden I TyroL 289
det Omslag ikke allerede var fuldført, hvortil den italienske
Bimmei og Civilisation bestandig maatte kalde og opfordre,
saa laa Grunden kun deri, at disse Tydskere saa længe havde
ba^t et Rygstød hos deres transalpinske Brødre, kun deri,
at navnligen de tydske Grever af Tyrol til Fordeel for deres
Landsmasnd med overmægtig Vælde havde kunnet kue Ita-
lienerne. »Thi dersom Lykken havde været disse saa gun-
stig, at omvendt de havde betvunget Tydskerne, da vilde de
cisalpinske tydske Kolonier have italieniseret sig i den korteste
Tid, og den menneskelige Tvang været vegen for Naturen«^).
Man kan maaskee i Almindelighed sige, at de Lærde ved
Innfloden hidtil havde været vante til at tænke sig deres
Tyrols Grundlæggelse saaledes, at Strækningerne Syd for
Brenner, for saa vidt som de nu daune et sammenhængende
Hjem for Tydskheden, overhoved aldrig have kjendt en
gjennemtrængende Romanisering, men at Germanerne fordum
her kun forefandt vilde, ubetraadte og ubefolkede Stræknin-
ger, eller at Tydskerne i alt Fald her lige saa umiddelbart
ere komne til at staae paa ældre rhætisk Grund, som til
Eiempel Tydskerne ved Donau stode paa keltisk, hvad enten
man nu med Zeus, Dieffenbach og Duncker gik ind paa
ogsaa at tænke sig Rhætierne — Tyrols og Graubundens
gamle Beboere — som Kelter, eller man fremdeles med Nie-
buhr, Carl Olfried Mf&ller eller Lepsius holdt fast ved den
ældre Mening, hvorefter Rhætierne have været en Afdeling
af Etruskere, eller man endelig — thi ogsaa denne Anskuelse
') Den samme ForrUotng udtales endnu lige saa bestemt I et Italiensk
Skrift fra Aaret 1873: •Cerio, se il Trentino godene deW aiUonomia
thé gU tpetta, rasslmllaslone morale e llngulstica df qnel 100,000
TedeschK che anehora rlmangono, ti effettuerebbe in brevimmo tempo*
Libero Liberi, L'ltalia esposta agil lUllanl. Milano A Roma. 1873.
p 188.
19
290 NatlonaliteU8trideD i Tyrol.
er ikke uden Grund bleven gjort gjældende*) — baade antager
en etruskisk og en keltisk Periode i Rbætiens Oldtid. For
en gjennemtrængt Romanisme i det øvre Etschland havde
den tydsk- tyrolske Historieskrivning derimod ikke havt Øie,
den havde i det Høieste antaget, at om enkelte Romere
ogsaa havde været hjemme her, vare de dog inden Folkevan-
dringens Storme blevne saaledes svækkede, at^de vældig frem-
brydende Germaner her med et eneste Slag kunde gjøre
tabula rosa. Nu lærte Frapporti derimod, at Alt Syd for
Brenneralperne fordum i Aarhnndreder havde været et aldeles
romersk Land, hvis Kultur først var bleven traadt under Fød-
der af de tydske Barbarer. Allerede under Germanicus, Er-
obreren Drusus*s Søn, havde de rhætiske Ynglinge, kun 31
Aar efter deres Fædres Underkastelse, nu romersk øvede og
romersk organiserede, ved Weser kæmpet mod Germanerne;
det var rhætiske Kohorter, der her havde forhindret de slagne
Cherusker i at bryde igjennem, og den saarede Herman havde
kun kunnet takke sin gode Stridshest for ikke at være falden
i deres Hænder'). Romerske Landeveie have gjennemskaaret
^) Dauin, Zur tirollscheo Alterlhumskunde. Innsbrack. 1853.
') Cherusci coUibus detrudebaDtur, inter quos iDsigris Arodinlua mano.
\oce, vulnere sustentabat pngDam incubneratque sagitlariis, iUa rapio*
rus, iii Rhælorum Vindelicorumqae et GaUicæ cohorles signa objeci«-
sent, nisQ tamen corporls et Impelu equi pervasit. Tac, AoDal. II. H-
I Henhold tU denne Tacitus's Skildring foreslog det italienske Blad
Fanfulla, da den store Hermausstette paa Bjerget Grotenbarg den 16de
August 1875 Yar bleven afsløret i Keiser Wilbelms Nærværelse, I An-
ledning af, at Indskriften paa i'^odstykket priste Germanerne i Nod-
sætning til den velske Stammes Fordærvelse, at Italienerne skulde
opreise en Mindestøtte for Germanicus med en Indskrift som deoce:
• For Drusus Tiberius Nero, kaldet Germanicus, som triumpheredé
over det teutonlske Barbari, efter at ban havde slaaet Armloios p»
Flugt og derved med bravt Soidatermod hævnet det Nederlag, som
Varus's Legioner havde fristet, da de ved Forræderi bleve massakrerede*-
Natiooalitetsstrideo i Tyrol. 291
Landet paa langs og tværs , fremfor alle den af August
begyndte, af Keiser Claudius fuldendte Hovedvei overBrenner
( Via Claudia Augusta)^ ikke blot dengang, men igjennem alle
følgende Aarhundreder den korteste Forbindelse mellem Po
og den øvre Donau. Fra Legionafdelingernes Si&tioner (præsidia)
og fra de talrige Post- og Raststationer (Mutationes og Man-
sionesj var der paa mange Steder fremvoxet romerske Byer, og
til, Betydningen og Glandsen af disse Byer kunde man slutte
sig af de Monumenter og Fund, der her havde holdt sig som
Vidnesbyrd om romersk Kunst og Levemaade. Man maatte
ogsaa forsætlig lukke Øinene for Kjendsgjerninger, naar man
ikke vilde anerkjendc, at det romerske Præg ogsaa i andre
tydske Egne af Sydtyrol for en stor Deel var blevet bevaret ind-
til langt ind i Middelalderen. Man finder »en adelig Romanert
(Nobilis Bomanus) nævnt som levende ved Brenner dengang, da
i Aaret 730 den hellige Corbinians Liig blev ført til Mais (Cor
strum Magiense) ved Meran, hvor han havde ønsket at blive bisat
ved Siden af den hellige Valentin^); Diplomer skjælne endnu langt
senere mellem Beboere, der havde baiersk eller salisk Ret, og
dem, der levede under Romerretten (lege viventes Romana)^
og lige indtil i det trettende Aarhundrede kan man i forskj el-
lige Egne af Landet finde Gaarde, der drives af romanske
Tjenestefolk (Mansi LatiniJ, nævnte ved Siden af Tydskernes,
ligesom Diplomerne jævnsides med disses Navne ogsaa ofte
anføre Dommere, Vidner og Livegne med romanske — saaledes
Satumus, Ursus, Marcellina, Secundina, Møntfoden og Be-
tegnelsen af de kurserende Møntsorter forblev i Aarhundreder
O Quldam Dobllis Romanus, nomlne Dominicus, BreonenBlum piebis
ciTis. Vita S. CorbinlanI ab Aripooe conscrlpta. c. 35, hos Melchelbeck,
Historia Frisingenøis. Angnstæ Vindellcorum. 1724—1729. fol. I, 17.
19*
292 NattooaliteUstrldeD i Tyrol.
gjennemgaaende italiensk, og den tydske Bonde i Sydtyrol
regnede ikke mindre end den italienske lige til Midten af det
sextende Aarbundrede ved Hjælp af latinske Giffre ^).
Det bar været Hensigten med de anførte Bemærkninger
af eller om Frapportis Arbeide baade at vække en Forestilling
om den Aand, bvori det blev skrevet, og at give en Forklaring
af den Virkning, det kom til at udøve. Tbi *medens Frapporti
i Trient blev ligesom Stifter af en ny historisk Skole, frepa-
kaldte hans Arbeide i Innsbruck kun det høieste Mishag.
Den nye Lære foredroges af en Italiener, hvis Tale om «deD
naturlige Grændse« ved Gentralalpeme ikke skurrede mindre
i Tydskernes Øren end Franskmændenes om »den natur-
lige Grændse« ved Rhinen, — foredroges paa en Tid, hvor
Tanken om »Plebisciter« eller Folkeafstemninger endnu ikke
havde fundet sine Talsmænd. Den nye Lære vilde jo endog
fraskrive Tyrol Egne, der beboedes af den tydske Stamme,
de skjønneste af alle Egne, hvor det tydske Sprog lyder.
Egne, der som Merans udgjøre »Tydsklands Eden« 1 Intet
Under altsaa, at man i Innsbruck tog til Gjenmæle mod de
nye »Italomaner«, at man fra flere Sider i det tydske Tyrol
stræbte at imødegaae denne »romaniserende Monomani«, der
skildredes som »et Slags lærd Sygdom«, der havde begyndt
at grassere blandt Tri^ntinerne. Allermindst sparedes Frap*
porti selv, Kritiken stemplede ikke blot snart hans Værk som
et lærd Manifest for et nyt Kongerige Italien, den angreb
ikke blot Skriftet for den »nervøse Velskhed«, hvoraf det bar
Præg, men søgte ogsaa at tilbagevise Resultatet af hans
Forskning som et historisk Ejætteri. Om ogsaa en enkelt
*} Det er disset Brag ved Regning, der har givet AolodDiDg Ul Ttle<
maaden om at satte et X for et II (V).
NailoDaUteU8trid«D i T5T0L 293
Steoime i Tydskland dengang lod sig forlyde med, at der ikke
tilde lade sig indvende saa Meget mod Frapportis Tankegang,
naar denne kun indskrænkedes til at gjælde om det virkelig
italienske Tyrol, fandt en saadan dog ingen Indgange, om
ogsaa en eller anden mere fredeligslndet Tydsker advarede
mod at lade denne Polemik lægge Spiren til »en ny Sprogstrid
som ved Eiderem, vare dog Liden skabertie stærkere end For-
maningerne, og den lærde Strid blev tilsidst saa bitter, at
den østrigske Regjering i Åaret 1844 fandt sig kaldet til at
«
lægge sig imellem og ved et Magtsprog paabyde Trientineme
Taushed*).
Det vilde i ethnograpbisk Henseende ikke være uden
Interesse at gaae ind paa nogle af de Sider, der fremdroges
under den Strid, bvortil Frapporti havde givet Stødet, og
saaledes at meddele Uddrag af en Diptomsamling , som
Striden senere bidrog til at fremkalde, nemlig den saa-^
kaldte Cadex Wangiantis^). Her kan det kun i Almindelighed
udtales, at Frapportis Hovedsætning, hvorefter hele Sydtyrol
V Weon sich dleae Hanner auf das elgantliche iweUche Tirol begchrånk-
teo. 80 Uease sich gegen ihre Forsch ungen und Wuntche nlcht viel
einwenden, aber mit llDrecht erstrecken sle dteselben fiber alles Land
am sodltcher Abhang der Alpen, auch das deutschredende. Die deutsche
Sprachgrenze in ihrem gegeuwårUgen Bestand, i Deatsche YierteUabr-
sehrift. 1844. 11. 297.
') »Dass den wålsch-Urolischen Gelehrten die Erwiderung auf detitsch-
tirolische AogriflTe darch amtlicbe Erlasse untersagt worden Ist«, blev
dog allerede dengang af en mere Upartisk blandt Italienernes Mod-
standere betegnet som et beklageligt Misgreb. Beilage sur Allgemeine
Zeltung. 1844, Nr. 284. S. 2207.
'; Codex Wanffianut. Herausgegeben und mit Anmerkungen begleitet von
Rudolph Kink. Wien. 1852. Denne trientinske Diplomsamling, der
gaaer fra det elfle tU det fjortende Aarhundrede, udgjtr det 5te Bind
af Fontes rerum Austrlacamm.
294 NationaliteUstriden I Tyrol.
fordum længe havde været et romansk Land, ikke blev kuld-
kastet, men kun eet Hovedmoment, der under Striden især
kom i Betragtning, skal her nærmere berøres. Dette er de
tyrolske Stedsnavne. Det gaaer vistnok ikke ubetinget an at
paastaae, at alle utydske Stedsnavne i Landet have en romersk
Oprindelse; lige fra de Dage, da Rbætien kort førend Be-
gyndelsen af vor Tidsregning blev erobret af de romerske
Legioner, have vistnok filere Lokaliteter i Landet bevaret gamle
rhætiske Navne ^ ), ligesom der jo ogsaa endnu i de gamle
romanske Enklaver i Tyrol, Nord for den egentlige Sprog-
grændse — ikke mindre end i Graubdnden — forekommer
Betegnelser angaaende Kvægdriften eller paa enkelte Planter
og Dyr, der hverken kunne udledes af det Tydske eller af det
Romanske, og som altsaa maae betragtes som Rester af Rbs-
tiernes Sprog. t\1en fordi de romerske Kolonister kunne have
optaget rhætiske Ord for Gjenstande af Alpelivet, hvorfor de
selv ikke medbragte Navne, derfor behøver man ikke at tænke
sig Rhælierne bestaaende som et Folk dengang, da de tydske
Indvandringer- i Tyrol Aarhundreder senere toge deres Begyn-
delse. At hele Landet Syd for Brenneralpeme nu var ble-
vet til et væsenlig romansk Land, fremgaaer umiskjendelig af
den afgjort romanske Farve, der er udbredt over Stedsnavnene
i hele Sydtyrol, hvor man til Exempel i Grissian (CrispianutnJ^
PvissidJi (Pr iscianufnjj Rif&hn(Ruffianufn)y Sirmian(^/St>mtanum^,
Vilpian (Vulpianum), Eppan (Åppianum)^ Girlan (Comdia"
num) ikke kan andet end tænke paa de gamle romerske Vil-
laer. Ogsaa i andre Dele af det nuværende Tydskland, der
germaniseredes dengang, da det dalende Rom havde maattet
') Excmpler paa saadanne formeentllg rhætiske Stedsnavne anføres bos
Steub. Herbsttage in Tirol. S. 125, 248.
NationalUeUfttriden i Tyrol. 295
see Eeiserrigets Grændser overskrides af Barbarerne, have ro-
merske Stedsnavne hist og her vidst at holde sig, men me-
dens saadanne Navne ellers lige saa vel Syd for Donau som
Vest for Rhin dog høre til Sjeldenheder i Tydskland, finde
vi derimod i det tydske Sydtyrol ikke blot de store Hoved-
dale, men ogsaa de smaa Sidedale lige indtil deres inderste
fljørner opfyldte med en umaadelig Mængde af romerske
elier romanske Stedsnavne. Mark og Eng, Skov og Fjeld,
Kilde og Strøm tale her et Sprog, der mere end opveier Ci-
taterne af Bøger, et Sprog, der fra Slægt til Slægt er gaaet
i Arv som et historisk Fideikommis. Man tænke sig hensat
ved Bredderne af Etsch eller Eisack, tænke sig en Dag van-
drende ud fra Meran elier Bozen, fra Brixen eller Clausen,
og at man da spørger den første den bedste tyrolske Land-
mand, som man møder, om Navnet paa Alt, hvad man seer
ofiokring sig. Da vil denne tyrolske Landmand berette, at
denne hans lille Eng hedder Pradell, at hiin store Ager hed-
der Pragrand, en anden Pradefond, en tredie Praderif, at hiin
Mark kalder man Tschampldng, denne Tschampeleit, at Sko-
vene hist henne nævnes Paneid og Patscheid, at Kilden hed-
der Funtanell, Huset ved Siden deraf Kasleid, Stien derovre
Puntleit og Klippen, hvor Kilden udspringer, Peterschell. Naar
DU disse eller hundrede lignende Navne, der her møde En
paa alle Veie og Stier, fremtraadte i Spessart eller i Bøhmer-
wald, indrømmes det, at dette maatte blive meget gaadefuldt og
ved sin Gaadefuldhed blive et Bytte for forskjellige Etymologier,
men her, hvor Romanerne allerede boe paa de nærmeste
Bjerge, maa Mysteriet snart opløse sig i et soleklart Lys,
her bliver der ingen anden Udvei end uden al Kunstighed i
Pradell at see en pratello, i Pragrand en prato (pra) grande^
i Pradefond en praio del fondo^ i Praderif en prato del rivoy
396 NationalileUstrideo 1 Tyrol.
i T8champl6Dg en campolongoj i Tschampeleit en campdetiOy
i Paneid og Patscheid en pineto og peceto, endelig i Fanta-
neil, Eaaleid, Puntleit, Peterschell en ftmtenella, casdeUay
pantdeUo, petrisdla. Da lignende romanske Stedsnavne, der
have deres Sidestykker i tiisvarende tydsk-tyroiske Familie-
navne, som Fallmerayer (val Mariæ)^ Kompeider (campdio)^
Pfurtscheller (forceelq) og andre, ikke heller savnes i Inn-
dalen, i det Mindste ikke i dennes øvre Deel — saaiedes Kdln
(CoUmia) og Sparchet {AspartigetumJ — , kunde man sna-
rere finde, at Frapporti, da ban i national Henseende vilde
hævde bele Landet Syd for Brenner for det gamle Italien,
ikke gik vidt nok^). Som en karakteristisk Modsætning der-
imod til hiin overveiende Mængde Stedsnavne, hvis Form saa
tydeligen røber, at et tydsk Sprogkaart fra Middelalderen vilde
være meget forskjelligt fra Nutidens, og som en nærmere
Oplysning om, hvorledes det er gaaet til med Sydtyrols Ger-
manisering, skal det kun endnu tilføjes, at de ridderlige Slotte
*; Den nærmere UndersøgeUe af tyrolske StedsDavne, der fremkaldtes
ved FrapportU Skrift, har senere foranlediget tilsvarende Unders«-
gelser af Stedsnavne i Schwelx (Ueber schwelierisehe Ortsnamea, I
Das Aasland. 1865. S 87-89, 111—113. 123-126). af hrUke maoge
ere af keltisk Oprindelse, men ogsaa mangfoldige af romersk, saaie-
des de med Endelserne katten eller kåstli (eastellum), mur eller miiWi
(murttf), wyl (viUa), AppenaeU er bleret forklaret som Ahbatit ctUa,
Dissentis som Desertinutn, Tschugg, den 1 Bern og Wallls hyppige Be-
nævnelse for Bjergtoppe, Mmjugum, Kalll IGrindelwald som ealiii.Gemmi
som Montes Gemini, SplAgen som Spelunea (romansk ipelvga). Hvad
blandt Andre H. Leo iVorlesuogen uber die Geschichte dea deotscbeo
Volkes and Reiches. Halle. 1854-1867. 1, 218-220) - har bemarket
om Udiryk 1 det tydske Skriftsprog for Vilnavl og Hunsgeraad, at saadiDoe
endnu vidne om Paa virk uInger af det romerske Kvltnrfolk — saaiedes
^ Kelter (co/colortumi, Schoppen (scyphut), Seitel (iitultu), Lågei ^to-
gena) o. a. — gjælder i endnu langt hølere Grad baade I det tydske
Schweli og I det tydske Tyrol om lignende Ord 1 Folkesproget
NatloaalUeUstrideo 1 Tyrol. 297
Og Borge, der fra Bjergene see ned paa Landet, omvendt have
tydske Navne, Baa at det ikke let synes at kunne miskjendes,
ved hvilke Kræfter den romanske Nationalitet fordum er ble*
ven trykket mod Syden.
Fra Aaret 1 840 eller fra Udgivelsen af Frapportis Arbeide
kan man datere Udbredelsen af Tanken om Brenner som
Italiens rette Grændse mod Østrig; den skriver sig ikke
først, som Nogle næsten synes at antage, fra Garibaldis Ta-
ler; allerede i Aarene 1843 og 1844 troede tydske Blade at
burde forebolde den som et SkrækkebUlede for deres Læsere,
da den snart var bleven populær ikke blot i Sydtyrol eller i
•Trienterlandeti (U Trentino)^ som Frapporti havde kaldt det,
men over hele den italienske Halvø. Fra nu af, tør vi troe,
yttrede den italienske Geistlighed, der ikke forsømte at sikkre
de nye italienske Enklaver, som dannede sig henimod Bozen og
Meran, Gudstjeneste i Modersmaalet, mindre end nogensinde
nogen tilsvarende Sympathi for de gamle tydske Enklaver,
der endnu vegeterede Syd for den sammenhængende Sprog«
grændse, selv om der kun turde være Overdrivelse i den
tydske Klage over, at ogsaa Skriftestolen er bleven be-
nyttet for ved Løfter om Syndsforladelse i andre Uenseender
at bringe til Brugen af det italienske Sprog. Først nu be-
gyndte ogsaa Klagerne ret over den uforholdsmæssige Fordeling
af Repræsentationen mellem de tvende Stammer. Cechemes
Fortørnelse over den østrigske Ordning af Valgdistriktemc,
der med saa megen Eensidighed i Bøhmen begunstigede
Tydskheden, bar forlængst havt en Forløber i Tyrol, hvor
man nu med Grund ankede over, at for de tydske Tyroleres
Kredse med et Antal af 441,871 Indbyggere sade ikke mindre
end 40 Deputerede i Landdagen i Innsbruck, medens kun 12
saadanne tilfaldt de 316,503 Italienere, der udgjorde Befolk-
298 NaUonalltetflStrideD i Tyrol.
ningen i Landets Syddeel. Naar de italienske Tyrolere ind-
kom med deres gjentagne Andragender om en forøget Re-
præsentation, lode dog de tydske Herrer i Stsndersalen i
Innsbruck det være nok med at henvise til Forfatningens
hellige Palladium; de saae i disse Ønsker kun Følger af Nu-
tidens Lighedssvimmel , der i sine Abstraktioner ikke tilbør-
ligen veed at vurdere visse Interessers retmæssige Fortrin. I
Forbindelse med Klager over Tilsidesættelse ved Repræsenta-
tionen begyndte nu ogsaa Italienernes Klager over Prægra-
vationen med Hensyn til de materielle Interesser. Man kla-
gede over den Partiskhed, der i Løbet af 24 Aar havde an-
vendt 4,149,000 Gylden paa de tydske Veie i Tyrol og kun
416,000 Gylden paa de italienske, der ligeledes havde anvendt
store Summer paa Broer i den tydske Deel af Landet,
medens man kun havde tilstaaet den italienske et ubetydeligt
Beløb af deslige Udgifter, og som usømmeligen havde nægtet
italienske videnskabelige Anstalter, som Gymnasiet i Ro-
veredo, saadanne Bygningsarbeider, hvortil Trangen var øien-
synlig. 1 det sydlige Tyrol, hvor Etschfloden, som ovenfor
berørt, ved pludselige Sneesmeltninger paa Bjergene strømmer
over sine Bredder, gjennembrydes ofte Dæmningerne, og
Viinhaveme og Agrene oversvømmes, men ikke destomindre
havde man paa Landdagen i Innsbruck i Decennier for-
gjæves diskuteret, om Landet som saadant ogsaa i disse
Tilfælde skulde komme det til Hjælp; da Fleerbeden af
Stemmerne endelig i Aaret 1845 i Principet anerlgendte
Etschspørgsmaalet som et almindeligt Landsanliggende, væg*
rede Repræsentanterne for det nordlige Tyrol sig ikke desto-
mindre endnu derefter ved at yde en tilstrækkelig Hjælp, saa
at kun en allerhøieste keiserlig Beslutning af 12te December
1846 endelig fra det følgende Aar 1847 fastsatte et aarligt
Natlooallteustriden 1 Tyrol. 299
Bidrag af 30,000 Gylden til det ommeldte Formaal, en Sum,
der selv i Forening med et lige saa stort Tilskud af Stats-
kassen neppe i et halvt Aarhundrede vilde kunne forslaae til
de nødvendige Bygningsværker M* Italienerne klagede frem-
deles over Centralisationen af hele den høiere Administration
i Innsbruck, over dennes Sprog, der var tydsk ligesom den
derværende, for hele Tyrol fælleds Overrets, ligesom Uni-
versitetets og selve Landdagens, over den Mængde af tydske
Embedsmænd, der endog bleve ansatte i Landets italienske
Kredse, skjønt disses italienske Modersmaal næsten var dem
aldeles fremmed. Den italienske Stamme saa sig derved næ-
sten udelukket fra ofifentlige Tjenester og sin dannede Ung-
dom alene henviist til den geistlige Stand eller til en Advo-
kats eller Læges Stilling. De ivrigste Italienere i Sydtyrol
forfægtede ogsaa, at de i kommerciel Henseende kun kunde
vinde ved at knyttes til Italien og skilles fra Tydskland; thi
det er i Italien, at det italienske Tyrol har et Marked for
sine Skove, idet alle Strømmene, som tit de beboede Dale
bære det paa Fjeldene fældede Tømmer, løbe ned mod
det lombardiske Sletteland, ligesom ogsaa Sydtyrol har
Silkeavlen tilfælleds med Lombardiet, medens Silkefabrikerne
derimod have deres Hjem hos de tydske Naboer; naar man
var forenet med Massen af Producenterne, saaledes gjentog
man dengang i Sydtyrol, da vilde man blive beskyttet, naar
man derimod var forenet med Fabriklandet, var man nødven-
digviis udsat for at see sine interesser opoffrede. Mod denne
Betragtningsmaade blev der imidlertid fra tydsk Side gjort en
Indvending, der ikke kan frakjendes Vægt, nemlig, at der i
det Mindste er eet Produkt, med Hensyn til hvilket det ita-
*) Streiler, Studlen elnes Tlrolers. Leipzig. 1862. S. 105—106. 231—282.
300 NatiODaUt«U8tHdeD i Tyrol.
Uenske Tyrol turde være bedre faren ved at adskilles fra Ita*
lien og vilde staae sig bedst ved at indtræde i et tydsk Told-
forbund; for Indbyggernes Yiinavl, ligesom for Sydfrugterne
overhoved, bliver nemlig de nordlige Provindser i Tydsklaod
det naturligste Opland, medens Landet maatte være belavet
paa i det sydligere Italiens Vine at finde de farligste Kon-
kurrenter. Tog man Fortiden paa Raad, da viste sig den
gunstigste Periode for den tyrolske Viinhandei under Forenin-
gen med Baiern, da man havde Konsumenter i hele dette
Kongerige, den ugunstigste under den kongelige italienske
Regjering i Aarene li^lO— 1814, da Toldgrændsen var dragen
Nord for Bozen. Det har derimod mindre Betydning, naar
man i Forbindelse hermed fra tydsk Side senere i Alminde-
lighed har villet gjøre gjældende, at en Deel af Landbostan-
den i Sydtyrol virkelig ogsaa holdt sig rolig uden for den
hele Bevægelse, saa at man til Exempel endog ved Ddskriv-
ningen af Rekruteme under det stormfulde Aar 1848 i nogle
af Sydtyrols Landsbyer kunde høre den loyale Folkesang
Salva VAudria eller lydelige Ewivaa for den fra Wien den-
gang til Innsbruck flygtede Keiser Ferdinand. Afseet derfira,
at Vidnesbyrdene for den modsatte Stemning dog fremtraadte
langt stærkere blandt Sydtyrols Landbefolkning, kan det i
Almindelighed viilig indrømmes, at i Sydtyrol, saavel som i
Lombardiet eller i saa mange andre Egne af Europa, var det
ikke Bondestanden, der i Aaret 1848 viste sig modnest eller
stod forrest under Nationaliteternes Bevægelse, uden at man
derfor med nogle af den italienske Sags tydske Fjender sar-
deles behøver at reducere hele Sydtyrols Gjæring til nogle
enkelte NobUi's og Signori's Lyst til at sikkre sig en Plads i
Senatet for det mægtige Italien, hvorefter Alles Tanke higede.
De unge Trientinere og Roveredanere, der havde studeret ved
NatioDalltetsstriden 1 Tyrol. SOl
Universiteterne i Padua og Payia og her vare blevne grebne af
Begeistring for et enigt og frit Italien, bragte ogsaa denne
nationale Tanke tilbage til Hjemmel; den havde efterhaanden
ogsaa her i det Mindste grebet hele den store Mellemklasse, den
fandt sine Talsmænd i Læger, Advokater, Professorer, Lærere
og Geistlige og fik tilsidst et eget Organ i den roveredanske
Tidende. Bladets Navn var „B Messagkre Tirolese"^ men i
Bladet selv kunde man ofte som et Valgsprog finde citeret
nogle Vers af en Sonnet, som Clemens Vanotti i Roveredo
havde digtet i Aaret 1794: „ItaUani nai stam, non Ti-
rolesi".
Jo nærmere man kom Aaret 1848, destomere spændt
blev Forholdet mellem Nord- og Sydtyrol; selv Regjeringen
kunde tilsidst ikke ignorere dette aldeles, hvad den helst vilde,
men som dens Organ udtalte Gouvernøren (der Landeshaupt-
mann). Grev Clemens Brandis sig dog endnu ved Aabningen
af Stændernes Session for Aaret 1847 kun saaledes: »Ogsaa
blev den deelte Nationalitet i vort Land af vort Vels Fjender
eiploiteret med en særegen Forkjærlighed for at udsaae Tve-
dragtens Dragesæd iblandt os. Lærde Sprogforskere fra Ita-
lien og Tydskland have i den nyere Tid bestræbt sig meget
for i vort Land at finde Grændsen mellem begge Nationer.
Gud give, at de aldrig maatte finde den«. I Sydtyrol væn*
nede man sig stedse mere til at omtale de tydske Naboer
som »de tydske Bjørne^, og den tydske Selvfølelse, der
ogsaa i Syden var vant til Selvrosen om tdet tydske Kul-
tursprogs« og »den tydske Verdenslitteraturs «Fortrin, maatte,
da Giobertis Skrift om II primato morale e civile degli ItcUiam
ogsaa var blevet udbredt i Sydtyrol, finde sig i at see det lov-
priist i en Artikel i II Messagiere Tirolese^ hvis Forfatter
(Puecber-Passali) ogsaa priste sig lykkelig ved at tilhøre den
302 NationalitetBStrideo i Tyrol.
Store italienske Nation, »der bar Primatet i Kunsten, Litte-
raturen og Videnskaben«. I Roveredos og Trients smukke
Tbeat^re, bvor den italienske Aand havde et nedarvet Hjem,
opflammedes Sydens Lidenskab, det unge Italiens Sange havde
ogsaa banet sig Vei til dem, og endelig stillede ogsaa Syd-
tyrol i Giovanni Prati fra Giudicarie (tydsk Judicarien) sit
eget Kontingent til den Phalanx af nationale Digtere, der be-
budede Revolutionens Udbrud. Det østrigske Polities Forføl-
gelse kastede i Italienernes Øine kun en Glorie om den unge
Digters mørke Lokker, Rigmænd i Sardinien antoge sig Yng-
lingen, der havde forladt Hjemstavnen mellem Alperne, og
frembjulpen ved deres Understøttelse blev han en af det na-
tionale Parties aandfuldeste Støtter. Den Ydmyghed, der maa
ledsage enhver sand Gjenfødelse, er vel ikke bleven savnet
mindre hos Italiens nationale Parti end hos andre Landes,
og som sin Tids Søn lod ogsaa Prati selv vel heri Savn til-
bage, dog blev han mindre Hadets end Yeemodets og Baa-
bets Sanger, det var ved renere Toner end flere af hacs
Samtidiges, at hans melodiske Vers fik Indgang allevegne,
fængslende baade Ungdommens Friskhed og Kvindernes Fø-
lelse vandt de sig Hjerter ikke blot i Stæderne, men ogsaa
paa det aabne Land. Suoni Italia nel mio carmel lød ikke
forgjæves som Grundtonen for hans Sange, og et Yndlings-
digt for hans Landsmænd blev Pratis Kvad til en Veninde,
der forsmaaer sine Søstres Selskab og drager sig tilbage til
Kirken Santa Groce i Florents for her at tale med Italiens
store Døde, hvori han saaledes skildrede den rige Fortids
Ruiner:
Color, Dote e parole
Son nostro regne; é questa
L'ereditå cbe resta
Al italleo tempio nitima ancor.
NatlonalltøUstriden i TyroU 303
Ultlma e grandel E i Barbari,
Che rapir tutto, Indarno
La raplraono. Ran voce
Ancor Taqoe delt Arno,
E freme in santa Croce
Italia e suol Sepoltil
IV.
Den franske Februarrevolution i Aaret 1848 fremkaldte
strai Revolutionen i Tydskland og Italien, og paa samme
Tid, som de tydske Friskarer gik over Sønderjyllands Grændse
for at reise den tydske Deel af dettes Befolkning mod Dan-
mark, gik de italienske Friskarer over Grændsen af Sydtyrol
for her at bringe Italienerne i Yaaben mod Østrig. Forskjel-
lige Opraab, trykte i Venedig og Mailand i de sidste Dage
af Marts og stilede til det »trentinske Folk« eller til »Tyrols
Italienere«, vare blevne sendte i Forveien for at opfordre
disse til nu at gjøre det af med »den døende Ørn« eller med
»Ørnen, som halvdød vilde drage sig tilbage til deres Bjerge«,
eller med »den afskyelige Fugl, som for at opsluge saa
meget Mere har to Næb o. Disse karakteristiske Flyveblade,
hvori de stormfulde Øieblikke ret afspeile sig, høre nu til de
litterære Sjeldenheder; eet af dem, hvori man endog tillod
sig at tilføie Ønsket om en italiensk Republik, er saa kort,
at det her vil kunne gjengives i sin Heelhed: »Trentineret
Den italienske Uafhængigheds Time har slaaet. Lombardiet
og Venetien have afrystet og sønderbrudt det forhadte frem-
mede Aag. Med plukkede Fjedre har den østrigske Ørn rettet
sin nsikkre Flugt tilbage mod Verona. Lader os fordrive
den fra denne dens sidste Rede ! Til Vaaben, Trentinere, Ro-
veredanerel Til Vaaben, tappre Beboere af Dalene og Bjergene
304 Natlonalitetutriden 1 Tyrol.
i hiin yderste Deel af ftalieD, som Østrigs stupide TyraDni
troede at kuone bringe til at glemme egen Oprindelse, da
det saa oprørende inkorporerede den I Tyrol (incqrpwandola
fnostruosamente col Tiroio). Til Vaaben! Iler mod Verona
til Bjælp for de truede Brødre; giver Stødet til det sidste
Værn for det frække Monarki; afgjører vor Skjæbne; viser
Medlidenhed mod dem, der nedlægge Vaabnene, men jager
de flygtende Fremmede over Brenner, den naturlige Grændse
for den italienske Halvø. Leve den store Moder Italien, leve
Religionen, leve den italienske Republik > I
De italienske Friskarer fandt dog ikke den tydske Re-
gjering forsvarsløs. Forudseende Vigtigheden af at beholde
Magten over de sydtyrolske Dale, havde Radetzky ladet en
østrigsk Troppestyrke af 4000 Mand fra Verona afgaae til
Trient og stillet den under Befaling af Oberst Zobel, den
Samme, der senere som General, under Østrigernes Occupa-
tion af Holsteen, ved sin militære Strenghed blev en Gjeo-
stand for Hamburgernes Ugunst. Thi ogsaa i Tyrol kunde
umiddelbart efter Februarrevolutionen Revolutionen siges at
ligge i Luften, ogsaa her havde der strax i Trient og Rove-
redo instinktmæssigen dannet sig en Nationalgarde (guarda
cwica), Kommunalbestyrelsen i Trient havde udtalt sig for
Ønskeligheden af en Forening med det lombardisk-venetianske
Kongerige, Magten var ifærd med at gaae over i Klubbernes
Uænder, og med den fra de senere Begivenheder i Florents
beKjendte Giuseppe Montanelii, der i Begyndelsen af Marts
hemmelig havde begivet sig til Trient, havde Ledere allerede
gjort Aftale om Dannelsea af en proviaorisk Regjeriog (0^
vemo pramsofio di Trenio). Men da Dagen kom, hvorpaa
denne skulde proklameres i Trient, vare Østrigerne her alle-
NaUonallteUstriden I Tyrol. 306
rede blevne forstærkede; Zobels Ryttere adspredte med Let-
hed Sammenrottelsen i Trients Gader, og under Fængslinger
og Udvandringer håVde den i Beieiringstilstand erklærede
Stad maattet bøie sig for Magten. De saaledes i Tømme
'holdte Indbyggere knyttede endnu kun deres Haab til den De-
putation, som imidlertid med Præsten Meneghelli i Spidsen
allerede var ilet til Mailand for hos dets provisoriske Re-
gjering at fremskynde Hjælp udenfra, og efter at have sat
sig i Besiddelse af de østrigske Dampskibe paa Gardasøen
overskrede nu ogsaa de første italienske Friskarer den 6te
April i Chiesadalen Vestgrændsen af Sydtyrol.
Friskarerne, der for største Delen bestode af italienske
tilbagevendte Flygtninge eller af italienske Studenter, navnlig
fra Universitetet i Pavia, forstærkedes senere ved den øvre
Gardasø af andre uafhængige Skarer, og samtlige de italienske
Friskarer i Tyrol bleve stillede under Overbefaling af Ge-
neral Ållemandi, en Italiener, der i det foregaaende Aar
havde gjort Tjeneste i Schweiz^). En Afdeling af Friskarerne
naaede, i Val delle Sarche, Arem til Slottet Doblino, kun tre
Miil fra Trient, hvor det den 19de April kom til den første
Fægtning med Østrigerne. Fægtningen var uafgjørende, i det
') Blandt flere ansete Italienere, der fulgte ham, var ogsaa den senere
berømte Girolamo eller, som han almindelig er bleven kaldet, Nino
Bliio. Født i Cbiavarl 1 det Gcnuesiske var han faa Aar I For-
velen som Ofnceer i den sardinske Marine udtraadt af Tjenesten for
at føre et Handelsskib; efter at have deeltaget i Friskarernes Tog tU
Sydtyrol og senere med Udmærkelse I Venedigs og Roms Forsvar gik
han atter til Søes, Indtil han under den nye Krig med Østrig 1 Aaret
1859. igjeo overtog Befalingen over en BataiUon Alpejægere, denne Gang
onder Garibaldl, og Aaret efter vod dennes Tog Ul Sicilien førte et
af Skibene. For sin Fortjeneste af Italiens Sag senere udnævnt
til General og Senator døde Bixlo i Aaret 1873 paa Java, hvorhen han
loni Direktør for et italiensk Skibsfartsselskab, der driver Handel i de
indiske Farvande, havde begtvet sig for at lede de hollandske Troppers
Korsyoing med Levnedsmidler under Krigen paa Sumatra.
20
306 NaUooaliteUstriden I Tyrol.
Mindste tilskreve begge Partierne sig Æren, men en Deel
Fanger faldt dog her i Østrigernes Hænder, og disse bleve
derpaa skudte i Slotsgraven ved TrienC; »tretten ved Castel
Doblino fangne Desertører«, hedder det i Zobels Beretning,
»lod jeg strax skyde, og syv af Fangerne, der vare yelhavende
Borgere og Eiendomsbesiddere i Mailand og Bergamo, lod
jeg ligeledes skyde for at statuere et Exempei«; en af de
sidstnævnte var en Neveu af Manzoni og en Slægtning af
d*Azeglio. At Trient blev bevaret for Østrig, beroede dog
maaskee mindre paa denne uafgj ørende Fægtning end paa deo
Bevægelse i det tydske Tyrol, som fremkaldtes ved £rkeber-
tug Johanns Opraab af 13de April 1848, hvori ban, der lige
siden Kampen imod Napoleon havde et populært Navn i Lan-
det, og som nu fra Wien ufortøvet var bleven sendt til Inns-
bruck, ved Erindringen om Fortiden opmuntrede Folket til
selv at gribe til Vaaben, for at Tyrol hverken skulde skilles
fira det tydské Fædreland eller selv rives i Stykker. »Til det
truede Sydtyrol« blev nu virkelig Løsnet omkring Innflodeo;
man vilde her ikke taale, »at oprørske Sydlændere troløst
unddrage sig vor Keiser Ferdinands velsignede Faderarme«. Den
provisoriske Gentralregjering i Lombardiet søgte forgjæves at
forekomme Virkningen af Erkehertugens Opraab ved et i det
tydske Sprog affattet aabent Brev, der er dateret Mailand deo
I7de April 1848 og stilet til de »tappre Tydsktyrolere«, hvori
disse advares mod at lade sig forlede til at bekrige Italien.
Efter at have omtalt, hvorledes ubevæbnede Borgere i Lom-
bardiet vare blevne nedskudte paa Gaderne og Standretterne
indsatte, søgte man at paavjrke Alpefolket ved en Henvendelse
til dets katholske Stemninger: « Oprørte vUde ogsaa I blive
ved de Gudsbespottelser og Grusomheder, som den østrigske
Hær har udøvet i vort Land, ja I vilde oprøres mod en Regje*
NaUooaliteUdtriden I Tyrol. S07
ring, som brændemærkes ved saadanne Skjændgelsgjeminger.
Kifkeme ere blevne vanhelligede og forvandlede til Kaserner,
Præsterne myrdede foran Altret, 01dinger» Kvinder og Børn over-
givne til det vilde Raseri«. »Aldrig«, hedder det tilslutning,
•ville vi overskride Grændsen af Sydtyrol! Vi ville vor FW-
hed, men tillige alle Landes Frihed, og fremfor AU Friheden
i Tyrol. Trient er italiensk og skal blive italiensk. Bozen
er tydsk og vil altid forblive tydsk. Tbi vort Valgsprog er:
Folkenes Selvstændighed og Broderskab^). Skjønt man imid-
lertid saatedes i Mailand i dette mærkelige Sendebrev nu
saa udtrykkelig som mulig endog havde opgivet Brenner-
grændsen, kunde det dog i Sydtyrol allermindst finde nogen
Indgang, efter at Erkehertugen i den mislige Stilling, hvori
Habsburgemes Throne dengang var kommen, ikke heller havde
undladt underhaanden at henvende sig til den Stand, uden
hvilken intet Stort kunde udrettes hos Tyrolerne, det vil sige til
den tydske Deel af det tyrolske Kleresi. Samtidigen med en mere
privat Henvendelse havde Erkehertug Johann tillige den 18de
April udstedt et Sendebrev fra Innsbruck ^til den høiærværdige
Geistlighed i Tyrol og Vorarlberg«, hvori han lægger den
paa Hjerte, at det »denne Gang mere end nogensinde er nødven-
digt, at Folket- bliver belært og opmuntret af det høiærvær-
dige Kleresi, eftersom Tidender og Emissærer søge at ud-
brede den Mening, at den hellige Fader, Paven, er stemt for
Krigen mod Østrig, og at derfor en Kamp mod Italienerne
er en Kamp mod den hellige Fader« ; »den høiærværdige Geist-
lighed skal altsaa oplyse Folket om Snedigheden af de ud-
) Trient ist walsch und soli wålsch 8eln. Bozen Ist deuUch und i^lrd
immer deuUch blelben. Denn unserWahlspruch ist: Selbøtståndlgkeit
ond Bruderschafl der V61ker. Proklamationen af 17de April 1848,
hos Piehier, Aus dem vfilsch-tirollschen Kriege. yfien, 1849. S.
22—28.
20*
308 NationallteUBtrideD 1 Tyrol.
bredte Rygter og saa meget mere opfordre det til Landets
Forsvar, som de italienske Planers Opfyldelse tidligere eller
sildigere uundgaaelig vilde drage den hellige Faders Fald med
sig«. Et Sendebrev som dette — der kort Tid efter fulgtes
af et tilsvarende Opraab til de »tyrolske Brødre« af det saa-
kaldteFunfzigerausschuss i Frankfurt^) — kunde ved InnQoden
ikke forfeile sin Virkning. Selv den gamle Pater Joachim
Hasspinger, Kapuzineren, der havde været Hofers Vaabenfælle
og »Feldkaplan«, kunde man nu, om endog kun som 6d
Skygge fra Fortiden, atter nogle Øieblikke see paa den krigeriske
Scene ; ti Aar senere, da han i Aaret 1858 endte sine Dage, blev
han paa Befaling af Keiser Frants Joseph tU Løn for denne
altid saa trofaste Udholdenhed bisat i Franciskanerkirken ved
Foden af Hofers Monumeat. Den kirkelig betingede Patrio-
tisme viste sig nu ogsaa ved denne Leilighed saa mægtig, at
man, da GeistUgheden i Tyrol senere feirede Takkefesten for
Kampens Ende, og Nonnerne i Bruneck hængte en kunstrig
syet Kappe om Madonna, troede at kunne uddele den saa-
kaldte »Schutzenmedaille* til henved 17,000 Tyrolere, hvor-
ved dog maa mærkes, at disse ingenlunde til sanmie Tid
deeltoge i Forposttjenesten, men nogle Skarer kom, naar an-
dre igjen droge tilbage til Hjemmet. Ikke mindst ivrige un-
der denne frivillige Vaabentjeneste viste sig de tyrolske Stu-
denter; i Museet i Innsbruck forevises en neapolitansk Tre-
pundiger og en venetiansk Friskarefane, som det første Kom-
pagni af det Innsbrucker Studenterkorps ved Passet Covelo
eller, som Tydskeme sige, Kofelpasset skal have taget fta
') Deri hedder det bl. A,: »Ihr schirmt mU dem alten UeldeomoUi omen
Sudgrenie«. ■Keine SpaoDe der helllgeQ deuUchen Erde darf aufgeg«-
beu werdem. Opraabet, dateret Frankfart am Main den ^M« April
1848, hos Pichler, Aus dem MåUch-Uroilachen Kriege. S. 16.
NationaliteUstrtden 1 Tyrol 30g
ItalienerDe. Medbeilere paa denne krigerske Æres Hane havde
det tydske innsbruckske Universitets Ungdom igjen ftindet i
en Deel af det wienske Universitets Studenter, idet nemlig de
i Wien studerende unge Tyrolere, hvoraf mange her havde
deeltaget i Revolutionen og viist sig grebne af den nye Tids-
aand, da Rygterne om Hjemmets Farer med store Overdri-
velser ogsaa havde naaet deres Øren, holdt en oCTentlig For-
samling, paa hvilken det blev besluttet at forlade Wien og at
vende hjem for at deel tage i Fødelandets Forsvar; blandt de
mange besynderlige Scener, som Wien oplevede i Foraaret
1848, var den ikke den mindst æventyrlige, da den wienske
Nationalgarde den 15de April dannede et uafbrudt Spalier for
den Skare af 131 tyrolske Studenter, der droge til Stephans-
kirken for at faae deres sort-rød-gyldne Fane Indviet og der-
fra, beundrede som de, der formeentlig gik et reent Blod-
bad eller den visse Død imøde, videre til den sydlige Jern-
bane og tU et Slags Triumphtog igjennem Eåmthen og
Steiermark^;.
Lige over for disse tydsk-tyrolske Stemninger stode imid-
lertid fremdeles i det saakaldte « italienske Tyrol« de mod-
satte Stemninger; naar man undtager Fleimsdalen, hvor en
Deel af Bønderne knyttede sig til de tydsk-tyrolske Skytte-
kompagnier, tog det sydlige Tyrol kun Parti for de italienske
Friskarer; ved Siden af disse stillede der sig indfødte For-
') Toget paa JernbaoeD og Opholdet paa de forskjellige Stationer findes
nærnaere skildret af Akademikeren •Hauptroann«, Dr. Adolph Pichier,
der dog paa eet Sted mærkelig nok tilstaaer: tZweifelten Ja sogar in
meioer Compagnie Einige daran, ob sie ernstllch fiber deutsch Ti-
rol hinauBgehen durften, und nor mit Muhe konnte Ich verhlndern,
daig dieses alberne Gefasel weiter ausgesponnen wfirde«. (Aus dem
wftlgch-tirolischeo Kriege. S. 5.)
310 NaUonalltetwtiiden I Tyrol.
eninger, hvori man under den langvarige Regntid i Somren
1848 kunde see Præster, Advokater og Læger i Forening med
den haardføre Bjergbo dele «n gueriUeros Liv. Ogsaa i
det italienske Tyrol traf man Præster, der med KruciQxet i
Haanden ledede deres Skarer fremad; for den varme JModta-
gelse, som hilsede Tydskerne ved Primolano, kunde de takke
den derværende Præst, der staaende under sin Regnskjærm
lod Kuglerne pibe omkring deres Øren; de eensomme Passer
ved Bjergene Tonale og Montocio bleve gjennem Maaneder
forsvarede af sydtyrolske Afdelinger under Lægerne Dr. Taddei
og Dr. Martinoli, af hvilke den Sidstnævnte, efter med Beld
at have praktiseret i Wien i en uafhængig Stilling, var vendt
tilbage til sit Fødeland. Først ved den piemontesiske Hærs
Tilbagetog til Mailand efter Slaget ved Custoza ophørte denne
lille Krig, hvis Skjærmydsler have fremkaldt Skildringer fra
begge de modsatte Sider ^), og Opstanden blev aldeles dæmpet.
Det er fra tydsk Side blevet paastaaet, at Striden i Syd-
tyrol kunde være bleven afgjørende for Udfaldet af den hele
Krig mellem Italien og Tydskland overhoved. Saa længe det
italienske Tyrol kunde gjøre fælleds Sag med Italien mod Øst-
rig, kunde den østrigske Hær ikke modtage Forstærkninger,
Munition eller anden Hjælp, og selv Tilbagetoget var afskaaret
den. Naar derimod det italienske Tyrol var i Østrigs Magt,
tabte Italien sin bedste Forskandsning, Lombardiet og Vene-
M Bohm, Ueber die Tiroler-LaiiBesvertheidigung des Jahres 1848 ini Alljie-
meinen, und uber den ÅDtbeU derlnnsbruckerUniversitåt anderselbeo.
Innsbruck. 1849. Eberle, Eine Tiroler Schutzenkompagnie Im walscbeo
Grenikriege des Jahres 1848. Innsbruck. Ih49 Piebier, Aus dem
wålscbtirolischen Krige. Wien. 1849. Christine Trivulse de Belgiojoso.
L'Insurrection du Tyrol Italien, i Revue des deux Mondes, 15 iaovier
1849. p. 201—230 Fyrstinde Belgiojoso havde selv hidført nogle
hundrede Neapolitanere til Kampen.
NaUooalltflUttrlden I Tyrol. 311
tien bleve, saa længe UofhængighedskrigeD varede, bestandigen
aabne for Fjenden, de skjønne og rige Byer, der Syd for
Tyrol smykke Landet ved Alpernes Fod, vare Dag og Nat
udsatte for Overfald. Radetzky skal have gnedet sig i Hæn-
derne af Glæde over den Blindhed, der, førend Nugent endnu
havde faaet den østrigske Reserveannee dannet, afholdt Carl
Albert og hans militære Raadgivere fra ufortøvet at sende
en tilstrækkelig regulær Styrke til Trient for her at over-
skjære en Livsaare, uden hvilken det vilde have været forbi
med Østrigernes Hær i Italien. Italienerne have snart tillagt
General Allemandis Personlighed — han blev først længere
hen paa Sommeren afløst af den piemontesiske General Giacomo
Durando, sotn havde lært Guerillakrigen i Spanien, — Skyl-
den for, at Trient ei blev naaet i rette Tid, snart have de
endog søgt Skylden endnu høiere oppe. Skjønt Mazzini —
i sine Ricordi ai giovani — selv siger, at Hovedgrunden til
Ulykkerne i Aaret 1848 laa »i den Omstændighed, at man
havde glemt, at Nationerne ikke gjenfødes igjennem Løgnen«,
ere Mazzinisteme ikke mindst af deres eget Overhoved blevne
øvede i de systematiske Sigtelser, hvorved de kun altfor ofte
bleve til en Forbandelse for Italien, og* de have saaledes og-
saa villet insinuere, at fordi den provisoriske Regjering i
Mailand allerede var konstitutionel-monarkisk sindet, forinden
Lombardiets Sammensmeltning med Piemont blev vedtagen,
bleve de fremskudte Krigsskarer, hvoriblandt der fandtes
mange republikanske Elementer, fra Begyndelsen af forsætlig
ladte i Stikken i Sydtyrol, hvor man over den italienske rød-
hvid-grønne Fane, hvormed Friskareme havde smykket de syd-
tyrolske Landsbykirker, oftere havde kunnet see den phrygiske
Hue. Den simpleste Forklaring af Kampens uheldige Le-
312 NaUonallteUstrlden i Tyrol.
delse er dog snarere Carl Alberts Mangel paa et egentligt Felt-
herretalent, en Mangel, der ikke blev Qernet ved Kongens iv-
rige Studium af Napoleons Felttog i Aarene 1796 og 1797.
V.
•
Krigslarmen ophørte i Alpeegnene ; i Vaabenstyrke havde
Sydtyrol maattet bøie sig for Nordtyrol. Men den Higen,
som havde fremkaldt Striden, ophørte ikke, Maalet, som man
havde villet tilkæmpe sig, var ikke blevet opgivet, man søgte
kun at naae det ad andre Veie. Tingene havde taget eo
saadan Gang, at der for Tiden ikke længer var Udsigt til
nogen Forening med det revolutionære Italien; men et For-
langende om en Tilslutning til det igjen underkastede Italien,
om en Tilslutning til et andet østrigsk Land maatte jo ansees
for et loyalt Ønske, der kun af lidesindede eller Uvidende
kunde erklæres for en Oprørshandling. Thi Eet lod sig jo
ikke nægte, nemlig at Sydtyrol først ved Pariserf^reden de-
finitivt var tilfalden det østrigske Buus, og at det dengang
havde udgjort en Deel af det italienske Kongerige, saa al
man med Føie turde* see en reen Vilkaarlighedsgjerning i
dets Forening med det tydske Tyrol. De »loyale* Sydtyrolere,
der med de mere krigeriske vare enige i ikke længer at ville
taale »den tydsk-tyrolske Satrapregjering« , bleve, eftersom
Krigslarmen forstummede, stærkere, og derved blev da en
Forening med det lombardisk- venetianske Kongerige snart det
almindelige Løsen for Sydtyrol; naar Keiseren, der jo lige saa
fuldt var Hersker i Lombardiet og Venetien som i T^rol, knn
vilde tilstaae dette Ønske, da vilde i det Mindste Trientinenie
og Roveredaneme derved retligen blive, hvad de allerede ftk-
tisk vare, nemlig Italienere.
NatlonaliteUstrtdeD t Tyrol. 313
Om at bane Vei for Sydtyrols Ønske i Innsbruck nærede
man dog ingen Tanke. 1 Innsbruck var, saasnart Keiseren
efter Revolutionen i Wien havde givet Løfte om en østrigsk
EonMitution, den gamle Stænderforsamling bleven opløst og
en konstituerende Landdag sammentraadt paa et noget for-
andret Grundlag for at forberede en ny Forfatning. 1 Over-
eensstenunelse^med et Forslag, indgivet af Gouvernøren i Ty-
rol, Grev Clemens Brandis og et Udvalg af de gamle Stæn-
der, forinden disse strax derpaa gik fra hinanden, var det
nemlig af det nye østrigske Ministerium blevet billiget, at
Landdagen ^Iskulde bestaae af 72 Stemmer i Stedet for af
Stænderforsamlingens 52, idet baade Herre- og Ridderstanden
og Geistligheden ogsaa i Landdagen skulde vedblive at re-
præsenteres hver af 13 Stemmer, hvorimod saavel Stædernes
som Bøndernes Repræsentanter her forøgedes til 23. Itali-
enerne, der tidligere havde klaget over den uretfærdige For-
deling af Valgene, som gave Nordtyrol 40 og Sydtyrol 12
Stemmer, klagede nu over, at ogsaa efter den nye Valgbasis,
som var bleven vedtagen uden deres Minde, vilde Tydskerne
faae 52 Stemmer, og den italienske Befolkning ikkun 20.
1 Sydtyrol, hvor man overhoved kun vilde høre Tale om en
Repræsentation efter Folkemængden, havde man da ogsaa
strax vægret sig ved at deeltage i Valgene til Landdagen, og
skjønt Landdagen af denne Grund igjen udsattes, kunde denne
Modstand ikke beseires. Medens Grev Brandis i Landdagen,
da Vaabenlarmen allerede nærmede sig sin Ende, erklærede,
at »alle de Betænkeligheder, som af Italienerne vare reiste
mod Stemmefordelingen i de fire Stænder af den tyrolske
Kongres, kun vare reiste pro forman og kun vare at ud-
tyde som »et mildt Echo af det paa en anden Side af Al-
perne lydende morte at Tedesehi*^ blev det den 3die Juli paa
314 NattoDalitetsslrtdeo I Tjrol.
et stort Møde i Trient, hvorhen alle de italienske Valgdi-
strikter havde sendt Repræsentanter, Fleertallets Beslutning,
at man fremdeles vilde afholde sig fra at deeltage i Landdagen
i Innsbruck. T^i — som det dengang hed i et nyveskrill
af ■ nogle Trientinere«, der besvarede »en Adresse fra Tydsk*
tyrolere til deres italienske Brødre«, som ogsaa havde ind-
budt til at give Møde i Landdagen — »Slaver af Østrig, Sla-
ver af Tyrol > havde man vel forhen været, men den Tid vilde
dog ikke længe være fjern, hvor Folkenes Nationalitet spot-
ter Fyrstemagten, og enhver løsreven Deel vil vende tilbage
tU sit Hele. »Italienerne ville ikke tage Plads ved Siden af
Vennerne af hine Helte, som, efter at kave erklæret Trient i
Beleiringstilstand, havde tvunget de bedste Borgere til Flugt
eller taget dem til Fange, forvandlet fredelige Huse til Ka-
serner, plettet den italienske Jord ped italiensk Blod, og
dette ikke i aaben Krig, men ved afskyelig Henrettelse«. Ben
konstituerende Landdag i Innsbruck lyoumeredes og samle-
des igjen uden her at see Italienerne nærværende ; den moatte
tilsidst opløses uden nogensinde i sin Midte at have seet
Repræsentanter for den sydlige Deel af Landet.
Derimod hengave de italienske Tyrolere sig en Tidlang
til den Tro, at deres Ønsker i Frankfurt og i Wien vilde
kunne vinde bedre Indgang end i Innsbruck. Da nemlig det
gamle, temmelig stærkt middelalderlige Parti her ogsaa havde
Fleertallet for sig i den konstituerende Landdag, da man i
denne endnu kunde høre Debatter om »til Forbedring af
Folkeskolevæsenet« at afskaffe Tvangen til at lære at læse og
skrive — derimod ikke om at afskaffe Tvangen til Religions-
underviisning — eller høre Stemmer, der ved Kommunernes
Selvstændighed forstode en Ret, hvorefter Fremmede iU^
skulde have Tilladelse Ul at nedsætte sig eller gifle sig i
NatlODaliteUstrlden 1 Tjrol 315
Laodet uden efter Menighedernes og navnlig efter disses
Sjælehyrders Tilladelse, da det tillige var fra Lederne af denne
strengt katholske Majoritet, at denbekjendte • Kæmpepetition«
udgik, som for Tyrols Vedkommende udtalte sig imod den
almindelige Religionsfriheds Overførelse paa dette Land, og
som med ikke mindre end 125,000 Underskrifter i fireFolio-
bind blev indgiven til den østrigske konstituerende Rigsdag,
— saa havde der saavel i Wien som i Frankftirt, hvor den
radikale Aand fra Aaret 1848 endnu var den fremherskende,
uddannet sig nogen Uvillie lige over for disse ved Innfloden
herskende, saa grundforskjellige Stemninger; fra Alperne og
til Østersøen maatte man sige sig selv, at i Aaret 1848 vilde
neppe nogen anden, tydsk Valgkreds end en tyrolsk som Me-
ran have kunnet falde paa at sende en Personlighed som
Hofraaden, Baron v. Call, den tidligere østrigske Politidirek-
tør i Italien, som Folkerepræsentant til Wien. Tidsaanden i
Sydtyrol var derimod, naar afsees fra den nationale Modsæt-
ning, kun den sanmie Frihedsaand, der dengang ellers ikke
fandtes udbredt mindre over Tydskland end over Italien, og
de tyrolske Italienere smigrede sig da nogle Øieblikke med
det Haab, at det tydske Parlament i Frankfurt og den øst-
rigske Rigsdag i Wien bedre end Landdagen i Innsbruck
vilde vide at skifte Ret mellem Friheden og Nationaliteten.
Det Program, som nu en Tidlang blev opstillet for Italiener-
nes Politik, kan med faa Ord gjengives saaledes, at man i
Frankfurt vilde opnaae det italienske Tyrols Adskillelse fra det
tydske Forbund og i Wien dets Forening med Italien.
Ved Fordelingen af det Antal Medlemmer, der fra de
forskjellige Dele af Tydskland skulde sendes til Parlamentet i
Frankfurt, vare sytten Repræsentanter tilfaldne Tyrol. Oa
man i det sydlige Tyrol havde besluttet, med ForbigaaeUe af
316 Nationalltetsstrlden I Tyrol.
Innsbruck, at lade møde i Frankfurt, bleve sex af disse Ita-
lienere. Valgene, der foretoges i Mai, gave nemlig til Re-
sultat, at der fra Yalgdistriktet Trient som Repræsentant sendtes
Grev Giuseppe Festi, fra Levico Dr. Gedeon Yettorazzi, fra Gies
den keiseriig-kongelige Generalkonsul i Hamburg Sisinio af
Pretis, fra Mezzolombardo dennes Broder*, Appellationsraaden
Giovanni af Pretis, fra Roveredo Friherre Giovanni af Prato
og fra Riva endelig Francesco Antonio Marsilli, Magistrats-
sekretær i Roveredo. Ogsaa den keiserlig-kongelige Landraad
Johann von Martini og den keiserlig-kongelige Landsdommer i
Cavalase Johann von Isser havde henvendt sig med Adresser
til Vælgerne, men som fødte Tydskere og som Kandidater, der
betonede Bevarelsen af Forbindelsen med Tydskland som en
Hovedsag, havde de maattet ligge under ved Valgene. De
valgte Italienere medbragte derimod og indgave strai i Frank-
furt til den tydske Nationalforsamling et Andragende om,
»deres Forbindelse med Keiserdømmet Østrig ubeskaaret, at
løslade Kredsene Trient og Roveredo fra det tydske Statsfor-
bund«, et Andragende, som de havde ledsaget med forskjel-
lige oplysende Bilag og deriblandt med et Kaart over Tyrol,
hvorefter Adskillelsen, da der med Hensyn til denne natur-
ligviis ikke længer kunde være Tale om Brenneralpeme, nu
tænktes gjennemført ved Dalsnevringen ved Salurn, som endnu
var Tydskhedens sydligste Punkt paa den sammenhængende
Sproggrændse, og efter denne Indskrænkning vilde kunne betegnes
ved en af de mindre, her af Etschfloden gjennemskaame
Bjerglinier mellem Brenner og Gardasøen, saaledes at Salur-
nerpasset blev den eneste naturlige Forbindelse mellem det
tydske og italienske Tyrol, og Sproggrændsen og Naturgrænd-
sen kom til at falde sanunen.
Den Modtagelse, som blev dette Andragende til Deel,
skulde snart bringe de italienske Tyrolere bort fra deres
NatiODalitetsstriden I Tyrol. 317
Drømme om allerede i Frankftirt at faae en Forsmag paa »ea
Forsoning af verdenshistoriske Ideer i Fremtidens hellige
Aand«. Alene Indgivelsen af deres Andragende fremkaldte
strax den største Forbittrelse ikke blot i den tydske Presse,
men ogsaa i Nationalforsamlingen, og i denne ikke blot hos
de tydsk-tyrotske Medlemmer og hos den saakaldte høire Side
af Forsamlingen, men ogsaa blandt mange Medlemmer af den
saakaldte venstre Side, hvor de italienske Tyrolere havde taget
Plads ^). De tydsk - tyrolske Medlemmer skreve til Hjemmet
for herfra at opdrive et Vidnesbyrd mod Italienerne, og det
lykkedes virkelig ogsaa den bekjendte ultramontane Præst
Beda Weber, der dengang sad i Nationalforsamlingen som
Medlem for Meran, at kunne indlevere Protester fra nogle
italienske Sydtyrolere, som man havde vidst at gjøre bange
for de materielle Følger af en Adskillelse fra Tydskland, Pro-
tester, der imidlertid, som Friherre Prato senere oplyste, ikke
havde noget Oatum og ogsaa talte flere Kors i Stedet for
Underskrifter, og som i alt Fald for dem, der overhoved
maatte være tilbøielige til at lægge Vægt paa deslige Yttrin-
ger, mere end opveiedes ved de Petitioner med talrige Under-
skrifter, hvori man ellers fra Sydtyrol erklærede sig aldeles
enig med det indgivne Andragende. Paa samme Tid ind-
bragte forskjellige ikke-tyrolske Medlemmer af Nationalforsam-
lingen med en Hr. Kohlparzer fra Neuhaus i Spidsen et An-
dragende om »som uværdige at udelukke de sydtyrolske Med-
lemmer Ara den tydske Nationalforsamling«. »Det Uhørte er
skeet«, yttrede nemlig denne Hr. Kohlparzer, idet han be-
grundede det indgivne Andragende; »aldrig har nogen Folke-
repræsentant forben vovet at bede om, at blot en Tomme
') Beda Weber/ Gharacterbllder. Krankfurl am Main. 18&8. S. 385. Alois
Flir, Briefe au8 loDsbrack, Kraukfarl und Wieo. iDosbrock. 1865. S. 161.
318 NaUonalltetsttriden I Tyrol.
Jord skulde adskilles fra hans Fødeland; og, sandelig, jeg er
vis paa, at dersom en russisk Pope i Rusland vilde forlange,
at de tydske Provindser skulde adskilles fra det russiske Rige,
lod Czaren ham give Knut, eller dersom en Strassburger i
Nationalforsamlingen i Frankrig forsøgte paa at sætte igjen-
nem, at Strassburg udleveredes til Tydskerne, mine Herrer,
delte Menneske kom i Galehuset. Jeg mener derfor ikke at
fordre for Meget, naar jég beder Dem at udelukke saadanne
Repræsentanter, der allerede have udtalt Dødsdommen over
sig . selv. Thi vi have valgt Prinds Johann til tydsk Rigs-
forstander, fordi han er en Tydsker, vi have givet vor Præ-
sident vor Stemme, fordi han er Tydsker, den Arndtske Sang
elektriserer hele Tydskland, fordi Arndt er en Tydsker, og
Tydskland har sendt sine Udvalgte hid, for at de skulle re-
præsentere Tydskland, den tydske Nationalforsamling maa
være en tydsk og ikke en velsk«*). Taleren endte sit For-
slag med »til offentlig Foragt« paa Tribunen at sønderrive,
hvad han havde betegnet som »et Skamskrift af nogle Syd-
tyrolere mod Nordtyrolerne fl, og hele denne besynderlige
Logik bidrog maaskee Sit til, at Nationalforsamlingen ikke
gik ind paa Forslaget, hvorefter hine Sydtyrolere »skulde op-
fordres til som Repræsentanter for Tydskland at forlade Paols-
kirken«. Men at Nationalforsamlingen dog i Virkeligheden
ikke stod saa meget langt fra dette heftige Medlems Argu-
mentationsmaade — „beati possiderdes , vi besidde Tyrol og
altsaa beholde vi det, det er min Folkeret« — dette kom
samtidig med overflødig Klarhed for Dagen.
') Stenographiscbe Bericht uber die Verhandlungen der deuUcbeo cod-
stltulrenden Natlonalversammlang zu Frankfurt am Main. HerauBgegebeo
auf Beschiuss der NaUonalversammlung durch die RedacUoiis-Com-
mission und in deren Auftrag von Professor Franz' Wigard. Leiptif-
1848-49. 4«. II. 1556.
NattonaliteUstrlden 1 Tyrol. 319
Det var i det tredsindstyvende Møde i Paulskirken , den
12te August 1848, at den. tydske Nationalforsamling skulde
afstemme over det af dens italienske Medlemmer indgivne
Andragende. Det havde været overdraget det saakaldte »folke-
retlige Udvalg« at give en Betænkning over Andragendet, og
Udvalget, som Forsamlingens tydsk-tyrolske Medlemmer ikke
havde forsømt at gaae til Haande, havde indstillet det til at for-
kastes; »thi hvor megen Vægt der i vore Dage end bliver
lagt paa Fastsættelsen af politiske Grændser efter Folk og
Sprog, tør Tydskerne dog ikke med overilet Høimodighed
lade deres Grændser indsnevres paa alle Sider, medens intet
andet Folk er villigt til lignende Afstaaelser. Elsass og Lo-
thringen, Kurland og Lifland blive traktatmæssig i fremmede
Hænder, og begge Tydsklands Hovedbolværker, Holland og
Schweiz, have endnu ikke erklæret frivillig at ville tiltræde
det store tydske Forbund. Hertil kommer, at der gives Selv-
opholdelsens Pligter, som intet Folk uden Daarskab og Skjænd-
sei kan tilsidesætte. De sydlige Strækninger af Tyroleralpeme
maae alierede af strategiske Grunde blive i Tydskemes Hæn-
der; disse tør ikke skynde sig med for mulige Fremtidsfjen-
der at aabne Døre og Porte og saa bag efter, for sildigt,
angre det«. Baade dette strategiske Synspunkt og det
Standpunkt, hvorefter Udvalget kuu tilkjendte Nationaiitets-
principet en relativ Gyldighed, bleve derpaa især af de tydsk-
tyrolske Medlemmer stærkere fastholdte og nærmere udviklede.
Om Brenneralpemes Naturgrændse var der for dem selvfølge-
Ugen ikke noget Spørgsmaal, men ogsaa Syd for den Bjerg-
linie ved Salurn, som Italienerne havde foreslaaet, fandtes der
mindre Linier af Alperne indtil Gardasøen, og den strategiske
StilUng vilde, som man paastod, dog ogsaa blive mindre stærk,
naar blot ditfse opgaves; selv om man derved ikke mistede
320 NatioDalitetostridea i Tyrol.
nogen Deel af hiin Fæstning, mistede man dog nogle Uden-
værker for den. »Mine Herrer«,, saaledes talte den tyrolske,
streng katholske Professor Flir , JMedlemmet fra Landeck, i et
rhetorisk Foredrag, »saa længe Tonale naaer til ^Him-
len, saa længe Bjergene see ned paa Sarkerdalen, saa længe
iMontebaldo staaer som Vogter ved Gardasøen, saa længe
Fjelde endnu omslutte Dalene Folgaria, Val Arsa, Val Sugana,
saa længe ville vi have Grændserne, hvor Alperne have deres
Grændse, Alperne ere vore Mure, Tyrol er en Bjergfsstning^
og Befolkningen er deqs Garnison« ^). Den samme Taler
søgte ligeledes at gjøre gjældende, at Befolkningens Villie i
det italienske Tyrol endnu ikke var saaledes konstateret, at
man allerede kunde sige, at Nationalitetsprincipet her traadte
En bydende imøde, men selv om saa var, saa havde Tydsk-
land »aldrig udtalt og aldrig udøvet nogen ubetinget Ad-
erkjendelse af dette Nationalitetsprincip. Dersom dette Prin-
cip skulde gjælde ubetinget, saa maatte vi ogsaa give Slip
paa Slaverne, vi maatte udsondre Polakkerne, tilbagestøde de
Danske i Slesvig'), vi maatte positivt tilbagefordre Elsass og
Lothringen, Kurland og Lifland«. Til denne Tilbageviisniog
. af Nationalitetshensynet henholdt sig senere Flirs Kollega,
Dr. Johann Schuler, Medlemmet for Innsbruck, der tilføiede:
»Vi skulle overhoved ikke allevegne stille Nationalitetsprincipet
øverst, thi det var, som Historien viser, altid Tydskemes ver-
') Berichl uber die Verhandiungen der deutscheii MationalTerftainmlung.
Il, 1549. Fra denne relhoriske Poliliker, der dengang var Professor
i Æsthetlk i Innsbruck, baves blandt andre Skrifter >Briefe uber
Sbakspeares Hamlet« (Innsbruck« 1865.) og •Regnar Lodbrog oder der
Untergang des nordischen HeldenthuniB. fiioe Tragedie in f&nf Ao>'
tugen.« (Innsbruck. 1865.)-
') Die Dånen in Schleewig suruckstossen. Bericht uber die Verbind*
tungen der deutschen NaUoDaivergammlung, H, 1549.
NaUoDalitetsstridoD i Tyrol. 321
denshistoriske Opgave at drage de fremmede Nationaliteter til
si^) ^t gjennemtrænge dem, at modne dem for Nutiden. Mine
Herrer, vi have allerede gjort mangt et dristigt Greb, lader
os igjen gjøre et saadant, hvor det dog ikke kommer an paa
at gribe videre om sig, men paa at beholde, hvad der til-
kommer os«^). Eiendommelig for de tydsk-tyrolske Medlem-
mer vare Indvendingerne mod det indgivne Andragende, for
saa vidt som dette ikke blot gjorde gjældende, at det først var
i Aaret 1803, at man havde gjennemført Trients Inkorporation
i Tyrol, men ogsaa fremhævede, at Foreningen med Tydsk-
iand definitivt kun skrev sig fra Kongeriget Italiens Under-
gang og fra det tydske Forbunds Oprettelse i Aaret 1815.
Dette blev af det tydske Tyrols Repræsentanter betegnet som
en frygtelig Anakronisme, da man jo ikke turde glemme, at
ogsaa Trient og Roveredo i Aarhundreder havde været med-
regnede som Dele af den tydske Nations hellige romerske
Rige. Tonen, hvori Tydsktyrolerne i Frankfurt offentligen
bekæmpede deres »Landsmænd« , mindede ogsaa tydelig nok
om , at det kun var faa Uger siden , at Ruglerne i Alperne
havde overbragt Hilsener fra de modsatte Nationaliteter. Da
Professor Flir saaledes omtalte Bjerglinierne Syden for Salurn,
gjorde han den Bemærkning, at »i den hellige Skrift læses
vel, at- Troen flytter Bjerge, men at ogsaa velsk-tyrolsk So-
phistik og Veltalenhed kunne Hytte Bjerge, troer jeg ikke« ; ja
selv den Tillid, der havde bragt Italienerne til at begive sig
til Frankfurt, blev en Gjenstand for hans Braad: »Jeg troer,
at et levende Beviis er bedre end tomme Ord, de velsk-
tyroiske Repræsentanter befinde sig i dette Huus — hvorfor?
fordi de faktisk anerkjende, at deres Omraade retligen hører
*) Berieht Qber die VerhaDdlungen der deuUchen NaUonalversammluDg.
lU 1562.
21
322 Nationalitetostrideo I Tyrol.
til Tydskland. Dersom de velsk-tyrolske Repræsentanter vir-
kelig ere af den Anskuelse, at Tydskland ikke har nogen Ret
til dem, havde de ligesom C'echerne konsekvent skullet af-
holde sig fra Valget; ved Foretagelsen og Antagelsen af Valget
have de selv i den nyeste Tid anerkjendt denne Ret«^).
For Italienerne, der sad i Paulskirken, førte Prato Ordet.
Han vilde ikke fordybe sig i Middelalderens historiske Laby-
rinth, især da et om end kort, dog tilstrækkeligt Omrids af
det italienske Tyrols Historie var blevet vedlagt hans og hans
Landsmænds Andragende, men naar man nu støttede sig paa,
at Trient og Roveredo fordum havde været Dele af det ældre
tydske Rige, »saa var dette dog endnu ikke nogen Grund til
at inkorporere Landet i det i sin nye Dannelse indtrædende
Tydskland, med mindre man da vilde opstille den Grundsæt-
ning, at Alt skal høre til Tydskland, hvad der forhen hørte
til det tydske Rige. Men da vilde man sanunenflikke et heelt
besynderligt Tydskland, thi det er jo Enhver i denne høie
Forsamling bekjendt, at det hellige tydsk*romerske Rige op-
rindeligen under Carl den Store omfattede næsten hele Frank-
rig og den største Deel af Italien«. Hvad det strategiske
Synspunkt angik, da maatte han bemærke, at »de hyppige
Romertog over Alperne vare Grunden til Italiens og Tydsk-
lands Opløsning, ja jeg paastaaer, at den. nuværende Tingenes
Tilstand kun er at tilskrive den Omstændighed, at fra Tydsk-
lands Side var det Ønske altid levende saa meget som
mulig at forstørre sit Omraade i Italien og stedse mere at ud-
vide sin Grændse mod Syden. Saa længe altsaa Tydskland Til
indtage en truende Stilling lige over for Italien, maa det fast-
holde vort Land som et tydsk. Men naar dette ikke er Til-
^) Bericht uber die Verhaodlungen der deiiUcheD NalionaUeraaminliiiig.
II, 1548, 1549.
Nationalitetsstrlden i TttoI. 823
fældet, indseer jeg ikke, hvorfor man af strategiske Hensyn
vil beholde en Deel af Italien fængslet til Tydskland«. Nogen
Mulighed for et Angreb paa Tydskland fira Italiens Side kunde
han ikke tænke sig, men Antagelsen af hans Landsmænds
Andragende vilde netop blive det første Skridt til et Ven-
skabsbaand, som vilde komme til at omslynge Tydskland og
Italien. Med Hensyn til Nationaliteten turde det vel ansees
for overflødigt at godtgjøre, at Sydtyrol er et italiensk Land,
dog vilde han ikke blive Beviset skyldig. »Thi hvilken er da
vel den Maalestok, efter hvilken man skal bedømme, til hvil-
ken Nationalitet et Folk hører? Jeg troer dog vel dets Sprog,
dets Sæder, Dragt, dets Dannelsesmaade og dets Litteratur-
historie, og naar endelig ogsaa dets Boligers geographiske
Beliggenhed staaer i den inderligste Forbindelse med Landet,
hvor den Nationalitet har hjemme, til hvilken det efter de oven-
nævnte Kriterier hører, da maa enhver Tvivl forsvinde. Men
betragter nu de to Distrikter Trient og Roveredo: Befolknin-
gen er en aldeles italiensk ; betragter Jordbunden, betragter Pro-
dukterne — Olien, Silken og Vinen — ; Sæderne ere italienske,
Sproget er gjennemgaaende italiensk. Litteraturhistorien er en
italiensk. Jeg opfordrer Enhver i denne Forsamling til at nævne
mig en eneste tydsk Lærd , der er kommen fra Trient eller
Koveredo, men hele Europa kjender som italienske Lærde Lægen
Borseri, Anatomen Fontana, Philosophen Rosmini, den Ene
fra Trient, de to Andre fra Roveredo«. Naar det altsaa stod
fast, at Sydtyrol ikke kunde kaldes et tydsk Land, da maatte
det vistnok klinge underligt, naar der nu hørtes Tale om Na-.
tionaliteten , som skeet var. »Er der Tale om at udvide det
tydske Omraade, da maa Nationalitetens store Princip opret-
holdes, da vindicere vi for den tydske Nationalitet Slesvig og
en Deel af Storhertugdømmet Posen, skjønt de, i Overeens-
21*
324 Nationalitetøstiiden i Tyrol.
stemmelse med Wiener-Beslutningerne, aldrig hørte til det
tydske Forbund, og skjønt der hersker Tvivl om Overvægten
af den tydske eller den ikke -tydske Befolkning. Men naar
der er Tale om efter det samme Nationalitetsprincip at ud-
levere Noget, nei, da maae Wiener-Beslutningerne oprethol-
des. Nu altsaa, enten bliver det gjenfødte Tydskland sam-
mensat efter Nationalitetens Princip, og da kunne vi ikke
høre dertil, eller det bliver sammensat efter Wiener -Beslut-
ningerne af Aaret 1815, og da maae De forandre Deres Be-
slutning med Hensyn til Slesvig og en stor Deel af Posen.
Vil man derimod gaae tilværks med Tilsidesættelse af alle
Principer og kun med Bibeholdelse af Nyttighedsprincipet,
saa beholde De Alt, ja, strækker saa kun trøstig Deres Hæn-
der ud efter Italien, saa tage De ogsaa Istrien og en Deei
af det venetianske Omraade, som det her er blevet foreslaaet,
saa erklære De, hvorom der ligeledes ble? stillet et Forslag,
at ogsaa Venedig, hvor enhver Steen knytter sig til glor-
værdige Erindringer, at Venedig, forhen Havenes italienske
Herskerinde, ogsaa skal blive en tydsk By«^).
Italienerens Tale i den tydske Nationalforsamling var ikke
bleven hørt uden Mishag; strax da han havde begyndt sit
Foredrag med de Ord: »Jeg er født i Trento, men repræsen-
terer Roveredo«, havde flere Stemmer tilraabt ham: »I Tydsk-
land siger man Trient«; da han derpaa havde Ulføiet: »Jeg
kan ved min Optræden paa dette Sted ikke værge mig
mod Følelsen af en stor Ængstelighed, idet det Vanskelige i
min Stilling forøges derved, at jeg her skal udtrykke mig i
et for mig fremmed Sprog«, forlangte 'ikke destomindre eD
Stemme strax efter, at han ogsaa i Stedet for Roveredo skulde
^) Bericht uber die VerhaDdlangen der deutachen NatloDaWenimmlHOg«
II, 1552-54.
NationallteUstrideD i Tyrol. 325
sige »Rovereith« , hvad der dog fi*a Pratos Side kun besva-
redes med de Ord: »Undskyld, intetsteds siger man Rovereith,
Rovereith er en lille Landsby i Tydsktyrol«. Trods den lidet
gunstige Stemning, som strax anmeldte sig ved disse Afbry-
delser, gjorde imidlertid hans Tale dog et vist Indtryk paa
den venstre Side af Forsamlingen, saa at Ordføreren for Ud-
valget, der havde indstillet at forkaste Italienernes Andra-
gende, fandt det passende inden Afstemningen endnu at til-
føie nogle Ord imod det. Ordføreren var en bekjendt tydsk
Historiker, Forfatteren af »Geschichte der Hohenstaufen und
ihrer Zeit« , Medlemmet fra Berlin , Professor Friedrich von
Raumer. Han mindede altsaa Forsamlingen om, hvorledes i
det attende Aarhundrede Læren om Europas Ligevægt længe
havde været det høieste Princip, uden at dette Princip dog
havde kunnet bringe Sagerne til en sand og sikker Slutning.
Derpaa var det blevet Mode at tale om Grændser efter Bjerge
og Floder, men at ogsaa dette Princip var mangelfuldt, be-
høvede han ikke at bevise. Gjerne vilde han indrømme, at
Nationalitetens Princip var et høiere, og at vi ere skredne
fremad, idet vi fra de nævnte Principer gik over til dette,
men det var dog ligeledes umuligt overalt at gjennemføre
dette Princip. Og dette hang sammen med en anden Be-
mærkning, som han nu maatte tillade sig at gjøre. Det havde
længe været Tilfældet i Verdenshistorien, at de undertrykte,
de ulykkelige Folk bleve behandlede med Ringeagt og Foragt,
hvad der vistnok var en Mangel paa Klogskab, en Mangel
paa Gemyt. »Men nu«, yttrede Ordføreren, »nu synes det,
som om der bliver kæmpet imod ethvert Folk, der har gjort
sig gjældende som et herskende, for at stille alle ringere
over det. Hertil kan jeg som Historiker ikke slutte mig. Jeg
erindrer Dem om Persernes Rige, om Karthago, Numantia,
326 NationalltetstttldeD i Tyrol.
Polen, det er store, lærerige Sørgespil, og som saadanne maa
man med Veemod see paa dem. Men paa den anden Side
er det de seirende, de herskende Folk, der bringe Menneske-
heden fremad; Grækerne vare mere end Perserne, Romerne
mere end Kartbagerne, og saaledes ere Tydskeme mere end de
Stamnxevy der ere afhængige af dem^ M« Dette lærde Foredrag
blev ifølge den officielle Beretning om den tydske National-
forsamlings Forhandlinger lønnet med »stormende Bravo-
raab«, og Ordførerens Formaning om aldrig nogensinde »at
bortgive fædrelandsk Grund« fandt den villigste Indgang hos
Fleertallet, der forkastede Italienernes Andragende.
Forudseende Udfaldet af denne Afstemning havde Ita-
lienerne imidlertid allerede tidligere ladet deres principale
Forslag følge af et subsidiært. I dette Forslag var der altsaa
ikke længer Tale om nogen politisk Løsriveise fra det tydske
Forbund, men Forslaget gik kun ud paa, »at den høie Na-
tionalforsamling maatte beslutte som hensigtsmæssigt, at de
to italienske Kredse Trient og Roveredo, saavel med Hensyn
til Provindsiallanddagen som med Hensyn til den administra-
tive og justitielle Styrelse, erholde en fra Provindsen T)Tol5
tydske Kredse uafhængig og til deres egen Nationalitet pas-
sende Organisation«. Efter at Tydsktyrolerne havde vidst at
frembringe Indvendinger mod Hovedforslaget, paastode Ita-
lienerne afgjørende og æskende til Modsigelse, at selv om
Befolkningen i det italienske Tyrol skulde have en deelt He-
^] AUeln auf der aodero Selte sind es die neyenden, die Kenthendm
Volker, welcbe die MeDschheit vorwårU bringen. . Die Grieehen vareo
mehr wie die Perser, die R6mer mehr wie die Karthager. wd so
tind die Deuiechen mehr alt diejenige Stamme, welche von ihmn afr-
hangen, Bericht aber die VerhandluDgen der deotachen Natiooal-
veraammluDg. 11, 1558. Den berømte Blatoiiker ayoea her \iU «t
have tænkt paa Mongolerne og lignende Folketord.
NailooalltetsstrideD i Tyrol. 327
Ding med Hensyn til Løsrivelsen fra Tydskiand, vilde hele
Befolkningen dog som een Mand gaae ind paa det subsidiære
Forslag, nemlig paa Adskillelsen fra Nordtyrol. Taoken om
en saadan Deling af omstridte Lande laa i Aaret 1848 ogsaa
allevegne, som man dengang udtrykte sig, »i Luften«; den
blev allerede dengang af adskillige Danske anseet for ønskelig
med Bensyn til Slesvig; Tydskerne havde selv i nogen Tid
paataenkt en Deling med Hensyn til den Reorganisation, som
den preussiske Regjering vilde give Posen; en Deling blev
eftertragtet af Serberne i Ungarn med Hensyn til deres Hjem-
stavn i »Voivodskabet«, af Slavoneme i Steiermark og Kårn-
then, der vilde danne een Provinds med Krain som »Sia-
voDisk-Østrig«, og af Ruthenerne i Galicien. De Sidstnævnte
benviste som en naturlig Støtte for deres Ønske ikke blot til
Polakkernes fjendtlige Sindelag mod dem, men paaberaabte
sig ogsaa »de nationalhistoriske Rettigheder« , der i Øst-
galicien tilkom dem som Arvinger af det tidligere ruthenske
Fyrstendømme Halicz, og der er nogen Grund til at antage,
at Italienerne i Tyrol paa hiint Tidspunkt ogsaa særdeles saae
hen til de ruthenske Bestræbelser.
Naar man undtager den Bemærkning, at Sydtyrols Op-
stand i Aaret 1848 vanskeligere vilde være bleven kuet, der-
som Admuiistrationen allerede havde været deelt, kan det ikke
heller let miskjendes, at Tydsktyrolernes Grunde mod dette
subsidiære Forslag i det Hele taget vare mere rhetoriske og
blændende end ægte og slaaende. Centrums og den høire
Sides stormende Bifald fulgte imidlertid Medlemmet fra Lan-
deck, der ogsaa var Tydsktyrolernes Hovedtaler mod det sub-
sidiære Forslag, idet han med sin stærke Iver protesterede
mod enhver Adskillelse af Tyrol. »Thi hvorfor er en saadan
Adskillelse skadelig for Tydsklands Interesse? Tydsktyroi
328 NaUonaiitetøstrid'eD I Tyrol.
Bammensynker og sammenskruinper derved til et ubetydeligt
Land med 400,000 Beboere, og hvad er det for en Ynkelig-
hed 1 Hvilken Høiføielse kan vel besjæle en saadan Krog lige
over for Verden? Vil Forsamlingen stiltiende indrømme, at
Tyrol gaaer til Grunde? Ere Delene tilsammentagne allevegne
lige med det Hele? Naar De slaae en Vinduesrude itu, ere
saa begge Delene lige med det Hele? Naar De hugge et
Træ i Stykker, ere saa Stykkerne det Samme som det Hele?
Naar De spalte Tyrol, vil det da endnu være det Samme
som det Hele? Ingenlunde! Men hvad vil skee? Nordtyrol
bliver nedtrykt og vil skjære Tænder af Vrede imod Alle,
der have tilføiet det en saadan Krænkelse, de være, hvem
de ville; Velsktyrol bliver gjort endnu mere fremmed for
Tydskland, Tyrols Kraft bliver brudt, Tyrol hører op at
være Tyrol, og det er en Ulykke for Tyrol, og det er en
Skjændsel for Tydskland« ^). Til de af denne Taler eller af
andre tydsk - tyrolske Medlemmer med større Rolighed frem-
satte Modbemærkninger hørte denne, »at Velsktyrolerne vist-
nok havde mange Grunde til at beklage sig over Meget, meo
nu er Tiden kommen, da man hører Folkenes Stemmet, en
Bemærkning, der lød noget sær som Støtte imod, hvad man
ikke turde benægte at være det almindelige Folkeønske i Syd-
tyrol. For dettes tidligere Forurettelse vilde man imidlertid
mere tillægge Regjeringen Skylden end Tydsktyrolerne , der
ogsaa havde maattet sukke under det samme Aag, »og naar
to Oxer trække under det samme Aag, kan man virkelig ikke
sige, at den ene undertrykker den anden«. Italienernes Ho-
vedklage havde altid gaaet ud paa, at de i Stændernes Re-
præsentation numerisk vare stillede altfor ringe, »og dette er
*) Bericht uber die Verhandlungeo der deuUchen NaUooalversaaiiDJoiil.
II, 1&&0.
Nationalltetsfltrtden t Tyrol 329
vistnok sandt«, men nu var der skeet en Forandring med den
konstituerende Landdag i Innsbruck — hvori Italienerne dog,
netop paa Grund af- den samme Klage , ikke vilde indtræde.
I Særdeleshed havde dog Tydsktyrolerne fundet et Middel til
at lede den i Nationalforsamlingen herskende Stemning, idet
de ogsaa gjorde de gamle tydske Sprogenklaver i Sydtyrol
til Gjenstand for deres Omtale. De tilstode nemlig, at de
fleste af disse tydske Distrikter allerede dengang »lidt efter
lidt ved den Tvang, som man havde tilføiet dem, havde glemt
og opgivet deres tydske Sprog«, og at dette for en væsentlig
Deel maatte lægges Regjeringens Forsømmelighed til Last,
skjønt Hovedaarsagen var udgaaet fra Biskopperne af Trient,
der som Italienere i Åarhundreder vare vante til at modarbeide
det tydske Element. Men deels fremhævede de tillige, at der
dog dengang endnu gaves visse — nu forsvundne — Sprog-
pletter, hvor Beboerne talte tydsk, »om endog vistnok noget
uforstaaeligt«, og om disses Sprog, der rigtignok »mere var
en tydsk Stammen end et Sprog«, bebudede de, at det, naar
Fælledsadministrationen vedblev, vel endnu vilde kunne reddes
for Tydskheden, deels forsøgte de at gjøre gjældende, at
ogsaa i de Egne, hvor Beboerne unægtelig efter Sproget at
dømme vare blevne til Italienere, havde de dog bevaret et
tydsk Sindelag, saa at de under de sidste Maaneders Felttog
nmed Enthusiasme imødekom vore tydske nordtyroiske Skyt-
ter, og disse Mænd bleve henrykte og troede sig i Syemmet«.
I denne Anledning oplyste Prato, at netop fra disse Egne,
navnlig fra Folgaria, havde han inden sin Afreise fra Roveredo
modtaget en Deputation fra samtlige Vælgere, der havde paa-
lagt ham ei at undlade at stille Andragende om, at det ita-
lienske Tyrol maatte blive skilt fra det tydske Land, »og der-
for bad han gjentagende Nationalforsamlingen om, at den nu
330 Natlonalitetsstrlden I Tyrol.
vilde udtale sig for Hensigtsmæssigheden af en national Or-
ganisation af det italienske Tyrol, og det kun saa vist som
det staaer fast, at i Sydtyrol er den italienske Nationalitet
ikke blot den ft*emherskende , men, som jeg paastaaer, den
eneste herskende«.
Den tydske Nationalforsamling forkastede ogsaa, »af util-
strækkeligt Kjendskab til de stedlige, personlige, og reale
Forhold«, Italienernes subsidiære Andragende, henvisende dem
med deres Ønsker til den østrigske Regjering. Betænker
man, at den samme Forsamling dog kort Tid i Forveien i
Almindelighed havde besluttet, at »de ikke-tydsktalende Folke-
stammer i Tydskland garanteres deres folkelige Udvikling,
navnlig deres Sprogs Ligeberettigelse, saa vidt sammes Om-
raade rækker, i Kirkevæsen, Underviisning , Litteratur, indre
Administration og Retspleie« , og betænker man tillige, hvor
ringe Udsigt der dengang var for Italienerne til at trænge
igjennem hos den østrigske Regjering, kan det uden Vanske-
lighed forstaaes, at nogle Medlemmer dog havde meent, at
man her havde kunnet komme Italienerne mere imøde, hvor-
imod det vel kan vække nogen Forundring i en tydsk For-
samling af tydske Medlemmer at see denne Mening saa stærkt
udtalt, som Tilfældet blev. Under Forudsætning nemlig af,
at det forholdt sig rigtigt med, hvad man havde yttret tn
det strategiske Standpunkt, meente ogsaa nogle Medlemmer
af Nationalforsamlingens venstre Side, at Tydskland nu ikke
let turde tilføie sig et aabent Saar ved at emancipere det ita-
lienske Tyrol fra Forbundet, men derimod burde Italienernes
subsidiære Andragende tilstaaes dem, »selv om Velsktyrol siden
Noah s Tid havde hørt til Tydskland«. I denne Retning yt-
trede sig Medlemmet fra Berlin, Hegelianeren Dr. Nauwerck:
»Jeg har kun kunnet bemærke, h\adjeg fra denne TrLbune oftere
NatlonalltetsttHden i Tyrol. 331
har bemærket, at man sværmer for Nationaliteten, men des-
værre kun for sin egen. Det er desværre ikke andet end
den gamle Folkeegoisme, som man ogsaa her har prædiket
os, det er den gamle Selvsyge, som den sande Patriot af sin
Sjæls Grund maa hade og forfølge. Jeg maa virkelig for-
undre mig over, hvorledes en Taler foran mig har kunnet
tale om den velsk-tyrolske Sophistik. Dersom Velsktyrolerne
urkelig ere Sophister, da ere de det i det Mindste ikke stærkere
end den store tydske Nation, som den sidder i Paulskirken,
da øve de en saadan Sophistik, som vi have øvet den og
endnu vedvarende øve. Seer til Posen, seer til Slesvig, saa
er snart det ene Princip oppe, snart det andet, det løber om
som et Hjul. Hvorfor seer De da saa skarpt mod Norden,
og hvorfor er Deres Blik saa omsløret mod Syden« ^)? Endnu
nærmere foreholdtes Speiiet Nationalforsamlingen af den be-
kjendte Naturforsker Vogt fra Giessen. Med Hensyn til Prato
kom han med et Argument ad hominem: »De have hørt Ta-
leren, hørt, hvor besværlig han udtrykte sig, og dog udtrykke
de Andre sig endnu besværligere ; han er den, der taler bedst
Tydsk af dem alle, der ere her. Jeg spørger Dem, dersom Ita-
lienerne i de italienske Kredse havde kunnet vælge Folk, der
havde talt det Tydske mere flydende, da havde de dog vist-
nok skikket dem hid, men de have ikke kunnet finde nogle
saadanne, netop af den Grund, at de ere Italienere «. »Man
har her«, saaledes indskærpede Vogt, »anført en lignende
Grund som ved Posen: vi skulde pleie og repræsentere det
tydske Element i Velsktyrol. Jeg ønskede kun at vide, om
man maaskee derfor giver Velsktyrol Navnet Velsktyrol, fordi
det er beboet af Tydskere? jeg ønskede at vide, om man kan
O Berlebt aher die Verhandiungen der deuttehen NatlonalverMinmIung.
11, 1551.
332 NationaliteUttriden i Tyrol.
kalde det Par Kelnere og Hotelværter og det Par Embeds-
msnd, som ere der, for et tydsk Element? jeg vilde gjerne
vide , hvor mange Procent af Befolkningen De overhoved
kunde udfinde som tydske? Naar De tælle dem, saa kan jeg
forsikkre, at De ville finde mere tydsk Element i Mailand og
Rom end i Trient og Roveredo. Ja, mine Herrer, vort
Franskmandsæderi er udartet til et almindeligt Landeæderi;
vi sluge mod Nord, vi sluge mod Vest, vi sluge mod Øst;
overalt søge vi, som man siger, at opsluge »det tydske Ele-
ment«, og vi fordærve os tilsidst Maven dermed«^).
Efter at være faldne igjennem med begge deres Andra-
gender forsvandt Italienerne snart igjen fra Frankfurt; kao
Marsili forblev endnu i længere Tid her og deeltog da i Slut-
ningen af Aaret i Forening med en anden, som Suppleant
valgt Sydtyroler, den begavede Læge, Dr. Carlo Esterlc fra
Cavalese, i et Andragende til Nationalforsamlingen, hvorved
denne, i Anledning af Standretterne og Konfiskationerne i
Lombardiet under Vaabenhvilen efter Slaget ved Custoza,
blev opfordret til at paalægge sine tydske Ministre af al Magt
at virke til, at Militærdiktaturet i Mailand blev afløst af eo
Civilregjering , at den østrigske Keisers tidligere Forsikkring
om Amnesti der blev agtet, og at en billig Fred snart kunde
sluttes'). Ifølge en af den gamle Ernst Moritz Arndt som
Ordfører foredragen Indstilling fra »det folkeretlige IMvalg«^
') Ja, meiDe Herreo, die FraDSOseDfresterel Itt in eloe aUgemetiie Lander*
fresserei anøgeartet: wlr schlucken nach Norden hin; wir schiuckeo
nach Westen; wir achlucken nach Osten hin; uberall aochen wir.
wie man sagt, das •deutsche Element« einsuschlacken, und wir ver-
derhen uns am Ende den Magen daran. Bericht uber die Vcrbiod-
longen der deutschen NaUonalversammlung. II, 1566.
') Bericht dber die Verhand) ungen der deutteheo NatfonalYfrsammlonf.
V, 3627—8628.
NatlonallteUstrlden i Tyrol. 333
der urgerede, at »disse Anliggender ere indre Anliggender i et
Tydskland aldeles fremmed Land« , gik Nationalforsamlingen
uden Deeltagelse for dette Andragende over til den fore-
liggende Dagsorden^); Italiens Sag havde blandt dens tydske
Medlemmer kun fundet virksom Understøttelse af Nauwerck,
der heller ikke nu ved denne Leilighed lagde Skjul paa, hvor
meget Tydskerne havde forbrudt sig mod Nabofolk^). Selv
lod Esterle sig det endnu vsre magtpaaliggende at fremhæve,
hvorledes Udvalgets Indstilling stod i Strid med den Maade,
hvorpaa man i Nationalforsamlingen tidligere havde feiret den
østrigske Hærs Seire som de tydske Vaabens Seire, og Ita-
lienernes Optræden i Frankfurt slutter med hans Indignations
Udbrud: »Betænker dog, at Fribeden ikke er en polsk, en
italiensk eller en tydsk Sag, men at Friheden er Menneske-
hedens Sag; betænker dog, at Den ikke er værdig til Fri-
heden, der ikke ønsker alle Folk den samme Frihed« 3). Carlo
Esterle hørte senere til de sydtyrolske Emigranter, han blev
en af Italiens berømteste Læger og døde i Aaret 1862 som
den første Overkirurg ved det store Hospital i Novara.
Kort Tid efter Valgene til Frankfurt havde man imidler-
tid i det italienske Tyrol, i Midten af Juni, ogsaa foretaget
Valg til den Rigsdag , der af Erkehertug Johann i Keiserens
Navn blev aabnet i Wien den 22de Juli og efter Aanden i
Aaret 1848 ogsaa skulde kompilere en Forfatning for Keiser-
*) Bericht aber die Verhandlungen der deutschen NtUonaWersainmlung.
VI, 4333-4334.
') Wabrlich, Tur den DeaUchen wird es endiich hohe Zeit einen anderen
Weg in selner PoIUik einiuschiagen , um Daajenige lu auhnen, vas
er an frenaden Volkern Terbrochen hat. Bericht uber die Verhand-
lungen der deutflchen Nationalversammlung. VIII, 6220.
*) Bericht uber die Verhandlungen der deutschen Nationalveraammlung,
VUI, 6219.
334 NattonaltteUstriden 1 Tyrol.
dømmet Østrig;, Valgene vare tildeels faldne paa de samme
Mænd, som allerede vare blevne valgte til Frankfurt, nemlig
paa Grev Festi, Friherre Prato og Appellationsraad Pretis i
Forening med Baron Turco af Trento-Turcati, Dr. Bemardelli,
Landsdommeren Carlo Clementi og Dr. Tommaso Salvadori.
Men efter at Illusionerne om den tydske Nationalforsamling
derpaa vare blevne opløste i Frankfurt, kom der dog i Efler-
aaret nogle Øieblikke, hvori man i Sydtyrol syntes at maatte
spørge sig selv, om dog ikke det eneste Mulige for Tiden
snarest vilde være at opnaae ved en Overeenskomst med den
endnu paa dette Tidspunkt samlede og endnu bestandig kun
af Tydskerne sanmiensatte Landdag i Innsbruck. Skjønt
altsaa II Messagiere tiroUse overhoved holdt fast ved, at •den
administrative og parlamentariske Adskillelse fra Tydsktyroi
er den høieste Nødvendighed for vort Land«, blev der i Slut-
ningen af Oktober »fra Etschfloden« offentliggjort et anonymt
»Forslag til Beroligelse af Tyrol«, der tilraadede Partierne at
enes om en almindelig Landdag for Landets fælleds Anlig-
gender og som saadanne, foruden Gjælden, opstillede Skatte-,
Militær-, Handels- og Toldvæsen, hvorimod der desuden for
det tydske og det italienske Tyrol skulde skabes tvende ssr-
skilte Landdage til Behandlingen af de eiendommelige »lokale
og nationale« Interesser, navnlig Skole- og Kirkeforhold,
Rets-, Politi- og Veivæsen samt kommunale Anliggender.
Men da man nu ogsaa imod dette Forslag i Innsbruck havde
reist sig for Bevarelsen af det gamle System, da Tydsk-
tyrolerne ogsaa i dette Forslag kun havde fundet en slet til-
hyllet Aabenbaring af de bekjendte separatistiske Tendentser,
aldeles »ingen Beviser for en oprigtig Hengivenhed i Syd-
tyrol for det østrigske Monarkies konstitutionelle Regjering.
men derimod vel for visse Folks Sympathier for la spada
NaUoDalltetBslriden I Tyrol. 335
d'Italia og la republica di 8t, Marco* y da blev under stigende
Forbittrelse mod de »slette Innsbruckere« eller endog de
»nederdrægtige Tydskere« (infami Tedeschi) den tidligere ind-
slagne Vel endnu bestemtere fastholdt af Italienerne i Tyrol.
Man tilstillede Præsidenten for Landdagen en Protest, hvori
man lod Tydsktyroleme vide, »at det ikke var den styrtede
Regjerings tyranniske System, men deres egen nationale Selv-
syge, som havde været Skyld i al mod Sydtyrol udviist Uret-
færdighed«. Og efter at Landdagen i Innsbruck endeligen
havde maattet opløse sig den 18de November uden nogen-
sinde at have seet Italienerne i sin Midte, afholdtes ikke
mange Dage derefter, den 28de November, for nærmere at
enes om, hvad der nu var at gjøre, et nyt stort Møde i Ka-
sinoet i Trient, hvortil der, foruden de til den østrigske
Rigsdag valgte Repræsentanter, ligeledes havde indfundet sig
Deputerede fra alle Egne af Sydtyrol, og som man ogsaa,
for at undgaae ethvert Skin af Ulovlighed, havde indbudt den
østrigske General Rossbach og den østrigske Kreishauptmann
Kempter til personligen at overvære. Forsædet førtes af
Borgermesteren i Roveredo, Georgio Abondi, og indledtes af
Grev Festi med en Fremstilling af, hvad der var foregaaet i
Frankfurt, hvori han især dvælede ved, hvorledes dette tydske
Parlament af strategiske Hensyn havde villet, at Trients og
Roveredos Italienere herefter til alle Tider maatte leve »som
til Tydsklands Sikkerhed solgte Slaver«. Dr. Peruginis Sæt-
oing »hellere undertrykt, end forligt«, eller, som Præsidenten
Abondi udtrykte den samme Sætning, »enten Alt eller Intet«,
blev derpaa det Thema, som uden nogen Opposition variere-
des af alle Talerne, af hvilke navnlig Dr. Balista udviklede,
hvorledes »Overeenskomster binde for lang Tid, men Magten
ikke«. »Alle uden Undtagelse«, erklærede Baron Turco,
336 NattonaliteUstriden I Tyrol.
»ikke blot Fanatikerne, som Brødrene i Nordtyrol gjeme ville
faae Folk til at troe, nei, alle uden Undtagelse fordre vi Ad-
skillelsen a. Man enedes om af al Magt at virke for tvende
af Advokaten Ducati forberedte Adresser til Keiseren og til
den østrigske Rigsdag, der gjentoge det saa ofte fremsatte
Forlangende om Adskillelse fra det tydske Tyrol, dog saa-
ledes, at der heller ikke her længer blev Tale om at forenes
med Lombardiet, men kun om at maatte danne en egen Pro-
vinds i> under Østrigs ophøiede Scepter«. Forhandlingerne
sluttedes med et Foredrag af Viceformanden, Dr. Panizza,
hvori han fremhævede, hvorledes de to fra Italien løsrevne
Stykker nu ved den fælleds Vanskjæbne vare blevne til Eet:
»Trento og Roveredo, af Naturen skabte til at være Søstre,
bleve det endnu mere ved deres gjensidige Kjærlighed. De,
der forhen vare tvende, ere nu eet Legeme, eet Syerte og
een Sjæl. Gud velsigne deres Broderlighed og Enighed«^).
Da enhver Udsigt til en Tilnærmelse til Tydsktyroleme
var forsvundet, blev det vedtagne Andragende om en fuld-
stændig Adskillelse ogsaa understøttet af Grev Fedrigotti og
Dr. Rosmini, Hovederne for de hidtil mere Tilbageholdende
eller, som de derfor ogsaa omtaltes, de mere Tydsksindede i
Sydtyrol, og Andragendet opnaaede saaledes at underskrives af
46,000 af Tyrols Italienere, inden det overraktes den keiser-
lige Regjering og den østrigske Rigsdag af dennes Medlem-
mer fra Kredsene Trient og Roveredo. Og nu var virkelig
ogsaa et Tidspunkt kommet, hvor det næsten syntes, som
Sydtyrols Ønske skulde gaae i Opfyldelse. I Anledning af
Oktoberoprøret i Wien havde Keiser Ferdinand den 6te Oi-
tober igjen forladt Hovedstaden, hvor Fyrst Windiscbgråtz
O Stadien elnes Tirolen, S. 224, 260— 255.
NatlooalUetsstriiien I Tyrol 337
derpaa, efter at de til Wiens Undsætning firemrykkende Ma-
gyarer af Jellachicb, Banen af Kroatlen, vare blevne slaaede
i Træfningen ved Schwechat, som Seirherre over Opstanden
havde boldt sit Indtog den 31te Oktober og dekreteret Be-
leiringstilstanden. Et Manifest fira OlmQtz, som Keiseren paa
sIq anden Flugt bavde valgt til Opboldssted, bavde foriifden,
den 22de Oktober, prorogeret Rigsdagen og fra Wien forlagt
den til Kremsier, bvor den igjen aabnedes den 22de Novem-
ber. Men i Kremsier var det slaviske Element mere end
nogensinde betydningsfuldt I Rigsdagen, her herskede ikke
liden Tilbøielighed for Palack^^s føderalistiske Principer, og
i Forfatningsudvalget enedes man da virkelig en Dag om en
Beslutning til Fordeel for Italienerne. Og da nu ogsaa det
østrigske Ministerium allerede tidligere i en Kundgj øreise om
Erstatningen for Jordernes Frigjørelse havde talt om en even-
tuel •nordtyroMc* Landdag og herved altsaa ogsaa antydet
Dannelsen af en sydtyrohk^) ^ herskede der Ængstelighed i
Innsbruck, hvor man vedtog en Protest til Ministeriet imod
Landets Svækkelse, og en triumpherende Stemning i Trient
og Roveredo, hvorfra man til den almindelige Adresse om
Landets Deling føiede en særlig Petition om alle tydske Em-
bedsmænds ufortøvede BortQemelse. Kort Tid efter, den
2den December 1848, gjorde imidlertid den godmodige Keiser
Ferdinand I pludselig og, som det hed, firivillig Afkald paa
Tbronen, og efter at den legitime Efterfølger Erkehertug Frants
Cari ogsaa var traadt tilbage til Fordeel for sin førstefødte
Søn, besteg denne, som Frants Joseph I, den østrigske
Keiserthrone. Den unge Keiser tog Ordene Viribm unitis
til sit Valgsprog, efter at det nye, af Fyrst Felix Schwarzen-
^) Strelter, Stadlen elnes Tirolers. S. 23i 263.
338 NatlonaUtetottriden I Tyrol.
berg dannede Ministerium allerede tidligere i sit Program
havde betegnet Bevarelsen og Uddannelsen af »Rigseenheden*
som sit Formaal. Trods en gunstig Beslutning af Forfatnings-
udvalget i Kremsier, hvortil den store Adresse med de 46,000
Underskrifter var bleven overgiven, blev nu Italienernes An-
dragende paa det Bestemteste tilbageviist. »For at sætte en
Grændse«, saaledes hedder det i den nye Indenrigsminister,
Grev Frants Stadions Afgjørelse af 14de -Februar 1849, »for
de bestandige Agitationer og Rygteudspredelser, hvormed et
fanatisk Parti tilsigter begge de velske Kredses ubetingede
Løsrivelse fira Provindsen Tyrol, bliver herved erklæret, at
den østrigske Regjering aldrig vil og aldrig kan. tilstaae at
adskille Provindsen Tyrol i to af hinanden aldeles uafhængige
Dele, efterdi en saadan Adskillelse vilde være et Forræderi
mod den tyrolske Nation, til Fordærvelse for hele Provind*
sen og til Ulykke for det italienske Tyrol selv«^). Det blev
dernæst paalagt Vedkommende i de nævnte Kredse at lade
denne Afgjørelse forkyndes gjennem Autoriteterne i alle Kom-
munerne og at betyde dem, at det herefter var deres be-
stemte Pligt offentlig og paa Embedsvegne at tilbage-
holde ethvert yderligere Forsøg, der ved opdigtede Paaskad
og uværdige Midler maatte søge at vinde Befolkningen for
Tyrols chimæriske Deling. Enhver saadan Agitation ha^de
Karakteren af Opsætsighed og Fjendtlighed mod Regjeringen,
hvorfor man vilde behandle dens Ophavsmænd efter Straffe-
lovene. Nogle Uger efter gjorde den Politik, der havde taget
Rigseenheden til sin Fane, et bestemtere Skridt i den samme
Retning, idet Rigsdagen i Kremsier blev opløst den 4de Marts
1849 og sanune Dag en oktroyeret Rigsforfatning offentlig-
O n Messagiere Tirolese af 24de Februar 1849.
NaUonallteUttriden I Tyrol. 339
gjort; det var forgjæves, at Forfatningsndvalget i Eremsier
faa Dage i Forveien, den 1ste Marts, med 12 Stemmer mod
11 var kommet tilbage fra sin tidligere Beslutning om Ad-
skillelsen af det tydske og det italienske Tyrol og havde er-
klæret Tyrol for een Provinds. Den eneste positive Indrøm-
melse ovenfra, som Tyrols Italienere havde opnaaet ved den
»loyale« Kamp i Aarene 1848 og 1849, blev kun den, at
ifølge den Inddeling af Retterne, der fastsattes under 26de
Juni 1849, skulde Trient erholde en særegen Afdeling af den
for hele Tyrol fælleds Overlandsret i Innsbruck. »Herved«,
hedder det, »imødekommes paa den ene Side de med Bensyn
til den forestaaende mundtlige og offentlige Rettergangsmaade
ikke ugrundede Ønsker hos Beboerne af Velsktyrol om at
have en egen national Myndighed i deres Midte, og paa den
anden Side bliver herved Principet om Eenheden af det hele
Kronland ogsaa opretholdt i retslig Henseende«. Men ogsaa
denne Begunstigelse blev under den tydske Reaktions Frem-
skriden senere berøvet Italienerne.
VI.
Den for det østrigske Eeiserrige oktroyerede Forfatning
af 4de Marts 1849 blev, som bekjendt, aldrig gjennemført.
Allerede den 20de August 1851 blev den fulgt af den keiser-
lige Haandskrivelse , der erklærede Ministeriet for alene an-
svarligt lige over for Monarken, og senere, efter at det franske
Statskoup af 2den December 1851 allevegne havde flrem-
modnet tilsvarende , af den keiserlige Haandskrivelse af 81te
December 1851, der aldeles ophævede hiin Forfatning.* I
tolv Aar, fra 1849 til 1861, kjendte Østrig lige saa lidet til
nogen Rigsdag som til Landdage for de enkelte Kronlande.
Det var den Bachske Gensdarmeriregjerings , den præventive
S2^
340 NatlonalltoUfltrideD I Tyrol.
CenBurs og Bladkonflskationeriies Dage. I dem kunde Tids-
aanden i Sydtyrol kun mere skjult røbe sig, som ved Emigra-
tionerne til Sardinien af de i Aarene 1848 og 1849 ledende
Mænd, ved Forledelse af østrigske Soldater til Desertion eller
ved lignende Tidens Tegn. I een Henseende vedblev den
dog aabent at lægge sig for Dagen. Navnet »Trienterlandet«
(il Trentino), som Frapporti havde bragt i Brug, og som
Tydskerne havde tænkt bortmanet for stedse, da Eanontorde-
nen i Aaret 1848 drog sig fra Verona til Mailand og i Aaret
1849 forstummede ved Novara, blev ikke fortrængt. Skjønt
Tydskerne betragtede Brugen af dette Navn som el attenleret
Landsforræderi, snart betegnende det som »et typographisk
Indfald af de italienske Unitarier i det tydske Rigsomraadei,
snart som »et velberegnet Overgreb af Mazzinisterne«, forblev
dog il Trentino hos Italienerne det stereotype Navn for Syd-
tyrol.
Da Nederlagene ved Magenta og Solferino i Aaret 1859
havde ført Østrig til Freden i Villaflranca, og denne og de
ødelagte Finantser atter havde ledet den østrigske Stat ind
paa dens konstitutionelle Forsøg, skulde, efter at Ridder v.
Schmerling var bleven kaldet til Roret, de forskjellige Land-
dage i Keiserslaten træde sammen den 6te April 1861 for at
kaare Delegerede til det ved den saakaldte Februarforfatning
eller Patentet af 26de Februar 1861 oprettede nye Rigsraad.
Ved Valgene til den nye Landdag i Tyrol, i hvilken der efter
det af Schmerling udarbeidede nye Statut kun gaves Italienerne
21 Pladser af 68, altsaa forholdsviis endnu færre, end der
havde været dem tiltænkt i Aaret 1848, blev det da det store
Spørgsmaal, om Italienerne vilde vælge eller ikke. Hvor
frugtesløs den foregaaende lange Dndertrykkelsestid havde
været, viste sig da strax. I Oazzetta di TrønJto tog et Medlem
NaIlonalitetMtriden 1 Tyrol. 341
afTrients Kommunalraad , den italienske Grev Matteo Thun,
saa snart Februarpatentet var blevet bekjendt, atter Anled-
ning af den lovede Frihed til at føre Ordet for de nationale
Ønsker, der vilde Adskillelse fra Tyrol og higede efter For-
ening med Venetien, og samtidig hermed skikkede Handels-
kamret i Roveredo et Fromemoria til den nye Statsminister,
hvori det udviklede sine Grunde til ikke at ville gjøre Brug
af den tilstaaede Ret til at sende en Deputeret til Innsbruck,
men derimod atter petitionerede om en særegen Landdag for
det italienske Tyrol. Da det Schmerlingske Ministerium havde
svaret afslaaende — endskjønt man dengang allerede ved Siden
af Salzburg og G6rz ogsaa, »af Hensyn til Folkekarakterens
Forskjellighed« , havde tilstaaet det lille tydske Vorarlberg en
særegen, fra Tyrols afsondret, Landdag i Bregenz — , blev
Følgen heraf, • at de fleste Valgklasser i det italienske Tyrol
reent undlode at vælge, og at man der, hvor Valgene undta-
gelsesviis gik for sig, dog for største Delen ikkun stemte
paa saadanne Personer, om hvilke det kunde forudsees, at de
ikke vilde møde i Innsbruck. Dette gjaldt saaledes om Giovanni
af Pretls, den forrige Appellationsraad, der under den absolu-
tistiske Reaktion efter Revolutionerne i Aarene 1848 og 1849
havde faaet Befaling til at tage et Tvangsophold i Graz.
Da han, efter nu igjen at være bleven valgt i det italienske
Tyrol, troede at turde gjøre en Reise til Wien, blev han af
Politiet udviist herfra med Tilføiende om, at han vel kunde
direkte begive sig til Landdagen i Innsbruck, men derefter
strax igjen havde at vende tilbage til Graz. Pretis, der saa-
ledes ogsaa kom til at give det konstitutionelle Østrig Exemplet
paa »en interneret Folkerepræsentant«, foretrak imidlertid ikke
at møde, ligesom Friherre Giovanelli, Dr. Tommaso Salvadori,
Dr. Marchetti og Curaten Pietro GaletU. Da den tyrolske
342 NatlooalitoUstrideii I Tyrol.
Landdag den 5te April blev aabnet i det festlig smykkede
Innsbruck, og »den ærværdige Stændersal« , der i tretten Aar
havde været lukket, igjen modlog Landdags -Repræseotaoter,
saa den kun 51 Deputerede af det Antal af 68, som det nye
Statut havde fastsat. Kun fire Italienere vare mødte —
Fyrstbiskoppen af Trient, Benedetto af Riccabona, Præsten
Andrea Strosio fra Roveredo, Statholderiraad Giovanni Sartori
og Carlo af Riccabona — , og at disse ikke havde været uenige
med deres Landsmænd om Maalet, men i det Høieste om Veien
dertil, viste sig, idet de faa Dage efter Landdagens Aabning,
den 12te April, her i Forening indbragte deres Andragende
om det italienske Tyrols Udskillelse fra det tydske. Efter
Forslaget skulde der, som efter Tanken i Aaret 1848, ved Siden
af Landdagen i Innsbruck ogsaa gives en Landdag i Trient
for det italienske Omraades Anliggender; ved en Sammen-
træden af Delegerede fra begge Landdage vilde saadanne
Spørgsmaal, der maatte være af fælleds Interesse, kunne finde
deres Afgjørelse. Da Landdagens store Fleertal dengang an-
saa det for en Sag af den yderste Vigtighed , at man bos
Keiseren saa indtrængende som muligt insisterede paa Tilbage-
tageisen af Patentet af 8de April 1861 , der ogsaa for Tyrols
Vedkommende anerkjendte Protestanternes Ret til her at er-
hverve urørlige Eiendomme, fattedes der netop dengang blandt
Tydsktyroierne ikke de, der under hiin Tids Forhold lagde
Vægt paa at sikkre sig Italienernes Understøttelse. Men da
disses Andragende kom under Forhandling den 20de April, og
Sartori havde gjort gjældende, at det var en Skjændsel for
Italienerne, at de maatte see Folk stemme over deres Anlig-
gender, som ikke forstode deres Repræsentanters Sprog,
medens omvendt de italienske Deputerede skulde afgive deres
Stemmer efter tydske Foredrag, som de kun halvveis fattede,
NationallteUstrideB 1 Tyrol. 343
fandt den tydske Landdag dog, at om endog Forslaget nu kun
androg paa efter en Udtalelse til Fordeel for Principet at ud-
sætte Sagens nærmere Ordning til et mere passende Tidspunkt
i Fremtiden og dermed at gaae over til Dagsordenen, vilde ogsaa
blot en saadan Indrømmelse være for stor, og den tog saa-
ledes atter, inden den efter Valgene til Rigsdagen snart igjen
gik fra hinanden, intet Hensyn til Italienernes Folkeønske.
Den samme Holdning lige over for den østrigske Forfat-
ning af 26de Februar 1861 , som de tyrolske Italienere viste
strax ved dens Udgivelse, have de ogsaa senere bevaret.
Medens Aarsdagen for Forfatningens Udstedelse paa sine
Steder i det tydske Tyrol blev offentlig feiret, herskede
der kun Dødsstilhed i Trient og Roveredo. Den eneste
Maade, hvorpaa man her den 26de Februar 1862 mindedes
om Dagen, var ved en ledende Artikel i Oazzetta di TrmtOy
der atter paa den meest indtrængende Maade fremstillede
Fordringen om en italiensk Gentralregjering (Oovemo een-
trak) for Fyrstendømmet Trient og fuldstændig Uafhængig-
hed af den tydske Landdag i Innsbruck: de italienske Tyrolere
vilde aldrig mere finde sig i at være Slaver af andre Racer
(gli Iloti d'cUtre razze), Ogsaa denne Gang blev Artiklen led-
saget af et nyt Andragende fra Handelskamret i Roveredo,
hvori dette af Ministeriet igjen forlangte Trients og Roveredos
Indlemmelse i det østrigske Italien eller Venetien. I Schmer-
lings Afslag hedder det, at dette Andragende kun var en For-
nyelse af de Ønsker og Bønner, der allerede i forrige Aar
vare blevne tilbageviste i Henhold til Statens Grundlove, at
Andragendet stod i Strid med det af Hans Msyestæt Keiseren
givne Landsstatut for Tyrol, og at en Forandring heri alene
kunde skee efter de konstitutionelle Normer, det vil sige i
844 NatloDallteUstrlden i Tyrol.
OvereensstemmelAe med den 38te Artikel af Slatutet kun ved en
Beslutning af den tyrolske Landdag, hvor tre Fjerdedele af alle
dens Medlemmer ved et saadant Spørgsmaal maatte være tilstede,
og i det Mindste to Trediedele af disse give deres Stemme
derfor. Svaret blev i det italienske Handelskammer modtaget
med den yderste Misfornøielse , og i Beretningen om dets
Møde i denne Anledning hedder det, at det blev besluttet
fremtidig uforandret at gjentage Andragendet, hvergaog en
gunstig LJIighed dertil skulde synes at' tilbyde sig. Efter at
Misfomøielsen tidligere den 14de Marts — Aarsdagen for Victor
Emanuels Proklamering til Konge af Italien — og den l9de
Marts — Garibaldis Navnedag — havde kundgjort sig ved
offentlige Glædesyttringer, som Fyrværkerier, Glædesild, Petarder
og Evvivas, kunde man paa den østrigske Keisers Fødselsdag
see andre talende Demonstrationer i den samme Aand. He-
dens denne Dag, den 18de August, paa sædvanlig Maade
feiredes i det tydske Tyrol, saa man i den gamle Domkirke
i Trient ved den festlige Guds^eneste, hvorved den italienske
Biskop fungerede ex officio, alene de østrigske OfBcerer og
tydske Embedsmænd nærværende; Italienerne vare som ud-
døde. Ikke et eneste Medlem afKommunalraadet var tilstede
uden den nylig udnævnte Podestk eller Borgermester Hr. Albert
Rungg, og denne er en ung Tydsker. Da den sidste italienske
Podestå, Grev Gaetano Manci i Aaret 1^59 emigrerede til
Sardinien, havde Kommunalraadet i hans Sted valgt hans
Broder, Grev Sigismondo Manci, men den østrigske Regjering
vilde ikke bekræfte Valget. I Stedet for Manci valgte Italie-
nerne da Grev Pompeati, men ogsaa hans Valg blev forkastet
af Regjeringen, der nu selv udnævnte den unge i Trient bo-
satte Tydsker til Podestå, en Udnævnelse, som igjen led-
sagedes af, at hele det italienske Kommunalraad , hvoriblandt
IfatlonallteUstriden I Tyrol. 846
Grev Matteo ThuD, tog sin Afsked in corpore^ fordi den nye
Podestå ikke var Medlem af Kommunalbestyrelsen.
Disse Træk af Sydtyrols nyeste Historie ville være til-
strækkelige til at vise, at Forholdene her ikke udviklede sig
paa en mindre spændt Maade end i Venetien. »Der er Noget
i Luften« (E qualche cosa in aria), siger den sydtyrolske
Italiener, der bestandig seer mod Syden, ventende paa et nyt
Indfald af de italienske Brødre. Nærmere Oplysning om For-
holdene kan man finde paa den ene Side især i // Messayiere
Tirolese, som Tydsktyrolerne gjerne nævne som ^die Hof-
zeitung desGalantuomo«, og paa den anden Side i de Korre-
spondentsartikler fra Trient eller Roveredo, der meddeles i
•Tiroler Stimmen«, »die Inn-Zeitung«, »die SchCktzenzeitung«
eller andre af Tydskernes Blade. Korrespondenterne i disse
Blade, der ofte paa en smaalig Maade optræde imod Italie-
nerne, røbe næsten altid, at de leve som Fremmede i et for
dem aandelig tillukket Land. Snart dvæle de ved de Insulter,
hvorfor Tydskeme i Almindelighed ere udsatte i Sydtyrol,
eller ved Rivningerne mellem de østrigske Garnisoner og
Befolkningen, som da de østrigske Soldater indsloge Vinduerne
hos Hr. Bazzani i Trient, fordi han i dem havde fremlagt
Billeder af Victor Emanuel, Cavour og Garibaldi, hvad der
derpaa foranledigede de Handlende til at lukke deres Boutiker,
naar Soldaterne droge forbi, og omvendt det østrigske Politi
til med Magt igjen at lade dem aabne. Snart meddele de de
•oprørske« Adresser, der fra Trient eller Roveredo sendes til
Garibaldi, eller de forfølge de sydtyrolskc »Patrioter«, der
droge til italienske Folkeforsamlinger for derfra at komme
hjem som Talsmænd for det ene og udeelte Italien. Snart
melde de om politiske Arrestationer af saadanne Agitatorer
-- eller, som de tydske Korrespondenter pleie at kalde dem.
346 NationallteUstrideD I Tyrol.
»die årgsteD italienischen Wiihler« — , snart vide de at melde,
hvorledes Bønder i Sydtyrol ere blevne truede med Døden af
forhenværende. Garibaldianere , fordi de havde vovet at synge
østrigske Sange. Karakteristisk for alle disse Korrespondenter
er det, at medens de opmuntre til at sætte Dæmninger mod
»den raske Fremtrængen af det italienske Element i Etsch-
dalen«, indrømme de, at man i Sydtyrol oplever, hvorledes
• selv hele tydske Familier ikke skamme sig ved at være de
meest rasende Italianissimi«, eller, for her endnu at uddrage
et Par tilsvarende Ord, »hvorledes Kvinder af tydsk Herkomst
ikke skamme sig ved at modarbeide det tydske Sindelag og
ved at spille Piemonteserne Provindsen i Hænderne« M* P<>^i~
tive Forslag om, hvorledes man skulde kunne overvinde og
forandre den fremmede Folkeaand, meddele de tydske Korre-
spondenter i Sydtyrol iøvrigt aldrig. De indskrænke sig kun
*) At disse beretninger virkelig heller ikke ere uden (irund, kan man for*
meentlig slutte sig til af en mærkværdig Udtalelse, der den 20de April 1B61
under Forhandlingen af Italienernes Andragende i den tyrolske Landdiig
her fremkom fra et af dennes tydske Medlemmer, Carl von Zallioger:
• Wenn man von verschiedenen Interessen von Nordtirol uad Sudtirol
spricbt, begreife ich das ganz gut; sle sind ganx verschledeo in
Kultur, Entwlckelung u. s. w. Husere Interessen vom deutscheo Sdd-
lirol sind identlscb mit deren des italiånischen Sudtirols. Wir in der
Nåhe von Bozen, wo wir zwar noch Deutsche sind, gehoren gani su den
Italiånern; unsere Kultur y umere Sitten und Gehråtiche sind dieselben;
wir gehoren ganz xusammen: Verbandlungen des liroUschen Laod-
Ugs \våhrend der 1. Session vom 8—28 April 1861. S. 175. Aaret
efter læser man i en østrigsk Tidende (Graxer Zeitung. Nr 261) saa-
ledes: »Et hat mindestens den Anschein, als hatten die deutsehen EtsA-
lander gegen die ihnen bevorstehende Yertoålschung nichts oder nur wenig
einzuu)enden, und es glit dies namentlich trotx alier DemonstratlooeD,
aus welchen das Gegentheil gefolgcrt werden mdchte. von der Mefar-
sahl der Bozener Burger*. Det er formodenUlg saadanne upaalldeiige
Tyrolere, som man havde for Øie, da man i Aaret 1862 ved en Skyde-
øvelse i den tyrolske Landsby Pruts havde givet alle Skiveroe deo
Paaskrift: »Tod allen abtrannigen DeutseheD«.
Ifatlonalttetofttildeii I Tyrol. 347
ti] I Almindelighed at klage over det østrigske Polities Lang-
modighed, der aldrig er dem virksomt nok, og som de derfor
give Skylden for, at Østrigs Tilhængere i Sydtyrol Dag for Dag
blive færre, eller til af Regjeringen, »hvis Taalmodighed vir-
kelig er grændseløs«, eller der er saa »taalmodig, for ikke at
sige blind og svag«, uafladelig at fordre nye »energiske«
Forholdsregler.
Vanskeligheden i ved nogensomhelst nok saa energisk
Forholdsregel at bortrydde en Folkeaand synes dog i den
allersidste Tid efterhaanden at have gjort enkelte af Tydsk-
tyroierne noget tilbøieligere til at gaae ind paa Tanken om en
særegen administrativ og retslig Organisation af Sydtyrol, med
tvende Landdage for de lokale Anliggender, men dog i ethvert
Tilfælde med Bibeholdelsen af den innsbruckske for de fæl-
leds; thi paa Opfyldelsen af det egentlige Folkeønske, den
fuldkomne Udskillelse, tør Italienerne vistnok aldrig gjøre
Regning hos Massen af Tydskerne. Endog blot en Efter-
givc^nhed som den nysnævnte synes tvertimod endnu man^o
af disse kun at være en forkastelig Svaghed og en stiltiende
Forberedelse af en fremtidig Forening med Kongeriget Jtulien.
De af Tydsktyrolerne , der fremdeles staae paa dette Stand-
punkt, ere især de gamle østrigske Heelstatsmænd , der ikke
engang have kunnet glemme Tabet af Lombardiet, men endnu
drømme om at faae det tilbage. Disse Mænd vilde tidligere
endog neppe anerkjende, at Sydtyrolerne eller »die Zwitter-
welschen« virkelig vare en fremmed Folkestamme, og skulde
man troe dem, var hele Sydtyrol endnu opfyldt af »loyale <•
Italienere, og denne velsindede Deel af Befolkningen blev kun
terroriseret af et virksomt Parti, som man forgjævcs vilde søge
at vinde ved nogensomhelst Landdagsdeling. Men at imid-
lertid den Hosenfarve, hvormed Østrigs tydsksindede Heel-
348 NatlonaliUUttriden I Tyrol.
statsmænd gjerne ville skildre de sydtyrolske Forhold, i alt
Væsentligt er falsk, fremgaaer ikke blot af Udfaldet af alle de
kommunale og politiske Valg i Sydtyrol igjennem saa langt
et Tidsrum eller af Tydskernes oven omtalte Anerkjendelser
af det italienske Elements stadige Fremtrængen i dettes
Egne, men ogsaa af Tydsktyrolemes egen Handlemaade,
der maa gjælde mere end Ord. Det er saaledes i hei Grad
karakteristisk, at da Landdagen i Innsbruck samroentraadte i
April Maaned 1861, og da man netop dengang hver Dag
frygtede for et italiensk Overfald eller nyt •Garibaldi-Putschi,
androge Tydsktyrolerne under Behandlingen af det reviderede
Udkast til en Lov om Landsforsvaret udtrykkeligen paa, at
»Velsktyrol for enhver udrykkende Skytte daglig skulde betale
30 Kreuzer i Erstatning til de tydske Kommuner, da man
under de forhaandenværende Tilstande neppe med Nytte kunde
tage Velsktyrolerne til Landets Forsvar« , og trods den lille
italienske Minoritets heftige Modstand fastsatte det tydske
Fleertal derpaa endeligen, »at Landdagen ved en mulig Ud-
marsch skulde beregne Omkostningerne og derefter paalægge
Velsktyrolerne under Eet at udrede en Sum som Betaling til
de tydsk - tyrolske Kommuner«. Hvor usikker den østrigske
Regjering ligeledes selv føler sig i Sydtyrol, vise de Befæst-
ningsværker, som den siden Lombardiets Afstaaelse her bar
ladet opføre, Forterne i Ledrodalen, i Tonalepasset, ved
Gomagoi og paa andre Steder. Paa samme Tid har den øst-
rigske Regjering efter Freden i Villafranca ogsaa forsætiigen
ladet den navnkundige Vei over Stelviopasset (CoUe ddlo
Stelvio, das Stilfserjoch) forfalde paa den østrigske Side.
Veien, den høieste i Europa, 8610 Fod over Havet, blev med
uhyre Omkostninger anlagt af den østrigske Regjering, medens
den endnu var i Besiddelse af Lombardiet; Planen til dette
NatioaallteUstrlden I Tyrol. 349
Sidestykke til Napoleons Vei over Simplon blev dengang ud-
arbejdet af Italieneren Donecbinl, og Bygningen ledet af Italie-
nerae Domenichini og Perro. Nu har man inddraget Post-
forbindelsen ad denne Vei, ophævet Posthusene i Prad og
Traffoi^) og bortkaldt Arbeidsmandskabet , der, tidligere sta-
tioneret i de saakaldte Cantonieraer , stedse havde at sørge
for Vedligeholdelsen af den hele Vei, som nu paa den øst-
rigske Side egentlig allerede ender ved Gomagois Skandse.
Kun sjelden vover nu nogen Vandrer sig ud i den vilde, for-
ladte Natur; naar han, stigende op flra den italienske Side,
hvor Veien er sat i ny Stand og endnu er i god Behold, studser
ved Synet af den sørgelige Ødelæggelse, bringer Grændse-
mærket mellem Lombardiet og Tyrol ham Forklaringen;
Grændseroærket er en Obelisk, opreist paa Veiens høieste
Punkt den 20de September 1848 i den tydske National-
forsamlings Navn; den minder om, at dette Stykke af Italien
skal betragtes som en Deel af Tydskland. Rækværkerne ved
Afgrundene ere for største Delen bortrevne, de mægtige Galle-
rier, der skulde beskytte mod Laviner, ere forfaldne. Regn-
strømme have paa mange Steder udhulet Veien, og nedrullede
Træer eller Klippestykker bevirke allerede nu, at naar disse
Strækninger passeres til Vogns, skeer det kun med Livsfare.
Naar Veiret endnu har havt nogen Tid til at fortsætte sine
Ødelæggelser, vil det endog saaledes være umuligt.
V i Almindelighed forklaret som tret fontet, maaskee dog sDarere (val de)
trefoi (tfifoUo), Kløverdalen.
350 NattontlitøUstrlden i Tyrol.
Siden Aaret 1862 er der ikke indtraadt nogen væsenlig
Forandring i Italienernes eller Tjdskemes Stilling til det oven
omhandlede Spørgsmaal. I de følgende Aar har ogsaa knn et
Mindretal a^ de til Landdagen i Innsbruck valgte italienske
Medlemmer givet Møde her, og dette Mindretal har stadigen
gjentjiget Andragendet om en Deling. Det har imidlertid ikke
havt sten-e Fmgt end i Aarene 1848 og 1861 ; det er kan en
enestaaende Undtagelse, naar der i et nyere tjdsk Skrift af en
Østriger — men ikke af .en Tyroler — er antydet Muligheden
af vel ^ikke nogen specifik national**, men en saadan øklima-
tisk** Deling, at selv Sydtyrol derved for visse Anliggender
knnde faae en særegen Repræsentation, dog saaledes, at der
derved gaves de tydske Sydtyrolere Garantier med Hensyn til
deres Sprog, og at en baade Nord- og Sydtyrol omfattende
Landdag kunde afgjøre visse fælleds Anliggender for begge ^).
Men hvor lidet Tanken om enhver saadan Forandring tiltaler
den herskende Stemning i Nordtyrol^ fremgaaer ikke blot af de
Bestræbelser, der i de sidste Aar herfra gjøres for at bevare
Tydskhedens Ruiner i Enklaverne Syd for Sprog^rændsen').
men i Særdeleshed af den Maade, hvorpaa den italienske Skole
i Kommunen Salum — det tydske Sprogs sydligste Punkt paa
den uafbrudte Sproggrændse — , der ved Siden af den tydske
allerede havde bestaaet et halvt Aarhundrede, og hvori over 100
Bern af italiensk Nationalitet fik EHementarunderviisning i Moders-
maalet, den 4de Juli 1869 blev lukket efter en Bestemmelse af
den tyrolske ^SchulbehOrde^, der satte sig ud over alle Forestil-
linger herimod fra de italienske Medlemmer af Komrannen.
Tanken om en nærmest national Deling af Landet har sides
Aaret 1862 lige saa lidet fundet større Indgang blandt Tydskeme
i Nordtyrol og er, karakteristisk nok, ogsaa særdeles bleven
bekæmpet fra magyarisk Side, navnlig af Friherre Joseph EOtvds.
efter hvis Betragtning en tyrolsk Territorialinddeling efter Natio-
naliteteme for alle de andre Nationaliteter i det østrif
^) Biedermann, Die Italiåner im Tirolischen Provioiial-Verbande. S. 259
-260. 277, 288-290.
') Den med dette Formaal dannede Forening udgav for nogle Aar $\Atn
sin første »Bericht fiber das bisherige Wirken des Comités xor
Unterstutzung der dentschen Schnlen in Wålschtlrol and an der
Sprachgrånxe« (Innsbruclt. 1871.)- De" er undertegnet af Professo-
reroe AntOD og Ignas Zingerie, Alphons Håber og Johann von Knipp.
Landskoleinspektør Christian Schneller, UniTersitets-Bogbandler AotoD
Schumacher og Dr. Ludvig v. Hormann.
NattoDalitetsstriden i Tyrol. 351
Monarki maatte vise sig som en Opmuntring til ikke at hvile,
førend Nationalitetsprincipet var realiseret saa fuldstændigt som
muligt *).
I det østrigske Rigsraad have Italienerne ikke heller været
heldigere end i Landdagen i Innsbruck. Der er vel i de sidste
Aar indtraadt en stigende Spænding mellem det cisleithanske
Rigsraad og Landdagen, som har villet see et Indgreb i sine
Rettigheder i den Protestanterne givne Tilladelse til at danne
kirkelige Menigheder i Tyrol, og hvoraf Grev Brandis og et
saa stort Antal af de fortørnede, strengt katholske Medlemmer
udtraadte i Aaret 1876, at Landdagen sattes ud af Stand til
at fatte Beslutninger og derfor af Regjeringen maatte opløses.
Men heller ikke den indbyrdes Strid mellem Tydskerne er
kommen Italienerne til Nytte, i det cisleithanske Rigsraad have
disse ikke heller fundet Sympathi, og da de Deputeredes Huus
i Wien i Aaret 1877 ogsaa forkastede deres Lovforslag om
en blot noget udvidet Selvstændighed for Yelsktyrol, udtraadte
de ogsaa her.
Det vil let forstaaes, at man fra tydsk Side med en Stem-
ning som den ommeldte endnu mindre har villet høre Tale om
nogen Overdragelse af Sydtyrol til Kongeriget Italien'). Men
her fremgaaer det omvendt af General Alfonso la Marmoras be-
kjendte Skrift, at heller ikke de Styrende have opgivet Tanken om
en Forening med Brødrene i Trient og Roveredo '). I de nyere
italienske Skrifter møder man imidlertid ikke let den tidligere
firemsatte Fordring om Grændsen ved Brenner^); i dem fast-
holdes nu kun Ønsket om en Deling af Sydtyrol efter Sprog-
*) E6tvd8, Die Nationalltetsfrage. Aas dem ungar. Manuscript abers, von
Dr. Max Falk. Pest 1865. S. 192.
') Wer nlcht muss. der låsst nichts ab uod wenn sich der Nachbar noch
so ruhrend darnach sebnet Steub , Herbsttage lo Tlrol. S. 213.
*) La Blarmora, Un po' pidi di lace sugli eventl politicl e mililari deir
anno 1866. FIreoxe. 1873. La Marmora meddeler (p 112) et Tele-
gram, som han den 28de Marts 1866 fra Fiorents sendte til den ita-
IlenslLe Minister i Berlin, Grev Barral: Oe crois aussi nécesessaire
de comprendre le Trentino oa Yallée supérieure de TAdige dans le
terrltoire, que rAutriche devralt nons ceder, comme éiant dans les
limites naturelles de l'ltaltei. Grev Barral svarer (p. 113) ved et Tele-
gram fra Berlin den dOte Marts 1866: »M. Blsmarclc m'a dit que le
Trentln faisant partie de la Confédératlon Germanique, il était impos-
sible de stipuler å TaTance sa cession å riialie; mais ce qui ne
ponrralt se faire avant la guerre, pourrait parfaitement s*effectuer pen-
dant 00 aprés, surtout en adressant un appel aux populations*.
*) Dog, som det synes, endnu bos Libero Liberi, L'Italia, esposta agil
lUlUnl. p. 188.
352 NatlonallteUstrtden i Tyrol.
grændsen. En italiensk Stabsofficeer har 'saaledes fra et militært
Standpunkt nylig sergt at godtgjøre, at Østrig ved at give Slip
paa den Deel af Sydtyrol^ der har italiensk Befolkning, medens
det derved skabte nye Venskabsbaand, ikke vilde skade de al-
mindelige Betingelser for et Forsvar mod Italien, men tvertimod
gjøre Forsvaret af den tydske Deel af Sydtyrol lettere, idel
Landet da kunde dækkes ved en eneste Stilling ved Egna
(tydsk Neumarkt) — i Etschdalen tæt Nord for Salurn —
men ikke længer, som nu, vilde være nødt at adsprede For-
svaret til forskjellige Sider. At der ved en saadan sydligere
Adskillelse heller ikke vilde komme til at savnes natnrlige
Grændselinier mellem de to Stater, har atter denne ForfaUer
nærmere sogt at paavise^).
>) Perruchetll, 11 TIrolo. Saggio di Geografla milltare. Roma. 1874.
p 134-136.
Det polsk • russiske Spørgsmaal
(1863.)
1.
i il de Efterretninger, der siden Efteraaret 1862 ere komne
fra den poisk-russiske Kampplads, høre disse, at de podolske
i Kamieniec-Podolski forsamlede Adelsmarschaller have an-
søgt om de nuværende vestrussiske Provindsers Gjenforening
med Polen, at en lignende Adresse er bleven vedtagen —
men af Frygt dog ikke indgiven — af Adelen i Gouvernementet
Minsk, og at den hemmelige og anonyme Nationalregjoring
i Warschau har tilsagt Litauerne, Hviderusserne og Lille-
russerne, at de skulle erholde deres Bøndergaarde til Selv-
eiendom. Lige over for disse Efterretninger meldes fra den
anden Side, al det russiske Senat i Petersborg paa Grund af
den ovennævnte Petition .bar dømt de podolske Adelsmar-
schaller til Fængsel paa Qorten Maaneder, at den russiske
Adel i Gouvernementet Petersborg eenstemmig har vedtaget
en Adresse til Keiseren, der med Uvillie tilbageviser »Fordrin-
gerne paa Ruslands Patrimonium« , at ogsaa en keiserlig Ukas
•af lokale Grunde erklærer alle Bøndernes obligatoriske For-
hold til Godseierne i Gouvernementerne Yilna, Kovno, Grodno,
Minsk og flre Distrikter af Yitebsk for ophævede«, at den
23
354 ^^^ polsk-russUke Spørgsmaal.
russiske Uegjering i Veslruslands Gouvernementer lader Bøn-
derne organisere i Bander paa 50 eller 100 Mand med selv-
valgte Anførere for at deeltage i Vagthold tilligemed de Mi-
litære, at denne Landstorm i Volhynien og Podolien, i For-
ening med Gensdarmerne , allerede har overvældet, sprængt
eller udleveret forskjellige Skarer af polske Insurgenter, og at
den russiske General Nazimov i Vilna paa Czarens Fødsels-
dag skal have holdt en Tale til de polske Godseiere, der af
Frygt for Bondeuroligheder vare flygtede til Vilna, hvori han
blandt Andet sagde: »Gaaer tilbage til Eders Godser, men
forholder Eder rolige der. Jeg siger Eder forud, at jeg ellers
ikke er i Stand til at beskytte Eder mod Eders Bønder«.
At sætte disse forskjellige Efterretninger i et noget kla-
rere Lys er Hensigten med den følgende Fremstilling. Den
vil ikke mere end nødvendigt fordybe sig i Østeuropas historiske
Fortid, men kun i Almindelighed søge at orientere Læserne
med Hensyn til de Forhold, der ere de herskende paa Ram-
pens Skueplads.
Ligesom man paa det forholdsviis saa lille danske Om-
raade kunde skjelne mellem en skaansk, en sjællandsk og
en Jydsk Dialekt, saaledes har man, naar man ogsaa hos
Østslaverne har villet adskille forskjellige Dialekter, gjort en
Ilovedforskjel mellem de tre, der her nærmest blive at tage i
Betragtning, den storrussiske, den hviderussiske og den lille-
russiske. Naar man fra Sydspidsen af Peipussøen trækker en
Linie tii Mundingen af Donfloden, betegner denne omtrent
Vestgrændsen for den storrussiske Dialekt. Vest for denne
Linie flnde man imod Norden den hviderussiske Dialekt og
mere imod Sydeji den lillerussiske Dialekt. Den første her-
sker i Gouvernementerne Mohilev, Minsk, Grodno, i den
største Deel af Gouvernementet Vitebsk og i enkelte Dele af
Det poUk-rass!ske Spørgsmaal. 355
GouverDementerne Viina og Eovno. Den lillerussiske Dialekt er
Folkesproget i de russiske Gouvernementer Volhynien, Podolien,
Kiev, Cernigov, Poltava, Charkov, en Deel af Vitebsk, Gouverne-
menterne Voronez, Jekaterinoslav, Cherson, Taurien og Bes-
sarabien, paa Østsiden af det asovske Hav i de cernomoriske
Kosakkers Land og i det nuværende Kongerige Polen i en
Deel af Gouvernementet Lublin; hertil henlagdes nemlig i
Aaret 1815 nogle Distrikter af Galicien, hvor det Lillerus-
siske ogsaa er Modersmaalet i hele den østlige Deel af Lan-
det — saaledes at Floden San danner Sproggrændsen mellem
det Polske og det Lillerussiske -^, ligesom fremdeles i en
Deel af Overungarn og en Deel af Bukovina. Denne An-
givelse stemmer, med det klassiske Sprogkaart fra Aaret 1842
af den store slaviske Lærde Paul Safafik, der hverken var
Russer eller Polak, men Cecher af Fødsel. Han har saaledes
dengang troet at kunne angive et Antal af omtrent 35 Millioner
som Storrussere {Vdikorusi) ^ 3 Millioner som Hviderussere
{Bielorusi) og 16 Millioner som Lillerussere {Malorusi), af hvilke
omtrent 3 Millioner i Østrig-Ungarn. Alle tre Dialekter skri-
ves med de cyrilliske Bogstaver^).
Lillerussere og Hviderussere knyttedes i Middelalderen
til den polske Stat. I Aaret 1340 blev det lillerussiske Fyr-
stendømme Halicz eller det saakaldte Røderusland — den
>) Safafik, Slovanøky Nårodopis. W Praze..l842. p 1*2-13, 24. 30. En
dansk Phllolog, der er særlig kyndig 1 Russisk, har gjort denne Be-
mærkning: •Forskjellen mellem den storrussiske og lillerussiske
Dialekt er neppe saa stor som Forskjellen mellem den sjællandske og
Jydake Mundart, Forskjellen mellem den storrosslske og den hvide*
rosalske er langt mindre, medens det Polske og det Storrussiske ikke
ere mindre forskjelllge end T. Es. det Tydske og det Danske«. L. Ras-
mussen, Vestruiland indlil det polske Herredømmes Ophør, i Dansk
Maanedsskrirt. Aargang 1863. II, 69
23*
356 ^B^ polsk-russiske Spørgsmaal.
østlige- Deel af det nuværende Galicien ~ , hvorfra Sophie,
Kong Valdemar Vs Dronning, var kommen til Danmark^),
indlemmet i Polen; den sidste Fyrste Boleslaw, der var gaaet
over fra den græsk- til den romersk-katholske Kirke og søgte
at tvinge sine Undersaatter til det Samme, blev i Aaret 1339
tagen af Dage ved Gift, hvad der gav Kongen af Polen, Ka-
simir den Store, Anledning til at beleire og indtage Fyrsten-
dømmets Hovedstad — lillerussisk Lvihorod, polsk Lwow,
tydsk Lemberg — og at inkorporere Landet i Polen, hvortil
de lillerussiske Bojarer, skjønt Boleslaw havde efterladt Brødre,
ogsaa gave deres Samtykke,- imod at Kongen lovede at holde
deres religiøse Frihed i Hævd^). Omtrent en Menneskealder
senere aabnede der sig for det polske Herredømme Adgang
til en langt større Udvidelse. Dette skete dog ikke umiddel-
bart ved Erobringer af Polakkerne selv, men middelbart gjen-
nem foregaaende Erobringer af litauiske Fyrster. Hos de
gamle litauiske Fyrster og Stormænd træffer man Navne som
Gastold, Gedigold, Ringold, Rumbold, Witold, Dovmund, Nari-
mund, Olgimund, Rimund, Skirmund, Skomund, Widimund,
og maaskee kan det antages, at de herskende Slægter i Li-
tauen havde været af germansk Oprindelse, som jo de va-
rægiske Slægter, der grundede deres Herredømme i Rusland,
vides at have stammet fra Skandinavien'). Men Befolkningens
*) Palre Rutene (9: Vladimir Volodarovic) procreata. Sax. Gramm. Ulsior.
Dan. I. XIV. p. 703.
3) Theiner, Vetera Monumenta Poloniæ et Lithuaniæ genUumqae flnili-
marum histariam iliustrantia. Romæ. 1860—1864. fol. I. 435.
*) Eller som Carl Siajnocha har søgt at gjøre del Samme gjaldende
med Hensyn til Oprindelsen af de gamle polske Adelsslegter eller
Lechilerne (LeclilclLi Pocs^tek PolskL Szkic lilstoryciny. We Lwovie*
1858.). For ikke at støde sine polske Læseres Stemning ved drnne
Theorl om Lecheriies gotiske Oprindelse har Ssajnocha ikke oodladl
Det polsk- ruMlske Spørgsmaal. 357
Masse havde en anden Oprindelse; Litauerne findes endnu i
de Egne, hvorigjennem Floderne Niemen og DQna flyde ud i
Østersøen, og ere, som bekjendt, hverken Russere eller Po-
lakker; de ere overhoved lige saa lidet som Letterne eller de
gamle, nu uddøde Preussere, med hvilke de hørte til een
Stainnie, af slavisk Rod, men den hele Folkestamme, hvorfra
hine tre Grene ere udgaaede, forholder sig til den slaviske
Folkestamme, som af de gotiske Folkestammer den skan-
dinaviske forholder sig til den tydske eller af de keltiske den
gæliske til den kymriske^). Da Russerne vare blevne svæk-
kede ved Mongolernes Indfald, havde de hedenske litauiske
Fyrster, og især Gedimin, den egentlige Grundlægger af den
nye Magt, vidst at forene store Strækninger af Hviderusland
og Lillerusland med Litauen. Mellem de hedenske Litauere
og de katholsk-kristne Polakker havde der ogsaa været ført
idelige Feider, men da Kong Ludvig af Polen var død i
Aaret 1382 uden at efterlade sig Sønner, blev hans Datter,
den unge Dronning Hedvig — polsk Jadwiga — , som han
havde faaet Kronen tilsikkret, af de polske Herrer og af de
katholske Geistlige besvoret om at opgive en forestaaende
Forbindelse med den østrigske Hertug Wilhelm, som hun
I et Bsrskiil Tillæg (p 278—282) udtrykkelig at indgkærpe, at •Nor-
roanoerne Ikke ere Txdskere« {»Normanni nie s^ Niemcamu). TI! de
ikke altid meget stærke Aigumenter Tor lians Theorl hører en Hen-
viisnlng tll nogle Ord I Indskririen over Kong Boleshw Ghrobrys
iirav; I denne Indskrin — der fuldstændig findes meddeelt i Hlstorya
Narodu Polsktego przez Ks. Adama Naruszewlcza. Krakéw. 1839—
1860. I, 190 — hedder det ^lemlig blandt Andet om Kongen:
Ta possedisti
Velut aibleta Chriiti
Regnam Slavoniin,
Oothorum teu Polottorum.
*) L. Kr. Daa, Om den litauiske Folkestammes Forhold Ul den sla-
voniske. ChrisUania. 1851. S. 22.
35^ I^Bt polsk-russiske Spergsmaal.
havde elsket fra sin Barndom, og om i Stedet for ham, i
Rigets Interesse, at ægte den ældre og hedenske Fyrste i
Litauen, Gedimins Sønnesøn, Jagiello, der for dette Tilfælde
havde lovet at ville lade sig døbe med sine hedenske Under-
saatter og at forbinde sine Arvelande med Polens Krone.
Indhyllet i et sort Slør, saaledes lyder den kirkelige Tradi-
tion, begav den unge Dronning sig i Krakau til et af Ka-
pelierne i Kathedralkirken, der her staaer ved Siden af Slot-
tet, paa Høien Wa^el ved Weichsel ; hun knælede her for et
Kruciflx og tilbragte flere Timer i Bønner og Taarer. Da
liun reiste sig, havde hun revet sin Kjærlighed ud af sit
Hjerte; over den Korsfæstedes Billede, der, som Traditionen
siger, havde talt til hende, hængte hun det sorte Slør; hun
grundede en kirkelig Stiftelse for at bevare Sorgens Tegn,
og dette tilslørede Kruciflx har overlevet selve Polen ^|. Hed-
vigs Forbindelse med JagieHo — eller Kong Wladystaw, som
den kristnede Fyrste blev kaldet — kom i Stand i Aaret
1386, men det politiske Forbund, som derved medførtes, for-
blev dog længe, ligesom den elleve Aar yngre Calmarunion, kun
en ubestemt og løs Personalunion. 1 Litauen fandtes der
mange storfyrstelige Ætlinger af Gedimins Slægt, og Kon-
gerne af Polen, deres Frænder, saae sig nødte til at udnævne
enkelte blandt dem til deres Statholdere i Storfyrstendømmet,
for at de ikke, som Bojarerne her ofte vilde, skulde gjøre
det heelt uafhængigt som forhen. Paa et Grændseroøde i
') MonUlembert , Hisloire de Salnte-EIUabelh. BruieUes. 1858. Tome
Second, Appendlce III, p. 332-833. Af Hedvigs Forhold Wi deii ast-
rigske Hertug Wilhelm haves en inleressant historisk Skildring sf
Carl Ssajnocha (Jad^^iga I Jagietto. Opowiadanle Hlstorycsne. We
L\^'owle. 1861. Tom. i— IV.), hvoraf nogle Træk flndes meddeelte hos
' Julian Klaczko, Une Anneiion d'autrerols. Paris. 1869. p. 75~bl.
Det polsk- russiske Spørgsmaal. 359
Byen Horodlo ved Bredden af Bug, der kom i Stand i Åaret
1413, da man endnu var opfyldt af Seirsgiæden over det i
Aaret 1410 i Fælledskab Tydskerne tilføiede Nederlag ved
Taonenberg og nu vilde handle »i den Kjærligheds Navn,
hvorved Love bestemmes. Riger styres og Byer faae den
rette Orden« ^}, blev det vel vedtaget, at i Valget af Stat-
boldere skulde Polakkerne herefter deeltage med Kongen og
de litauiske Stormænd'), men ogsaa efter »Konstitutionen«
i Horodlo skulde endnu alle de høiere Stillinger i Stræknin-
gerne paa den anden Side af Niemen være forbeholdte »de
Indfødte alene«. Under Personalunionen laae det polske Rige
og det litauiske Fyrstendømme oftere i Strid om Volhynien,
Podolien og Kiev, som Polakkerne vilde tilegne sig, og Per-
sonalunionen gik først oVer til at blive en Realunion under
den sidste mandlige Ætling af Jagiellos Slægt, Kong .Sigis-
mund 11 August, der i Aaret 1569 paa Rigsdagen i Lublin
endelig havde tilveiebragt en ny Sammenkomst af Fuldmæg-
tige for begge Lande. Ogsaa her modsatte de litauiske
Sendebud sig længe haardnakket den foreslaaede nærmere
Forening'), .men det polske Aristokrati vidste dog tilsidst at
sætte sit politiske Mesterværk igjennem. Fra nu af skulde
Kongeriget, som de omstridte Besiddelser herefter overlodes,
og Storfyrstendømmet kun have fælleds Rigsdage, og disse
') Per hane (caritatem) leges conduntur, regna regunlnr, urbes ordl-
nantur. Godex diplomatlcus Poloniæ cdltus opera L. Riyszewski el A.
Muezkowski. Varsaviæ. 1817—1858. 4^ I, 280.
') Roman SzyoianskI, Die Wablen der Grossffiraten von Lithauen und
das Wahlgeseti, seit 1386 bis in die Mitte des XV Jahrhundert. Posen.
1870. S. 13.
') Histoire de Llthuanie et de la Ruthénie josqu'å leur union deflnlUve
aTec la Pologne. Par Joacbim Lelevel. Tradult par E. Rykacsevskl.
Avec les notes du traducteur. Paris et Leipzig. 1861. p. 215—223.*
360 Det polsk-russiske Spørgsmaal.
skulde holdes i Warschau; her skulde fra nu af saa vel i Se-
natorernes som i Landbudenes Kammer ogsaa sidde Repræ-
sentanter for de vidtudstrakte litauiske Egne, ligesom Fælleds-
staten fik eet Vaaben — med en hvid kronet Ørn for Polen
1 et Felt og en harniskklædt Rytter for Litauen i et
andet — , og man ogsaa fik Møntvæsenet sat paa samme Fod
i begge dens Dele. Skjønt Fælledsanliggenderne i undre Hen-
seender endnu fremdeles vare meget begrændsede, skjønt der
lige indtil Polens Opløsning vedbliver at bestftae et særeget
litauisk Ministerium ved Siden af det polske^), en særegen
litauisk Armee ved Siden af den polske , skjønt Finantsvæsen
og Retsvæsen i de forskjellige Lande forbleve adskilte, slugte
dog nu det polske Navn efterhaanden mere og mere det li-
tauiske. Det polske Folk, der nn er deelt mellem det rus-
siske,^ det østrigske og del preussiske Scepter, er i vore Dage
næsten voxet op til et Antal af 10 Millioner Mennesker, men
naar man tidligere ofte har forestillet sig dette Folk som
meget større, hidrører dette derfra, at det litauiske Fyrsten-
dømmes Forskjel i national Henseende som oftest blev glemt
efter Unionen i Aaret 1569.
Dengang da Polen i sig optog Litauerne og de med
disse forenede Hviderussere og Lillerussere, havde disse alle-
rede i længere Tid gjort der^s forholdsviis større Kultur
gjældende. Hvide- og Lillerusserne, der ligesom deres stor-
russiske Brødre tilhørte den græsk-ortbodoxe Kirke, havde i
*) Ministerstillingerne som Siormarschal, Kantsier, Undrrkantslcr, Skat-
mester og Storhetman vare dobbelte, den ene for Polen, den andao
for Litauen. DeUe dobbelte Apparat blev først afskaffet ved Konsti-
tutionen af 3die Mai 1791, men denne, der vilde udslette de sidste
Spor af Partikularismen, blev, som bekjendt. kun et Testament af det
- døende Polen.
Det polsk-russiske Spergsmaal 361
denne Form overført Kristendominen til ikke faa af de he-
denske Litauere, og med Religionen havde ogsaa det russiske
Sprog, det vil her sige den hviderussiske Dialekt, banet sig
Vei til det oprindelige Litauen. «I det Øieblik«, skriver Lele-
wel, Polens berømte Historieskriver, »da Litauen hæver sig
af sit Intet, viser det sig slavisk i den Grad, at ikke blot
Fyrsterne, Adel og Borgerskab bruge det slaviske Sprog, roen
ogsaa Landet, Byer og Floder forandre deres Navne«. Det
Hviderussiske var blevet det store litauiske Fyrstendømmes
officielle Sprog, det var Rets- og Administrationssproget i
hele Litauen, og Lovbogen eller »det litauiske Statut« (statut
titetrski) var oprindelig bleven affattet og offentliggjort i det
hviderussiskc Sprogø). Dette Forhold forandredes aldeles
efter Foreningen med Polen. I Stedet for den græsk-ortho-
doxe Kirke fremtræder nu den romersk-katholske Kirke; i
den døbtes ikke blot de Skarer af Litauere, der endnu vare
Hedninger, men ogsaa. en betydelig Deel af Storfyrstendøm-
mets gamle og berømte Familier, der alierede vare blevne
græsk-orthodoxe, bleve efterhaanden , nogle dog først seent,
dragne over til den katholske Kirke. 1 »den polske Krone«
eller den polske og litauiske Adels Vaabenbog, et Skrift af
den lærde polske Jesuit Caspar Niesiecki, der ikke vil kunne
mistænkes for Partiskhed for Russerne, finder man ved en-
hver Familie angivet det Aarstal, da den gik over fra den
græsk-orthodoxe Kirke til den romersk-katholske^); Familien
Czartoryski, der nedstammer fra den litauiske Fyrste Korygillo,
en Sønnesøn af den store Gedimin og en yngre Broder
til Jagiello, var saaledes endnu græsk-orthodox i Begyndelsen
*) Lovbogen blev endnu I Aaret lf)88 trykt pna Hviderusslsk.
*} Niesiecki, Korona polske. Ly/6^, 1718-43. 1. 1— IV. fol.
362 Det polsk-rusflUke Spørgsmaal.
af det syttende Aarhundrede ; Fyrst Nicolaus Czartoryski —
fra hvem den nuværende Chef for den polske Emigration,
Fyrst Wladyslaw Czartoryski, nedstammer i syvende Led —
gik først i Aaret 1638 over til Katholicismen , efler at ban
endnu kun sex Aar i Forveien, i Aaret 1632, i Byen Lucii
havde grundet en rig kirkelig Stiftelse til Fordeel for Ortho-
doxien og imod den romersk-katholske Propaganda. Af endnu
større Betydning blev det, at ogsaa Rutheneme eller Rus-
sinerne — Navneformer, som Polakkerne have foretrukket
for at adskille de til dem komne Hviderussere og Lillerussere
fra disses østlige Stamfrænder — ikke mindre end Litauerne
saae en stor Deel af deres Adel drages over til KathoUcismeD.
da den efter Foreningen med Polen ellers kun vanskelig
kunde opnaae Palatin- og Kastellanværdighedeme eller de rige
Stacostier. Og med den katholske Troesbekjendelse fulgte
allevegne det polske Sprog. Under de første Jagielloners
Kongedømme kunde man endnu gjerne høre det russiske
Sprog ved det polske Hof, men under Sønnerne af Kong Ka-
simir IV, der vare blevne opdragne i Polen, blev det polske
Sprog Hofsprog i Stedet for det russiske. Efler Opfindel-
sen af Bogtrykkerkunsten, der overhoved tidlig naaede til
Slaverne, blev et cyrillisk Bogtrykkeri alierede i Aaret 1491
oprettet i Krakau, og i det sextende Aarhundrede opretledes
andre cyrilliske Trykkerler i Vilna, Flækken Zabludov i Li-
tauen, i Ostrog i Volhynien og i Lw6w i Galicien, hvorfra
hviderussiske og lillerussiske Bøger udgaves^); men ligesom
den katholske Geistlighed i Krakau kun med Ugunst havde
betragtet det nye Bogtrykkeri, der trykte slaviske Kirkebøger,
') Lelevel, HUtoire de la Lithuanie et de la Rulhénie. p. 195.
Det poUk-russUke Spørgsmaal. 363
Og snart havde vidst at faae det konfiskeret^), saaledes var
ogsaa samtidigen med eller endnu tidligere end hine cyrilliske
Bogtrykkerier fra polsk Side oprettet andre og langt flere,
hvorfra talrigere, med de latinske Typer trykte Skrifter udkom,
og en mere alsidig Litteratur udgik. »Det polske National-
sprog«, skriver Lelewel, »blev anvendt i de offentlige Anlig-
gender, dets Prosa udvikledes med beundringsværdigt Held,
Sproget begyndte ogsaa at uddannes for Poesien, og Rus-
sinerne og Litauerne fik Dag for Dag større Smag for dette
Sprog; de begyndte nu med at tilsidesætte deres russinske
Idiom«'). Familierne Radziwill, Sapieha, Sanguszko, Tyszkie-
wicz, Danilowicz og saa mange andre berømte Slægter ere
saaledes blevue polske; Helten Thadeus Kosziusko, Histori-
keren Adam Naruzewicz, Digterne Julius Ursin Niemcewicz
og Adam Mickieiwicz vare Polakker af Nationalitet, skjønt de
vare Litauere af Fødsel'). Da, som Nicolaus Radziwill, en af
Lublinerunionens Modstandere, havde sagt, »Polakkerne klyn-
gede sig til Litauen som Bier til Blomsten«, og da den ved
de mange Indvandringer fra Polen forstærkede Adel var ble-
ven polsk ' i saa godt sonu hele det litauiske Fyrstendømme
'j Golowatzkij, Sivelpolt Fiol ond seine kyriliiscbe Uuchdruckerei in
Krakau'vom Jahre 1491. Wien. 1876. S. 3—15.
') Lelcvel, Hiatoire de Pologne. I, 117.
') Med Hensyn Ul de fra Polen, Litauen elier de russiske Kgno slaoiniende
Adelsnavne har Lelewel i Almindelighed troet at kunne (ijørc denne For-
skjel: »Toute la noblesse prit et fixa le nom de famille qui tire prdi-
nalrement sa denomination de la propriété fonclére en possesslon
dans CC temps. De lå vient la tcrminalson si frequente en tki et cki
(tikl), ce qui repond å de du latin et des idlomes occidentaux. Les
Russiens aimérent niieui adopter pour les noms de famille leur pa-
tronymique terminé en vicx (vilsch). Les Lituaniens flxérent le nom
de chef de souche pour le nom de famille, sans changer de terminai-
MOfi, Histolre de Pologne« li, 83.
364 l>et pol8k-ru88i8ke Spørgsmaal.
Og ligeledes i de til Polen umiddelbart knyttede russiske
Vestegne, kom man i denne Tidsalder, der kun saa Nationen
1 Adelsmanden (polsk: szlticlicic)^ til at forene et saa udstrakt
Begreb med Navnet Polen, at man dermed gjeme uden For-
skjel betegnede den hele « Republik« (rzecz pospolUa). Den
herskende Klasse troede nu selv at kunne sige: Polen stræk-
ker sig lige til Dilna og til Dniepr.
II.
Polsk Adel var naaet frem til DQna og Dniepr, til
Byerne i disse Egne kom ogsaa med polske Eiendoms-
besiddere et nyt Element, og Sædvane fremkaldte eflerhaan-
den stedse større Lighed mellem de Institutioner, der havde
slaact Rod ved Warta og Weichsel, og dem, der fandtes
ved DCma og Dniepr. Men en Bevidsthed om en fra deo
herskende Klasses forskjellig Oprindelse holdt sig levende hos
den store, livegne Befolkning. \ de nu russiske Gouveme-
meuter Kovno og Vilna og i den nordlige Deel af det polske
Gouvernement Åugustowo trælTos endnu — ligesom i den
nordlige Deel af Østpreussen — den litauiske, ikke-slaviske
Folkestamme; her flndes endnu over en Million ikke poloni-
serede Litauere, hvis Modersmaal dog kun vegeteret som -el
simpelt Bondesprog«. Skjønt ogsaa savnende næsten al fol-
kelig Underviisning, har Massen af den hvide- og lillerussiske
Befolkning, efterdi den allerede førend Forbindelsen med
Polen var optagen i den græske Kirke, i endnu langt større
Grad vidst at holde den fremmede Paavirkning borte fra sig.
Den har vistnok optaget mange polske Ord, men Moders-
maalet er vedblevet at bestaae. Efter russiske statistiske
Angivelser for Aaret 1860 fandtes der saaledes i Gouverne-
Det polsk-roBfliske Spergsmaal. 365
mentet Eiev en Totalbefolkning af 1,753,154 Mennesker, og
blandt dem knn 100,000 Polakker, i Gouvernementct Vol-
hynien en Befolkning af 1,493,337 Mennesker, hvoraf kun
150,000 Polakker, i Gouvernementet Podolien en Befolkning
af 1,804,961 Mennesker, hvoraf kun 100,0(0 Polakker, og i
Gouvernementet Grodno en Befolkning af 827,200 Mennesker,
hvoraf 83,000 Polakker, hvorved der iøvrigt bliver at be-
mærke, at der i alle disse Gouvernementer ved Siden af den
slaviske Befolkning findes et stort Antal Jøder. Efter et
nyere russisk Arbeide fra Begyndelsen af Aaret 1863 angives
Sprogforholdet i de samme Gouvernementer saaledes: i Eiev
1,831,000 Indbyggete og heraf 75,000 Polakker; i Volhynien
1,477,000 Indbyggere og heraf 170,000 Polakker; i Podolien
1,684,000 Indbyggere og heraf 205,000 Polakker; i Grodno
836,000 Indbyggere og heraf 270,000 Polakker i). Det vil
sees, at de for nogle af de nævnte Gouvernementer med-
deelte Tal ere høist afvigende, hvad der formeentlig til-
deels hidrører derfra, at medens den førstnævnte Afliandling
støtter sig til det statistiske Bureaus Undersøgelser, er der
ved det andet Arbeide taget større Hensyn til Geistlighedens
Opgivelser, der er tilbøielig til at identificere Konfessionen og
Nationaliteten. Deri ere de dog enige, at de sætte det polske
Clement i en afgjort Minoritet, og at dette Grundforhold
utvivlsomt stemmer med Virkeligheden, bekræftes af et allerede
anført polsk Vidne, af Lelewel, der i sin tidligere Stilling som
*) De førstanførte AngiveUor ero tagne af en Afhandling af WIedemann,
Medlem af Videnskabernes Akademi i Skt. Petersborg (Classiflcation de
la Population de TEmpire russe, par langues. 81. Pétersboarg. 18<i0.
p. 330.) f de sidstanførte af et Arbeide af Erkert, Medlem af det rus-
siske geographlske Selskab og Kaptain i den russiske Garde (Atlas
Ethnographique des Provinces hnbitf^es en totalilé ou m parUc par
des Polonais. St. Pétersbourg. 1863 PI- !.)•
I
366 Dot polsk-rnsilike Spørgsmaal.
Professor i Historie og Statistik ved Vilnas Universitet havde den
bedste Adgang til Kundskab herom, og til hvem hans Lands-
mænd ogsaa under Landflygtigheden altid gjeme have seet op
som Paalideligheden selv^). I sin »til Polens Ungdom« dedi-
cerede Folkehistorie, »fortalt af en Onkel til hans Neveu«,
siger han udtrykkelig: »1 Egnene paa den anden Side af Bug
og Niemen træffer man kun faa Bønder, der tale Polsk; de
fleste betjene sig af det russinske elier af det litauiske Sprog;
de forstaae ikke engang det polske Ord for Fædrelandet,
oiczizna*^). Hos Adelen i det litauiske Fyrstendømme var
Overgangen til den romersk-katholske Kirke bleven ledsaget
af en Overgang til den polske Nationalitet; hos den store
Masse af Befolkningen faldt i det Hele taget Fastholdelse af
Nationaliteten sammen med en Fastholden ved den ældre,
græsk-orthodoxe Kirke, som Polakkerne ikke formaaede at
overvinde.
Ligesom ved Fyrstendømmet Halicz's Optagelse i Konge-
riget Polen var det ogsaa ved Unionen i Lublin blevel gjort
til en Hovedbetingelse, at den græsk-russiske Kirke i Stor-
0 Paa Facaden af den liUc TaUige Bolig I Rrussd (Roe des Eperroniers
Nr. 58), hvor han levede 28 Aar I frivlUig Armod, have hana Venner
cfler hans Død (den 29de Mai 1861) sat en Marmorplade med denne
Indskrift:
Joaehlmui Lelewel Polonni,
Nap«r nobis •reptas,
▼iriat« ae in^nio pollens.
Longo ezlllo inrletiia
Sab nmbra Iib«rtatli Belgarnm
Haoe »dlcnlaffl
Ad UrmaBdaB pairi« Tirtatem
Maltoi ptr annoi
Satli amplam sibl Judleabat.
Hane tabnlam ad •iinnan rei neaoriain
Civea poloni doleates poinøre.
MDCCCLXir.
') Leievel, nistolre de Pologne. I, 3d9*
Det poUk-rnsiUke Spørgsmpal. 367
fyrstendømmet skulde hævdes i sine Rettigheder, men den
Tid kom snart, da disse Løfter bleve tilsidesatte. Under Si-
gismund II Augusts Efterfølger, Stephan Batbory, fik Je-
suiteme fast Fod i Riget; deres Orden havde dengang især
Ry for Medlemmernes Lærdom, og Bathory, der ønskede at
udbrede Oplysning, overlod' dem Styrelsen af Høiskolen i Vilna,
som ban havde stiftet i Aaret 1579, og af Underviisningsvæsenet i
Riget. Det vilnaske Universitets første Rektor var den berømte
Jesuit Peter Skarga, kaldet Pawgski, der senere blev Skrifte-
fader hos Bathory's Efterfølger, Sigismund III, i hveni hans
polske Samtid saa Idealet af en Konge ^). 1 Aaret 1590, tre
Aar efter dennes Thronbestigelse, udgav Skarga i Warschau et
Skrift »Om Herrens Kirkes Eenhed under een Hyrde og om
Grækernes og Russernes Frafald fra denne Eenhed« , som
han dedicerede til sin »aandelige Søn«, Kong Sigismund, og
der blev en Forberedelse til den skjæbnesvangre kirkelige
Reform, som Kongens Regjering søgte at udføre. Dei) Union
mellem den romerske og græske Kirke, der var bleven ved-
tagen paa Kirkeforsamlingen i Florents i Aaret 1439, var al-
drig bleven gjennemført, heller ikke i de af det katholske
Polen annekterede, til den græske Kirke hørende Landstræk-
ninger; nu skulde den, som Jesuiterne baabede, i det Mindste
') Paa Pladsen udenfor det kongelige Slot {zamek krdlewtki) i War-
schau, som ban opførte efter at have flyttet Residentsen . hertil fra
Krakau, og hvori han ogsaa lod bygge en stor Sal til Rigsdagens
Huder, slaaer hans Statue, der blev opreist under hans Søn og Ef-
terfølger Wladysiaw iV's Regjering. Den foresUIler Sigismund med den
polske krumme S.ibel i den ene ilaaod og med Korset i den anden.
Indskriften paa den høle Sølle, der bærer Statuen, nævner ham først
som: •SIglsmundus ilitin*, liberis sufTraglls Poloniæ, hereJltate, suc-
cessione, Jure Sueciæ rex«; derefter hedder det i hans Berømmelse.
• Pacis studiU gloriaque inter regen primus, bello et victoriis nemini
sccundus«.
368 I^^t polsk-russiske Spørgsmaal.
her blive til Virkelighed. Den polske Regjering opnaaede virke-
lig ogsaa i Aaret 1595 i dette Øiemed at faae en Kirkeforsamling
bragt i Stand i Byen Brzesil-Litewski, der ligger ved Sam-
menløbet af Floderne Bug og Muchawiec ; her mødtes alle den
græske Kirkes vestrussiske Prælater og flefe af denne Kirkes
adelige Lægfolk med de katholske Biskopper og Befuldmæg-
tigede fra Kongen, og Metropoliten og fem af Biskopperne af
den græsk-russiske Kirke — der længe havde ønsket som de
høiere katholske Geistlige med Magnaterne at kunne faae
Plads i det polske Senat — underkastede sig Paven og pro-
klamerede, hvad man kaldte Unionen med den romersk-
katholske Kirke. De Hierarker, der vare gaaede ind paa
Unionen, søgte ogsaa med Iver at udbrede den, og da den
hos den lavere Geistlighed og hos de allerfleste Lægfolk
stødte paa heftig Modstand, fandt de stærk Understøttelse af
den polske Regjering, der ved den kirkelige Eenheds Ind-
førelse, haabede^ at skulle styrke Riget, erklærede Unionen
for fuldført ved Kirkemødet og nu begyndte at forfølge "de
Rettroende« som gjenstridige Undersaatter. De Ikke-Unerede
maatte ofte see deres Kirker fratages sig eller lukkes, deres
Geistlige forfulgte og de Adelsmænd i deres Midte, der endnu
ikke vare gaaede over til Unionen, blive forbigaaede og til-
sidesatte paa enhver Maade. En af disse Adelige, en Deputeret
fra Yolhynien, Drevinskij, indledede paa den polsk-litauiske
Rigsdag i Warschau et udførligt Klagemaal over disse Forhold
med disse Ord: »Allerede i tyve Aar have vi nu paa enhver
Rigsdag og ethvert Møde forgjæves tryglet om, at man vilde
lade os beholde vore Rettigheder og Friheder. Levende Gud!
Hvo seer ikke, hvilke Forfølgelser, hvilke umaadelige Lidelser
det gamle russiske Folk maa taale for sin Fromhed«, f eo
ny Klage, som den ikke-unerede Adel tre Aar efter paa Rigs-
Det poUk-nissltke Spørgsmaal. 369
dagen i Aaret 1623 overrakte Senatet, hedder det: »Naar nu
en russisk Adelsmand af den gamle græske Tro søger om et
Embede, spørger man ham, om han er Uneret eller ikke. En
Russer af den græske Konfession falder det ikke blot van-
skeligt at erholde en af Lænestolene i Senatet — der sad
tidligere flere af os, nu ikke en eneste — , men ogsaa blot et
Embede paa Landet eller i Stæderne. De, der ere frafaldne
fra os, have i flere Byer borttaget vore Kirker, i andre for-
seglet dem ; vore Geistiige tillade de hverken at døbe offentlig
eller at følge til Graven. Dette maa skee hemmelig, ved
Nattetid, fordi de^ der gribes ved saadanne Leillgheder, under-
kastes grusomme Straffe, og de Geistlige fængsles og for-
drives fra Byen«. Den »rettroende« Deel af Befolkningen
trættedes dog ikke i sin Eamp mod Eatholikerne og de Unerede,
og Organer for denne Eamp bleve især de saakaldte »Broder-
skaber« (brcUstva)^ der søgte at bekæmpe Modstanderne med
disses egne Vaaben, idet de deels sørgede for Udgivelse af
mange i den hvide- eller lillerussiske Dialekt trykte Mod-
skrifter mod Jesuiterne, deels grundede Skoler til Ungdom-
mens Opdragelse i den græske Eirkes Grundsætninger.
Fordærvelsesfuld for Polens Fremtid som ingen anden bliver
denne Strid da derved, at den paa saa stort et Omraade frem-
bragte en dyb Eløft mellem de herskende Stænder og de
lavere Klasser. Undertrykkelsen af den polske Bondestand
— hvis Følger endnu i vore Dage aabenbaredes ved Rædsels-
scenerne i Galiciens Yestkredse i Aaret 1846 — var fra Polen
bleven forplantet til Hvide- og Lillerusland; ogsaa her bleve
Bønderne eller, som man sagde, Chloperne (chlopi) efter-
haanden gjorte til Livegne, og medens Magnaterne som oftest
levede høit i (Vigets Hovedstæder eller senere i Udlandet,
trællede de Livegne ynkelig, skaanselslos udpressede af Jøderne,
24
370 ^^ poltk-rassltke Sp^igsmaaL
hines Redskaber og onde Raadgivere, der som Intendanter
hos den polsk Herre (pan) gjeme pleiede at overtage baade
Godserne og alle Møller og Toldsteder i Forpagtning^). Det sidste
Baand mellem Aristokratiet og den simple Mand var nu bristet,
da de poloniserede russiske Herrer ogsaa vare komne til al
see ned paa Bønderne som Kjættere, og da for disse omvendt
Begreberne polsk og forfølgelsessyg-katholsk vare blevne iden-
tiske. Da Jesuitemes Bestræbelser for ogsaa at indføre deo
kirkelige Union i »Grændselandet» (XJkraina) havde forenet sig
med Adelens tidligere Higen efter ogsaa at gjøre de ukrainiske
eller lillerussiske Kosakker fira frie Mænd til Livegne, frem-
kaldtes herved den Række af Opstande, der medførte Ukraines
fuldstændige Løsrivelse fra den polske Stat og endelige Over-
gang til Rusland; allerede under denne Kosakkernes langvarige
Kamp kunde man see Litauens græsk*katholske Livegne, der
havde holdt fast ved Orthodoxien, med Raseri kaste sig over
de polske Adelsmænd, de katholske Geistlige og de jødiske
Forpagtere, see dem ødelægge de herskabelige Slotte, ned-
brænde de katholske Kirker, overgive Jøderne til den pine-
fuldeste Død, allevegne flokkende sig omkring Høvdinger som
Nalivaiko, Taras, Pavljuga, Ostranitza, Bogdan Chmielnicki
eller hvad hiin Tids kosakkiske Garibaldier ellers hed, og
umiddelbart førend Polens Deling bleve, som bekjendt, de
') Den franske Ingeniør Beauplan, der under Kongerne Sigismund lH
og Wladyetaw IV havde været i polsk Tjeneste 1 sytten Aar, og der
som Fremmed formaaede at afgive et uparUsk Vidnesbyrd, har alle-
rede med skjerende Farver skildret Modsætningen mellem de HU^
russiske Bønder og deres polske adelige Herrer, iqui vlveot eomine
en un paradis et les pauvres paysans comme t'lls estoient en porgi-
toire«. Descrlptlon d'Ukratne par Gaillaume le Vaaaear, Sleoif d«
Beauplan. Rouen. 1660. AP. p. 7.
Dat poltk-rDMlske Sp«rgsmaal. 371
ulykkelige Følger af Intolerancen og den hele Voldgomhed,
hvormed Jesuitismen og Polonismen forhen i disse Egne
havde forfægtet Unionen, endnu en Gang paa en forfærdelig
Maade aabenbarede for hele det samtidige Europa. I Aaret
1766 indgave ikke blot Rusland og Preussen, men ogsaa Eng-
land, Sverrig og Danmark-Norge deres Noter til Fordeel for
de polske »Dissidenter«. De sidstnævnte Magter havde her-
ved nærmest kun havt de polske Protestanter for Øie; men
man saa nu, i Aarene 1768 og 1769, i Rigets østlige Egne
den russiske Befolkning, stolende paa Udlandets og navnlig
paa Ruslands Intervention, med grusom Hævnlyst atter alle-
vegne kaste sig over det katholske og polske Aristokrati.
Alt, hvad der ikke tilhørte den græske Religion, Oldinge,
Kvinder, Børn, Adelsmænd, Tjenere, Munke, Haandværkere,
blev massakreret. »Disse Uhyrer a, skriver Leiewel i sin
polske Historie, »morede sig med i de samme Træer at
hænge en Adelsmand, en Munk, en Jøde og en Hund med
denne Indskrift: De ere alle lige gode. Man saa i een
Galge en Moder omgiven af sine fire Børn. En af deres
Skarer nedgravede levende og ved Siden af hinanden flere
Hundreder af Mennesker, saaledes at kun Hovederne af disse
Ulykkelige ragede op over Jorden, og afmeiede dem derpaa,
som man afmeier Græsset paa Marken. Man saa Drenge
paa ti Aar blive ledede ^til Mordene af deres Fædre ; medens
disse holdt de ulykkelige Oifres Hænder bundne paa Ryggen,
øvede de deres Børn i at stikke og dræbe. Tre Byer, halvtreds-
sindstyve Flækker og mange tusinde Gaarde bleve nedbrændte«.
Da en polsk Armee under Joseph Stempkowski, understøttet
af russiske Tropper, endelig havde gjort en Ende paa' denne
grusomme Bevægelse, og forfærdelige Henrettelser havde
straffet for det forfærdelige Myrderi, bleve dettes OfTre efter
24*
372 Dot polsk*- rassiske Spørgsmaal.
en retslig Undersøgelse af Polakkerne . officielt angivne til et
Beløb af 50,000 Mennesker^).
At Ukraines Løsrivelse fra Polen, der fremkaldtes ved
Jesuiternes Omvendelsesiver , havde gjort hele den under det
polske Herredømme forblevne Befolkning af den græske Kirke
fortrolig med Tanken om ogsaa at skulle forenes med Rus-
land, forstaaes saa meget lettere, naar man erindrer, at da
Ukraine først for en Deel og foreløbigen ved Vaabenstilstanden
i Andrussov i Aaret 1667, senere flildstændigere og for stedse
ved Traktaten i Moskou i Aaret 1686 blev opgivet af Polen,
afstod dette samtidig ligeledes Staden Kiev paa den høire Bred af
Dniepr. Kiev var fordum, da Kristendommen fra Grækerne
var kommen til Russerne , blevet Sædet for den første
russiske Metropolit, der fik sin Ordination fra Patriarken i
*
Konstantinopel. Efter Tatarernes Indfald og deres Ødelæggelse
af Kiev (1240) forlod imidlertid Metropoliten denne Stad, og
hans Sæde (eller »Throne«, preatcl) forlagdes senere til Moskoa,
men da det litauiske Dynasti efter sin Overgang til den
kathoiske Religion og efter Storfyrstendønmiets Forbindelse
med Polen vilde løse den græsk-russiske Geistlighed fra Af-
hængigheden af den moskouske Metropolit, tvang Kong Jagielios
Fætter, SUtholderen i Litauen, Storfyrst Witold i Aaret 1416
de græsk-russiske Biskopper til at vælge en ny Metropolit,
der atter fik sin Bolig i Kiev og nu ligesom den moskouske
kun havde Konstantinopels græske Patriark tU sit geistlige
Overhoved. Da Polakkerne paa Kirkemødet i Brzesc Litewski
i Aaret 1595 havde faaet Metropoliten Michael Ragosa og de
under ham staaende Biskopper til at antage Unionen med den
*) Lelevel, Histoire de Pologne. Il, 49.
Det poltk-fDssUke Spørgsmaal. 373
katholske Kirke, blev den »rettroende« græske Kirke i de til Polen
knyttede Lande i længere Tid uden Metropolit og uden Biskopper,
da Kongen ikke længer designerede nye , men i Aaret 1620
kom Patriarken af Jerusalem, Theophanes, paa sin Tilbage-
reise fra Moskou til Kiev, og her indviede han efter Opfor-
dring af en Deel af den lillerussiske Adel, der endnu holdt
sig til den gamle Kirke, Hiob Boretzky til Metropolit i Kiev
og andre Geistlige til Biskopper under ham. Tilhængerne af
den græske Kirke søgte senere, navnlig under Kosakkernes
Opstand, oftere for de nye Metropoliter i Kiev at opnaae en
Plads i det polsk-litauiske Senat ved Siden af de katholske
Biskopper, men Rigets geistlige Senatorer erklærede gjen-
tagne Gange i Jesuitemes Aand, at de paa ingen Maade vilde
sidde i Senatet sammen med den græsk-russiske Metropolit,
men strax vilde forlade deres Pladser, naar denne viste sig
her. Då Polakkerne ved Yaabenstilstanden i Andrussov der-
efter ogsaa maatte give Afkald paa Staden Kiev, vedblev dog
den her residerende Metropolit at bevare den gamle Kirke-
høihed over den polske Stats græsk-russiske Undersaatter,
endskjønt han nu selv i den russiske Stat var kommen i et
underordnet Forhold til den imidlertid — efter Konstantinopels
Erobring af Tyrkerne og dets græske Patriarks Afhængighed
af disse — fra Metropolit til Patriark ophøiede Hierark i
Moskou. Da det moskouske Patriarkat senere blev ophævet
af Peter Gzar og dets Myndighed overdragen til den af ham
oprettede hellige Synode i Petersborg^), indtraadte der ikke
heller nogen Forandring i det her omhandlede Forhold; ogsaa
hele den Deel af den græske Kirkes Geistlighed, der havde
MP. V. Haven, Nye. og forbedrede Efterretninger om det rusgiske Rige.
KJøbenbaTn. 1747. \l 343-381
374 Det polsk-rasslske Spørgsmaal.
sin Metropolit i Kiev, underordnede sig med denne den
russiske Synode, og Rusland blev for alle de Ikke-Unerede i
den polske Stat ligesom deres andet Hjem; Undersaatter af
»den polske Republik« efter deres Opholdssted bleve de ved
den kirkelige Attraktionskraft, der viste sig stærkere end den
politiske, dragne over til et andet Omraade. Det er mærkeligt,
hvor længe det varede, inden man fra polsk Side fik Øinene
op for det Farefulde i et Forhold, der kan minde om Bremens
tydske Erkebiskoppers af de tydske Keisere understøttede,
langvarige Fastholden af en kirkelig Høibed over de nordiske
Riger. Det var først længe efter, at Staden Kiev ikke længer
hørte til den polske Stat, først da hele Polens Fald allerede
forestod, paa samme Tid, som man altfor sildig ved Konstitu-
tionen af 3die Mai 1791 havde villet afskaffe den ældre, for-
dærvelige Forfatning, at man lod den polske Gesandt i Kon-
stantinopel henvende sig til den derværende Patriark for af
denne at faae en ny Metropolit for Republikens Omraade og,
da Patriarken i Konstantinopel afslog den polske Regjeriogs
Tilbud om, at han vilde tage den »rettroende« Kirke i Polen under
sin Varetægt, fremkaldte en Kongres i Pinsk af Græsktroende,
der vare den nye Konstitution hengivne, for at de skulde
fremkomme med Forslag til en ny Organisation af deres
Geistlighedv I Pinsk mødte virkelig ogsaa den 15de Juni
1791 iOO græsktroende Deputerede, Geistlige og Verdslige,
der holdt Raadslagninger i et Par Uger og ifølge disse fra-
sagde sig enhver Afliængighed af Udlandet og lovede Lydighed
mod det særegne græsktroende Hierarki, som Republiieo
selv maatte indsætte, medens det af den nye Konstitutioiu
Tilhængere blev lovet, at en nyvalgt, uafhængig Metropolit
nu i Polen skulde opnaae Sæde og Stemme i Senatet Deo
første Deling af Polen var bleven foreslaaet af Preussen, og
Det poisk-rnultks SpørgsmaaK 375
i Petersborg var man kun ugjeme gaaet ind paa den ; da man
i Warschau endeligen havde faaet Tanken om at fomye Witolds
Handlemaade, da der fra Polen truedes med en kirkelig
Deling, skyndte Rusland sig med at forekomme den ved en
tredie politisk Deling^).
II.
Da det ulykkelige Polens Opløsning, hvortil de første Pro-
jekter i Carl Gustavs Dage vare udgaaede fra Sverrig'l, var
bleven en Kjendsgjeming, da Delingen tredie Gang og nu fuld-
stændigen var bleven fuldbyrdet, og Navnet Polen forsvinder fra
Kaartet over Europa, viser Tanken om en Gjenopreisning af den
opløste Stat sig først levende hos hine polske »Legioner«, der vare
traadte i den franske Republiks og senere i det franske Keiser-
dømmes Tjeneste'). I deres Rækker, hvor Befalingssproget var
polsk, fødtes som en ægte Folkevise, hvis Forfatter ei kjendes,
"Dombrowskis Marsch • , den senere saa berømte Nationalsang med
dens Fortrøstning : »Ei er Polen dog forgaaet, medens vi end
leve«^). Haabet syntes at skulle gaae i Opfyldelse, da Napoleon
efter Seiren ved Jena og Auerstådt kaldte de det preussiske Herre-
øl Prosper Mérimée, Les Goaaques d autrefols. Paris. 1865. p. l—SS^
Nuoffer, Die erste Phase des AufstaDdes der Kosaken uoter Ghmlelnickl.
Leipslg. 1869. S. 40* 45. Graets, Geschlcbte der Jaden yoo den
ftltetteDZeitenbisaufdleGegenwart Leipsig. 1856—1876, X, 52—82.
Ssolowjoff, Geschlcbte des Falles yoo Polen nach russlschen QueUen.
Gotba. 1865. S. 232-256.
') Jansen, Zur Genesis der ersten Tbeilung Polens. Freiburg in Breisgau.
1866. S. 11.
*) Cbodiko, Blstolre des Legions polonalses en Italie, sous le comman-
dement da general Dombrowski. Paris. 1829. Vol. 1—11. Gorbas-
slére, Senrices mlUtaires rendas par les Polonais å la Franee. Stras-
bourg. 1869.
*) Jetxexe PoUka m> xfgin^a
Kiedy my iyjemy.
376 I>et polBk-rassitke Spørgsmaal.
dømme undergivne Polakker til Vaaben, da disse, som den
preussiske Konge forgjæves erklærede for Rebeller, fblgte
Opfordringen, og Preussen i Freden til Tilsit maatte afstaae
de Dele af Polen, som det havde tilrevet sig. Warschau, der
siden Polens tredie Deling havde været en preussisk By, blev
nu Hovedstaden i det efter den kaldte Storhertugdømme
Warschau, og den nye Stat forøgedes betydelig i Aaret 1801^
efter Napoleons Krig med Østrig, da dette nu ogsaa roaalte
tilbagegive Krakau og Yestgalicien, og til en langt større Ud-
videlse aabnede der sig endelig Udsigt tre Aar senere, da
Napoleon med sin store Hær vendte sig mod Rusland.^ Fra
Storhertugdømmet Warschau stilledes ikke mindre end 80,000
Polakker til denne Krig, hele det femte Armeekorps bestod
af polske Divisioner, og faa Dage efter Overgangen over
Niemen ved Kovno den 24de Januar 1812 var det et polsk
Regiment, Fyrst Dominicus Radzivitis Uhlaner, der som den
første Afdeling af den store Armee kunde drage ind i Vilna,
det litauiske Storfyrstendømmes af Gedimin grundede, gamle
Hovedstad. Da Napoleon selv den 28de Juni var ankommen
til Vilna, modtog han her den Ilte Juli 1812 en polsk Depu-
tation, der var sendt til ham fra den ved Krigens Udbrud i
Warschau sammenkaldte Rigsdag, og hvis Ordfører, Joseph
Wybicki, bad ham om blot at udtale Ordene: »Polen er
gjenoprettet« ; fire Millioner Polakker vare ved ham allerede
blevne lykkelige, men saa snart Keiseren havde udtalt disse
Ord, vilde »sexten Millioner Polakker a opoffre Alt for ham.
Napoleons Svar var af Hensyn til hans Allierede Østrig kun
undvigende; dog hed det sig tU Slutning deri: *Lad den
samme Aand, som jeg har fUndet i det egentlige Polen, røre
sig i Litauen, Samogitien, Vitepsk, Polock, Mohilev, Volhynien,
Det poUk-russiske Spørgtmaal. 377
Ukraine, Podolien, og Forsynet vil krone Eders retfærdige Sag« ^).
Udfaldet skulde blive heelt anderledes; efler det ulykkelige
Felttog i Rusland, Frankrigs Overvindelse og Napoleons Fald
maatte Polakkerne, som paabudt ved Wienerkongressens Be-
stemmelser, endog see Storhertugdømmet Warschau knyttet
til Rusland, vistnok nu som cl Kongerige og med Navnet
Polen, men uden at dermed forenedes de ved de tre Delinger
Rusland tilfaldne Provindser, ja endog kun med et ringere
Omfang, end det tidligere Storhertugdømme havde havt. At
imidlertid Minderne om det gamle Polen heller ikke under
den Periode, for hvilken Wienerkongressen havde ordnet
Staternes politiske Forhold , vilde ophøre med at øve deres
Virkning, kunde allerede faa Aar efter vise sig ved den Maade,
hvorpaa Polakkerne modtoge Efterretningen om Kosciuszkos
Død i Schweiz i Aaret 1817 ; de lode det ikke beroe ved Aaret
efter at faae hans Kiste bragt fra Solothum til den ved Wiener-
kongressen oprettede Fristat Krakau, hvor den med Høitide-
lighed blev modtagen i den gamle Kathedralkirke og * i et af
Kapellerne fik Plads ved Siden af Johannes Sobieskis og Joseph
Poniatowskis, men som man i Omegnen af Krakau ved Weichsel-
bredden seer de to store Gravhøie over Fyrst Krakus og Fyrst-
inde Wanda, med hvilke den polske Historie begynder, og som
for denne har en lignende Interesse som Jellingehøiene for
den danske, saaledes besluttede man ogsaa her at opkaste en
lignende til Hæder for den, der endnu ikke i det attende
Aarhundredes Katastrophe havde villet see nogen »Finis
Poloniæ«. Paa »Kosciuszko-Høien« (mogUa Ko»cimzki) ved
Bronislawa arbeidedes i tre Aar, fra 1820 til 1823, med
M BlgnoD, HUtolra de Praoce soas Napoleon. Paris. 1829-1846.
XI, 51.
378 Det poUk-rastiflke Spørgimaal.
tusiDde og atter tusinde Hænder, baade Rige og Fattige,
Gamle og Unge, Mænd og Kvinder vilde deeitage i Værket;
selv fra de Qerneste Egne af det gamle Polen kom man til
Erakau for ogsaa at kunne yde sit Bidrag til det Mindes-
mærke, der, tre hundrede Fod høit, nu løfter sig høiere end
de to Høie fra Oldtiden^). Den Forfatning med særegen
Rigsdag og særegen Hær, som Keiser Alexander havde givet
det saakaldte Kongreskongerige, nærede især her Erindringerne
om de Tider, da Polakkerne fordum havde hersket i et ud-
strakt Rige, og da derfor Julidagene i Frankrig, der i Polak-
kernes Øine havde aabnet Udsigt til en Omstyrtning af Wiener-
kongressens Bestemmelser, var bleven fulgt af Revolutionen i
Warschau, forlangte den polske Deputation, der efter Warscbaus
Rømning af de russiske Tropper den 2den December 1830
indfandt sig hos Storfyrst Konstantin i Wierzbna, som Be-
tingelse for Forlig Løfte om en Gjenforening med alle de
vestrussiske Proviodser, der vare blevne fhitagne Polen under
Katharina II; da der fra russisk Side ikke var Tanke om
nogen saadan Afstaaelse, afsendtes under Krigen i Aaretl831,
for at støtte Opstanden i disse Provindser, de tilsidst saa
uheldige Expeditioner til Sydøst og Nordvest, Dwernickis til
Volhynien og Podolien, Gielguds til Litauen.
Efter Warscbaus Indtagelse af Paskievic og den store
Opstands Dæmpelse hørte til de mange Forholdsregler, hvor-
M Falkenstein. Thaddåus Kosciusiko. Leipiig. 1884. S. 264-1^77.
At Koaciusiko, da han aaaret tegnede t Slaget ved Maclejowice,
skulde have udraabt »FIdIs PoloDtæ«, var blevet aDført af den ttlén
Ségor 1 haDs >Hi8toire des principaux événements da rftgoe de
Frédéric GulUaame II«, men efter sId aDden Tilbagekomst fraAmeriU
fralagde Koaclusiko sig udtrykkelig disse Ord 1 et BreT Ul Ségur, der er
dateret den 12te November 1808. Fonrnler, LEsprlt dans TBIitoir«.
Trolsléme Edltloo. Paris. 1867. p. 420—421.
Det polsk-ruflslske Spørgsmaal. 379
ved Keiser Nicolaus troede at umuliggjøre eo saadan for Frem-
tiden, ogsaa den Ophævelse af Toldgrændsen mellem Kongeriget
og Keiserriget, som han gjennemførte i Aaret 1851 . Men netop
denne medførte en heel anden Virkning, end hans fordimklede
Syn havde tilsigtet dermed ; den har ingenlunde gjort Polakkerne
i Vesten til Russere, men som den blev et væsentligt Moment
til at fremme Berøringerne og Forbindelserne mellem Polakkerne
i Polen og deres Landsmænd, som havde hjemme i de russiske
Provindser, saaledes er den ogsaa bleven en Støtte for de
gamle Fordringers Opretholdelse fra polsk Side. Til de
Manifestationer, hvormed den nyeste Bevægelse i Polen be-
gyndte i Aaret 1861, hørte Festligholdelsen af en Række
historiske Mindedage V), og saaledes indbød ogsaa en Op-
fordring til at komme sammen fra alle Kanter den .10de
Oktober i Byen Horodlo vefl Bug for der at feire Aars-
dagen for det polsk-litauiske Grændsemøde i Aaret 1413.
Da det i Afstand ordnede, under Sang fremdragende, umaa-
pelige Tog nærmede sig den lille By, fandt det denne
besat af en militær Styrke under den russiske General
Ghruszcev, der forkyndte, at han havde streng Befaling
tU at forhindre Toget i at komme ind i Horodto; man lod
det da fra polsk Side beroe ved at afholde en Gudstjeneste
paa en nærliggende Høi, men her udfoldedes 40 Bannere, som
man havde medbragt, og som betegnede det gamle Polens
Provindser, og over dem en stor Fane, der viste Polens og
Litauens forenede Vaaben; en lignende Fane med Polens og
Litauens Vaaben viste sig ogsaa i Warschau ved den kort Tid
') Der var deDgang ogsaa Spørgsmaal om at feire den 12te September,
Aarsdagen for Wiens Befrielse yeå Johannes Sobieski, som en Erindring
om Østrigs Utalinemilghed.
380 I>ot polsk-roulske Spørgsmaal.
efter afdøde katholske Erkebiskops BegraveUe, og da Warschau
strax derefter den 14de Oktober 1861 af Russerne blev er-
klæret i Beleiringstilstand, nævntes disse Faners Fremkomst
som et Hovedmotiv dertil. Ligesom det var Tilfældet med de
polske Revolutionære efter Opstanden i Aarene 1830 — 1831,
saaledes omtale ogsaa nu Polakkerne sig selv gjeme som »en
Nation af tyve Millioner« ^) ; ligesom man under Opstanden i
Aarene 1830 — 1831 forlangte af Rusland Gjenoprettelsen af
Grændserne førend Aaret 1772, saaledes have ogsaa de nu-
værende Ledere betegnet enhver Indskrænkning af dette Krav
som et Forræderi mod Polen ; der hersker nu mellem de ellers
saa uenige Polakker næsten Eenstemmighed i denne Retning'),
') La cause des penplet ne meart et une muion de vingt miUiont
d'hammet ne peat étre condamnée å perir. Soltyk, La Pologne, précU
historiqae, pollUque et mtlitalre Se sa révoloUoD. Paria. 1833. II,
472. Nétt ee pas un grand et bean speetaele, le apectacle cTime mUion
de fritifft miUiont damet qnl, an mUieu des sonCft'ancea horribles, oe
renonce å ancune de ses aspirations nationales. Gaslmlr V^oiow<ki,
Etudes sur la Pologne. Paris 1863. p. 245. Paa det Utllforladelige
i saadanne Angivelser har Blsmarck paa et senere Tidspunkt Ikke undladt
at gjøre opmærksom. 1 en Tale, som ban den 18de Marts 1867 holdt mod
et Andragende af de polske Deputerede I den nordtydske Rigsdag, yttrede
han, om endog vistnok her gaaende for yderligt I den modsatte Ret-
ning: »Der findes langt færre Polakker, end man i Reglen antager;
mine Herrer, der ewisterer i hele Verden ikke mere end 7^1* MlUoner
Polakker. Af de 24 Millioner Indyaanere. som leve i det gamle polsks
Rige med Grændserne af 1772, ere omtrent 7V> Millioner Polakker;
11 til 12 Millioner ere Russere, Resten Litauere, LeUer, Tydskere og
et stort Antal Jøder«. Det yar'l den samme Tale, at Blsmarek som
et Hoyedmoment, hvorpaa det kommer an yed Bedømmelse af Lao-
denes Grnndloye, henylste til Polakkernrs Exempel, »thi det afgiier
Rey Ils paa, hvorledes det kan gaae med en stor Stat, naar den stiller
Friheden hølere end Sikkerheden udadtil, naar Individets Frihed md
en Snylteplante behersker Almeenvellet« (Dagbladet 21de Marts 1867 1-
*) Om Fordringen af Grændserne I Aaret 1772, der baade gjøres gj«l-
dende I et Manifest af den polske Komité 1 Paris (deni26de Jool
1862) og 1 et tilsvarende af den hemmelige, anonymejNaUonalregjerlog
1 Warschau (den 81te Jall 1862) bemærker Udlslaos MlcUewlei:
D«t polsk-rasBlBke Spmrgsmaal. 381
for saa vidt nemlig Enkelte ikke gaae endnu videre og endog
reklamere Kiev, det russiske Folks Vugge, hvor de skandi-
naviske Varæger Askold (HOskuldr) og Dir (Dyri) fordum grundede
deres Herredømme, og som derpaa i flere Aarhundreder var
Ruslands gamle Hovedstad og blev betegnet som alle russiske
Byers Moder (mat gorodav russkiih). Denne store Fordring
kan nu siges at fremtræde som en iøinefaldende Nemesis.
Thi om hvorledes den russiske Regjering efter Revolutionen i
Aaret 1830 har tilsidesat Nationalitetens Ret i selve Konge-
riget Polen, efter at dette fik Russere til Bestyrere, minde
allerede de Indskrifter med russiske Bogstaver og i det
russiske Sprog, som man der møder paa Jernbanestatio-
nerne, paa Gadehjørnerne i Warschau, paa Monumentet i
Kalisch, som Keiser Nicolaus lod opreise til Minde om Rus-
sernes og Preussernes forenede Troppeøvelser her i Aaret
1835, elier paa et Par Sider af hiint stygge Monument, som
han i Warschau, paa den saxiske Plads, lod opreise med de
Militæres Navne, der faldt som OfTre for Opstanden den 29de
November 1830, og som synes at være blevet udført af en eller
anden Kunstner i Kaluga. Og betænker man da omvendt, at de
polske Kolonier paa Herregaardene og i Kjøbstæderne efter
Russernes egen Indrømmelse afgive det intelligente og liv-
fulde Element i Vestrusland, overveier man, paa hvilket lavt
Standpunkt den egentlige Befolknings Masser her endnu ere
blevne tilbage, tager man 1 Betragtning, ' at Polakkerne i hine
• L^lDtegrité territoriale est Tun de nos dogmes polUlques. Si Napoleon
6D 1815 préféra tomber piul6t que de rendre la France molndre
qa*li ne lavait recn de Ja Republique, c'est-å-dtre sans ses frontléres
natorelles, an Polooals n*aborde Jamais Tideé d'ane Pologne autre
qne celle qut Inl a été legaé par ses péres«. La Pologne et ses pro-
vlocea méridlonales. Paris. 1868. p. i.
382 I^ pMsk^rassiske Spørgsmaal.
Slettelande ikke saa meget boe i enkelte samlede Hovedstykker
som i en Mangfoldighed af Enklaver, der ikke tillade nogen
streng Deling, vil det kunne forstaaes, at Polakkerne just ikke
heller nu vise sig meget ømtfølende, naar man spørger
dem nærmere om, hvorledes Egnene mellem Dniepr, Bug og
Niemen egentlig af dem kunne betegnes som »polske« Pro-
vindser, eller om, hvorledes de ville forsone deres Fordring
om Polens Gjenoprettelse indenfor dets gamle Grændser med
de Nationalitetsideer, som Nutiden ellers rundt omkring ved-
kjender sig. Der gives især blandt den polske Emigration
vistnok Saadanne, der ikke ere utilbøielige til at tilsløre de
nationale Forskjelligheder i hine Egne, men de mere Aabne
pleie gjerne at svare ligefrem ved en Henviisning til Polens
Mission, der skal bestaae i at »civilisere« hine Befolkningers
Masse, et Udtryk, der imidlertid, under de historisk givne
Forhold, vistnok maa klinge noget betænkeligt for den, der i
Posen eller Thorn ogsaa har hørt Tydskeren tale om sin
Kulturs Opgaver.
At der, saaiedes som Sagen gjerne fremstilles fra polsk
Side, ogsaa i de omstridte Provindser selv skulde herske noget
almindeligt Ønske om en fornyet Forening med Polen, tør
vistnok betvivles, hvor unægteligt det end er, at det virkelig
polske Element ogsaa her har været i Bevægelse, hver Gang
der viste sig Udsigt til nogen saadan Gjenforening. Ursin
Niemcewicz, der i Slaget ved Maciejowice ligesom Kosciuszko
var falden i russisk Fangenskab og, da han som Fange blev
ført til Petersborg, kom til at gjensee en Deel af det saa-
kaldte hvide Rusland, der allerede var blevet frataget Polen
ved Delingen i Aaret 1772, troede at knnne bemærke, at
Landet i materiel Henseende siden den Tid havde gjort meget
Det polsk^ruMlske Spøigtmui. 383
store Fremskridt'), men dette forhindrede ikke, at der ogsaa
fra Egnen ved Dniepr, fra de af Katharina II inkorporerede
Provindser kom et betydeligt Kontingent til de i fransk Tjeneste
traadte polske Legioner, de første Bærere af Tanken om det
gamle Polens Gjenopreisning'). Hvor skrøbelige de nye poli-
tiske Forhold i Begyndelsen vare, fremgaaer ogsaa levende af
en Skrivelse fra den russiske Statsmand, Grev Jacob Siewers,
der havde spillet en saa stor Rolle ved Polens anden Deling.
Ved Efterretningen om Udfaldet af Slaget ved Jena og Auer-
stådt forudseer han strax ikke alene, at Napoleon vilde kalde
de Preussens Herredømme underkastede Polakker til Vaaben,
og at disse vilde følge Opfordringen, men ogsaa, at de to
andre Delingsmagter derved vilde blive udsatte for at see
mange af deres Tropper skareviis gaae bort for at forene sig
med hine. For Fyrst Alexander Kurakin fremstillede han
derfor Nødvendigheden af, at Østrig forlagde sine i Gaiicien
udskrevne Regimenter langt bort fra Landet, og besvor ham
især om at virke hen til, at de Soldater, der vare fødte i de
polske af Rusland inkorporerede Provindser, bleve sendte til
Garnisoner i det Indre af Riget ^). Raadet blev fulgt, men
') A deux OU troifl jooroéeB* de distance de WitepBk doub qnittames la
Rnasle blanche, proTlnce enlevée å la Pologne lors de son premler
partage de 1772. Autant qn'en peut jnger un prlsonnler, qnl ne voyait
qne les auberges et les chemlns publics, Je dols Icl ce triste aveu
å la verité, qae ce pays m'a paru avoir Inflniment gagné sous le
point de Tue de son etat materiel depuls le partage. Notes sur ma
capUvIté å Salnt-Petersbourg. en 1794, 1795 el 1796. Ouvraffe Inédlt
de Jollen Ursln Niemceivicz , Publié d* aprés le Manuscrit autographe
de TaQlear par l'ordre du Gomité hislorlque Polonals å Paris. Paris.
1843. p. 71.
') Malte Brun, Tableau de la Pologne. II, 144.
') Skrivelsen fra Siewers Ul Fyrst Alexander Knrakin, dateret Ifide Novbr.
1806, hos Blum, Ein russischer Staatsmann. Des Grafen Jacob
384 I^ polBk-raBBlBke Spørgsmaal.
forhindrede ikk«, at der baade i Aaret 1807 under Kampen,
der endte ved Freden i Tilsit, og i Aaret 1809 under Krigen
mod Østrig, der endte ved Freden i Wien, ogsaa tta. de af
Rusland annekterede Provindser strømmede Frivillige til War>
schau for her at tage* Tjeneste under de nye polske FanerM-
Napoleons store Krigstog i Aaret 1812 og Revolutionskrigen
i Aaret 1831 fremkaldte derefter stærkere Bevægelser af det
polske Element i Vestrusland, om endog disse ikke svarede
til de store Forventninger, som man andetsteds havde næret
om dem. Da den franske Hær havde besat Vilna, holdtes
her den 14de Juli et talrigt Møde af Litauere i Domkirken,
hvor de Tilstedeværende efter Opfordring af Joseph Siera-
kowski vedtoge en Udtalelse af deres Ønske om Polens og
Litauens Gjenforening, uden at imidlertid denne Udtalelse
senere i de af Rusland inkorporerede Provindser fulgtes
af aktiv Deeltagelse i Kampen efter nogen større Maalestok,
hvad enten nu, som Nogle have meent, dette hidrørte fra, at
Bevægelsen var bleven dæmpet ved nogle Ord i Napoleons
Svar til den Deputation fra Rigsdagen i Warschau, som han
i Vilna havde modtaget'), eller derfra, at hans østrigske
Johann Siewers DenkwArdigkelten. Leipilg nnd Heidelberg. 1857-
185a IV. 627.
M Malto Brun, Tableau de la Pologne. I, 294—295. II, 144. 174.
*) Je dolB ajouler que J*ai garanti å l'empereur d'Autriche l'integrité de
ses étatB et que Je ne aaurai autoriser ancun mesure ni aocao
mou?ement qni tiendroit å le troubier dans la paiaible posseasioo de
ce qni Ini reflte dea provincea Polonalses. Blgnon, Hlttolre de Fnnce
Bous Napoleon. XI, 51. Napoieon liavde ved en af de hemmclif«
ArUkler, der vare knyttede til Ailiaucetraktaten med Østrig af 14de Marti
1812, for det TUfolde, at det poiake Rige akalde blive gjeooprettat
efter Krigen med Rusland, garanteret Østrig den forUaUe Beilddelse
af Galicien. Det hed imidlerUd i den efterfølgende ~ deo 6(e -
Det polsk-rasBlske Spørgsmial. 386
Hjælpetropper i de af dem besatte sydligere Egne holdt en-
hver national Bevægelse nede, eller endelig maaskee derfra,
at Keiser Alexander netop paa denne Tid gav indflydelsesrige
Polakker Haab om ved ham at kunne opnaae Mere for Polens
Gjenopreisning end af Napoleon. Da Skrzynecki i Foraaret 1831
havde gjort den offensive Bevægelse, hvorunder han slog Russerne
i Træfningerne ved Wawre og Dembe-Wielkie og gjorde 12,000
Fanger, for største Deel af Ruslands sjette eller det saa-
kaldte litauiske Armeekorps, toge 4,000 af disse Tjeneste
under de polske Faner ^), og denne Overgang ledsagedes ogsaa
af Opstande i de vestrussiske Provindser, hvorfra Mandskabet
stammede, og hvor Efterretningen om Revolutionen i Warschau
af de varme polske Hjerter var bleven »modtagen med en
Glæde som Barnets, naar det seer sin Moder, hvis Liv var
opgivet, vaagne af sin Lethargi«. Men disse polske Opstande
de hemmelige Artikler saaledes: '»Si, le cas arrlvant, il entre dans
ies convenances de S. M. Pempereur d'Autriche de ceder, pour éire
réonie au royaume de Pologne, nne partle de fa Galicie en échange
des provincea ill^riennea, S. M. Tempereur des Franpais s'engage, des
k present, & consenUr å eet échange« (Bignon, Histoire de France
soas Napoleon. X, 402 ).
') La Pologne, Précis historlqne, politique et militalre de sa Revolution
par le comte Roman Soltyk. Paris. 1833. II, 47. Soltyks Vidnes-
byrd bestyrkes ved en Skrivelse fra Feltmarschai Diebitsch-Sabalkanski
til Keiser Nicolaus, dateret >Min8k den *Vt8 April 1831 (Feldherren-
SUmmen aus und uber den poinischen Krieg im Jahre 1831. Heraus-
gegeben von Friedrich von Smilt. Leipzig und Heidelberg 1858. S.187 ):
• IHenaeende til del litauiske Korps erfarer jeg, at en stor Deel Fanger
fra dette Korps, og sel? Officerer ikke undtagne, befinder sig i de fjendt-
lige Rækker. En os tilfsldig i Hænde kommen Fortegnelse fra det
5te Regiment viser, at paa een eneste Dag ere 48 saadanne Folk ind-
traadle i det. I den sidste Fægtning ved Minsk bleve flere af saadanne
Forrædere fangne, og Jeg vU, til Exempel for Andre, lade nogle af de
Skyldigste skyde«.
25
386 ^^ polBk-ru88i8ke Spørgsmaal
i Podolien, Volhynien, Litauen viste dog kun Afmagt; fra
selve den polske Side har man dadlet, at Vilna, der efter
Warschaus Opstand mod Russerne i Aaret 1794 strax fulgte
Exemplet, ikke gjorde det Samme efter Opstanden i Aaret 1830;
man har yttret, at dette denne Gang ikke vilde have været vanske-
ligere, at Feilen kun laa hos den nye Generation i Vilna^)
og den polske Hovedleder af Opstanden i Volhynien har lige-
ledes beklaget sig over, at saa mange af dem, hvorpaa man
havde gjort Regning, da Afgjørelsens Time kom, holdt sig
tilbage'). I historiske Skildringer af Opstanden 1830—1831
kan man finde nævnet en Petition til Rigsdagen i Warschau
om Litauens Forening med Polen, men denne Petition kom
ikke fra Storfyrstendømmet selv, men fra flere hundrede Po-
lakker fra de litauiske Provindser, der boede i Warschau');
man kan finde omtalt, at ogsaa Deputerede fra de i Ruslaod
*) Mieroslawskl , Kritische Darsteilung des Feldzuges ▼om Jahre 1831-
Aua dem Polnischen oeberseUi von eioem preaasUeheD Offlcier.
Berlin. 1847- I, 279. Man kan herved mindes om Svagheden i den
i Tiden nærliiigende Insnrrektion 1 Bretagne og Vendée, som Hertas*
inden af Berry fremkaldte i Aaret 1832: •L'Onest lul-méme n'était
pas ce qu'on l'avait vu dans ces temps de fol naive, ou Brelons
el Vcndéens mourureitt pieusement, les armes å la main, poar Diru
et ponr le Roit. Nouvion, Histolre du regne de Loois Philippe I.
Paris. 1857. II, 582.
*j Carl Rosyckis Skildring af Insurrekf ionen i VolhyDien, hos Casioiir
Woiowski, Etudes sur la Pologne. p. 91—117.
*) I.elevel. Histolre de Pologne. I, 318. Hos Soltyk meddeles. me<l
Hensyn til Gielguds og Chlapawskis Expedition Ul Litauen, nifliem
tPiéces justicatlves du Tome Second«, el »Udtog af en Adresse fra
Litauerne til Chlapoivski* , og heri hedder det: tVi forlange kon. at
Lilatien ikke maa betragtes tom en polsk Provinds, men som et
Land, der udgjør et Samfund med Polen, for at der kan btlve
Ovcreensstemmelsc i de civile og milllwreLove« <Soltyk, La Pologof.
IL 47.^.).
Det polflk-rassidke Spørgsmaal. 387
inkorporerede Provindser tilsidst toge Plads i Rigsdagen, men
disse Deputerede vare ikke valgte i hine Provindser selv, men
af de Flygtninge fra disse , der efter de mislykkede Opstande
vare komne til Wcirschau^). Om Massen af den lillerussiske
Befolkning har den bekjendte polske Partifører Ludvig Mieros-
lawski i Aaret 1845 bemærket: nBønderne bleve ikke bevæb-
nede, thi Adelen sluttede konsekvent, at i Betragtning af
dens i flere hundrede Aar øvede, hensynsløse Herredømme
over det lUlerussiske Folk vilde dette være det Samme som
at hvæsse Leen mod sit eget Hoved. Adelen havde stedse
Blodbadet i Human for sine Øine som et Spøgelse. Tred-
slndstyve Aars skuffede Forhaabninger under det russiske
Scepter havde imidlertid om end ikke slukket de lillerussiske
Bønders lidenskabelige Had, saa dog deelt det saaledes
mellem Rusland og den polske Adel, at det af de to Her-
skaber, som først gjengiver den lillerussiske Bonde Fri-
heden, kan være forsikkret om hans Forbund mod det andet.
Mellem Hengivenheden for Schismaet og Forlangendet om
Frihed dele sig alle Forhaabninger, alle Instinkter, alle
Længsler hos den lillerussiske Befolkning«'). For saa vidt
man tør holde sig til disse Ord af den polske Forfatter, kan
det nu, efter at den russiske Regjering endelig efter mange
hemmelige Kampe ved Manifestet af 3die Marts (19de Februar)
1861 har erklæret Livegensks^et for ophævet i hele Keiser-
riget, saa meget mindre antages, at der af den lillerussiske
Befolknings Masse, de tidligere Heloter, skulde næres Ønske om
nogen Gjenforening med Polen. Et saadant Ønske næres derimod
M Soltyk, La Pologne. II, 292, 310.
') Mieroslawski . Kritlschc Darstellung des Peldioges vom Jahre 1831.
I, 245
26*
388 ^^ polsk-rosBlBke SpørgBinaAL
vistnok endnu af det polske Element i Vestrusland, der imid-
lertid efter den polske Opstand i 1830—1831 paa flere Maader nu
er blevet indskrænket og svækket. Som dette ligefrem blev Til-
fældet ved denne Epokes Godskonfiskationer og Expropriationer
i stor Stiil og ved de af Keiser Nicolaus paabudte Deportationer
og Forflyttelser til det Indre af Rusland eller tU Kaukasus af
Tusinder af den polske Befolkning, der havde havt Deel i
eller mistænktes for Sympathi for Opstanden, saaledes gjælder
det ligeledes med Hensyn til den Maade, hvorpaa Under-
viisningsvæsenet i Vestrusland efter Krigen blev forandret. I
Begyndelsen af Aarhundredet var Keiser Aleiianders Ungdomsven,
Fyrst Adam Georg Czartoryski i tyve Aar (1803—1823) Kurator
for det af Alexander i Aaret 1803 udvidede polske Universitet
i Vilna og Direktør for det vilnaske Læredistrikt, der om-
fattede de forrige Dele af Polen eller hele det vestlige Rus-
land ; ved Czartoryskis Bestræbelser forøgedes de høiere Skoler
i de litauiske og hviderussiske Gouvernementer betydelig,
ved dem ansattes fortrinsviis Polakker som Lærere, og Ung-
dommens Opdragelse skete i polsk-katholsk Aand; i samme
Retning virkede ogsaa i de sydligere Gouvernementer, be-
skyttet af ham, det af Grev Thaddæus Gzacki stiftede, be-
rømte polske Lyceum i Krzemienic i Volhynien. Czarto-
ryskis Virksomhed i hiin Aarrække havde havt saa stor Be-
tydning, at man fra russisk Side senere har meent at kunoe
sige, at han for et halvt Aarhundrede har forhalet de forrige
polske Provindsers Assimilation med Riget ^). Men efter den
M Aleuudre I' et le Prhice Ciartorygki. Correspondanre particnliére
et GonversaUoiiB. Publlées par le Prince Ladislas Ciartorytkt. Afec
une IntroducUoo par Charlps de Mazade. Paria. 1865 lolroduc-
tioii. p. Vi.
Dat polsk-nisaiake Spørgtmaal. 3g9
aidate polske Opstand i 1830—1831 bleve baade Universitetet i
Vilna og Lyceet eller Gymnasiet i Krzemienic ophævede, og i
Stedet for dem oprettedes i Aaret 1834 for Vestrusland iden
hellige Vladimirs« russiske Universitet i Kiev. Af endnu større
Betydning var Ophævelsen af den i Aaret 1595 paa Mødet i
Brzeéé-Litewski stiftede kirkelige Union. Allerede under Ka-
tharina II var der i de i Rusland inkorporerede Provindser
gjort Skridt tU en Forening af den unerede Kirke med den
græsk-russiske Moderkirke, og flere af de Unerede vare gaaede
over til denne. Ved Slutningen af Aarhundredet indtraadte
der en Stilstand i denne Henseende, idet Keiser Paul I, der
ikke yndede de Unerede, men fandt, at den unerede Kirke
•hverken var Fugl eller Fisk«, lod denne Kirkes Anliggender
overgaae til det romersk-katbolske Kollegium, der blev indsat
i Petersborg for det russiske Riges Katholiker. Med forøget
Anstrengelse arbeidede da Polakkerne nu igjen for at bringe
de Unerede nærmere til den katholske Kirke, og først da
Keiser Nicolaus havde tiltraadt Regjeringen, blev der atter hen-
vendt særdeles Opmærksomhed paa Kirkeanliggendeme i det
vestlige Rusland, hvor der i den unerede Kirke selv nu var udbrudt
Stridigheder. Fleertallet af Geistligheden klagede over Tilside-
sættelse til Fordeel for Klostergeistligheden, navnlig over, at
de unerede Munke, der hørte til Basilianernes Orden, til-
egnede sig de bedste Kirkegodser og paa alle Maader frem-
mede Katholicismen. Nogle af de unerede Geistlige, og i Sær-
deleshed Biskoppen i Litauen Joseph Siemazko, begyndte da at
virke for deres Kirkes Forening med den græsk-russiske og
fandt villig Understøttelse af Indenrigsministeren, GrevBludov.
Allerede i Aaret 1828 indsatte Keiser Nicolaus til Bestyrelse af den
unerede Kirkes Anliggender et særeget græsk-uneret Kolle-
gium onder Forsæde af en græsk-uneret Metropolit, og den
390 Det polsk-russlBke Spørgsmaal.
polske Opstand fremskyndede derpaa den tilsigtede Forening.
I Aaret 1839 lod man de græsk-unerede Biskopper med en
stor Deel af deres Geistlighed samle sig i Polotzk og forfatte
et Skrift, hvori de i Form af en den 12te Febroarl839 dateret
Petition bade Keiseren om Forening af deres Kirke med den
græsk-russiske. Det forstaaer sig af sig selv, at Anmodningen
blev opfyldt. Polakkerne maatte under Nicolaus's Regjering
see to Millioner unerede Beboere af Vestrusland med 826 Kirker
igjen indlemmede i den græsk-russiske Kirke. I hele Vestrusland
var den græsk-unerede Kirke nu ophævet. Lillerussiske Til-
hængere af Unionen Onder man nu kun blandt de Dele af
den lillerussiske Befolkning, der ere komne under det øst-
rigske Herredømme, eller som høre til det chefanske Eparki
i det polske Kongreskongeriges lublinske Gouvernement, hvor
ogsaa den russiske Regjering har ladet denne Rest af den
unerede Kirke bestaae. Hvor ofte man endog herved har til-
sidesat dyrebare Interesser, med hvor megen Føie man har
kunnet dadle den Inhumanitet og Brutalitet, hvormed alle
hine Forholdsregler ere blevne gjennemførte, vil det heller
neppe kunne betvivles, at de have svaret tilFormaaiet: Svæk-
kelse og yderligere Isolation af det Element i den vest-
russiske Befolkning, som kunde siges at ønske Forening med
Polen. Den Spaltning, der var tilstede i Henseende til Sprog-
forholdet, har derved maattet fremtræde mere utilsløret Thi
selv om der mulig kunde findes nogen Anledning til at betegne
Hviderussisk og Lillerussisk som særegne Sprog og ikke som
Dialekter, synes der ikke at kunne være Tvivl om, at de begge
staae det Storrussiske nærmere end det polske Sprog. Vistnok
have polske Forfattere under »den passive Modstands • Periode,
der gik forud for Opstandens Udbrud 1863, i fiere af de
franske Skrifter, hvormed de vilde vise deres Formaals Be-
Det polsk-rnssiske Spørgamaai 391
rettigelse for Europa, søgt at gjøre det Modsatte gjældende;
vistnok har man nu fira polsk Side villet paastaae, at Hviderussisk
og Liilerussisk kun ere • en polsk Dialekt eller et polsk Patois,
8om alle Polakkerne forstaae til Fuldkommenbed«'), men disse
Paastande kunne neppe have Vægt lige over for modsatte
Vidnesbyrd, afgivne af polske^ Autoriteter under roligere Øie-
blikke. Som en saadan Autpritet kan benvises til nogle Yttringer
af Grev Eduard Raczynski, der i Norden vil være Flere be-
kjendt som Opdager og Udgiver af Johan Chrysostomus Paseks
Optegnelser om Polakkernes Tog til Danmark i Kong Frederik
lIFs Tid. Han havde som Yngling fulgt Napoleons efter Slaget
ved Jena udstedte Opfordring til Polakkerne i Preussen om at
gribe til Vaaben, som Kaptain under Felttoget i Aaret 1809 mod
Østrig gjort Tjeneste i Storhertugdømmet Warschaus Hær og i
Aaret 1812 deeltaget i den polske Rigsdag iWarschau; strax efter
Napoleons Fald besluttede han at gjøre en Reise til Orienten, som
ban beskrev i et polsk, ogsaa paa Tydsk oversat Pragtværk. I Juli
1814 var han iVoIhynien, hvor Landskabet greb ham ved sin
Skjenhed, men om hvis Polakkerne ulige Beboere han har
bemærket: iDet faldt mig vanskeligt at forstaae deres Sprog.
Vore Forfædre have begaaet en stor politisk Feil deri, at de
ikke have anvendt al Møie for at forandre det fremmede, det
russiske saa lignende Sprog hos dette Folk ■'). Det var i god
*) Aujourd'hoi c'est un dlalecte ou patoU polooais, qoe tons les Polo-
nais compreonent parfaitemenL Hlstoire de la Lithaanie et de la
Ruthénle. lotroduction p. XL. ,
') Niclit 80 befrledigend ist der ZusUnd der hlesigen Landleute. Diese
Menscheo, ohue alle Erslebnug, sind unrelnlich und dtisler; slehaben
weder den regen Geist der Etnwohner des wesUictien Polens, noch die
* muntere, frohe Lanne der Krakauer. Es flel mir schwer, ihre Sprache
za verstehen. Unsere Voreltern haben elnen grossen polltlschen
knebler begaugen, dass sle nlcht alle Muhe angewendet haben, diese
392 Det polsk-rusBiBke Spørgsmaal.
Overeensstemmelse med dette Vidnesbyrd, at et Medlem af den
polske Emigration for et Par Aar siden endog for den mere
Fjerntstaaende kastede Lys over de i disse Egne herskende
ethnographiske Forhold ved det Raad, som han stilede til de
polske Godseiere i de vestrussiske Provindser. »Jeg undrer
mig overi, saaledes hed det i dette Sendebrev, »at I ikke for-
længst have poloniseret det Land, som I beboe. Hvorfor op-
tager enhver af Eder ikke nogle Smaapiger og Smaadrenge
fra Bønderne paa Eders Gaarde? Derved vilde I i faa Aar
omskabe dem til sande Polakker og til ivrige Katholiker.
Naar dette er skeet, maae I give dem deres Frihed, de bør
have Jord og Huns, og saaledes vilde de blive Eders Venner
og tjene Eder paa alle Maader. Strax efter maae I igjen i
deres Sted tage andre Børn af Bønderne til Eder og omgaaes
med dem som med de foregaaende, og paa denne Maade \il
hele Landet i faa Aar blive vort^.
firemdartige , der Russischen $o åhtiiiehe Sprache bel diesem Vutkc
umiaåndero. HaleriBche Relse in elnigen Provinzen des OsinaDischen
Reictis. Aus dem Polnisclien des Herrn Grafen Edoard Raczynsl^i
ubersetst. Herausgegeben vod F. H. vod der Hagen. Bresiau. 1825.
S. 6. Eduard Racsynski anvendte ililie blot sin store Pormae til Ud-
givelsen af liistoriske Skrifter af stor Betydning (saaledes: Codei
diplomatlcQS Majorls Poloniæ. Posnaniæ. 1840. 4^. — Godex diploma-
ticusLlthuanlæ. Vratislavlæ. 1845. 4?.), — men ogsaa til andre patriotiske
Foretagender, hvoriblandt kan fremheves Stiftelsen af det skjaoae
Raczynskiske Bibilothek i hans Fødested Posen og Opforeisen af det laa-
kaldte gyldne Kapel ved Domkirken I Posen, der er smykket med
historiske Malerier af Suchodolski (Kristendommens Indførelse i Polen)
og Brosovskl (Keiser Otto III ved den hellige Adalberts Grav) og med efter
Ranchs Udkast udførte Statuer af Polens første kristne Konger (Miesiys-
law 1 og Boleslaiv I Ghrobry). Den ringe Paaskjønnelse , som deooe
Virksomhed skaffede Racsynski hos hans Landsmænd, fremkaldte bos
ham dyb Smerte, og i Aaret 1845 gjorde han ved et Pistolskud Ende
paa sit Liv. Den som Kunsthistoriker bekjendte Grev Albanasloi
Racsynski, der i Aarene 1830—1884 var preussisk Minister i KJøb«o-
ha\u, var en liroder Ul iiam.
Det poUk-rufttlske Spørgsmaal. 393
Hvad der dog i Særdeleshed maa tale mod Polakkernes
Foregivende af, at der overhoved i de i Rusland inkorporerede
Provindser skulde næres Ønske om en Gjenforening med
Polen, er imidlertid Forholdet mellem det Polske og det
Lillerussiske i et Land, der ikke regjeres fra St. Petersborg.
Herved sigtes til det nuværende østrigske Gaiicien. Dette be-
staaer nu af en vestlig Deel med Krakau, der allerede oprindelig
hørte til Polen, og af en østlig Deel, der hidrører fra det
først i Aaret 1340 med Polen forenede lillerussiske Fyrsten-
dømme Halicz eller det egentlige Gaiicien. Efter Inkorpbra-
tionen i Polen havde den lillerussiske JBefolkning i Halicz
deu samme Skjæbne som i de andre senere til Polen knyttede
lillerussiske Landskaber; ogsaa i Halicz bieve Bojarerne og de
større Eiendomsbesiddere i Stæderne — og ikke mindst i Lwéw
(Lemberg) — poloniserede, ogsaa her bieve de for største Deel
katholske, men ogsaa her blev den græsk-russiske Kirkes Union
med den katholske af den lillerussiske Befolknings Masse
kun antagen med Uvillie. Ikke blot hos det lillerussiske
Bondefolk i Østgalicien, men ogsaa hos selve den unerede
Geistlighed har Unionen endnu kun lidet Hold. I det Ydre
ligner Popen i Gaiicien vistnok den katholske Præst ; han maa
efter Unionsaktens Forskrift afskjære Skjæget, og ved hans Guds-
tjeneste lyder det katholske Orgel, ved Mesningen den lille Metal-
klokke, der er den Rettroende til Forargelse; men til dette
mere Udvortes indskrænker sig ogsaa Overeensstemmelsen; kun
faa af de unerede Geistlige sætte Priis paa Forbindelsen med Rom,
de fleste fremhæve gjerne, hvorledes det katholske Kleresi
fordum kun med Magt flk sine Skikke indførte i de lille-
russiske Kirker. Den græsk-unerede Erkebiskop, der har et
Palads i Lemberg ved Siden af den herværende MetropoHtan-
kirke, som er helliget den hellige Georg (lillerussisk Svålai-
394 Det polsk-roasUke SpørgsmaaL
Juri, ^o\%\kSwi€^y Jerzy) og opført paa en dominerende Høide, har
som oftest ligget i Strid med den katholske Erkebiskop i den
samme Stad. Den nyere nationale Bevægelse hos Galiciens
Lillerussere eller hos Rulheneme, som Polakkerne ogsaa her
kalde denne Befolkning, lader sig vel i sine første Spirer føre
tilbage til de Samlinger og Udgivelser af de skjønne lille-
russiske Folkesange, der allerede begyndte i de første Decennier
af Aarh undredet ^); det er kun en Vittighed, naar Polakkerne
have sagt, at Grev Frants Stadion har „opfundet^ Rutheneme,
skjønt Stadion vistnok, som Statholder i Galicien efter Po-
lakkernes Opstandsforsøg i Aaret 1846, bidrog til, at den
østrigske Regjering en Tid lang støttede den fremtraadte
Modsætning mod Polonismen og for saa vidt kom den lille-
russiske Bevægelse imøde, som Lillerussisk nu blev ind-
ført som Dnderviisningssproget i Almueskolerne i Østgalicien.
Senere lod Frygt for herved at være kommen til at gaae
Ruslands Ærinde den østrigske Regjering indtage en anden
Holdning i denne Retning; den kom paa den uheldige Tanke
at blande sig i, hvad der ligger uden og oven for Statens Om-
raade, idet den søgte at faae selve de cyrilliske SkrifltegD)
som have været Lillerussernes som alle Russeres overboved,
heelt borttagne fira Skolerne og i Stedet for Brugen af dem
dekreterede de latinske Bogstavers Indførelse. Til denne Ugunst
blev Regjeringen ikke mindst tilskyndet af Polakkerne, der
ved denne Leilighed netop gjorde gjældende, at Ruthenerne
vare russisk sindede. Polakkerne, der i det Lillerussiske kun
vilde see et af Poper og Bønder talt Pluddervælsk , vilde lige
saa lidt i sproglig som i nogen anden Henseende opgive
*) E. M. ThorsoD. Historisk Skitse af de slaviske Literatur- og Sprog-
forliotd. KjøbenliavQ. Ib44. S. 26—27.
Det polsk-ruftftlske Spørgsmaal. 395
deres mangeaarige Supremati over disse Egne. D«' have
ogsaa modsat sig et fra Liilerussemes Side fremsat Ønske
om en Deling af Galicien i to Provindser; strax efter at
Grev Agenor Goluchowski, den egentlige Ophavsmand til
det østrigske Oktoberdiplom af Aaret 1860, var bleven aflast
som Statsminister af Ridder Anton v. Schmerling (den 7de
December 1860), indfandt sig hos denne, der ansaaes for noget
gunstigere stemt for Lillerusseme, den 3die Januar 1861 en polsk
Deputation fra Galicien, bestaaende af Fyrst Adam Sapieha,
Smolka og Dziedouzyski, for at protestere mod enhver Tanke
om Deling, medens en saadan omvendt som en Beskyttelse
mod et polsk Tryk blev ønsket i en Adresse, der senere den
27de Oktober i det samme Aar af Galiciens Lillerussere blev
indgiven til Keiser Frants Joseph. Saaledes har Forholdet
mellem Polsk og Lillerussisk i den nyere Tid viist sig i et
Land, der ikke regjeres af nogen russisk Keiser.
IV.
Til Støtte for Fordringerne om en Tilbagegivelsc til
Polen af de i Rusland inkorporerede Provindser pleier man
fra polsk Side ogsaa gjerne at paaberaabe sig de Løfter, som
Keiser Alexander i nogle Aar, og især paa det kritiske Tids-
punkt, da Napoleons Indfald i Rusland stod for Døren, havde
givet flere af hine Dages meest indflydelsesrige Polakker. Og
det er ogsaa lige saa sikkert, at han dengang har givet Udsigt
til en Gjenopreisning af det gamle Rige, som det er vist, at
Polen i Virkeligheden ikke opnaaede sine gamle Grændser^).
^} Deo 31te JanQarldll skrev Alexander saaledes heroin til Fyrst Adam Csar-
toryski: »Par cette regeneration, j'entends parler de la reunion de tout
cequi a fait autrefois ia Pologne. en y comprenant les provinces Kusses,
396 Det poUk*ru88i8ke Spørgtmaal.
Men det er, selv bortseet fra alle Vanskeligheder fra preussisk
og østrigsk Side, et Spørgsmaal, om Keiser Alexander for sit
Vedkommende kunde give disse. Mellem de Aktstykker om
den polske Sag, der have været meddeelte det engelske Parla-
ment, findes en Skrivelse fra St. Petersborg af 13de April
1831, der handler om Forholdene efter den polske Revolution,
og hvori den engelske Gesandt, Lord Heytesbury om Russernes
daværende Stemning mod Polakkerne gjør denne Bemærkning:
»Hvor stor og uindskrænket Keiserens Magt under almindelige
Forhold ogsaa er, lærer Historien os dog, at den offentlige
Mening i dette Land, naar den er kommen i stærk Bevægelse,
har en saadan Styrke, at den ikke ustraffet kan trodses, ei
engang af Souverænen« ^). For denne Mening har maaskee alle-
rede Alexander I troet at maatte bøie sig, da han efter al
have ophøiet Storhertugdømmet Warschau til et Kongerige og
som Betegnelse for dette gjennemført det polske Navn senere
ikke gik videre; han vidste i det Mindste, at der blandt Rus-
serne ikke fandtes nogen gunstig Stemning for Polakkerne').
å Texception de la Kassie blanche, de maniére å prendre la Dwina, la Bere-
sina et le Dnieper pour frontiére« (Alexandre I et le prlnce Ciaitoryski,
Correspoodance particullére et Cooversations p. 159). Hermed steminer
et Brev, daleret Wien den 13de Juni 1815 og skrevet tU Adam Cur-
toryski fra Kosciuszko, hvori denne endnu ikke har opgivet Haabet til
Alexander om Opfyldelsen »des promesses, qu'il nous flt, å moi et å
tant autres de mes compatriotes, detendre les frontiéres deiaPologne
jusq'å la Dwina et au Borysthéne (Falkenstein, Thaddæus Kossiosiko.
S. 217—218.). Floden Duna nævnes russisk Dvina, polsk Diwina.
') Jvnfr. hermed Gulzots Ord (Mémoires pour servlr å Thistoire de mon
temps. Paris. 1858-1867. II, 275.): »Pour les Bosses la conservatloo
de sa part de Pologne n'est pas seolement ane quesUon de gooveraa-
ment, un intérét du souveraln; c^est une pasrion nationale:
*) Strax efter Felttoget i Aaret 1812 havde Alexander i et Brev til Cux-
toryski, dateret Leipouiiy den 13de Januar 1813, mellem de Vanske-
ligheder, han havde at bekæmpe med Hensyn til sine Ideer om Poleo,
selv allerede fremhævet: •D'abord V opinion en Busgie. La maniére, doot
Det poIsk-rosslBke Spørgsmaal. 397
■De vil«, saaledes advarede hans Yndiing, den russiske Hi-
storieskriver Karamsin, ham endnu i et Brev af 17de Oktober
1819, ■gjeme gjenopreise Polen i dets Integritet, idet De
derved troer at lyde Kristendommens Stemme, der byder at
gjøre vel mod Ens Fjender; men er en saadan Gjenoprcisning
forenelig med Ruslands Vel? Vilde den stemme med Deres
hellige Pligter, Deres Kjærlighed til Riget, til Retfærdigheden« M?
Maaskee kunde dog Alexander I endnu have sat sig ud
over disse Stemninger, der ikke vare grundede paa Hensyn
til Ntitionalitetsforholdene i de omhandlede Provindser, men
endnu kun paaberaabte sig Erobringens Ret eller, som den
russiske Historiograph udtrykte sig, »det Sværd, hvormed vi
have erobret Polen •. Men Alexander II vilde ikke kunne see
bort fra den nu herskende Tænkemaade. Naar den nuværende
Keiser i Aaret 1859 henvendte disse Ord til Adelen i Gouveme-
mentet Podolien, der i Kamieniec Podolski havde gjort ham
Forestillinger mod det russiske Regjeringssystem i hine Egne :
•Jeg er en russisk Keiser, og jeg befinder mig her paa russisk
Grund, I ereAlle ikkun Russere« ; naar han, da han det føl-
gende Aar reiste til Warschau for der at have sin Sammen-
komst med Repræsentanterne for de tvende andre Delings-
magter, ligeledes for Adelsmarschallen i Gouvernementet
Vilna gjentog: »Jeg er misfornaiet med den Modtagelse, som
man har givet mig; jeg vil, at man blandt Eder og i Europa
skal vide^ at paa dette Sted gives der intet Polen«, da var
han utvivlsomt ved saadanne stærke Yttringer ikke blot et
rarmée polonalse B'esl condalte chez nous, les sacs de Smolensk, de
MoBcoo, la devastaUon de tout le pays a raniraé les anciennes baines
(Alexandre I et le PrlDce Czartoryski. p. 207).
*) KaramsloB Skrivelse til Alexander I, dateret Gzarkoje Selo den 17de Oktbr.
1819,hoBToQrguenefr,LaRu86ieellesRus8es Bruxelles. 1847. 1, 355-860.
398 I^ot pol8k-ru88iBke Spørgsmaal.
*
Organ for det petersborgske Bureaukraties politiske System,
men for den blandt det russiske Folk selv udbredte, kun for
Udlandet mindre kjendte Opfattelse, der i den nyere Tid er
bleven almindelig herskende, og hvorefter Russerne for deres
Vedkommende i Polens tre Delinger væsenligst kun vilde see
en »Tilbagebringelse« (vosvraschtschenije) af det vestlige Rusland
til det østlige.
Fra det russiske Standpunkt har Schebalski skrevet saa-
ledes om Polens Delinger: »Hvad der er magtpaaliggende for
os er dette, at medens Preussen og Østrig tre Gange. efter
hinanden tilegnede sig reent polske Lande med reent polske
Befolkninger, have vi aldeles ikke forgrebet os enten paa dette
Land eller paa dette Folk; vore saakaldte Erobringer vare,
alene med Undtagelse af det virkelige Litauen — der dog ikke
er Polen — intet Andet end en Gjenforening af Rusland med
Rusland. Man vil sige, at det ikke var saaledes, at Ophavs-
mændene til denne Gjenforening tænkte. Dette er vistnok
saa, og Karamsin har fuldkommen Ret, naar han skriver, at
»Katharina maa svare for Gud for, hvad hun har øvet«. Men
i hvilken Hensigt, under hvilke Indskydelser man endog har
iværksat denne Tilbageførelse af det vestlige Rusland, saa
bliver det dog altid en national Begivenhed, en Fortsættelse
af det store Foretagende, der allerede blev begyndt af Chraiel-
nitzki, et Værk, der, hvis det ikke var blevet fuldendt af
') Af de nyere rossiske Historikere var Osip Ivanovic Senkovski den fersle,
der henviste til Nødvendigheden af at behandle Storfyrstendømmel
Litauens Historie i Forening med Moskouo, og delte blev første Gang od-
ført af Nicolaus Ustrialov I hans Ruslands Historie (Die Geachlchte Ruu-
lands von N. Ustrialov. Aus dem Russischeo ubersetzt. Stuttgart and
TQbtnRcn 1843. I~II B.), hvor Begivenhederne 1 det llUulske Roslaod
ere behandlede Uge saa udførlig som de i det rooskouske. Jvoflr
Bestochew-RJnmin, Quellen und LIteralur lur Russischen Geschirhte
UeberseUt vom Dr. Theodor Schiemann. MItau. 1K76 S. 170, 171
Det polsk-russiske Spørgsmaal. 399
Katharina II, havde maattet udføres i vore Dage, i Kraft af
den samine offentlige Menings uafviselige Fordringer, der nu
have udtalt sig for Italiens Forening. Paa denne Maade stiller
Spørgsmaalet sig for os Russere, og ogsaa Europa vilde vist-
nok see det paa samme Maade, dersom det kjendte nærmere
til Spørgsmaalet, dersom det havde forsøgt at lade en Kritik,
der stemmede med Nutidens Ideer, prøve en svunden Tids-
alders feudale Synsmaader. Eller vil man maaskee ogsaa i vore
Dage sige, at Cblopierne (de Livegne) ikke ere Mennesker,
at de ogsaa maae gaae derhen, hvorhen Herrerne gaaeuM.
Med en historisk Opfattelse som denne er det heller ikke
uforeneligt, at der ogsaa gives Russere, som fordømme den
tydsk-russiske Bureaukratisme, og som forlængst have brudt
Staven ^over Keiser Nicolaus's selv lige over for det egent-
iige Polen saa voldsomme Eenhedssystem, ja endog, jo mere
Følelsen for den slaviske Stammes fælleds Fremtid ogsaa er
bleven udbredt i Rusland, bestemt have udtalt sig til Fordeel
for Polakkernes Selvstændighed. Men de samme russiske
Publicister, der fortørnes over det slaviske Tungemaals For-
trængeise i Posen eller yttre Harme over den ydmygende
Maade, hvorpaa Polakkernes retfærdige Klager affærdiges i
Ramrene i Berlin, udtale sig dog stedse ikkun ligesom Schebalski
om Forholdet mellem Polakkerne selv og de i Berøring med
dem staaende russiske Befolkninger. I Anledning af en noget
uklar Forestilling, som Garibaldi havde røbet angaaende det
polsk-russiske Spørgsmaal, stilede saaledes for nogle Aar siden
Fyrst Alexander Trubetzkoi et aabent Sendebrev til ham, hvori
ban med megen Bestemthed tager Ordet for Polens Selvstæn-
dighed— »Polen til Polakkerne, som Rusland til Russerne« — ,
*) P. SebebalskI, La Qoestion Polonalse-Russe. Leipzig. 1862. p. 12.
400 Dot polsk-rassiske Spørgtmaal.
men den samme Trubetzkoi har ogsaa udgivet et særeget
politisk Skrift om »Røderusland« eller Vestgalicien, hvori
han belyser Forholdene i disse den østrigske Regjering
undergivne Egne, om den nuværende Grændse mod Rusland
bemærker, at den kun er baseret paa Diplomatiets Indfald —
»idet der paa begge Sider af denne imaginære Linie boer det
samme Folk, der har eens Tro, taler det samme Sprog og har
deelt fælleds Skjæbne« — , og med ikke mindre Varme end i
Brevet til Garibaldi tager Ordet for de østrigske Lillerusseres
Berettigelse lige over for Vestgaliciens herskelystne, polske
Nationalitet^). Den bekjendte, i Paris levende Russer, Fyrst
Peter Doigorukov, har i en heel Række af Skrifter brænde-
mærket det russiske Regjeringssystem, stemplet som oprørende
»Afskyelighederne i Warschau* og forlangt GJenoprettelsen af
den polske Konstitution af Aaret 1815, men i et af disse
Skrifter indskærper han dog tillige: »Vi forstaae, vi ære og
agte Polakkernes Patriotisme, men vi have ogsaa vor russiske
Patriotisme, hvis Stemme altid vil blive os kjær og hellig; vi
forstaae, at Polakkerne ønske et stort og udstrakt Polen, men
det er vel ogsaa naturligt, at vi Russere ikke kunne gaae ind
paa frivillig at opløse og lemlæste vort eget Fædreland^').
Dolgorukovs Statsplan forlanger en fuldstændig Udsondring af
Kongeriget Polen, men han vil derimod kun have Specialforfat-
ninger for visse Anliggender for Litauen, Hviderusland og Lille-
rusland, hvorfra der skulde sendes Deputerede til en fælleds
Landdag (duma zemskaia) for hele det samlede Rusland.
Saaledes har fremdeles Simeon Sulima i sine »Breve fra en
M La Rassie Rouge par le prinee Alexandre Troabetikoy. Parts. \^
'I La QaesUoD RusBO-Polonalse et le Bodget Russe. Par le Prioce Pierre
Dolgoroukow. Leipzig. 1861. p 100.
Det poUk»ru88l8ke Spørgsmaal. 401
Ukrainer« udtalt sig saaledes: »Ja, vi vidne det, dette Polen
er kuD en Jernkugle, bunden til Ruslands Fod; det er kun en
forgiftet Kræftskade, som den altfor berømte Wienerkongres
kan har inokuleret i Rusland for at gjøre dette uskikket til en
national og liberal Udvikling, der vilde passe bedre til dets
hteresser, og som havde kunnet vinde Rusland de slaviske
Folkeslags Sympathier«; han erklærer udtrykkelig: »Jeg tør
afgive den Forsikkring, at der hos alle patriotiske Russere er et
oprigtigt Ønske om at see Rusland adskilt fra Polen« ^). Men
de samme Breve, hvori denne Forsikkring afgives, tolke der-
hos netop Beklagelse over Folkelighedens Skjæbne i hine
russiske Egne, der ere Tvistens Æble. Forfatteren beklager,
at det petersborgske Bureaukrati ikkun har vidst at udrette saa
Lidet til Værn for den lavere Befolkning, og han vender der-
for atter og atter tilbage til Benævnelsen »det russiske Bosnien«
-- en Allusion til hiint sydslaviske Land, hvor det egentlige
Folk ogsaa hører til den græsk-orthodoxe Kirke, men hvor
de tyrkisksindede Beyer ere Renegater. Det forholder sig
heller ikke ganske rigtigt, naar man, hvor der er Tale om de
forskjellige Forestillitiger, der nu fra de modsatte Sider frem-
skikke de Stridende paa den udstrakte Kampplads, ligefrem
har troet dog at kunne anføre Repræsentanterne for det
russiske abstrakt-radikale, men neppe meget talrige Parti
blandt dem, der hylde den polske Opfattelse. Her kan i denne
Henseende henvises til et aabent Brev ft'a den bekjendte Flygt-
ning Michael Bakunin, stilet »til M. A. Bakunins russiske,
polske og alle slaviske Venner«, og til et andet tilsvarende Brev
fra Alexander Hertzen »til de russiske Officerer i Polen«, begge
hidrørende fra den Sidstnævntes i London udkommende »Klokke«.
') Salima, LeUrea d'ao Ukrainien. Leipzig. 1861. p 25, 29.
26
402 ^^ poUk-niSBiske Spørgsmaal.
Bakunin skriver saaledes: »Je^ fordrer blot Eet: at etbvert
Folk, enhver lille og stor Stamme fuldstændig skal have Mulig-
heden og Retten til at handle efter sin egen Villie. Vil det
smelte sammen med Rusland eller med Polen, saa lad det
det. Vil det være et selvstændigt Medlem af den polske eller
den russiske eller den fælledsslaviske Føderation, saa lad
det det. Endelig« hvis det ganske vil skille sig fira alle og
danne et særeget Rige, — Gud være med det, lad det skille
sig I Det synes klart, at hvis Litauen, Lifland og Kurland,
Hviderusland med Smolensk, Ukraine med Kiev, ikke ved
Vold og ikke ved Intrigue , men ved en direkte og aaben
Folkeudtalelse, slutte sig til Polen, ville vi ikke have at sige
et eneste Ord derimod« ^). Og fra Hertzens Side — der
tidligere har udtalt, at »den russiske Nationalitet strækker sig
saa vidt, som man taler det russiske Sprog og harer til den
russiske Kirke« — komme disse Ord: • Hvilken Russer regner
ikke, og det med fuldkommen Ret, Kiev (or en lige saa
russisk By som Moskou? Hvad vor Mening angaaer, holde vi
dog hverken den materielle Magt for Ret eller den historiske
Ret for Magt. Vi anerkjende ikke alene for enhver Nationa-
litet, der har udskilt sig fra de andre, og som har sine natur-
lige Grændser, men for ethvert geographisk Hele Retten til
Selvstændighed. Hvis Sibirien i Morgen vilde skille sig fra
Rusland, vilde vi være de første til at hilse dets nye Liv, thi
Statens Integritet falder aldeles ikke sammen med Folkets
Velvære. Og med Polakkerne ville vi sige, at Litauen, Hvide-
rusland og Ukraine bør være forbundne med, hvem de villef
naar man blot kan lære at kjende deres virkelige og ikke
>) Tbe BeU, Febraary 15, 1862.
Det polflk-ruMlske Spørgsmaal. 403
forstilte Villie«^). Man maa lægge Mærke til de her frem-
hævede Ord hvis eller naar] efter Alt, hvad der foreligger,
vil der neppe findes Grund til at antage, og det er vel heller
ikke blevet antaget af selve hine radikale Politikere, at man
i de nævnte Lande skulde træffe nogen saadan »virkelig og
ikke forstilt Villie«, som der her er Spørgsmaal om. Det kan
ogsaa fortjene at fremhæves, at af de russiske Forfattere, hvis
Ord om Forholdet til Polakkerne ovenfor ere anførte, er i det
Mindste S. Sulima en LiUerusser, hjemmehørende i Kiev,
ligesom det om den største litterære Notabilitet, der stammer
fra Lillerusland, Historikeren Nicolaus Kostaraarov, er blevet
berettet, at han i Anledning af den af Polakkerne fremkaldte
Bevægelse i et offentligt Foredrag har udtalt et formeligt
•Ånathema« over Alle, der maatte tilsigte at løsrive Lille-
rusland fra Storrusland eller at svække deres Forbindelse^).
I Modsætning til den Maade, hvorpaa den russiske Historie-
skrivning fremstiller Polens Opløsning saaledes, at en Deel
af det russiske Folk derved fik afkastet et fremmed Aag, er
der i de senere Aar fra polsk Side blevet fremført en ny
ethnographisk Theori, der især af den Grund ikke synes at
burde lades uomtalt, fordi adskillige af Tidens Tegn tyde
paa, at den, rimeligviis modificeret i en eller anden Retning,
paa sine Steder virkelig er bleven løftet ligesom et Banner
') The Bell, October 15, 1862.
*) Augsbarger AUgemelne Zeltang for 18<>a Nr. 127. S. 2163. 1 den
unførte KorreBpoodanceartikel fra St. Petersborg, der er dateret den 28de
April 1863, læses ogsaa, at •! disse Dage blev der for første Gang
paa rossiske Theatre opført et lillerussisk Stykke«, bvorUl InUlatlvet
tillagdes Regjerlngeo, »der derved synes at ville møde den Bebreidelse,
at den ikke skulde gjøre nok for at vinde Lillerusserne heelt for
ftine storross iske Interesser«.
26»
404 D^t poUk •russiske Spørgsmaal.
for den Gjæring og Bevægelse, der begyndte i Aaret 1861^).
Ifølge denne Theori betyder Navnet Rusland intet Virkeligt;
det bliver kun en diplomatisk Fiktion. Man burde i Stedet
for det vildledende Navn Russere vende tilbage til Navnet
Moskoviter, som Polakkerne i de foregaaende Aarhundreder
pleiede at bruge; thi den polske Benævnelse for, hvad man
nu kalder Vestrusland og Vestrussere, nemlig Biu eller Ru-
thenien og Russini eller Ruthener ^ har Intet tilfælleds med
Benævnelsen Rossija og Rossijanie; nøiet selv viser til-
strækkelig, at Rossia, Rossianie og Rus, Russini betegne
aldeles forskjellige Begreber«^). I sproglig Henseende ere
') Saaledes navulig ved det I Kiev Især af den polske Koloni fremkaldte
Opstandsforsøg, hvorom det 1 den Troskabsadresse fra de rusiiike
Stodenter i Kiev, som <Joaroal de St. Petersbourg* bar offeoUlgg^orl,
Ikke blot hedder, at -en Haandfald Polakker har dristet sig til at
gjøre Opstand i Kiev, midt iblandt en Befolkning, som alUd har vcret
rnssisk«, men ogsaa, hvad der er mere betegnende 1 et saadant Akt-
stykke, at •Unlversiletet veed, at det er dets Kald at bevirke Sammen-
smeltningen af Rigets sydlige og øsUlge NaUonalileter«. Den polske
Theori, der kan betragtes som et Slags Program for den 1 Kiev Ui*
sigtede Relsning*. er Især bleven fremsat af F. H. Daehlnski, der 1
Aarene 1856—1865 I Paris har holdt en Række Forelesoioger.
hvori han udviklede sine nye Ideer om Forholdet mellem alle
Folkestammerne af den indo-europæiske eller ariske Race og de ikke-
artske Racer, og hvis væsentlige Indhold ban har ladet trykke t et
polsk Skrift (Zasady dsiejdv Polski i innyeh krajdw Slo^iansklch
Parya. 185a). Af dette blev der 1 Aaret 1861 meddeelt et Udtog 1 deo
franske Oversættelse af Lelevels Historie af Litauens og Ruthenieoi
Forening, nemlig deels i en ndførllg Inledning af en pseodonymi I
Podollen hjemmehørende Polak og deels i en Række Noter af Over-
sætteren C. Rykaciewski Senere har Duchlnski selv søgt at udbrede
sine Ideer videre ved et fransk Skrift (Peuples Aryås et Toorans, sgri-
culteurs et nomades. Paris. 18G4.}, der Igjen er blevet fblgt af Aogosle
Visqnenel (Coup d*oU sur quelques polnts de llilstoire générsle des
peuples slaves et de leurs volslns les Tures et les Finnols. Paris. \2&k\
af den uklare Theoretlker Henri Martin (La Russie et TEorope. Puris.
1866.) og af flere Andre.
') L'oll seul volt clairement que Rottia, Aosrionte et Aitf, Itmttfii repré-
Fentent des Idées complétement différentes. HIstolre de la Lltbtuinie
Det polsk-rossiske Spørgsmaal. 405
Moskoviterne kun beelt »overfladisk slaviserede«, deres Sprog,
der er fuldt af finske Ord, er »skrækkelig korrumperet o, men
selv om det hermed forholdt sig anderledes, kunne dog Sprogene
overhoved ikke afgive Grundlaget for et sandt ethnographisk
System. Medens et bekjendt nationalt Selskab i Flandern i
vore Dage har taget til Valgsprog de Ord: •!)€ tael is gansch
kei volkn , og medens det i Overeensstemmelse hermed paa
et andet Sted er blevet yttret, at »Sproget ikke blot karak-
teriserer Mennesket ud efter, men at det ogsaa, idet det virker
tilbage paa hans Indre, paatrykker ham det nationale Præg,
som han ikke kan unddrage sig« \ lærer den nye polske ethno-
graphiske Theori saaledes om Moskoviterne: »De have af
Slavisk kun det, der er det Ydre, Ordet eller rettere Lyden
af Ordet , men ikke Ordet selv eller Tanken , der har skabt
Ordet« ^). Det er ikke Tungemaalet, men Blodet, der giver
et Folk dets uudslettelige og uforanderlige Karakteer og be-
stemmer dets Civilisations Væsen, det er kun dette, der bør
et de la Rathénie. Introdoctlou. p. LXXVUl. Derimod lærer Safarik
(Slawlsche Alterthumer. II, 39, 97— 98 ^ at de anførte Betegnelser kun
ere forskjelllge Former af det samme Navn, at man 1 alle slaviske
Optegnelser fra det elfte Ul det sextende Aarhundrede kun læser But,
Aufstn, og at Formen lioisija, Rossijanie først blev indført i det syt-
tende Aarhundrede af de samme græske Revisorer af de russiske
Kirkebøger, som ved deres Forandring af Kirkebøgernes Urteit gave
Anledning Ul de saakaldte Starovexers Udtræden af den rettroende
Kirke. De græske Munke græciserede Navnet efter dets Form 'Pog
i de bysantinake Aarbøger; Almuen selv siger endnu i Østrnsland
ikke mindre end i Vestrusland Rus.
*) Deo alesvigske Stænderforsamlings Betænkning. Bilag Ul Slesvigs
Stsodertldende 1842. S. 994.
*) Us o'oDt de slave que ce qui est extérieur, la parole, ou plutdt,
le son de la parole, et non la parole elle-méme, la pensée quI a
créé la parole. Histoire de laLithuanle et de la Ruthénle. Introductfon .
p. LUV.
406 ^^^ polsk-russtitke Spørgsmaal.
lægges til Grund for Menneskeslægtens Inddeling i Stammer
og Racer. Og i Moskoviterne vil den polske Theori da kun
see overfladisk slaviserede Finner, der gjennem nogle faa slaviske
Kolonisationer kun i saare ringe Grad have modtaget noget
slavisk Blod. At Storrusserne ere af en blandet Oprindelse,
at de utvivlsomt i sig have optaget ikke faa finske Elementer,
have ogsaa de russiske Historikere altid villigen tilstaaet, men
den nye Theori gaaer nu saa vidt i sin Nedsættelse af deres
slaviske Karakteer, at den endog reent vil have dem udelukket
ikke blot fra den slaviske Folkestamme,' men endog fra hele
den indo- europæiske eller ariske Race overhoved. Moskovi-
ternes eiendommelige , ved Blodet betingede Karakteer skal i
Historien allerede førend Tatarernes Indfald vise sig i en
asiatisk Lydighed mod Despotiet, der besiandigen fremtræder
i Østen, medens Frihedsaand kun kommer for Dagen i Vesten,
og i den forskjellige Aand, hvori Krigene mellem de forskjeliige
Fyrster førtes, idet nemlig de gamle Krige mellem Polakker
og Ruthenere kun maae opfattes som Krige mellem forslgellige
Dynastier, mellem Piasts og Ruriks Æt, medens der ved Krigene
mellem Rulhenerne og Moskoviterne skal røbes en langt dybere
Modsætning, end at den kan udledes fra herskesyge Fyrsters
Famlliefeider , saaledes ved Kievs Udplyndring af Susdaiieme
(Moskoviterne) i Åaret 1169. Det finske Blod i nMoskovieni
— og ikke dettes gepgraphiske Beliggenhed — fremstilles
ogsaa som den egentlige Grund til, at Mongolerne og Tatarerne,
der, som bekjendt, ikke mindre end Finnerne tilhøre den al*
taiske Race, saa let og saa længe kunde akklimatisere sig i de
moskovitiske Egne. Det er en Selvfølge, at efter den bele
Theori kan der ikke blot ved en Fremstilling af Polens Op-
løsning aldeles ikke være Tale om nogensomhelst Restitution
Det polsk-rusilske SpørgsmaaU 407
til Rasland, men at ogsaa den store Nationalfest, der.iAaret
1862 til Minde om Rurik og det russiske Riges tusindaarige
Bestaaen blev feiret i Novgorod, fira dette Standpunkt kun
bliver en barok Urimelighed, en Forfalskning af Historien.
Dette er Hovedtrækkene af en ethnographisk Theori, der
i den nyere Tid har vundet megen Indgang hos Polakkerne.
Ved Siden af det Falske eller Eensidige, den frembyder, kan
der vel gives den Medhold i Et og Andet. Det er saaledes
ikke uden Grund, naar den i Katharina n*s Inkorporation af
de polsk-litauiske Provindser ikke, med et hos russiske Histo-
rikere forekommende Udtryk, vil see nogen »Tilbageførelse« til
et Moderland, thi det nuværende Rusland, der nærmest
stammer fra Moskou, er en forholdsviis ny Stat, og man kan
jo vistnok ikke siges at være udgaaet fra det, der er yngre
end En selv. Det kan vel ogsaa indrømmes, at man, hvor
der er Spørgsmaal om Stammeslægtskab eller Folkelighed,
stundom altfor eensidig har lagt Vægt paa det sproglige Mo-
ment, som naar Nordamerikanerne (Yankeerne) have nævnt
Negerne som »de sorte Angelsaxere«. Men der er et Spring
herfra til overhoved at nedsætte al Sprogligheds Betydning
saaledes, som den polske Theori har villet gjøre det, upaa-
Ivivlelig i Følelsen af, at den i det omhandlede Tilfælde paa
en Polakkerne ikke tiltalende Maade virkelig var tilstede.
Naar det nu hedder sig, at »der gives ikke nogetsomhelst
Fælleds mellem Moskovien og det russiske eller ruthenske Folk«,
at der mellem dem aldrig har været »nogetsomhelst Baand«,
da kan dette vel til Nød lade sig sige i politisk Henseende,
men det gjælder ikke med Hensyn til den tilstedeværende
Sproglighed, det gjælder ikke heller i kirkelig Henseende,
hvor Fælledsskabet med Storrusseme og Antipathien mod
Polakkerne til disses Skade saa umiskjendelig har lagt sig for
408 Det pol8k-ru89i8ke Spørgsmaa].
Dagen,, og ligesaa lidet giver Historien den polske Theori
Medhold, naar denne ikke vil lade det beroe ved at fremhæve
de mange eiendommelige Spor i Sæderne og Sproget, som
Tatarernes Overherredømme gjennem Aarhundreder vistnok
har efterladt hos Storrusserne ^), men ogsaa førend Tatarernes
Indfald forudsætter en radikal Grundforskjel mellem Stor- og
Vestrussernes Civilisation og i de dengang førte Feider meliem
de russiske Fyrster i Østen og Vesten vil see store Race-
krige. For saa vidt man i den sidstnævnte Henseende for-
trinsviis har henviist til den Maade, hvorpaa Kiev, under
en Krig mod en af Fyrsterne i Susdal, Åndrei Boguljubski,
blev udplyndret i Aaret 1169, kan det maaskee ogsaa fortjene
at bemærkes, at det susdalske Fyrstendømme, der omfattede
vide Strækninger ved Volgas øvre og mellemste Løb og ved
dens herværende Bifloder, og hvori Byen Moskou allerede var
bleven grundet i Aaret 1147, blev -kaldet saaledes efter Staden
Susdal, der ligger noget oven for Floden Nerls Udløb i Kljasina,
og at dette Navn, hvorom det fra den polske Side hedder, at
det aldeles ikke lyder slavisk^), netop synes at vise ikke
en finsk, men en nordisk Form ; Russernes susdalske Fyrsten-
dømme bliver i de nordiske Sagaer omtalt som et Rige i
Garderige og anføres i dem som vSønderdaleriget« f^^r-
dalariki) eller »Surtsdalene« (Suridalir)^)^ svarende til det old-
nordiske Sudrdalir, Det er iøvrigt ikke den russiske Historie
alene, hvorom det maa siges , at den ikke lader sig bringe i
sand Overeensstemmelse med det Billede af Fortiden, som den
polske ethnographiske Theori vil give, men denne kommer ogsaa i
') Hammer -Pcrrgstall, Geschichte der goldenen Horde in KIptsehat
PesUi. 1840. S. 409—412.
') ^om qui n*a rlen de slave. Hevue des deux Mondes. Tom. XL^
(Paris. 1863.), p. 501.
■) Foromannasdgur. KaupmanDafaofn. 1825—1837. IX, 319. X, 56, 20a
Det poUk-ru88l8ke Spørgsmaal. 409
Strid med selve den polske Historie, for saa vidt man i den paa
mere end eet Sted kan læse, hvoriedes Polakkerne fordum
gjentagne Gange paatænkte at kaare forskjellige af de mosko-
vitiske Fyrster til Thronfølger eller Konge og derved netop
toge Hensyn til, at disse vare slaviske Fyrster — eller, som
de polske Gesandter i Aaret 1570 tolkede Ønsket for Ivan IV,
»for at vi kunde faae en Konge af den slaviske Stamme* ^). Endnu
efter Opstanden i Aaret 1830 har Fyrst Adam Czartoryski,
da den polske Rigsdag dengang havde indsat en Regjering af
fem Personer, og disse havde valgt ham til Præsident, i den
Tale, hvormed han den 31te Januar 1831 tiltraadte sine Funk-
tioner, udtalt sig paa samme Maade med Hensyn til sit Ung-
domsforhold til Keiser Alexander: »Jeg troede dengang, at
Polen ved sin inderlige Forening med et Folk af samme Stamme
kunde, om endog langsommere, gjenindtræde i sin Uafhængig-
hed ved Hjælp af stadige og utrættelige Anstrengelser« *).
Den ethnographiske Theori, der af politisk Nationalhad vil
udelukke Storrusserne fra den slaviske Folkestamme, idet de
væsentlig betragtes som slaviserede Finner, har ikke større
Betydning, end om man efter en tilsvarende Theori vilde ude-
lukke Preusserne fra den tydske Folkestamme, fordi de for
8aa stor en Deel stamme fra germaniserede Slaver').
') Dengang bayde den polske Adel ønsket at faae Ivan, Ivan IV VasiJje-
yics ældste Søn, tU Thronfølger; senere var der ParUer 1 Polen, der
Ul Konge vilde have valgt Gsaren Ivan IV selv (1572), Csaren Keodor
Ivanovic (1587) og siden de to ældste Sønner af Gsaren Alexei Mlchailovic
Aieiei Aleiejevic (1668) og Feodor Alexejevic (1673).
*) Soltyk, La Pologne, 1. 432
*) Denne Theori, et oplysende Sidestykke til den polske, er dog efter
Frankrigs Overvindelse bleven gjort gjældende i et særeget Skrift,
nemlig I: La Race prusienne. Par A. de Quatrefages. Paris. 1871.
410 Det polak- rassiske Spørgsmaal.
Efter Opfttanden i Aaret 1868 er det polske ElemeDt i
Vestrusland bleven yderligere svækket. Dengang, da den i saa
mange Retninger alykkebringende Opstand udbrød, havde der
under ^den russiske nye Æra^, eller under de liberalere Strøm-
ninger efter Keiser Nicolaus's Død, i Rusland viist sig en gun-
stigere Stemning for Polakkerne end nogensinde tidligere, en
kjendelig Tilbøielighed til at opnaae Fred med Kongeriget Polen.
Efter Opstanden, der gjorde Ende paa Wielopolskis Indflydelse
og Styrebe, slog hiin Stemning over til det Modsatte, og det
blev nu ikke blot for den russiske Regjering, men for det russiske
nationale Demokrati det vigtigste Formaal ved drakoniske Forholds-
regler aldeles at nedkue det polske Element i de vestlige Grændse-
provindser og her at overfare al politisk Vægt til den russiske
Befolkning. Ved Ukas af 20de November 1864 ophævedes
allerede alle roroersk-katholske Munke- og Nonneklostre, der
Iiavde taget Deel i Opstanden, og med dem tillige saadanne, der talte
færre end otte Medlemmer. I December 1 865 udkom derefter en Lov,
der befalede, at alle de beslaglagte Godser, der havde tilhørt polske
Adelsmænd, som havde taget Deel i Opstanden, efter et Par Aars
Frist skulde sælges til de Høistbydende. hvorhos det blev bestemt,
at alle Personer af polsk Herkomst og katholsk Religion skolde
være udelukkede fra at erhverve sig nye Godser i de til General-
gouvernementeme Kiev og Vilna hørende Provindser. I Mart^
og April 1868 foregik Forauktioneringeme i Vilna og Kovno.
hvorved mange af Godserne kom i tydske Hænder, flere for
Spotpnis ; en Deel af Godserne i Vestrusland skulle dog Polakkerne
have vidst at sikkre sig ved Hjælp af russiske Bekjendte, der
pro formå navngave sig som Kjøbere, men som hvis Forpagtere
eller Forvaltere Polakkerne i Virkeligheden have beholdt Raadig-
hed over Eiendommene. Ogsaa hvad der i Vestrusland femdtes
af polsk Adel, som ei var kompromitteret ved Opstanden, er
bleven forarmet ved den Maade, hvorpaa Landboforholdene faer
under og efter Opstanden bleve ordnede til Fordeel for de
pludselig for Grundeiere erklærede Bønder, medens den kathokke
Geistlighed end mere er bleven hæmmet ved Øvrighedens Kontrol
I Galicien er der til samme Tid i Forholdet mellem
den slaviske Befolknings forskjellige Dele heller ikke indtraadt
større Forsoning, men Spændingen er kun tiltagen. Skjønt
Regjeringen i Petersborg, der under Opstanden i Aaret 1863
viste sig saa hensynsfuld mod Kostamarov og Lillemsseme, i de
sir^ste Aar har lagt for Dagen, hvor lidet nogensomhebt lill^
Det poJsk-rusBløke Spørgsmaal. 411
russisk Partikularisme hos den kan gjøre Regning paa Gunst
for sine Bestræbelser*), har dog det lillern^iske Parti eller de
saakaldte ^Ukrainophiler'' , der med Polakkerne ville udgive
stor- og lillerossisk Folkelighed og Skriftvæsen for grundfor-
^kjellige Ting, ikke den offentlige Mening for sig i Galicien,
men dette specifisk galiciske Parti udgjer kun et betydningsløst
Mindretal i Landet. Dets Organ, Bladet „Pravda*^ (Retten),
er kun lidet udbredt i Sammenligning med „Slovo*' (Ordet) og
de andre lillerussiske Blade IGalicien*). Til disses Ledere horer
et Antal nationale ForfatXere, der have ombyttet den cyrilliske
Skrifts hos Lillemsserne forhen særlig modificerede, gammeldags
Lettre med de storrussiske Skrifttegn og gjerne adoptere de i det
Momissiske Litteratursprog herskende Former. I Modsætning til
det ossolinski'ske Nationalinstitut i Lemberg med dets store polske
Bibliothek og rige Haandsk riftsamling og til det af Grev Skarbeck
her opførte polske Nationalt heater har ogsaa den lillerussiske
Forening i „Folkehuset** (Narodny dom) i Lemberg, som den
østrigske Regjering i Aaret 1848 gav til „sine troe Ruthenere**,
og over hvis Indgang man seer det gamle Halicz's Vaaben — den
opretstaaende gyldne Love i blaat Felt — , foruden Lokaler til
samtlige af den underholdte Skoler ogsaa sit nationale Museum
og sit lille Theater*). Trehundredaarsdagen for Unionen i Lublin
blev den Ilte August 1869 feiret ved en stor Folkefest i Lem-
berg, — hvor der i den Anledning opkastedes en Mindehøi — , men
*) Fra rosBisk Side haTes en Udtalelse herom fra en udvandret, med den
rusaiske Regjering misfornølet Russer Dragomanov, der tidligere var
Professor ved Universitetet i Kiev. men som blev afsat paa Grund af den
Maade, hvorpaa han her vilde fremme en liilerussisli litterær Bevægelse.
Med Hensyn til dennes Vilkaar under den russiske Regjering i Aaret
1876 har han skrevet saalédes: »Heelt forbudt var Trykningen ikke
alene af Bøger i det lillerussiske Idiom, men ogsaa af liilerussisk Text
til Noder, ja endog Afsyngelse af lillerussiske Sange ved Concerter*.
Dragomanov, Les Tures du dedans et du dehors. Genéve-Båle-Ljon.
1876. p. 9
') Til disse Blade slutter sig ogsaa Tidsskriftet »Sviet« (Verden), der ud-
• kommer i den oordnngarske By Unghvår og udgives af den der i
Aaret 1866 stiftede St. Basilius Forening, som har sat sig til Opgave
at vække litterær Interesse blandt de ungarske Llllernssere. Bider-
mann. Russische Umtriebe in Ungarn. Innsbruck. 1867. S. 32.
*) En Fremmed, der i Aaret 18G9 reiste i Galicien og ORsaa besøgte det
lilierussiske >FolkehDU8« i Lemberg, har bemærket, at han her fandt
Keiser Frants Josephs Portræt hængende i den store Sal, men 1 et
andet Værelse et Maleri, der forestiller Keiser Alexander II af Rusland,
omgiven af alle hans Ministre Eckardt, ReisebUder aus Galicien. i
Skriftet -Jungrossisch und Aitilvlåndisch« (Leipzig. 1871.), S. 247-48.
412 ^^^ polsk- russiske Spørgsmaal.
den bley kun feiret af Polakkerne alene; den iinerede Kirken
russisksindede Erkebiskop skal have yttret, at ban for hin Deel
kun kunde feire denne Dag ved at heise et sort Flag paa sin
Domkirkes Kupler. Lillerussernes Krav ere stegne. Efter at
Administrationen, Retsvaasenet og Underviisningsvsesenet i Gali-
cien^ der far vare hjemfaldne til Tydskheden, i den nyere Tid
ere blevne poloniserede, kræve liUerusserne Ligestilling for det
lillerussiske Sprog i Administrationen og for Domstolene, det
Lillcrussiskes Optagelse som Underviisningssprog i Mellemskolerne
i de Kommuner, hvor Fleertallet af Indbyggerne er lillerussifek,
Grandebe af særlige lillerussiske Gymnasier og tekniske Skolen
Oprettelse af Lærestole for Lillerussisk ved Universitetet i
Lemberg og Understøttelse til det lillerussiske Theater. Til at
yde en saadan Understøttelse erklærede Polakkerne paa den gali*
ciske Landdag i Aaret 1869 sig tllsidst villige, men kun under
Forudsætning af, at der gaves Garantier for, at man kun vilde
.spille i det sædvanlige Folkesprog og ikke i det storrussieke
Sprog ; i de fleste andre Henseender have de fundet Lillerusseraes
Fordringer aldeles ufordragelige, og deres Modstand har Betyd-
ning, da den polske Befolkning i G«licien vel er mindre talrig
end den lillerussiske, men i Landdagen har et sikkert Fleertal
som Følge af den nuværende Valglov, idet denne har givet
Godseierne og Kjøbstæderne, som fortrins viis ere polske, en
særegen Repræsentation. Den galiciske Landdag, der i Aaret
1870 heller ikke vilde gaae ind paa et af Lavrovski, en af de
lillerussiske Førere, indbragt Andragende, som kun fordrede en
approximativ Ligestilling i Henseende til Underviisning og Ad-
ministration, modtog i sin sidste Samling, der aabnedes den
8de August 1877, men hurtig blev sluttet, et polsk Forslag,
der gik ud paa at forøge Byernes og formindske Landboernes
Repræsentation, Alt til yderligere Styrkelse af det polske og
Nedtrykkelse af det lillerussiske Element.
Frankrigs og Englands ingreb paa Holland
i låret 1672.
(1864.)
I.
De Uveirsskyer, der i Aaret 1672 brøde løs over Holland,
havde længe samlet sig. Deres dybeste Grund er vistnok at
Bøge i de almindelige Modsætninger, der overhoved beher-
skede Aarhundredet: Modsætningerne mellem Monarki og
Republik, Merkantilsystem og fri Handel, Katholicisme og
Protestantisme. Hvad de forenede Stater i Amerika bleve i
en sildigere Tidsalder, vare i det syttende Aarhundrede de
syv forenede Nederlande (de zeven Provinzien), der havde
unddraget sig de spanske Kongers Herredømme; i dem var
Pressen ftild af Angreb paa fremmede, upopulære Magthavere;
de vare blevne til et Fristed for alle af politiske eller religiøse
Grunde Forjagede, bvis i Holland trykte Flyveskrifter med
Lethed fandt Yei til franske og engelske Læsere. Men den
nærmeste Aarsag til Uveiret var dog den Ydmygelse, man
i Frankrig og England følte over den Stilling, som Neder-
landene havde kunnet indtage, efter at Traktaterne i Aachen
og Breda, der skulde forebygge alle nye Stridigheder, havde
ordnet Forholdene mellem Landene. Det var Skuemønternes
414 Frafikrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672.
Tidsalder, og skjønt flere af dem i Holland kun sloges af
private Mænd eller Foreninger, bleve de dog i Udlandet gjeme
tillagte Staten, og over flere af dem følte Kongerne sig for-
nærmede. Paa en af dem, som skulde prise Traktaten i Aachen,
seer man paa den ene Side Skibe seilende l^det Fjerne og i
Forgrunden en kvindelig Skikkelse, Republikens Billede, der
itutræder Lænker og fører Frihedshuen paa et Spyd; paa den
anden Side staaer en latinsk Indskrift, hvori man gjør sig til
af Kirkens Reformation, Lovenes Haandhævelse, af det Forsvar
og den Beskyttelse, som man har ladet blive Konger til Deel,
af Frihedens Bevarelse, Fredens Erhvervelse ved Vaaben og
den europæiske Freds Befæstelse. Alt dette var sandt, men
desto mere krænkende for Ludvig den Fjortendes Stolthed og
Ærgjerrighed. For Carl den Anden var et Maleri paa Raad-
huset i Dortrecht, der forestillede Hollændernes paa Toget
op ad Themsen vundne Søseir ved Chatham og fremviste
de her saa nær ved Englands Hovedstad af Hollænderne
tagne eller i Brand satte Krigsskibe, især blevet en Torn
i Øiet.
At de to Rivaler Frankrig og England skulde kunne
blive enige om en fælleds Krig imod Nederlandene, blev den-
gang i hele Europa anseet for en Umulighed. Paa Forudsæt-
ningen om disse Magters Uenighed havde den nederlandske
Styrelses Politik længe hvilet. Foreningen mellem Frankrig
og England, siger en samtidig Forfatter, blev for Nederlandene
lig et Anfald af en af de Sygdomme, som man ikke kjender
ret, medens man lettelig kunde læge dem, og som ere blevne
ulægelige, efter at man kjender dem tilbunds. Men Forenin-
gen kom dog, da Carl den Anden med sin hemmelige For-
kjærlighed for Katholicismen havde fattet ikke mindre Ugunst
for de reformeerte Nederlændere end Frankrigs katholske Konge,
Frankrigs og finglaDds Angreb paa Holland i Aaret 1672. 415
den kom, efter at han under den store Brydning, der tilsidst
endte med Huset Stuarts Fordrivelse, havde afskediget sine
populære Haadgivere og i Stedet for dem valgt det Cabale-
Ministerium, der blev kaldet Cabal efter Begyndelsesbogstaverne af
dets Medlemmers Navne (Clifford, Ashley,Buckingham,ArIington
og Lauderdale). Maalet for denne Kamarilla var at tilsidesætte
Parlamentets Betydning og skaffe Kongen den absolutc Magt.
For at bøde paa et uvilligt Parlaments Tilbageholdenhed
bavde man, inden Parlamentet reent kunde knækkes, Trang til
Subsidier af den Konge, hvis Land under Colberts Styrelse nu
gjaldt for et El-Dorado, efter hvis Understøttelse alle Europas fat-
tige Fyrster udstrakte Hænderne. Den engelske Konges aarlige
Normalindtægt naaede dengang ikke op til 13 Millioner Francs
(26 Millioner af Nutidens) , men Kongen af Frankrigs over-
steg 60 Millioner (120 Millioner af Nutidens). Det franske
Diplomati undlod fra sin Side ikke at udvikle for Carl den
Anden, hvilket farligt Exempel en mægtig og nærliggende
protestantisk Fristat maatte afgive for hans Undersaatter, og
Underhandlingerne mellem Frankrig og England bragtes til
forønsket Afslutning ved et Besøg i Dover, som Hertuginde
Henriette af Orleans, den franske Konges Svigerinde og den
engelskes Søster, gjorde sm Broder. Efter Ludvigs Opfordring
forlod hun i Aaret 1670 pludselig den franske Lystleir ved
Lille og seilede fra Dfinkirken over Kanalen til Dover, hvor
Carl den Anden ventede paa hende. 1 den i lang Tid hem-
meligholdte Traktat, som Carl den Anden her underskrev
den 1ste Juni, sikkrede Frankrig ham Zeelands Øer, store Sub-
sidier og Oversendelsen af et fransk ^ælpekorps til England
for det Tilfælde, at han, ved senere aabent at gaae over
til Katholicismen , der skulde fremkalde et Oprør. Til
Gjengjæld skulde man ved Angrebet paa Nederlandene gaae
416 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672.
Haand i Haand. Skjønt Louvois allerede dengang havde giyet
Frankrigs store Landmagt dens firygtelige Organisation,
skulde dog et lille engelsk Korps knytte sig til Angrebshæren
for saaledes at give Europa et øiensynligt Tegn paa Enigheden
mellem de to mægtigste Riger i Kristenheden. Skjønt Eng-
lands Sømagt maatte synes tilstrækkelig til at tage det
op med Hollands, skulde den dog forstærkes med en
Flaade fra Frankrig, der nylig havde maattet finde sig i at
laane sine Krigsskibe fra Holland, men som nu ved Colberts
Geni allerede havde grundet Marinearsenalerne i Brest, Roch^
fort, Toulon, Dunkirken og Havre. Medens Ludvig den Fjor-
tende selv vilde befale Angrebshæren under Hævnkrigen, fandt
han sig i at lade de forenede Flaader befales af Carl den
Andens Broder, Hertugen af York, senere Kong Jacob den
Anden.
Da Alt var færdigt til Angrebet, havde det franske Di-
plomati , der med Mesterhaand spandt sine Traade over hele
Europa, ogsaa sikkret sig Understøttelse af enkelte af Fyr-
sterne/ i det tydske Rige, navnlig af Mtinsters Fyrstbiskop
og KOlns Kurfyrste ved Nederrhin, der stedse vare mis-
undelige paa Nederlandene og altid laae i Proces med dem
om Floden. Og for det Tilfælde, at Keiseren og det tydske
Rige, til hvis Hjælp Nederlandene nærmest syntes henviste,
dog skulde røre sig til Bistand, havde man fremdeles sikkret
sig en Modvægt i Sverrig, Nederlandenes tidligere Allierede.
Ved en hemmelig Traktat af Ude April 1672 forpligtede
Sverrig sig til at holde en større Krigsstyrke beredt til at
angribe det tydske Rige fra Pommern, dersom det virke-
lig skolde komme Nederlandene til Hjælp. For dette Forsvars-
forbund havde Frankrig, næst efter sine Subsidier, issr at
takke Rigskantsleren , Grev Magnus Gabriel de la Gardie,
Frankrigg og Englandg Angreb paa Holland 1 Aarei 1672. 417
der var fransk af Slægt, og som i det svenske Rigsraad havde
vundet Overhaand over den imod Traktaten især af Johan
Oyllenstjerna gjorte Modstand. Ogsaa i Stockholm var man
bleven ugunstig stemt mod den stolte Republik, man ønskede
ogsaa der vel ikke dens Fald. men dens Ydmygelse, »da det
ikke stemmede med den almindelige Interesse, at den blev
reent ødelagt«.
Medens det saaledes lykkedes den virksomme franske
Politik næsten aldeles at isolere Nederlandene, nærede den
ogsaa et Stridens Element, der fandtes i deres eget Skjød.
1 Aaret 1650 var Statholderen, Vilhelm den Anden afOranien,
pludselig død i sit fem og tyvende Aar, og først otte Dage
efter hans Død fødte hans Gemalinde en Søn, der erholdt
Navnet Vilhelm Henrik. Der fandtes da ingen Ætling afRe-
publikens Stifter, der havde kunnet vælges til Statholder, og
at vælge en saadan uden for den oraniske Slægt vilde komme
i Strid med Mængdens Følelser. Denne Omstændighed i
Forening med enkelte Overgreb af den sidste Statholder, der
endnu vare i frisk Minde, fremkaldte en ny Form for Regje-
ringen. Da den saakaldte store Forsamling i Aaret 1661
traadte sammen i den samme Sal i Haag, hvor man i sin Tid
havde løssagt sig fra Kongen af Spanien, og hvor de talrige,
fra Spanien tagne Faner endnu hang til Skue, blev det store
Fleectal enigt om fra nu af at have en Regjering uden Stat-
holder. De strenge Republikanere havde fra nu af Magten,
og over dem fremragede snart fremfor alle Andre de to store
Brødre Jan de Witt — født i Aaret 1626 — , Raadspensionær
(Statssekretær) i Provindsen Holland, og Cornelis de Witt
— født i Aaret 1623 — , Ruwaerd (Amtmand) i Putten, Sønner
af en af de Borgere, der tillige med Oldenbarneveld under
Moritz af Oraniens Statholderskab vare faldne som Offre for
87
'118 Frankrfgg og Englands Angreb paa Polland 1 Aaret 1672.
dennrs overdrevne Herskelyst, og 8om paa Grund af deres
Fangenskab i Slottet Loevenstein gav en senere Slægt Anledning
til at omtale de Witt*ernes Tilhængere som »den loevensteinske
Faktion«. Tilhængerne af det oraniskc Huus, der ved flere
Leilig heder troede at see sig tilsidesatte, dannede derimod en
Opposition mod det herskende Parti og fandt en Støtte i den
Jalousi, der af nogle af de forenede Provindser næredes mod
Provindsen Holland, som paa sit Omraade modtog Forsam-
lingerne af Fælledsrepræsentationen eller de saakaldte General*
stater , og som overhoved længe havde havt en overvejende
politisk Indflydelse. Oppositionen lagde sig for Dagen i alle
Retninger. To theologiske Professorer ved IJtrechts og Ley-
dens Høiskoler, Voetius og Coccejus, vare blevne uenige om
nogle Punkter i Troeslæren, der vel ikke vare af nogen væseolig
Interesse, men her som andetsteds blev Uenigheden tilstrækkelig
til at lade en Kirketvist falde sammen med den politiske. løvrigt
talte det herskende Parti især sine Tilhængere blandt den
velhavende Borgerstand, hvorimod oraniske Sympatbier fandtes
udbredte i de lavere Klasser og blandt den hollandske Adel.
Paa van der HelsVs store Malerier seer man de to Partier
blandede mellem hinanden; de sortklædte Skikkelser ere Re-
publikanerne, de gule Biddere ere Oraniens Tilhængere.
Eftersom den unge Vilhelm af Oranien voxede, voxede
ogsaa det oraniske Partles Forhaabninger og Fordringer.
Skjønt man tidlig havde givet den unge Prinds, der ti Aar
gammel ogsaa mistede sin Moder, Navn af »Statens Rarni
{Ktndt van Staet)^ levede ban dog endnu kun som «n Privat-
mand i Nederlandene, men hans Tilhængere agiterede for, at han
der burde indtage en lignende Stilling som hans Forfædre.
Jan de Witt, der saa ofte havde viist, hvad Mennesket kan,
naar det vil, satte da i Aaret 1667 det saakaldte »evige Edikt«
Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 419
igjennem, hvorefter Statbolderskabel ikke blot som hidtil skulde
hvile, men erklæredes for afskaffet. Derimod var det oraniske
Parti i Aaret 1670 blevet stærkt nok til at tvinge de Witt*crne og
deres Venner til at lade Prindsen faae Plads som Medlem af
Statsraadet. I Aaret 1671, da. Prindsen var bleven eet og
tyve Aar gammel, og Uveirsskyerne allerede begyndte at vise
sig i Horizonten, forlangte det oraniske Parti, at han paa
samme Maade som hans Forfædre skulde ansættes som General-
kaptain eller Overbefalende over Hæren. Jan de Witt vandt
da endnu en Seir, men den sidste. Han vidste at sætte igjen-'
nem, at den unge Prinds ikke blev livsvarig Generalkaptain
som hans Forfædre, men, ligesom paa Prøve, kun General-
kaptain for eet Aar. Skjont det egentlig først var ved det
fransk-engelske Angreb, at det ret viste sig, hvor stor en
Modsætning Staten allerede længe havde skjult i sit Indre,
kunde man derfor allerede dengang sige, at de forenede
Nederlande snarere burde kaldes de opløste og indbyrdes
stridende Nederlande. Baade Ludvig den Fjortende og Carl
den Anden havde, medens de forberedte deres hensynsløse
Planer mod Republiken, med stor politisk Fiinhed benyttet
sig af Partikampen.' De havde for at svække og skade det
herskende Parti grebet enhver Leilighed til at vise Sympathier for
Prindsen af Oranien. Den franske Konge, i hvis Land Provence
den unge Vilhelm havde sit Arvefyrstendømme Orange, havde i
Aaret 1669 sendt Arnaud de Pomponne, der to Aar senere
efter Lionnes Død blev fransk Udenrigsminister, som Am-
bassadør til Holland, og han paalagde ham da ved denne
Leilighed paa en iøinefaldende Maade at vise den unge Priods
Hyldest og at overlevere ham et egenhændigt Brev fra Kongen,
hvori Frankrigs Hersker forsikkrede den nittenaarlge Yngling
om sin særegne Hengivenhed. Carl den Anden, hvis afdøde Søster
27*
420 Frankrigs og fioglands Angreb paa HoUaod i Aaret 1672.
Marie havde været den unge Vilhelms Moder, greb enhver
Leilighed til at yttre ftom sit Ønske, at Prindsen maatte kunne
opnaae en mægtigere Stilling i Nederlandene.
Ludvig den Fjortende havde helst ønsket allerede al kunne
«
angribe Holland iForaaret 1Q71, men dengang var det franske
Diplomati endnu ikke kommet vidt nok med sine Forbindelser
ved de forskjellige Hoffer, og man foretrak derfor endnu nogen
Tid at tillukke Øinene paa Nederlænderne ved foregivne Under-
handlinger. Kun ved et Tilfælde bragtes da det længe ønskede
Paaskud til Krig. Den engelske Gesandt i Haag, den dygtige
og i Nederlandene høit ansete Sir William Temple eo
Broder til den irske Generalflskal Sir John Temple, Tipolde-
faderen lil Lord Palmerston , den Sidste af tbe Temples —
var bleven tilbagekaldt og afløst af Sir George Downing, der
efter at have været et Kreatur af Cromwell nu var bleven et
Kreatur af Carl den Anden. En engelsk Jagt, der skulde til-
bageføre Temples Gemalinde, stødte ved de hollandske Kyster
sammen med en hollandsk Eskadre og fordrede, at denne
skulde nedhale Flaget. Dette blev nægtet, hvilket derpaa gav Dow-
ning Anledning til de heftigste Klager. Fra hollandsk Side
gjordes først opmærksom paa, at de ældre Overeenskomster
kun hjemlede en saadan Nedhalen af -Flaget, hvor der var
Spørgsmaal om et Møde mellem Skib og Skib, men ikke
naar, som i dette Tilfælde, et enkelt Skib stødte sammen med
en Flaade. Tilsidst besluttede man dog efter de Witts Raad
at give efter for England. Men nu erklærede Downing, at
det var for sildigt, og reiste kort efter bort. Forgjæves gjorde
Hollænderne endnu i England selv ydmyge Skridt, hvorover
man senere skammede sig; man vilde der have Krigen- 1
Anledning af sit Slægtskab med Kongen af England havde
den unge Prinds af Oranien ved denne Leilighed troet ogsaa
Frankrigs og Englands Angreb pap Holland i Aaret 1672. 421
at burde tilbyde Generalstaterae sin Mediation, og trods Jan
de Witts Opposition var Tilbudet blevet modtaget, men det
fortrolige Sendebud, som Prindsen skikkede til England, ud-
rettede ikke mere, end Generalstaternes Ambassadør havde
formaaet. De engelske Ministre gjentoge i Parlamentet Catos
Ord: »Garthaginem esse delendam «. Da paa den anden Side
Frankrig aldeles ikke anførte bestemte Fordringer, som man
havde kunnet opfylde, meldte den nederlandske Ambassadør
i Paris, Pieter de Groot, en Søn af den berømte Hugo Grotius,
til Jan de Witt, at han havde opnaaet en Audients hos Ludvig
den Fjortende og i den havde bedet Kongen om dog ikke at
behandle Generalstaterne værre end Forbrydere, som man i
det mindste hører, inden man fordømmer dem. Svaret var
stolt og truende, skjønt den franske Krigserklæring, der blev
udstedt samme Dag som den engelske, kun ubestemt kunde
tale om Kongens »Utilfredshed« og om, at hans »Ære« ikke
længer tillod ham at lægge Skjul paa den Indignation, som
Gcneralstatemes Handlemaade havde opvakt hos ham.
n.
. I Mai Maaned 1672 gik en Hær af over 100,000 franske
Soldater over de nederlandske Grændser i tre Afdelinger,
anførte af Feltherrer som Condé, Turenne og Luiembourg,
fulgte af Kongen selv og hans Broder Hertugen af Orleans,
ledsagede af den engelske Minister Lord Sidney Godolphin.
Det franske Artilleri havde, ligesom det franske Ingeniørvæsen
ved Vauban, opnaaet en stor Overlegenhed ; man trøstede sig
allerede dengang, som man senere har gjort det ved enhver
ny morderisk Opfindelse, med at sige, at Felttogene nu vilde
blive kortere, vilde koste mindre Blod. »Ludvig den Fjor-
422 Frankrigs og Knglands Angreb paa Holland I Aarct 1872.
tende«, siger Napoleon i sine paa Sankt-Helena skrevne Mo
moirer, »aabnede Felttoget med over hundrede tusinde Mand;
de tre Fjerdedele af disse bestode af Infanteri, de medbragt«
en særegen Artilleripark for Ueleiringer og en særegen til
Brug i Felten; alt dette danner en ny Æra i Krigskunsten«.
Det var ogsaa første Gang, at man saa en Hær ledsaget af
et Brotrain af de Eobberpontoner, der vare blevne opfundne
af JMartinet, den franske GeneralinspektHr over Infanteriet,
for at passere de utallige Vandløb i Nederlandene. At Frankrig
var den første Militærmagt i Europa, viste ogsaa den Reserve,
som Ludvig havde efterladt i Frankrig, idet denne næsten skal
have været ligesaa stor som selve Angrebshæren. Hvad Neder-
lænderne af øvede Tropper kunde stille mod denne frygtelige
Hær, tog sig ud som en Vagtparade. I de fire* og tyve Aar,
som vare forløbne siden Uafhæ.ngighedskrigens Slutning, og i
de to og tyve Aar, hvori Sfatholderskabet siden Vilhelm den
Andens Død havde været ubesat, havde man vedblivende dfagel
Omsorg for Hollands »Vei til Roes og Magt* , for Marinen,
hvori de strenge Republikanere havde Overhaand ; endnu kunde
man om Hollænderne sige, hvad den berømte italienske Kar-
dinal Gnido Bentivoglio siger i en af sine i Aaret 1629 trrklc
Gesandtskabsberetningcr (»Relazioni varie fatte in tempo dclia
nunciatura de Fiandria e di Francia«), »al de i Sømandsdygtighfd
ikke alene bare Irisen fremfor alle de nordiske Folk, men frcnifur
alle Folk i hele \erden«. Derimod var Landmagten kommeo
i Forfald; dens krigeriske Aand havde tabt sig, Militsen var
nu kun en Skygge af den navnkundige Milits, hvormed Vil-
helm den Tause, Moritz og Frederik Henrik af Oranien forhen
havde kunnet holde Spaniernes seirvante Hære Stangen. Del
oraniske Parti klagede over^ at de øverste Pladser i Milit£;en
uddeelles efter Partihonsyn, og at man overhoved, selv med Td-
Frankrigs og Englunds Angreb paa Hollnnd I Aaret 1672. 423
sigt til Tab af Landets Ære, systematisk lod LandmagtcD for-
falde, fordi den i det Hele tilhørte Statholderskabets Parti.
Da man ikke længer kunde lukke Øinene for det forestaaende
Uveir, havde dog Regjeringen i de sidste Øieblikke deels
ved Hvervinger i Ildlandet, deels ved Forøgelse af Militsen
bragt Landmagten op til 70,000 Mand. Men disse havde ikke
blot Mangel paa øvede OfQcerer og paa Disciplin, men bleve
derhos fordeeite til altfor mange Punkters Forsvar. Kun
25,000 Mand holdtes samlede under Prindsen af Oranien for
at forsvare de saakaldte faste Linier, som man havde opført
bag Ysselfloden; men ogsaa disse havde en altfor lang Ud-
strækning, de strakte sig fra Arnheim lige til Zutphen. Den
tidligere engelske Gesandt i Holland, Sir William Temple, der
var en udmærket Iagttager, har efterladt et Skrift, betitlet »Be-
mærkninger om Nederlandenes forenede Provindser«, nedskrevne
i Aaret 1672. Det sidste Kapitel af dette Skrift, der i mange
Udgaver udkom baade paa Engelsk og Fransk, handler om »Grun-
dene til deres Dalen i Aaret 1672«. Han fremhæver vistnok
her fremfor Alt som Hovedaarsagen den ulykkelige indre Strid ;
men ved Siden af den upolitiske Paaholdenhed, der paa sørge-
lig Maade havde ladet nogle af Statsstyrerne glemme det
gamle Ord: »Si vis pacem, para helium •, lægger han dog
ogsaa stor Vægt paa den uheldige Forsvarsplan. Han siger:
»Ligesom man i en By, der trues med Beleiring, forlader
Forstæderne og Udenværkerne, der ikke kunne forsvares, eller
som fordre for stor Besætning, og alene indskrænker sig til
de Poster, som man kan holde og leltelig hjælpe, eftersom
Tabet af de svage og forsvarsløse Udenværker ikke blot for-
mindsker Krigsfolkenes Antal, men ogsaa deres Mod, saaledes
burde denne Stat, der paa en vis Maade heelt og holdent
saa sig beleiret af Frankrigs mægtige og talrige Hære, efter
424 Frankrigs og Englands Angreb pau Holland 1 Aaret 1672.
min Mening alene have indskrænket . sig til at bevare tre
Poster udenfor Provindsemes eget Hjerte, nemlig Maastricht,
Wesel og Coevoerdeni.
Inden den unge Prinds afOranien afgik til Hæren, havde
ogsaa han i en Sammenkomst med Jan de Witt, ligesom andre
OfQcerer, raadet til at opgive de svagere Fæstninger og
at koncentrere sig paa de Punkler, hvis Bevarelse var vigtigere,
og hvis Beliggenhed gjorde Forsvaret lettere. De Witt gik
ikke over til denne Mening. Han mindedes det Forsvar, hvor-
ved Nederlandenes faste Stæder i en foregaaende Tidsalder
havde vidst at standse Farneseme og Spinolaerne; med de
fleste af sine Landsmænd troede han om end ikke paa »Pladsernes
Uovervindelighed«, dog paa saa megen Styrke af det udstrakte
Fæstningssystem , at enhver Fjende her i længere Tid maatte
forbløde sig ; han haabede , at ethvert af Bolværkerne dog i
nogen Tid J^de kunne opholde Franskmændene, og at Europa
imidlertid vilde sættes i Bevægelse ved Kanonernes Torden.
Med disse Illusioner smigrede sig dengang ikke mindst de
Medlemmer af Generalstaterne, som havde deres Eiendomme
liggende i de Egne, hvis Rømning var foreslaaet; men snart
saae de dem tilintetgjorte som ved et Lynslag. 1 den franske
Hær blev der givet Befaling til paa een og samme Tid at
angribe Fæstningslinien Orsoy — Rheinsberg — BQderich — Wesel,
der dækkede Indgangen til Gelderland, og i Løbet af flre Dage,
fra den 3die til den 7de Juni, faldt disse slet befæstede og
svagt besatte Punkter paa een Gang i de franske Generalers
Hænder og med dem den Milits, der havde været fordeelt til
deres Forsvar. Denne hurtige Fremgang, som Ingen havde
forudseet, der overgik Fjendernes egen Forventning, og hvorefter
Franskmændene spottende omtalte Felttoget som deres •mili-
tære Promenade«, avlede Modløshed hos Besætningerne paa
Frankrigs og Englands Angreb paa Holland 1 Aaret 167*2. 425
andre Punkter, lod Mængden tale om Forræderi og fremkaldte
en almindelig Bestyrtelse i Nederlandene. ' Da Jan de Witt
erfarede, at Nederlandenes Grændseværn saa let var blevet
overskredet, skal han have udraabt: »Det er ude med Staten«!
Efter at hele den første Forsvarslinie var bleven overgiven til
den fjendtlige Hær, var denne ogsaa rykket videre frem, og
om Morgenen den 12te Juni foregik ved Tollhuys den lykke-
lige Overgang over Rhinfloden, der af Ludvig den Fjortendes
Smigrere blev priist som en Begivenhed uden Lige, der blev
besungen af Boileau, og hvoraf van der Meulen, Ludvig den
Fjortendes Bataille- og Beleiringsmaler, har efterladt en Frem-
stilling paa et af sine bekjendteste Malerier i Louvre. Lige-
som de hollandske Katholikers religiøse Sympathi overhoved
kom Franskmændene til Gode under Invasionen, saaledes var
det ogsaa her en katholsk Bonde, der angav dem et Vadested
i den under den stærke Sommerhede ualmindelig indsnévredc
Flod; det Stykke af Floden, hvorover Condés Eskadroner
maatte lade deres Heste svømme, blev derved forholdsviis kort.
En anden Deel af Hæren gik over paa Baade, dækket ved
Ilden af de Batterier, som man havde opkastet paa Rhinens
sydlige Bred. »Overgangen over Rhinen«, saaledes dømmer
Napoleon i sine Memoirer paa Sankt-Helena, »er dog kun en
militær Operation af Qerde Rang, efterdi man paa dette Sted
kunde vade over Floden , der allerede er bleven formindsket
ved Afsættelsen af Waal, og da Overgangen desuden kun blev
forsvaret af en ringe hollandsk Styrke«. Men selv om denne
Dom ei er for streng, havde dog det hele Foretagende Præg
af f^isk Kjffkhed, og i sine Følger kunde det opveie et stort
Slag. Prindsen af Oranien, der havde staaet i Begreb med
at begive sig til Tollhuys med sin hele Styrke, kunde nu ikke
et Øieblik længer holde Linierne ved Yssel; frygtende for at
426 Frankrigs og Gnginndsi Angreb paa Holland I Aaret 1672.
afskjæres og overladende de østlige Provindser til deres Skjæbne,
hastede han iilsomt tilbage til Provindsen Holland, hvor General-
staterne, de forenede Nederlandes Repræsentanter, havde deres
Sæde, og paa hvis Bevarelse det sidste Haab om Dafbirngighed
beroede. Baade Condé og Greven af Estrades, der nyiig
havde været fransk Ambassadør i Holland, raadede Ludvig
den Fjortende til at komme ham i Forkjøbet ved et stærkt
Flyvekorps, som skulde kastes ind i Holland og paa Veien
til Amsterdam sætte sig fast i Mulden, der ligger ved Vecbtes
Munding i Zuidersøen og er Nøglen til de hollandske Sluser.
Kongen , der derved vilde have faaet det i sin Magt at fore-
bygge Oversvømmelses-Systemet, gik ind paa dette Raad;
men den Styrke, der afsendtes, var saa svag, at kun en ube-
tydelig Afdeling naaede frem til det lille, men vigtige PunkL
Den kunde ikke bemægtige sig Mulden, hvortil der baade fra
Amsterdam og fra Prindsen af Oranien i rette Tid var bleveo
sendt en større Styrke. Dette afgjorde senere Nederlandenes
Skjæbne.
Kun en eneste Lysstraale havde ellers ledsaget de Hjobs-
poster, der indløb fra alle Sider. Ogsaa den forenede engelsk-
franske Flaade havde maalt sig med den hollandske. Deo
forenede Flaade, der talte 83 Linieskibe foruden Fregatter og
Brandere, og som efter den største Angivelse havde en Be-
sætning af 34,500 Mand, traf den 7de Juni sammen med deo
hollandske Flaade, der kun talte 72 Linieskibe ved Sideo af
de mindre. I den forenede Flaade førtes Centrum af Her-
tugen af York, Carl den Andens Broder, den høire Fløi af
den franske Admiral, Grev d'Estrées og den venstre af den
engelske Admiral, Jarlen af Sandwich, hvis Skib, Linieskibet
»Royal James«, kom i Brand, og som selv omkom i Slagel
Den hollandske Flaade blev befalet af de Witt ernes navnkuø-
Frankrigs og Englands Angreb paa Holland 1 Aaret 1672. 427
dige Ven, den republikansksindede Admiral Michiei Adriaanszoou
de Ruiter, og efter hvad der dengang gjerne var Skik i Hol-
land — som i Middelalderen i Venedig, i det forrige Aar-
hundrede i den franske Republik — , at der tildeeltes de
militære Førere Kommissærer, som havde at vaage over deres
Foretagender, fulgte ogsaa nu med Flaaden Cornelis de Witt,
som Generalstaternes Repræsentant udstyret med udstrakt
Fuldmagt. Skjønt syg saaes han siddende i ea Lænestol
paa Dækket af Admiralskibet, rolig under Kugleregnen, om-
given af Marinere med Hellebarder i Hænderne, hvoraf flere
nedsank dødelig trufne ved hans Side. Ogsaa flere Sønner
af de Deputerede i Generalstaterne strede og faldt som Fri-
villige ombord paa Flaaden. Slaget, der varede fra om Mor-
genen til Solens Nedgang, endte kun saaledes, at man fra
begge Sider tilskrev sig Seiren; men Hollænderne havde dog
lidt mindre , og da de Ruiter den næste Morgen viste sig
villig til at fornye Kampen, Qernede den fjendtlige Flaade sig
og med den foreløbig Faren for en Landgang i Zeeland eller
Holland, der vilde have været Republikens Dødsstød.
Lysstraalen kunde dog ikke overvinde den Skræk og
Ængstelse^ der efter Franskmændenes Overgang over Rhinen
lod de Fleste fortvivle om Held og kun tænke paa deres per-
sonlige Tilværelse. Omtrent i Løbet af en Maaned vare ikke
blot Fæstningernes Bolværk, men tre hele Provindser faldne
i Fjendens Hænder: Overyssel, Gelderland og Utrecht, i hvis
Hovedstad Ludvig den Fjortende nu kunde opslaae sit Hoved-
kvarteer. Groeningen og Friesland truedes hver Dag af samme
Skjæbne, og skulde Holland tillige med Zeeland atter kunne
opholde en saadan for deres Vedkommende, saae de sig, som
et Aarhundrede tidligere under Kampen med Spanien, kun
henviste til en Oversvømmelses Ødelæggelser. Frygtelig var
428 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland 1 Aaret 1672
den Mishandling, der allevegne under de franske Kommissærers
og Intendanters Herredømme strax var begyndt i de rige
erobrede Provindser. Deres Udskrivninger bleve saa brutale,
deres Brandskatninger saa forfærdelige, Bortførelsen af Gidsler
saa uendelig, at ikke blot nogle af de franske Ministre, som
Golbert og Pomponne, men ogsaa nogle af de franske Generaler
.senere troede at burde gjøre Kongen Forestillinger herimod,
skjønt forgjæves, da Ludvig den Fjortende efter Louvois's
Raad i denne Henseende kun beholdt døve Øren. Det Pludse-
lige, det Uventede i denne hele Overgang fra en Tilstand fold
af Sikkerhed og Velstand kunde ikke Andet end viite be-
døvende. Den hollandske Historieskriver Petrus Vaikenier siger i
sit under Krigen i Amsterdam trykte Skrift »Det forvirrede Europa^
(Verward Europa): »Enhver syntes at have modtaget sio
Dødsdom, Forretningerne stode stille, Udsalgsstederne vare
lukkede, Domstolene ferierede ligesom Universiteter og Skoler,
kun Kirkerne vare altfor smaa for de ængstede Skarer. Mange
sendte deres Kvinder, Børn og Skatte til Belgien, Danmark,
Hamborg , Bremen , Embden , ja endog til Frankrig. Andre
nedgravede deres Rigdomme. Statspapirerne faldt til 30 pCt,
de ostindiske Aktier til mindre end Halvdelen«. •Forfærdelsen
var saa stor« , skriver den franske politiske Agent Heraoit
Gourville i sine Memoirer, »at Jøderne i Amsterdam lode mig
sige, at de vilde give to Millioner tilPrindsen afCoodé, der-
som han vilde beskytte deres Kvarteer«. 1 Aaret 1618 havde
den tappre Peter van der Broek paa Øen Java grundet det
nederlandske Faktori Batavia, der allerede -var voxet op til en
ægte nederlandsk Stad; man hørte da nu ogsaa megen Tale,
om man ikke masseviis burde gaae ombord paa Flaaden for
hist i det Qerne Asien at skabe et nyt Holland. Allevegne
hørte man nu, at et lille Land med en Befolkning af to MiUioner
Fr&Dkrlgs og Eoglauds Aogreb paa Holland I Aaret 1672. 429
ikke kuDde bestaae under en Kamp mod de to qasgtigsle Riger
i £Qropa. Man havde »Hannibal ante portas«, en af de Kriser
var kommen, der gjøre Aanderne aabenbare.
Ogsaa de Witt havde ladet sig paavirke af det alminde-
lige Mismod. Han troede kun at see sit Land stillet mellem
to Alternativer: Tabet af den nationale Uafhængigbed ved de
Fremmedes Erobring eller Tabet af Friheden ved et orauisk
Militærdiktatur, der sandsynligviis ei engang vilde frelse Uaf-
hængigheden. Han begav sig til Caspar Fagel, tidligere Raads-
pensionær for Haarlem og en ivrig Tilhænger af Prindsen af
Oranien. Han sagde ham nedslaaet, at han ikke længer saa
nogen Udvei til at sikkre Republiken mod den Fare, som
Iruede den, efterdi Hæren ikke længer vidste at forsvare sig.
Fagel, som en stærk Karakteer ikke tillod at fortvivle, søgte
al trøste og opmuntre ham. Han forestillede ham, at det er i
Orkanen, at man skal holde fastest paa Roret, at Staten
havde befundet sig i større Yderligheder lige overfor Philip
den Anden, der havde været mægtigere end Ludvig den Fjor-
tende, og at Gud, der havde frelst for den £nes Tyranni,
ogsaa vilde kunne bevare fra Trældom under den Anden.
Men disse ubestemte Forhaabninger syntes nu de Witt kun
æventyrlige. Overvældet ved Erobringens Hurtighed, indseende
sit Fædrelands Svaghed, søgte han at frelse, hv<id der var
tilbage deraf, ved Underhandlinger, der dog kunde bevare den
republikanske Forfatning. Han foreslog Generalstaterne at
sende Deputerede til de Allierede, idet han smigrede sig med,
at disse vilde ledes til nogen Ædelmodighed ved selve det
Held, der havde kronet deres Foretagende Beslutningen blev
vedtagen trods én stærk Opposition af van der Uoole, der
var Præsident for Generalstaterne, og af Caspar Fagel, der
nægtede at underskrive den. Generalstatorne afsendte Ualewyn,
430 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland I Aaret 167^2.
IVIedlem af Overretten for Provindsen Holland, og Dyk^reld,
en af det republikanske Parties Ledere, til Kongen af England
for der at slutte sig til Staternes tidligere Ambassadør Boreel,
som endnu ikke var tilbagereist. Deputationen til Kongen af
Frankrig blev sammensat af Pieter de Groot, den tidligere
Ambassadør i Paris, af Baron de Guent, tidligere Gouvemør
for Prindsen af Oranien, og af to andre Repræsentanter.
Da de nederlandske Deputerede, der vare sendte til England,
landede paa dettes Kyster, lod .Carl den Anden dem som
Fanger føre til Slottet Hamptoncourt, fordi de, som han paa-
ankede, havde dristet sig til at komme ind i hans Rige uden
Pas. De til Ludvig den Fjortende bestemte Deputerede er-
holdt derimod ved de firanske Forposter af Turenne en Eskorte,
hvormed de den 2?de Juni ankom til Slottet Keppel, hvor
Kongen af Frankrig dengang opholdt sig. De modtoges af
Udenrigsministeren Pomponne og Krigsministeren Louvois.
Paa dennes Spørgsmaal om, hvilke Tilbud de havde at gjøre
Kongen, svarede de Deputerede, at Generalstateme havde
troet ikke at burde tillade sig at foreslaae Kongen Betingelser
i Stedet for at høre hans. Louvois yttrede tørt, at man
aldeles ikke vilde indlade sig med dem, med mindre de havde
Fuldmagt til at afslutte Fred, og for at indhente en saadan
ilede de Groot da tilbage til Baag.
En Samtidig, Forfatteren til det i Haag trykte Skrift »DeD
hollandske Krigs Historie«, skildrer saaledes nogle af de Stem-
ninger, som paa dette